Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval"

Transkript

1 Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin i Grønland med satellitsendere. Projektet er en del af et større projekt, der ikke kun har til formål at undersøge de Vestgrønlandske marsvins (Phocoena phocoena) opholdssteder og dykkeadfærd men også deres tilpasningsevne til et varmere klima i Arktis. I sidste ende kan denne viden bruges til at vurdere om fangsten af marsvin i Grønland er bæredygtig. Marsvin er en af verdens mindste tandhvaler. De har en stor udbredelse, der strækker sig over stort set hele den nordlige halvkugle. De lever hovedsagligt i tempererede og subarktiske områder, men er også udbredt i egentlig arktiske områder. I Grønland findes de hovedsageligt langs den centrale del af vestkysten, men fra observationer (fra fly og båd) og fra historiske fangstdata ved vi at marsvin til tider dukker op i Inglefield Bredning i Nordvestgrønland samt Tasiilaq i Østgrønland (Teilman & Dietz 1998). De er endda set så langt mod nord som Svalbard (Jørgensen 2007). Det er altså en hval, der formår at udnytte store dele af havene, men generelt har vi dog ikke megen viden om de Vestgrønlandske marsvin. Marsvin er oftest fundet tæt ved kysten og vi ved fra undersøgelser at de hovedsagligt dykker til dybder mellem 2 50 m, og at de kun sjældent forlader kontinentalsoklen (Linnenschmidt et al. 2013; Sveegaard et al. 2011; Teilmann et al. 2007; Read & Westgate 1997). Figur 1. Udbredelsen af marsvin. Fra IUCN ( Fangst af marsvin Marsvin fanges langs hele vestkysten af Grønland, men den største fangst foregår i Maniitsoq, Vestgrønland, med over 1500 dyr om året. Der har ikke været megen fokus på fangsten af marsvin i 1

2 Vestgrønland, men fangsttal fra 1900 til i dag viser at marsvin har, og stadig er, et meget vigtigt fangstdyr. Dette skyldes ikke mindst deres hud (mattak), der er en eftertragtet kilde til C vitamin. Grønland er gennem den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO) og Washington konventionen forpligtet til at monitere og lave bestandsestimater for bestande af havpattedyr, der jages. Grønland skal altså dokumentere om bestanden af marsvin kan holde til det nuværende fangsttryk, at fangsten er bæredygtig. For at vurdere dette er vi nødt til at have en biologisk viden om dyrene. Hvor stor er bestanden? Hvor vandrer de hen og hvornår, og hvad spiser de? Desuden er det vigtigt at kigge på udefrakommende påvirkninger og sådanne kunne komme fra klimaændringer. Et varmere klima Vi ved, at miljøet i de Arktiske områder ændrer sig markant i disse år i form af varmere have og mindre isdække. Vi ved også, at det har en stor effekt på de Arktiske havpattedyr, der dermed skal tilpasse sig et mere skiftende miljø (Perovich & Richter Menge 2009). En stor undersøgelse tyder dog på, at marsvin i Vestgrønland faktisk klarer sig bedre under et varmere klima. Den viser nemlig, at marsvin var blevet markant tungere over en 14 årig periode. Det skyldes at de nu spiser over dobbelt så mange fiskearter som før, bl.a. er atlanterhavs torsken nu er kommet på marsvins menukort (Heide Jørgensen et al. 2012). Marsvinene nyder simpelthen godt af de nye arter af fisk, som en opvarmning af havene omkring Grønland bringer med sig. Hvis marsvinene i Vestgrønland klarer sig bedre i et varmere klima, kan det muligvis hjælpe dem til at modstå det fangstpres de udsættes for, men det er dog stadig for tidligt at konkludere præcist hvad der sker for marsvinene når klimaet bliver varmere. De første mærkede marsvin i Grønland GN/Mads Peter Heide Jørgensen Foto 1. Et marsvin på vej ind i garnet for efterfølgende at blive mærket med en satellitsender. 2

