Ny FT-IR? - Så er det også os!

Foto: Erik W. Born, Grønlands Naturinstitut. Nye kontaminanter i det marine miljø i Grønland og på Færøerne Persistente chlorerede forbindelser udgør et problem for dyr og mennesker i Grønland og på Færøerne og bliver overvåget rutinemæssigt. Yderligere kemiske stoffer er nu påvist i marine dyr fra Grønland og Færøerne og synes at akkumulere op gennem fødekæderne Af Katrin Vorkamp (DMU, Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi), Frank Riget (DMU, Afd. for Arktisk Miljø), Maria Dam (Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen, Færøerne), Patrik Fauser (DMU, Afd. for Systemanalyse), Rossana Bossi (DMU, Afd. for Atmosfærisk Miljø), Asger B. Hansen (DMU, Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi) Svært nedbrydelige organiske stoffer (POP) overvåges regelmæssigt i Grønland og på Færøerne som en del af det internationale program»arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP)«. Overvågningen har fokus på det marine miljø og omfatter bl.a. polychlorerede biphenyler (PCB) og chlorerede pesticider, såsom DDT, HCH og toxaphen. Bioakkumuleringen af POP op gennem den marine fødekæde kan udgøre en sundhedsrisiko for den lokale befolkning, idet dyr i de højere trofiske niveauer er vigtige i den traditionelle kost. Det nationale AMAP og det danske miljøstøtteprogram DANCEA (Danish Cooperation for Environment in the Arctic) har anbefalet undersøgelser af en række»nye«kontaminanter, dvs. stoffer der er identificeret som potentielle POP, og hvor den nuværende viden om forekomsten i Arktis er meget begrænset. Et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen på Færøerne har derfor analyseret udvalgte prøver fra det grønlandske og færøske marine miljø for en række»nye«kontaminanter. I overens- AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Ny FT-IR? - Så er det også os! 48 16 62 00 Gydevang 17-19 3450 Allerød dansk kemi, 86, nr. 10, 2005 32

stemmelse med de nationale og internationale anbefalinger er følgende stofgrupper blevet udvalgt: - Perfluorerede alkylerede stoffer (PFAS) anvendes bl.a. i tekstiler, møbelpolstring, tæpper og brandslukningsskum. PFAS og især enkeltstoffet perfluorooctansulfonat (PFOS) er meget stabile i miljøet [1]. Stofferne mistænkes for at have toksiske effekter på stofskiftet og leveren [2-4]. - Polychlorerede naphthalener (PCN) blev anvendt op til 1980 erne i en række industrielle processer og kan også dannes i affaldsforbrænding eller forekomme som urenheder i PCBblandinger [5,6]. PCN er svært nedbrydelige, bioakkumulerer og kan have dioxinlignende virkninger [7]. - Polybromerede diphenylethere (PBDE) og polybromerede biphenyler (PBB) har haft en bred anvendelse som flammehæmmere. To tekniske PBDE-blandinger, Penta-BDE og Octa- BDE, er nu reguleret i EU, men anvendes fortsat i Nordamerika og kan derfra transporteres til Arktis [8]. PBB blev produceret i mindre mængder end PBDE, og produktionen blev indstillet i 1970 erne [9]. Begge stofgrupper er svært nedbrydelige, bioakkumulerer og er mistænkt for at påvirke immunforsvaret [10]. - Syntetiske muskforbindelser er duftstoffer, der har en bred anvendelse, bl.a. i rengøringsmidler, vaskepulver og kosmetik. De to vigtigste grupper er nitromusk og polycykliske muskstoffer. Produktion og anvendelse af nitromusk er faldende, mens polycykliske muskstoffer produceres i stigende mængder [11]. Viden