Thisted Museum Heltborg Museum Vorupør Museum Fiskerhuset Agger Skjoldborgs Hus KALENDER FEBRUAR-MAJ 2012 Arrangementer Udstillinger Fored iviteter Fortællinger Aktiviteter Fortællinge 1
FOREDRAG OG FORTÆLLING FOREDRAG OG FORTÆLLING 7/2 Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Kvindelige kunstnere i Thy v. museumsleder Jytte Nielsen. Thy har siden slutningen af 1800-årene været begunstiget med flere kvindelige kunstnere, som gennem deres værker har beskrevet området og dets indbyggere. Der er tale om kunst af høj kvalitet og med stærkt individuelle kunstneriske udtryk. Marie Krøyer hører til denne gruppe af kvindelige kunstnere, ligesom Käte Lassen, Ellen Thoustrup Madsen Raadal og Birte Ohsten. I foredraget vil der blive fortalt om kvindernes spændende liv og virke og vist eksempler fra deres produktion. Men det er ikke kun den kunstneriske værdi der fokuseres på også den kulturhistoriske værdi af værkerne bedømmes ud fra en museal synsvinkel. Arrangeres i samarbejde med Sydthy Kunstforening og Kend din egn. 13/2 Fortælling og køretur kl. 13.00-15.00: Sandflugt i Tvorup sogn Det kan være svært at forestille sig, at klitheden og plantagerne i Nationalpark Thy er et nyt fænomen. Det er ikke desto mindre tilfældet. Træerne og marehalmen er gennem de seneste 150 år plantet for at stoppe det sand, der i perioden fra ca. 1500 til 1850 forandrede et dyrket og beboet kulturlandskab. Under sandet ligger rester af marker og gårde, der blev tvunget til at flytte længere ind i landet. Kirkeruinen i Tvorup vidner om, at der engang så anderledes ud i sognet, som blev nedlagt i 1794. Tættere på kysten finder vi træer fra de første plantageforsøg og resterne af opsynsmandens hus. Turen tilbagelægges i bil, og ved de udvalgte lokaliteter går vi en lille tur i landskabet. Mødested: Ved Tvorup Kirkeruin. Turleder: Charlotte Boje H. Andersen. 16/2 Strandingstur ved Stenbjerg kl. 19.00-20.00: Med flagermuslygten i hånden vandrer vi langs standen, samtidig med at vi hører om redningsvæsenets historie, de mange strandinger og deres betydning for kystens befolkning. Livet i fiskerlejerne var præget af frygten for tab på havet. De stærke oplevelser, mens strandingerne stod på, satte sig også dybe spor i hverdagslivet og de religiøse bevægelser. Vi trækker historien op til nutiden og hører også om dagens redningsvæsen og folkene bag det. Mødested: Stenbjerg Landingsplads. Turledere: Eva Nielsen og Jytte Nielsen. 6/3 Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Henry Heerup v. Troels Laursen. Et folkeligt foredrag om en folkelig kunstner: Henry Heerup (1907-93). Foredraget handler om Heerups liv og kunst. Han brugte i sin store kunstproduktion mange symboler heriblandt korset. Med korset har Heerup fat i livets helt store linier. Det handler blandt andet om livet og døden, tabet, sorgen og håbet. Korset kan i værkerne enten stå alene eller ses i sammenhæng med f.eks. hjertet eller livshjulet. Hvilke betydninger tillægger korset den enkelte fortælling? Var Heerup kristen? Hvordan skal vi forholde os til et billede, hvor nissen bærer korset over skulderen? Arrangeres i samarbejde med Sydthy Kunstforening. 15/3 Foredrag på Thisted Museum kl. 19.30: Kirkeudsmykning gennem tiden v. museumsleder Jytte Nielsen og museumsinspektør Charlotte Boje H. Andersen. Vore kirker rummer adskillige kunstværker, og mange steder finder vi fine, tidstypiske eksempler på arkitektur, inventar og anden udsmykning. I foredraget vil der blive vist lokale eksempler på kirkeudsmykning fra middelalderen og op til vor tid og på den måde gennemgås 800 års kunsthistorie. Ved et foredrag den 12/4 vil tre af egnens dygtige kunsthåndværkere fortælle om deres arbejde med tekstiler og kirkesølv. Foredragene lægger op til udflugten den 21/4, hvor vi besøger udvalgte kirker i Thy og sætter fokus på den kunstneriske udsmykning. Arrangeres i samarbejde med projektet Natur, Tro og kirkerum på Vesthimmerlands Museum i Aars. 20/3 Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Herfra min verden går v. Hans E. Nørgaard, Agger. Hans E. Nørgaard er født og opvokset i Agger. I dag arbejder han passioneret med sit kamera og fanger mange spændende motiver fra Aggerområdet, samtidig med at han samler på gamle fotos. Og så er Hans E. Nørgaard en dygtig fortæller, som i ord og billeder kan berette om livet før og nu i Agger, idet han formår at sammenbinde det historiske med sine egne oplevelser. Arrangeres i samarbejde med Kend din egn. 22/3 Foredrag i Redningshuset i Klitmøller kl. 19.30: Vækkelser i Thy v. lektor Else Bisgaard. Et foredrag om de folkelige oprør mod Statskirken i Danmark i 1800-tallet, nemlig de religiøse vækkelser, der forgrenede sig i de to store betydningsfulde retninger: Indre Mission og grundtvigianismen. Hvordan fik vækkelserne fodfæste lokalt hér i Thy? Hvad var deres forudsætninger og deres konsekvenser lokalt? Foredraget vil også bringe et nutidigt perspektiv på vækkelse og Indre Mission i Thy. Arrangeret i samarbejde med Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred. iteter Fortællinger Udstillinger Fored rrangementer 2 Aktiviteter Fortællinge 3
FOREDRAG OG FORTÆLLING FOREDRAG OG FORTÆLLING 29/3 Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Kirketekstiler og altersølv v. Liv Stange og Dorthe & Ebbe Hjorth. Helt tilbage i oldkirken er der forskrifter om kirkens indretning og brug, og såvel alterduge og messeklæder som alterkalke og lysestager er stadig vigtige elementer i kirken. I nogle kirker er bevaret gamle messehagler og altersølv, andre steder vælger man at anskaffe nyt med et moderne udtryk, der samtidig respekterer en lang tradition. I Thy arbejder væveren Liv Stange og guldsmedene Dorthe og Ebbe Hjorth både med restaurering af de gamle skatte og fremstilling af nye. De vil ved foredraget give eksempler på deres arbejde. Foredraget lægger sammen med foredraget den 15/3 op til kirkeudflugten den 21/4 (se omtalen af denne). Arrangeres i samarbejde med projektet Natur, Tro og kirkerum på Vesthimmerlands Museum i Aars og Kend din egn. 2/4 Foredrag på Thisted Museum kl. 19.30: Her burde stå roser! - om J. P. Jacobsens betydning for Emil Nolde v. kunsthistoriker Nina Hobolth. Emil Nolde var fra sin ungdom stærkt optaget af J. P. Jacobsens forfatterskab. Romanen Niels Lyhne indeholdt mange temaer, som Emil Nolde kunne identificere sig med og Jacobsens lyrik omtalte Nolde som inderligt smuk. I foredraget vil det blive belyst, hvordan Nolde - gennem en ensom og eksistentiel kamp realiserede sine kunstnerdrømme og med store personlige omkostninger fastholdt sin kunstneriske identitet. Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet og J. P. Jacobsen Selskabet 19/4 Foredrag på Thisted Museum kl. 19.30: Med økse og ild de første bønder i Sydskandinavien v. arkæolog, ph.d.-stipendiat Lasse Sørensen. For omkring 6000 år siden skete der i Sydskandinavien en transformation fra en jæger-samler kultur til et agerbrugssamfund. Denne kulturforandring har været af samme betydning som indførelsen af kristendommen eller vore dages industrialisering og urbanisering. Hvorfor opstod agerbrugssamfundene, og hvordan ser vi dette i vores arkæologiske materiale? Ved at gennemgå de primære beviser for landbrug i bondestenalderen (ardspor, korn, husdyr) sammen med spor efter en ny materiel kultur (slebne flintøkser, stridsøkser, tragtbægre og metalgenstande) og nye anlæg (flintminer, langhøje og huse) vil foredragsholderen diskutere hvornår, hvordan og hvorfor denne forandring begyndte. Formålet er at nå frem til en mere nuanceret forståelse af de forandringer, som fulgte med denne transformation. 14/5 Fortælling og vandring kl. 19.00-21.00: Thisteds gamle kirkegård v. Michael Vandet og Svend Sørensen. Forfatterne til bogen Det sidste hvilested vil i løbet af sommeren tage interesserede med på kirkegårdsvandringer på Thisteds tre kirkegårde. Vi starter på den gamle kirkegård ved kirken, hvor der fortælles om kirkegårdens udvikling fra middelalderen til i dag. Vi kigger på nogle af de gravsten, som er bevaret, og får historien om de gravlagte. Amtmand Faye, købmand P. C. Nordentoft og digteren J. P. Jacobsen er nogle af dem, vi ikke kan komme udenom. Mødested: Ved indgangen til museet, Jernbanegade 4. 21/5 Fortælling og køretur kl. 19.00-21.00: Hjardemål Klit v. Henning Lund, Gunnar Smed og Svend Sørensen. Vi besøger først kirken, der blev indviet 1895. Dernæst går vi en lille tur i den nærmeste omegn og hører om skolen og nogle af de mennesker, der har boet her. Et kendt navn fra Hjardemål Klit er forretningsmanden Peder P. Hedegaard, hvis far var lærer her. Mødested: Ved Hjardemål Klit Kirke. 31/5 Fortælling og vandring kl. 19.00-21.00: Vestervig Overgård v. Niels Høy og Svend Sørensen. Vestervig Overgaard er en gård, som har rødder helt tilbage til middelalderens klostertid. Den første udstykning af klosterjorden begyndte omkring år 1800, og Vestervig Overgaard opstod efter en deling i 1837. Vi skal en tur rundt på gården og høre om dens historie og om dens nuværende driftsform. Arrangeres i samarbejde med Egnshistorisk Forening for Sydthy. Mødested: Ved gården, Klostergade 3. Vi tilstræber, at alle arrangementer er med i kalenderen. Der kan dog opstå noget aktuelt, for eksempel i forbindelse med udgravninger og lignende. Hold øje med dagspressen eller besøg Museet for Thy og Vester Hanherred på facebook: http://www.facebook.com/museumthy iteter Fortællinger Udstillinger Fored rrangementer 4 Aktiviteter Fortællinge 5
MUSEUMSKALENDER MUSEUMSKALENDER februar - maj 2012 februar - maj 2012 FEBRUAR 3/2-29/5: Særudstilling på Thisted Museum: Nye Skjoldborg Fund. 3/2: Udstillingsåbning på Thisted Museum kl. 14.00. 7/2: Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Kvindelige kunstnere i Thy v. museumsleder Jytte Nielsen. 13/2: Fortælling og køretur kl. 13.00-15.00: Sandflugt i Tvorup sogn. Mødested: v. Tvorup Kirkeruin. 14/2, 15/2, 16/2: Vinterferieaktiviteter på Thisted Museum kl. 11.00-15.00: Fastelavnsris, påklædningsdukker og gækkebreve. 16/2: Strandingstur ved Stenbjerg kl. 19.00-20.00: Mødested: Stenbjerg Landingsplads. 26/2: Tekstilsøndag på Thisted Museum kl. 13.30-16.00: Strikkede strømper og sokker. MARTS 4/3: Museumscafé på Thisted Museum kl. 14.00-16.00: Litteraturcafé om Johan Skjoldborg. 6/3: Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Henry Heerup, v. Troels Laursen. 15/3: Foredrag på Thisted Museum kl. 19.30: Kirkeudsmykning gennem tiden v. museumsleder Jytte Nielsen og museumsinspektør Charlotte Boje H. Andersen. 20/3: Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Herfra min verden går v. Hans E. Nørgaard, Agger. 22/3. Foredrag i Redningshuset i Klitmøller kl. 19.30: Vækkelser i Thy v. lektor Else Bisgaard. 25/3: Tekstilsøndag på Thisted Museum kl. 13.30-16.00: Farver og striber! 29/3: Foredrag på Heltborg Museum kl. 19.30: Kirketekstiler og altersølv v. Liv Stange og Dorthe & Ebbe Hjorth. 31/3-29/4: Forårsudstilling på Heltborg Museum: Billeder af Niels Steen Sørensen. Nye Jens Søndergaard værker. 31/3: Udstillingsåbning på Heltborg Museum kl. 14.00. APRIL 1/4: Museumscafé på Thisted Museum kl. 14.00-16.00: Litteraturcafé om J. P. Jacobsen. 2/4: Foredrag på Thisted Museum kl. 19.30: Her burde stå roser! - om J. P. Jacobsens betydning for Emil Nolde v. kunsthistoriker Nina Hobolth. 4/4: Vorupør Museum kl. 14.00: Snapsetur. 15/4: Museumscafé på Heltborg Museum kl. 14.00-16.00: Om museets nye værker af Jens Søndergaard. 19/4: Foredrag på Thisted Museum kl. 19.30: Med økse og ild de første bønder i Sydskandinavien v. arkæolog, ph.d.-stipendiat Lasse Sørensen. 21/4: Bustur kl. 10.00-16.00. Kirkekunst i Thy v. museumsleder Jytte Nielsen, museumsinspektør Charlotte Boje H. Andersen og kunstner Erland Knudssøn Madsen. Mødested: Ved Svend Burgerfri på havnen i Thisted. Tilmelding: På tlf. 9792 0577 senest 17. april. 24/4: Heltborg Museum kl. 19.30: Generalforsamling i Sydthy Kunstforening. 25/4: Tved Plantage kl. 18.00-21.00: Naturmad ramsløg. Mødested: Parkeringspladsen ved Tved Kirke. Pris 50 kr. pr. person. Tilmelding: På tlf. 9792 0577 senest 24. april kl. 12.00. 29/4: Skovens Dag ved Nors Sø. MAJ 11/5-3/6: Udstilling: Sydthy Billedskole udstiller elevarbejder. 12/5: Kulturens Dag i Thisted. 14/5: Fortælling og vandring kl. 19.00-21.00: Thisted Gl. Kirkegård. Mødested: Thisted Museum. 18/5: International Museumsdag. 19/5: Tvorup kl. 13.00-16.00: Naturmad middelaldermad. Mødested: Tvorup Kirkeruin. Pris 30 kr. pr. person. Tilmelding: På tlf. 9792 0577 senest 11. maj kl. 12.00. 21/5: Fortælling og køretur kl. 19.00-21.00: Hjardemål Klit. Mødested: Hjardemål Klit Kirke. 24/5: Nationalparkdag. 31/5: Tved Plantage kl. 19.00-21.00: Naturmad urtesalt af vilde urter. Mødested: Parkeringspladsen ved Tved Kirke. Pris 30 kr. pr. person. Tilmelding: På tlf. 9792 0577 senest 30. maj kl. 12.00. 31/5: Fortælling og vandring kl. 19.00-21.00: Vestervig Overgård. Mødested på gården. iteter Fortællinger Udstillinger Fored rrangementer 6 Aktiviteter Fortællinge 7
ARRANGEMENTER ARRANGEMENTER 26/2 Tekstilsøndag på Thisted Museum kl. 13.30-16.00: Strikkede strømper og sokker Årets første tekstilarrangement handler om strikkede strømper og sokker til børn, kvinder og mænd. Vi ser på strømper og sokker til arbejde og finere brug fra museets samlinger. Vi ser også på fædderløse hoser, også kaldet stunthoser. Tag evt. selv hjemmestrikkede strømper og sokker med. Medbring garn og pinde. 4/3 Museumscafé på Thisted Museum kl. 14.00-16.00: Litteraturcafé om Johan Skjoldborg Vi starter med at kigge på udstillingen Nye Skjoldborg-fund, hvor Svend Sørensen fortæller om de mange papirer, der er fundet frem på museets loft. Udstillingen omfatter også møbler fra Skjoldborgs hjem og en stor mængde fotografier. Efter rundvisningen går vi i kælderen, hvor museet serverer kaffe. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål, og Ingvard Jakobsen vil fortælle om Johan Skjoldborgs tilknytning til Øsløs. 25/3 Tekstilsøndag på Thisted Museum kl. 13.30-16.00: Farver og striber! I samlingerne findes talrige stykker af olmerdug og bolstre. Nogle af tingene er meget farverige, andre er mere afdæmpede i farverne. Få inspiration til striberne til f.eks. din næste trøje. Medbring garn i flere farver og evt. pinde. Strik prøver eller lav en vikleprøve. 15/4 Museumscafé på Heltborg Museum kl. 14.00-16.00: Om museets nye værker af Jens Søndergaard På søndagens museumscafé vil emnet være nye Jens Søndergaard værker. Museumsleder Jytte Nielsen vil gennemgå de nyerhvervede værker og forsøge at sætte dem i relation til museets øvrige samling. Værkerne repræsenterer nye og spændende vinkler på maleren, som vedbliver at kunne overraske. Undervejs drikker vi kaffe og spiser kage, før vi vender tilbage til kunsten, og der bliver lejlighed til at diskutere og snakke videre. 21/4 Bustur kl. 10.00-16.00: Kirkekunst i Thy v. museumsleder Jytte Nielsen, museumsinspektør Charlotte Boje H. Andersen og kunstner Erland Knudssøn Madsen. Vi tager på bustur til et udvalg af egnens kirker. Her ser vi eksempler på både ældre kirkeudsmykning og moderne kirkekunst. Kunstneren Erland Knudssøn Madsen vil bl.a. fortælle om sin altertavle i Tilsted Kirke. Turen ligger i forlængelse af foredrag 15/3 og 12/4 (se disse), men de er naturligvis ikke nogen forudsætning for deltagelse i turen. Arrangeres i samarbejde med projektet Natur, Tro og kirkerum på Vesthimmerlands Museum i Aars. Mødested: Svend Burgerfri s pølsevogn på havnen i Thisted. Pris 150 kr. pr. person inkl. sandwich og øl/vand til frokost. Kaffen medbringer man selv. Tilmelding til Thisted Museum 97920577 senest 17. april. 24/4 Heltborg Museum kl. 19.30: Generalforsamling i Sydthy Kunstforening. 1/4 Museumscafé på Thisted Museum kl. 14.00-16.00: Litteraturcafé om J. P. Jacobsen I J. P. Jacobsens mindestue fortæller Svend Sørensen om nogle af genstandene og om digterens liv og forfatterskab. Derefter går vi i kælderen, hvor museet serverer kaffe. Her bliver der lejlighed til at stille spørgsmål, og Else Bisgaard vil underholde med oplæsning og fortælling. 29/4 Skovens Dag ved Nors Sø. 12/5 Kulturens Dag i Thisted. 18/5 International Museumsdag. 24/5 Nationalpark dag. iteter Fortællinger Udstillinger Fored rrangementer 8 Aktiviteter Fortællinge 9
AKTIVITETER UDSTILLINGER 14/2, 15/2, 16/2 Vinterferieaktiviteter på Thisted Museum kl. 11.00-15.00: Fastelavnsris, påklædningsdukker og gækkebreve Vi fortæller om fastelavn og laver fastelavnsris og gækkebreve. Man kan også lave sin egen påklædningsdukke og selv designe tøjet. Inspirationen kan man finde på museets plancher med gamle påklædningsdukker og gækkebreve. For børn med deres forældre og/eller bedsteforældre. 4/4 Vorupør Museum kl. 14.00: Snapsetur Vi går fra museet til Vorupør rende, hvor vi samler porse til snaps. Undervejs gode muligheder for udveksling af opskrifter. Medbring selv snaps og flasker samt evt. grensaks. 25/4 Tved Plantage kl. 18.00-21.00: Naturmad ramsløg v. Mie Buus og Henny Mortensen, Stenbjerg Kro Lær at finde, høste og bruge dette naturens eget milde hvidløg samt kende forskel på de planter, som ramsløg kan forveksles med. Vi samler ramsløg og tilbereder suppe, pesto og marinade samt lærer andre måder at anvende planten på. Samtidig hører vi om brugen af andre naturlige ressourcer, der traditionelt er blevet udnyttet i området til mad og helse. Mødested: P-pladsen ved Tved Kirke. Pris: 50 kr. pr. person. Tilmelding: Thisted Museum, 9792 0577 senest 24. april kl. 12.00. Max. 20 deltagere. 19/5 Tvorup kl. 13.00-16.00: Naturmad Middelaldermad v. Mie Buus og Charlotte Boje Andersen Vi laver mad over bål som i gamle dage bager brød og laver suppe med urter, som samles i området. Vi besøger den nærliggende kirkeruin. Den vidner om, at her lå kornmarker, som blev ødelagt under fortidens naturkatastrofe sandflugten. Arrangementet retter sig mod børn, og alle aktiviteter kan udføres af børn. Mødested: Tvorup Kirkeruin. Tvorupvej, 7700 Thisted. Pris: 30 kr. pr. person. Tilmelding: Thisted Museum, 9792 0577 senest 11. maj kl. 12.00. Max. 20 deltagere. 31/5 Tved Plantage kl. 19.00-21.00: Naturmad Urtesalt af vilde urter v. Mie Buus og Jørgen Nordkvist Nationalpark Thy er hjemsted for en lang række vilde planter, som kan bruges til fremstilling af urtesalt. Vi lærer hvilke planter der er velegnede, og samler ind, så du kan eksperimentere med at lave din personlige favorit-urtesalt. Samtidig hører vi mere om nationalparkens planteliv og brugen af andre naturlige ressourcer, der traditionelt er blevet udnyttet i området til mad og helse. Mødested: P-pladsen ved Tved Kirke. Pris: 30 kr. pr. person. Tilmelding: Thisted Museum, 9792 0577 senest 30. maj kl. 12.00. Max. 20 deltagere. 3/2-29/5 Thisted Museum: Nye Skjoldborg Fund Nye Skjoldborg-fund er titlen på en ny særudstilling, som kan ses på Thisted Museum i forårsmånederne. Her præsenteres breve, billeder og møbler, som har tilhørt forfatteren Johan Skjoldborg. Udstillingen er afslutningen på markering af 150-året for Skjoldborgs fødsel. En stor del af materialet har levet et upåagtet liv på museets loft og har ikke før været præsenteret for offentligheden. 31/3-29/4 Heltborg Museum: Niels Steen Sørensen Kunstneren, der er bosat i Humlum, er bl.a. kendt for meget farverige billeder af dyr især tyre. Han beskriver selv sin billedverden på følgende måde: Jeg prøver at afbilde en meget speciel verden, hvor jeg som kaptajn begiver mig ud i delvis ukendt farvand. Prøver at aflæse når mine handlinger er rigtige og hvornår forkerte. Er rede til at fange hvert et tegn, der passer ind, klar til pludselige kursændringer for at styre maleriet i sikker havn. En temperamentsfuld, farveintens til tider angstpræget afsøgen af grænsefeltet mellem mine omgivelser og mig. 31/3-29/4 Heltborg Museum: Nye Jens Søndergaard værker I løbet af 2011 har museet udbygget sin store samling af malerier af Jens Søndergaard, bl.a. gennem donationer fra Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen. I en nyophængning af hans værker vil de nyerhvervede oliemalerier blive præsenteret sammen med andre indkøb og donationer fra de senere år. Blandt de nye værker er også maleriet fra Fjordbank Mors, som museet købte ved en auktion i december måned i Holstebro. Kvinder i grønt landskab er fra 1941 og et meget spændende maleri, som Jens Søndergaard forærede til sin datter Anelise. I forbindelse med udstillingen er der museumscafé på Heltborg Museum søndag den 15. april kl. 14.00-16.00. 11/5-3/6 Heltborg Museum: Sydthy Billedskole udstiller elevarbejder Traditionen tro udstiller eleverne på Sydthy Billedskole eksempler på deres arbejder fra vinterens kurser på Heltborg Museum. Billedskolen har både børn og voksne medlemmer, og de arbejder i mange forskellige materialer og teknikker og med hver deres eget udtryk. Det er altid en dejlig livsbekræftende oplevelse at se billedskolens udstilling. iteter Fortællinger Udstillinger Fored rrangementer 10 Aktiviteter Fortællinge 11
HER FINDER DE OS Tilde Grafisk THISTED MUSEUM Jernbanegade 4, 7700 Thisted Tlf. 9792 0577 www.thistedmuseum.dk 01/01-30/6 Tirsdag-fredag kl. 10.00-16.00 Søndag kl. 13.00-16.00 01/07-15/08 Mandag-fredag kl. 10.00-16.00 Lørdag-søndag kl. 13.00-16.00 16/08-31/12 Tirsdag-fredag kl. 10.00-16.00 Søndag kl. 13.00-16.00 HELTBORG MUSEUM Skårhøjvej 15, Heltborg, 7760 Hurup Tlf. 9795 2077 www.heltborgmuseum.dk 01/04-30/06 Tirsdag-søndag kl. 12.00-16.00 01/07-15/08 Alle dage kl. 10.00-16.00 15/08-31/10 Tirsdag-søndag kl. 12.00-16.00 VORUPØR MUSEUM Vesterhavsgade 21, Nr. Vorupør, 7700 Thisted Tlf. 9793 8850 www.vorupoermuseum.dk 01/04-30/06 Tirsdag-søndag kl. 12.00-16.00 01/07-15/08 Alle dage kl. 10.00-16.00 15/08-31/10 Tirsdag-søndag kl. 12.00-16.00 SKJOLDBORGS HUS Skippergade 6, Øsløs, 7742 Vesløs Tlf. 9792 0577 01/07-31/07 Alle dage kl. 13.00-16.00 Eller efter aftale. FISKERHUSET I AGGER Toftevej 9, Agger (adgang fra Blåbærvej), 7770 Vestervig Tlf. 97 92 05 77 01/07-15/08 Alle dage kl. 14.00-17.00 Eller efter aftale. iteter Fortællinger rrangementer 12 Akt