Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Transkript

1 Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig grad unge mænd, der begår selvmord. Dette fænomen ses også i en række andre samfund, der har været i hastig udvikling fra en mere traditionel livsform til en moderne, vesteuropæisk/nordamerikansk tilværelse, blandt andet inuit i Canada og Alaska. Formålet med denne artikel er at give en opdateret beskrivelse af selvmordsforekomsten i Grønland samt at analysere forekomsten af alvorlige selvmordstanker i befolkningen. Materiale og metoder Det grønlandske dødsårsagsregister har oplysninger om samtlige dødsfald fra 1968 blandt personer bosiddende i Grønland. Registeret opdateres løbende, men med betydelig forsinkelse. Det indeholder for øjeblikket oplysninger om dødsfald for perioden ; her af vedrører 9464 personer født i Grønland, og 830 af disse er selvmord. En del dødsfald har uoplyst dødsmåde (n=612), og for en dels vedkommende er det usikkert, om dødsfaldet skyldes ulykke, selvmord eller drab (n=108). Det er således muligt, at der er en vis underregistrering af selvmord. Dette er nærmere analyseret af Thorslund og Misfeldt (1989). I det grønlandske dødsårsagsregister findes ud over diagnose og dødsmåde oplysninger om alder, køn og fødested, og denne analyse er begrænset til personer, som er født i Grønland, for derved at få en tilnærmet beskrivelse af selvmordsforekomsten i den grønlandske del af befolkningen. I forbindelse med en landsdækkende interviewundersøgelse i blevet repræsentativt udsnit af den voksne befolkning bedt om at udfylde et spørgeskema. Dette indeholdt bl.a. et spørgsmål om alvorlige selvmordstanker. Spørgeskemaet blev udfyldt af 1535 personer; heraf besvarede 1423 spørgsmålet om selvmordstanker, og 1284 af disse betegnede sig selv som grønlændere. Det er disse 1284 personer, der indgår i de følgende analyser. Resultater Det er karakteristisk for selvmordsforekomsten i Grønland og andre arktiske regioner, at den i modsætning til i Europa og de sydlige stater eller provinser i Canada og USA er højest blandt unge mennesker (Figur 1). Hvor selvmordsraten i Danmark, Canada og USA stiger jævnt med alderen er den blandt inuit højest i aldersgruppen Kurverne for inuit i Canada og Alaska falder for de unge næsten sammen, mens selvmordsforekomsten i Grønland er dobbelt så høj. Figur 2 viser udviklingen i forekomsten af selvmord i Grønland korrigeret for ændringer i befolkningens alderssammensætning. Der har været tale om en stærk stigning fra 1970 til 1989 og et svagt fald i begyndelsen af 1990'erne. På grund af den statistiske usikkerhed er det ikke muligt at sige, om dette fald er reelt, eller om der blot er tale om tilfældige udsving i selvmordsforekomsten. Det forekommer dog sikkert, at den stærke stigning i forekomsten af selvmord er ophørt, og at der nu er tale om en stabilisering omend på et meget højt niveau.

2 Figur 1 og 2 viste et tværsnit af befolkningen. Det kan også være interessant at afbilde udviklingen over tid for forskellige fødselsårgange (Figur 3). På grund af det grønlandske dødsårsagsregisters tidsmæssigt begrænsede omfang kan det dog kun blive et ufuldstændigt billede af udviklingen. Figuren viser, at der ikke blot for de unge, men for alle aldersgrupper, er tale om en betydelig stigning i forekomsten af selvmord. Der ses således en omtrentlig fordobling af selvmordsraten fra fødselsårgangene før 1940 til fødselsårgangene og tilsvarende fra fødselsårgangene til fødselsår gangene efter Der har tidligere været beskrevet en regional fordeling af selvmord i Grønland med høj forekomst i Nuuk og på Østkysten, halvt så høj forekomst i byerne på vestkysten og atter halvt så høj forekomst i bygderne (Bjerregaard 1991). Dette mønster har ændret sig med tiden, således at der i 1990erne er tale om meget høje selvmordsrater i både byer og bygder på østkysten og nogenlunde lige høje rater i resten af landets regioner (Figur 4). Fra 1980erne til begyndelsen af 1990erne er selvmordsraten faldet i Nuuk, har været konstant i Sydvestgrønland og er steget i de øvrige regioner. Mens selvmord er betydeligt hyppigere hos mænd end hos kvinder, har kvinder oftere end mænd haft alvorlige selvmordstanker. I den grønlandske sundheds profil oplyser 13% af mænd og 19% af kvinder at have haft alvorlige selvmordstanker inden for det seneste år. Som for selvmord er det også især yngre mennesker, der har haft selvmordstanker (Figur 5). Den regionale fordeling af selvmordstanker svarer i rimelig grad til den regionale fordeling af selvmord (Figur 6). Dette gør det sammen med aldersfordelingen plausibelt, at oplysninger om alvorlige selvmordstanker er relateret til suicidal adfærd (selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord). Der er i undersøgelser bl.a. fra inuit i Canada vist en sammenhæng mellem alkoholmisbrug, udsættelse for vold og selvmord (Kirmayer et al. 1996). Den grønlandske sundheds profil viser tilsvarende stor sammenhæng mellem de interviewedes oplysninger om forekomst af alkoholproblemer og/eller udsættelse for seksuel vold i barndomshjemmet og selvmordstanker som voksen (Tabel 1). Der er således kun 10% af dem, der hverken har været udsat for alkohol eller vold i barndomshjemmet, der har haft alvorlige selvmordstanker, imod 82% blandt dem, der har været udsat for både hyppige alkoholproblemer og seksuel vold. Denne forskel er stærkt statistisk signifikant også efter kontrol for fødselsårgang og køn. Derimod er der ikke nogen sammenhæng mellem uddannelse, erhverv eller andre socioøkonomiske forhold og selvmordstanker. Konklusion Selvmord har vist en nærmest epidemisk stigning i Grønland siden 1960erne, men forekomsten synes nu at have stabiliseret sig. Det er især unge mænd, der begår selvmord, og de grønlandske selvmordsrater er næsten dobbelt så høje som for inuit i Canada og Alaska. l Grønland er det især Østkysten, der har en høj selvmordsforekomst % af unge voksne har inden for det seneste år tænkt alvorligt på at begå selvmord, flere kvinder end mænd. Der kan påvises en sammenhæng mellem forholdene i barndomshjemmet og forekomsten af selvmordstanker, men ikke mellem sædvanlige socioøkonomiske faktorer og selvmordstanker. Litteratur Bjerregaard P. Disease pattern in Greenland: Studies on morbidity in Upernavik and mortality in Greenland Arctic Medical Research 1991;50(suppI4): Kirmayer LJ, Malus M, Boothroyd L. Suicide attempts among Inuit youth: a community survey of prevalence and risk factors. Acta Psychiatrica Scandinavica 1996;94:8-17. Thorslund J, Misfeldt JC. On suicide statistics. Arctic Medical Research 1989;48(3): Figurer & tabeller:

3

4

5