om deres toksicitet er begrænset, men det antages, at der findes en risiko for hormonforstyrrende virkninger [12]. - Phthalater er brugt som blødgørere i mange år, f.eks. i PVCproduktionen. Halvdelen af alle anvendelserne indeholder DEHP [13]. Deres akutte toksicitet er lav, men phthalaterne er mistænkt for at være kræftfremkaldende [14,15]. Adipatforbindelsen di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) er også inkluderet i undersøgelsen. Adipaterne er en anden gruppe af blødgørere, der ofte blandes med phthalaterne i produktionen af polymerer. Undersøgelsen er gennemført som et screeningsprojekt, der havde til formål at belyse forekomsten og, om muligt, vurdere stoffernes akkumulering op gennem fødekæden. Derfor er der valgt prøver af havsediment samt biologiske prøver fra forskellige trofiske niveauer i den grønlandske marine fødekæde: Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius), tejst (Cepphus grylle), ringsæl (Phoca hispida), vågehval (Balaenoptera acutorostrata) og isbjørn (Ursus maritimus). De færøske prøver omfattede dyr højt placeret i fødekæden: grindehval (Globicephala melas) og mallemuk (Fulmarus glacialis). Nye analysemetoder Da stofgrupperne ikke indgår i DMU s rutineanalyser, var det nødvendigt at udvikle nye analysemetoder eller videreudvikle eksisterende metoder til at omfatte de»nye«kontaminanter. Med udgangspunkt i deres fysisk-kemiske egenskaber blev stofferne samlet i tre analytiske hovedgrupper: Analysen af de hydrofobe stoffer PCN, PBDE og PBB er baseret på en etableret analysemetode til PCB-analyser. Til analyse af muskforbindelserne og phthalater er der udviklet en analysemetode med en blødere oprensning uden ph-skift. PFAS-stofferne er mere hydrofile end de øvrige kontaminanter og blev derfor analyseret separat. QA/QC er en integreret bestanddel af alle analyserne, f.eks. analyser af blindprøver og interne referencematerialer. Derudover er der i forbindelse med dette projekt gennemført en metodevalidering for PCN, PBB og PFAS i dyreprøver. PCN, PBDE, PBB Siden begyndelsen af 1990 erne har DMU s analysemetode til 33 dansk kemi, 86, nr. 10, 2005

PCN PBDE og PBB Muskstoffer PFAS og phthalater Ekstraktionsspike CB-198 BDE-77 deuterium-mærkede perfluorododecanoic acid muskstoffer og phthalater Injektionsspike CN-27 BDE-71 1-fluoronaphthalene, Ekstern kalibrering 3-fluorophenanthrene, 1 fluoropyrene Apparatur GC-MS (NCI) GC-MS (NCI) GC-MS (EI) HPLC-MS-MS (ESI) Kolonne J&W Scientific J&W Scientific J&W Scientific DB-5 C8 Luna 5 mm, DB-5 DB-1701 150 x 2.00 mm Temperaturprogram 120 C (0,5 min), 90 C (2 min), 90 C (1 min), 25 C/min til Start: 45% A, 55%B eller gradient a) 25 C/min til 160 C, 25 C/min til 180 C, 140 C, 5 C/min til 195 C, Slut: 5%A, 95% B. 2 C/min til 270 C 1,5 C/min til 300 C 1 C/min til 205 C, 5 C/min A: ammoniumacetat (7 min) (9,4 min) til 240 C, 10 C/min til B: methanol 280 C (5 min) Detektionsgrænse ca. 0,06 ng/ml ca. 0,07 ng/ml ca. 1,5 ng/ml 2,7-7,3 ng/ml a) Temperaturprogram: PCN, PBDE, PBB, muskstoffer og phthalater. Gradient: PFAS Tabel 1. Parametre i analysemetoderne. PCB været anvendt til bl.a. at analysere prøver fra Grønland, som indgår i analyseprogrammet under AMAP. Metoderne og resultaterne er beskrevet i en række danske og internationale rapporter og artikler [16-18]. Derudover er der publiceret to artikler om analysemetoderne, kvalitetssikringen og kvalitetskontrollen af de danske analyser under AMAP [19,20]. I 2001 blev metoden udvidet til også at omfatte PBDE, og den blev også anvendt i AMAP-sammenhæng [21,22]. I forbindelse med dette samarbejdsprojekt er metoden videreudviklet til at omfatte BDE-congener BDE-183 samt stofgrupperne PCN og PBB. Prøverne tilsættes ekstraktionsspikes (tabel 1), soxhlet ekstraheres med n-hexan:acetone (4:1) og oprenses på en multilayer søjle med deaktiveret aluminiumoxid (10% vand), aktiveret kieselgel, aktiveret kieselgel imprægneret med koncentreret svovlsyre og vandfrit Na 2 SO 4. Søjlerne elueres med 200 ml n-hexan og inddampes til under 1 ml. 200 µl udtages til analyse uden intern standard, der har til formål at undersøge eventuel interferens på kvantificeringsstandarden (injektionsspike). Efter tilsætning af injektionsspikes (tabel 1) justeres prøvevolumenet til 1 ml. Prøverne analyseres vha. gaskromatografi (GC) og massespektrometri (MS) med negativ kemisk ionisering (NCI). PCN blev analyseret separat, mens PBB og PBDE blev analyseret samtidig. I den forbindelse opstod der problemer med co-eluering af BB-153 og BDE-154 på en DB-5 kolonne. Problemet blev løst ved at skifte til en anden kolonne (tabel 1) og vælge et længere temperaturprogram. Syntetiske muskforbindelser og phthalater Ud fra oplysninger i den videnskabelige litteratur er der udviklet en ny analysemetode til muskforbindelser og phthalater, der er baseret på Accelerated Solvent Extraction (ASE), Gel Permeation Chromatography (GPC) og analyse på GC-MS med Electron Impact ionisering (EI). Anvendelse af ASE til ekstraktion af muskstoffer er også beskrevet i [23,24], GPC til fedtfjernelse i dyreprøver er også anvendt i [25]. De tørrede prøver blev spiket med ekstraktionsstandarderne (tabel 1) og overført til en ASE-celle, der også indeholdt aluminiumoxid og natriumsulfat. Formålet med alumina er at tilbageholde en del af fedtet, der bliver ekstraheret sammen med stofferne [26]. Det øvrige fedt skulle fjernes vha. GPC, der bruger UV-absorption til detektering af eluenterne. Som det ses af figur 1 for muskstofferne, var fedtindholdet i prøverne så stort, at det ikke helt lykkedes at adskille fedt og analytterne, heller ikke for phthalaterne. I stedet for de meget fedtholdige spækmatricer er muskstoffer og phthalater derfor bestemt i dyrenes lever. Kun for mallemuk er der valgt underhudsfedt, i overensstemmelse med fremgangsmåden for PCN, PBDE og PBB. Til sporstofanalyser i dyreprøver bør metodens følsomhed og stabilitet derfor forbedres. PFAS De perfluorerede forbindelser er analyseret i sediment og leverprøver vha. HPLC og tandem-ms (MS-MS) med Electrospray ionisering (ESI). Metoden er baseret på en publikation [27] med en efterfølgende tilpasning af HPLC-delen. I modsætning Figur 1. GPC-kromatogrammer af A) blanding af syntetiske muskstoffer og B) ekstrakt af lever fra grindehval. dansk kemi, 86, nr. 10, 2005 34

Figur 2. Koncentrationer af PFOS i leverprøver af marine dyr fra Grønland og Færøerne. For hvert dyr er der analyseret to prøver. til de øvrige analysemetoder i dette projekt bør teflon- og glasbeholdere undgås i PFAS-analysen. Prøverne er blandet med demineraliseret vand, overført til et centrifugeringsrør og spiket med ekstraktionsspike (tabel 1). Følgende stoffer blev tilsat: Tetrabutylammonium-hydrogensulfat (TBA), en Na 2 CO 3 /NaHCO 3 -buffer og methyl-tert-butylether (MTBE). Prøverne blev rystet og centrifugeret, og MTBEfasen overført til et nyt rør. Ekstraktet blev inddampet til tørhed og opløst igen i methanol. En oprensning af ekstrakterne er ikke nødvendig. Analysen på LC-MS-MS foregik med en ammoniumacetat- og methanolgradient (tabel 1) efter en optimering af MS-parametre. Fedtbestemmelse To delprøver blev afvejet til tørstof- og fedtbestemmelse. Ved tørstofbestemmelsen lufttørres prøverne ved 105 C til konstant vægt. Prøvens fedtindhold bestemmes jvf. Smedesmetoden [28]. Stoffer ophobes i fødekæden Resultaterne viser, at de»nye«kontaminanter er til stede i dyr fra Grønland og Færøerne og dermed kan udgøre et problem i det arktiske miljø. PFAS, PBDE og PBB synes at blive opkoncentreret i fødekæden, mens phthalaterne følger et andet mønster med forholdsvis ensartede koncentrationer i alle prøverne. PCN og syntetiske muskstoffer er påvist i dyr højt i fødekæden, men datamaterialet er ikke tilstrækkeligt til at vurdere risikoen for bioakkumulering. PFAS bindes ikke i samme omfang til fedt som de klassiske chlorerede miljøgifte som PCB og DDT. Alligevel ophobes stofferne i fødekæden. Den mest udbredte PFASforbindelse, PFOS, er fundet i stigende koncentrationer i almindelig ulk < ringsæl < isbjørn i de grønlandske prøver (figur 2). PFOS er påvist i koncentrationer over kvantificeringsgrænsen i 13 ud af 16 Mistral Figur 3. Koncentrationer af PBDE og PBB i spækprøver (mallemuk: fedtprøver; ulk: leverprøver) af marine dyr fra Grønland (A) og Færøerne (B). PBB er ikke påvist i ulkeprøverne og i ringsæl fra Vestgrønland. prøver, med de højeste koncentrationer i isbjørnelever (op til 1325 ng/g vådvægt). Koncentrationen i isbjørn var på niveau med, hvad der tidligere er fundet i isbjørne fra Alaska og Hudson Bay i Canada [29]. Både PBDE og PBB akkumulerer op gennem fødekæden i lig- Nitrogen for all LCMS Systems Bødker Balles Gård 15E DK-8000 Århus C Tlf. 70 10 10 88 E-mail: polygen@polygen.dk 35 dansk kemi, 86, nr. 10, 2005

hed med PCB (figur 3). Koncentrationen af PBB viste tendenser til en højere grad af akkumulering end PBDE. Forureningsproblemet anses imidlertid for at være mindre, da den absolutte PBBkoncentration er lavere og stofferne ikke længere produceres. De højeste koncentrationer af PBDE blev fundet i grindehvalprøverne (1020 ng/g lipid vægt i unge dyr). Det var omkring 20 gange højere end koncentrationen i isbjørn (52 ng/g lipid vægt). Det bekræfter, at koncentrationen i grindehval er blandt de højeste koncentrationer fundet i arktiske marine pattedyr [8]. Begge stofgrupper, men især PBB, viste den samme fordeling mellem voksne grindehval-hunner og -unger som PCB, med laveste koncentrationer i de voksne hunner. Det kan tyde på en overførsel af stofferne mellem generationerne [30]. PBDE-koncentrationerne i ringsæler fra Østgrønland var i samme størrelsesorden som på Svalbard, mens koncentrationerne i Vestgrønland var lavere end i Østgrønland og sammenlignelige med koncentrationerne i den arktiske del af Canada [31,32]. Det geografiske mønster af PBDE kan derfor sammenlignes med mønstret af PCB, sandsynligvis som følge af lignende transportveje [33]. for de syntetiske muskstoffer og for PCN er dog behæftet med usikkerhed og bør bekræftes med en mere følsom analysemetode. Flere nye stoffer bør overvåges Man bør rutinemæssigt overvåge flere»nye«kontaminanter i det arktiske miljø for at fastslå den tidsmæssige koncentrationsudvikling. Med baggrund i de høje PFOS- og PBDE-koncentrationer gennemfører DMU p.t. en undersøgelse af det tidsmæssige forløb af koncentrationerne i grønlandske ringsæler siden 1986. Begge stofgrupper er også taget med i den seneste ændring af det danske overvågningsprogram (NOVANA). Hvis mere følsomme analysemetoder kan bekræfte tilstedeværelsen og mulig bioakkumulering af syntetiske muskforbindelser og PCN, bør deres koncentrationsudvikling følges i udvalgte nøglearter fra Grønland og Færøerne. Det anbefales også for PBB, der har et højt bioakkumuleringspotentiale og forekommer på høje trofiske niveauer. For at få flere oplysninger om phthalaternes tilstedeværelse og eventuelle ophobning i fødekæden kræves der en mere kompleks undersøgelse af det marine fødenet. E-mail-adresse Katrin Vorkamp: kvo@dmu.dk Figur 4. Koncentrationer af phthalater i leverprøver (mallemuk: fedtprøver) af marine dyr fra Grønland og Færøerne. Figuren viser gennemsnit af to prøver. Phthalater har deres eget mønster Phthalaterne viste ikke den samme ophobning op gennem fødekæden som PFAS og de bromerede flammehæmmere. DEHP blev derimod påvist i koncentrationer mellem 75-161 ng/g vådvægt i alle prøverne, også i sediment og i dyr placeret først i fødekæden (figur 4). Dette mønster afviger fra de klassiske miljøgifte som PCB og DDT. De syntetiske muskforbindelser blev kun påvist i kvantificerbare koncentrationer i lever fra isbjørn. I næsten alle de biologiske prøver er der imidlertid fundet tegn på tilstedeværelsen af muskforbindelser. Lignende resultater er fundet for PCN: Stofferne forekommer og synes at bioakkumulere. Der er fundet højere PCN-niveauer i marine dyr fra Færøerne end i dyr fra Grønland. Koncentrationen i unge grindehvaler fra Færøerne (4100 pg/g lipid vægt) var en størrelsesorden højere end fundet i hvidhvaler fra den arktiske del af Canada [34]. Resultaterne Referencer 1. Kannan K., Koistinen J., Beckmen K., Evans T., Gorzelany J.F., Hansen K.J., Jones P.D., Helle E., Nyman M., Giesy J.P., 2001. Accumulation of perfluorooctane sulfonate in marine mammals. Environ. Sci. Technol. 35, 1593-1598. 2. Hu W., Jones P.D., Upham B.L., Trosko J.E., Lau C., Giesy J.P., 2002. Inhibition of gap junctional intercellular communication by perfluorinated compounds in rat liver and dolphin kidney epithelial cell lines in vitro and sprague-dawley rats in vivo. Toxicological Sciences 68, 429-436. 3. Berthiaume J., Wallace, K.B., 2002. Perfluorooctanoate, perflourooctanesulfonate, and N-ethyl perfluorooctanesulfonamido ethanol; peroxisome proliferation and mitochondrial biogenesis. Toxicology Letters 129, 23-32. 4. Hoff P.T., Van de Vijver K., Van Dongen W., Esmans E.L., Blust R., De Coen W.M., 2003. Perfluorooctane sulfonic acid in bib (Trisopterus luscus) and plaice (Pleuronectes platessa) from the Western Scheldt and the Belgian North Sea: distribution and biochemical effects. Environmental Toxicology and Chemistry 3, 608-614. 5. Yamashita N., Kannan K., Imagawa T., Miyazaki A., Giesy J.P., 2000. Concentrations and profiles of polychlorinated naphthalene congeners in eighteen technical polychlorinated biphenyl preparations. Environ. Sci. Technol. 34, 4263-4241. 6. Benfenati E., Mariani G., Faneli R., Zuccotti S., 1991.»De novo«synthesis of PCDD, PCDF, PCB, PCN and PAH in a pilot incinerator. Chemosphere 22, 1045-1052. 7. Blankenship A.L., Kannan K., Villalobos S.A., Villeneuve D.L., Farlandysz J., Imagawa T., Jakobsson E., Giesy J.P., 2000. Relative potencies of individual polychlorinated naphthalenes and Halowax mixtures to induce Ah receptor-mediated responses. Environ. Sci. Technol. 34, 3153-3158. 8. AMAP, 2004. AMAP Assessment 2002: Persistent Organic Pollutants in the Arctic. Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), Oslo, Norway, xvi + 310 pp. 9. Silberhorn E.M., Glauert H.P., Robertson L.W., 1990. Carcinogenity of polyhalogenated biphenyls: PCBs and PBBs. Critical Reviews in Toxicology 20 (6), 440-496. 10.Pijnenburg A.M.C.M., Everts J.W., de Boer J., Boon J.P., 1995. Polybrominated biphenyl and diphenylether flame retardants: Analysis, AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Ny ICP-MS? - Så er det også os! 48 16 62 00 Gydevang 17-19 3450 Allerød dansk kemi, 86, nr. 10, 2005 36

toxicity and environmental occurrence. Rev. Environ. Contam. Toxicol. 141, 1-26. 11. Rimkus G.G., 1999. Polycyclic musk fragrances in the aquatic environment. Toxicology Letters 1111, 37-56. 12.Kallenborn R., Gatermann R., Rimkus GG., 1999. Synthetic musks in environmental samples: indicator compounds with relevant properties for environmental monitoring. J. Environ. Monitor. 1, 70N-74N. 13.VKE, 1992. Argumente zum Thema Weichmacher. Frankfurt/Main, Germany. 14.Morgenroth V., 1993. Scientific evaluation of the data-derived safety factors for the acceptable daily intake. Case study: diethylhexylphthalate. Food Additives and Contaminants 10 (3), 363-373. 15.Page B.D., Lacroix G.M., 1995. The occurrence of phthalate ester and di-2-ethylhexyl adipate plasticizers in Canadian packaging and food sampled in 1985-1989: a survey. Food Additives and Contaminants 12 (1), 129-151. 16.Cleemann M., Paulsen G.B., Storr-Hansen E., Fromberg A., 1999. Analyses of polychlorinated biphenyls and chlorinated pesticides in biota: Method and quality assurance. J. AOAC Internat. 82 (5), 1175-1184. 17.Cleemann M., Riget F., Paulsen G.B., de Boer J., Dietz R., 2000. Organochlorines in Greenland ringed seals (Phoca hispida). Sci. Total Environ. 245, 103-116. 18.Vorkamp K., Christensen J.H., Glasius M., Riget F.F., 2004. Persistent halogenated compounds in black guillemots (Cepphus grylle) from Greenland Levels, compound patterns and spatial trends. Mar. Poll. Bull. 48, 111-121. 19.Asmund G., Cleemann, M., 2000. Analytical methods, quality assurance and quality control used in the Greenland AMAP programme. Sci. Tot. Environ. 245, 203-221. 20.Asmund G., Vorkamp K., Backus S., Comba M., 2004. An update on analytical methods, quality assurance and quality control used in the Greenland AMAP programme: 1999 to 2002. Sci. Tot. Environ. 331/1-3, 233-245. 21.Christensen J.H., Glasius M., Pécseli M., Platz J., Pritzl G., 2002. Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) in marine fish and blue mussels from Southern Greenland. Chemosphere 47, 631-638. 22.Vorkamp K., Christensen J.H., Riget F., 2004. Polybrominated diphenyl ethers and organochlorine compounds in biota from the marine environment of East Greenland. Sci. Tot. Environ. 331/1-3, 143-155. 23.Draisci R., Marchiafava C., Ferritti E., Palleschi L., Catellani G., Anastasio A., 1998. Evaluation of musk contamination of freshwater fish in Italy by accelerated solvent extraction and gas chromatography with mass spectrometric detection. J. Chrom. A 814, 187-197. 24.Osemwengie L.I., Gerstenberger S.L., 2004. Levels of synthetic musk compounds in municipal wastewatyer for potential estimation of biota exposure in receiving waters. J. Environ. Monit. 6, 533-539. 25.Rimkus G.G., Rummler M., Nausch I., 1995. Gel permeation chromatography high-performance liquid chromatography combination as an automated clean-up technique for the multiresidue analysis of fats. J. Chrom. A 737, 9-14. 26.Sporring S., Björklund E., 2004. Selective pressurized liquid extraction of polychlorinated biphenyls from fat-containing food and feed samples. Influence of cell dimensions, solvent type, temperature and flush volume. J. Chrom. A 1040, 155-161. 27.Hansen K.J., Clemen L.A., Ellefson M.E., Johnson H.O., 2001. Compound-specific, quantitative chracterization of organic fluorochemicals in biological matrices. Environ. Sci. Technol. 35, 766-770. 28.Smedes F., 1999. Determination of total lipid using non-chlorinated solvents. Analyst 124, 1711-1718. 29.Martin J.W., Muir D.C.G., Moody C.A., Ellis D.A., Kwan W.C., Solomon K.R., Mabury S.A., 2002. Collection of airborne fluorinated organics and analysis by gas chromatography/chemical ionization mass spectrometry. Analytical Chemistry 74, 584-590. 30.Dam M., Boch D., 2000. Screening of mercury and persistent organochlorine pollutants in long-finned pilot whale (Globicephala melas) in the Faroe Islands. Mar. Poll. Bull. 40, 1090-1099. 31.Sellström U., Jansson B., Kierkegaard A., de Wit C., Odsjö T., Olsson M., 1993. Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) in biological samples from the Swedish environment. Chemosphere 26 (9), 1703-1718. 32.Ikonomou M.G., Rayne S., Addison R.F., 2002. Exponential increases of the brominated diphenyl ethers, in the Canadian Arctic from 1981 to 2000. Environ. Sci. Technol 36, 1886-1892. 33.Riget F., Dietz R., Vorkamp K., Johansen P., Muir D., 2004. Levels and spatial and temporal trends of contaminants in Greenland biota: an updated review. Sci. Tot. Environ. 331/1-3, 29-52. 34.Helm P.A., Bidleman T.F., Stern G.A., Koczanski K., 2002. Polychlorinated naphthalenes and coplanar polychlorinated biphenyls in belu-ga whale (Delphinapterus leucas) and ringed seal (Phoca hispida) from the eastern Canadian Arctic. Environ. Poll. 119, 69-78. BioTech Forum + Scanlab i Stockholm Den 11.-13. oktober afholdes BioTechForum + Scanlab af Stockholm International Fairs.»Business & Investor Conference«er blevet arrangeret for at promovere businessto-business-interaktioner i life science-industrien. Gennem en række livlige debatter, workshops, seminarer og diskussioner får de besøgende mulighed for at møde paneldeltagerne. Lars Ekman, adm. direktør for Zero Footprint AB, hvis firma hjælper med at organisere eventen, siger: - Partnering er en meget værdsat og værdifuld aktivitet. Man kommer for at skabe nye forretningskontakter, sikre venturekapital, danne strategiske alliancer og i sidste ende skabe ny forretning. De delegerede får også adgang til firmapræsentationer og»biomedical Partnership Forum«, hvor 24 virksomheder fra den nordiske og baltiske region præsenteres for et udvalgt publikum af venturekapitalister og»big Pharma«-virksomheder. Det er også muligt at deltage i en»investor Dinner«den 12. oktober. Yderligere information: Kim Lindhe, kim.lindhe@stofair.se eller www.biotechforum.org 37 dansk kemi, 86, nr. 10, 2005