3 De lokale fangere i Maniitsoq ser og fanger marsvin året rundt, om end de befinder sig længere ude til havs om vinteren og i betydelig mindre antal end om sommeren. I et samarbejde mellem fangere, og biologer fra GN lykkedes det i 2012 at mærke de to første marsvin i Grønland, og udstyre dem med satellitsendere. Det er ikke nogen nem opgave at mærke marsvin. De små hvaler er meget svære at se specielt fordi kun det øverste og ryggen og rygfinnen i meget kort tid stikker op af vandet. Men takket være de lokale fangere lykkedes det at finde og drive to marsvin ind i et laksegarn vha. motorbåde. Dyrene blev lagt i båden, på en lille madras, og en satellitsender blev sat fast til rygfinnen af dyrene, inden de hurtigt blev sat fri igen. Hver gang marsvinet efterfølgende kommer op til overfladen, for at trække vejret, sendes et signal op til en satellit, der så kan regne ud hvor marsvinet befinder sig. Udover dyrets position, giver senderen også information om dyrets dykkeadfærd, såsom den maksimale dykkedybde, tiden den bruger i en given dybde og antallet af dyk den laver. GN/Nynne Hjort Nielsen Foto 2. Et marsvin er netop blevet mærket med en satellitsender og er klar til at blive sat fri igen. En lille hval med en lang vandring og stor stedfasthed På Figur 2 kan man se at marsvinene i Grønland, mordsat marsvin fra andre steder, bruger størstedelen af deres tid langt fra kysten og at de vandrer over lange afstande (over 6000 km). Det er derfor sandsynligt at der er tale om én samlet bestand i Vestgrønland, der uden problemer kan mødes og parre sig. De vandrer også meget tæt på Canada og det er derfor ikke utænkeligt at de ligeledes interagerer med marsvin herfra. Ud fra flytællinger, foretaget fra land og ud til kontinentalsoklen, er der estimeret omkring 3

4 marsvin i Vestgrønland (Hansen & Heide Jørgensen 2013). Vores undersøgelse viser at de oftest bruger tid uden for kontinentalsoklen, og bestanden er derfor sandsynligvis underestimeret. Denne viden vil have betydning for fangsten af marsvin, da det siger noget om hvor stor en pulje fangsten tages af. Maniitsoq Figur 2. Et GoogleEarth billede af de to marsvins vandringer (hhv. de røde og de grønne punkter). Alt i alt har vores projekt været ophav til ny og spændende viden om marsvin i Vestgrønland og vi har fundet frem til tre nye opdagelser om marsvin i Vestgrønland: 1) De vandrer meget omkring, og bruger længere tid langt fra land, i det åbne hav, end ved kysterne 2) De bruger megen tid i dybder over 80 m og er i stand til at dykke over 400 m. 3) Det ser ud til, at de vender tilbage til Maniitsoq hvert år, og derfor er det man kalder for stedfaste. Konklusionen om de to mærkede Vestgrønlandske marsvin er indtil videre at de små hvaler ser ud til at tilpasse sig et varmere klima og derfor ikke er kræsen mht. fødevalg. De søger føde i store områder og på store dybder og desuden vandrer de meget langt omkring, men vender tilbage til det samme område igen. For nyligt blev yderligere 10 marsvin mærket med satellitsendere i Maniitsoq, og det bliver spændende at høre hvilken viden disse dyr kan give os om marsvin i Vestgrønland. 4

5 Litteraturliste Hansen, R. & M.P. Heide Jørgensen Spatial trends in abundance of long finned pilot whales, white beaked dolphins and harbour porpoises in West Greenland. Marine Biology DOI /s Heide Jørgensen, M.P., M. Iversen, N.H. Nielsen, C. Lockyer, H. Stern og M.H. Ribergaard Harbour porpoises respond to climate change. Ecology and Evololution 1: Jørgensen, Morten First photographed observation of the harbour porpoise (Phocoena phocoena) in Svalbard. Polar Record 43: Linnenschmidt, M., J. Teilmann, T. Akamatsu, R. Dietz, L.A. Miller Biosonar, dive, and foraging activity of satellite tracked harbor porpoises (Phocoena phocoena). Marine Mammal Science 29: E77 E97 Read, A.J. & Westgate, A.J Monitoring the movement of harbour porpoises (Phocoena phocoena) with satellite telemetry. Marine Biology 130: Sveegaard, S., J. Teilmann, J. Tougaard, R. Dietz, K.N. Mouritsen, G. Desportes og U. Siebert High density areas for harbor porpoises (Phocoena phocoena) identified by satellite tracking. Marine Mammal Science 27: Teilmann, J., F. Larsen og G. Desportes Time allocation and diving behaviour of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in Danish and adjacent waters. Journal of Cetacean Research and Management 9: Teilmann, J. & R. Dietz Status of the harbour porpoise (Phocoena phocoena) in Greenland. Polar Biology 19: Perovich, D.K. & J.A. Richter Menge Loss of sea ice in the Arctic. Annual Review of Marine Science 1:

6

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

OVERBLIK november 2017

OVERBLIK november 2017 OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET VURDERINGSNOTAT 2/11 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Resume 2 2 Indledning 3 3 Juridiske

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter

Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

ICES rådgivning for af 36

ICES rådgivning for af 36 ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch

Læs mere

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet:

Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Signe Sveegaard Jonas Teilmann TA henvisninger TA nr.: Version: M15 2 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider: 6 Sidst ændret: 24.10.2018

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

24287_02 4178_00 10343_01 6173_98 6172_99 4540_99. 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km 57

24287_02 4178_00 10343_01 6173_98 6172_99 4540_99. 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km 57 9 10 11 12 13 14 9 10 11 12 13 14 15 24287_02 4178_00 9 10 11 12 13 9 10 11 12 13 14 15 10 11 12 13 14 15 8 9 10 11 12 13 14 15 55 55 55 55 10 11 12 13 14 10343_01 6173_98 54 8 9 10 11 12 13 14 54 8 9

Læs mere

Genetik hos fisk i Grønland

Genetik hos fisk i Grønland Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde

ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. marts 2013 Jeppe Dalgaard Balle Jakob Tougaard Ib Krag Pedersen Karsten Dahl Institut for Bioscience

Læs mere

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard

Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard Test af LF sonar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2013 Jakob Tougaard Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Antal sider: 9

Læs mere

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Limfjordens havørreder - Status og fremtid Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og

Læs mere

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?

Læs mere

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua Baggrund og rammer for uddannelsen 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring GTX 2D Basin Span i Sydvestgrønland, seismisk undersøgelse Maj, 2013 1. Baggrund Undersøgelsens

Læs mere

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Læs mere

Nyheder fra Marsvineforskningen 2009

Nyheder fra Marsvineforskningen 2009 Nyheder fra Marsvineforskningen 2009 1 Magnus Wahlberg, Ph. D., Chefbiolog, Fjord&Bælt, Margrethes Plads 1, 5300 Kerteminde, magnus@fjord-baelt.dk Her redegøres for nogle af de vigtigste resultater fra

Læs mere

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN Foto: Solvin Zankl FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN With funding from Marsvinets forplantning Hun marsvinet føder

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande

Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 484 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Satellitsporing

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet

Læs mere

Hindsgavl 2 Arktisk Workshop handleplaner. Hindsgavl marts 2016

Hindsgavl 2 Arktisk Workshop handleplaner. Hindsgavl marts 2016 Hindsgavl 2 Arktisk Workshop handleplaner Hindsgavl 29. 30. marts 2016 Arbejdsgruppe nr. 1 FORSKNING Hindsgavl 29. 30. marts 2016 1. DER MANGLER EN SAMLENDE SIDE OM DE ARKTISKE INITIATIVER Synlig liste

Læs mere

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve. Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse

Læs mere

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:

Læs mere

UNDERVANDSJAGT - HADERSLEV DYKKERKLUB Redigeret 20/11/2018

UNDERVANDSJAGT - HADERSLEV DYKKERKLUB Redigeret 20/11/2018 UNDERVANDSJAGT - HADERSLEV DYKKERKLUB Redigeret 20/11/2018 Uv-jagtudvalget: Brian Steenfat, John Schmidt, Frank Iversen Uv-Jagt er på mange måder, blevet en populær sportsgren inden for dykning, og det

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Logistikworkshoppen Danmarks Tekniske Universitet 1.

Læs mere

To lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering

To lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering To lystbådehavnes påvirkning af marsvin Endelig afrapportering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15-12-2017 Signe Sveegaard Jakob Tougaard Jonas Teilmann Institut for Bioscience

Læs mere

ARKTISKE DYR I EN POSTARKTISK VERDEN

ARKTISKE DYR I EN POSTARKTISK VERDEN 68 10 ARKTISKE DYR I EN POSTARKTISK VERDEN Af ELINE LORENZEN LEKTOR OG KURATOR, PH.D. STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM, KØBENHAVNS UNIVERSITET Kun to tandhvaler er hjemmehørende i Arktis året rundt. Med

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 008 MATEMATIK B-NIVEAU Fredag den 1. december 008 Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere