Screening af økologiske hangrise
|
|
- Freja Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres 18 %, hvis der endvidere anvendes sortering for Human nose blev der frasorteret 26 % af hangrisene. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO UDGIVET: 1. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin, hangrise Ernæring Sammendrag Der er en høj frasortering af økologiske hangrise. Hvis der anvendendes den gængse sorteringsmetode efter skatoltallet skulle der frasorteres 18 %, hvis der endvidere anvendes sortering for Human nose blev der frasorteret 26 % af hangrisene. Sorteres der yderligere på baggrund af androstenon er frasorteringsprocenten 68 %. Der er slagtet økologiske hangrise fra 6 besætninger. Slagtekroppene blev analyseret for skatoltal og med Human-nose metoden på slagteriet. Endvidere er der gennemført analyser af skatol, indol og androstenon på laboratoriet. I fremtiden vil det være nødvendigt at analysere for flere hangriselugtstoffer (skatol og androstenon), for at sikre forbrugerne mod hangriselugt. Grisene slagtes i dag ved en højere vægt end tidligere og er derfor tættere på at være kønsmodne. Økologiske hangrise vokser langsommere, er ældre ved levering og får en anderledes fodersammensætning end traditionelle grise, hvorfor det forventes, at de har et højere indhold af både skatol og androstenon. Hvis der anvendes en sorteringsgrænse 0,25 ppm for skatoltal på slagteriet, er frasorteringen af de økologiske hangrise i gennemsnit 18 % med en variation mellem besætninger fra 4 til 27 % frasorterede. Hvis også Human-nose analysen gennemføres skal der i gennemsnit frasorteres 26 %, 1
2 og her var variationen mellem besætninger på % frasorterede hangrise. Hangrise fra traditionelle besætninger har i dag en frasortering pga. skatoltallet på mellem 4 og 5 %, men disse besætninger er fortsat hangriseleverandører fordi de kan levere med en lav frasorteringsprocent. Frasorteres der på baggrund af både skatol og androstenon (skatoltal >0,25 ppm; androstenon >1,00 ppm) vil frasorteringen være 68 % af de økologiske hangrise. Korrelationen mellem skatoltallet analyseret på slagteriet og på laboratoriet var tæt på 100 %, hvilket viser, at de to metoder giver samme resultat. Korrelationen mellem Human-nose metoden og skatoltallet viser, at Human-nose metoden kan forklare knap 60 % af variationen i skatoltallet og knap 50 % af variationen i androstenon-indholdet. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden. Projekt ID: VSP/09/10/48.2. Baggrund Økologisk produktion er en nicheproduktion, for hvilken det i stærkt stigende grad er nødvendigt at forbedre økonomi, dyrevelfærd og produktivitet. Fra 2011 øges udfordringerne yderligere på grund af et ønske om udfasning af kastration fra 2011 til Der er derfor et akut behov for viden om, hvor stor en andel af frasorterede hangrise, der er ved økologisk produktion. Denne viden skal anvendes til rådgivning om, hvorledes andelen af frasorterede økologiske hangrise kan reduceres, da økologiske svineproducenter har et ønske om at kunne producere hangrise med lav frasortering (<5 %) fra De hangrise, der i dag leveres fra traditionelle besætninger (ca. 1 % af samtlige grise) har en frasortering pga. skatoltallet på mellem 4 og 5 %, men disse besætninger har kun en hangrisekontrakt, fordi de kan levere med en lav frasorteringsprocent. Der er to primære stoffer, der er de væsentligste for hangriselugt: skatol, der dannes i tarmen, og androstenon, der dannes i testiklerne. Begge stoffer nedbrydes i leveren. Det, leveren ikke nedbryder, deponeres i fedtvævet. Hangriselugt kommer primært til udtryk, når kødet opvarmes, men ikke alle mennesker kan lugte det. I Danmark blev der i 1980erne og 1990erne udviklet et online-udstyr til at måle skatoltallet. Metoden er en spektrofotometrisk metode, der via lysrefleksion måler indholdet af skatol og indol udtrykt ved skatoltallet. I 1990erne, hvor hangriseprojektet kørte og hvor grisene var noget lettere ved slagtning end i dag, blev det dokumenteret, at der var en god sammenhæng mellem skatoltallet og hangriselugt - bedømt af forbrugere og smagspanel. For at fremtidssikre en kommende hangriseproduktion med tungere/ældre grise, hvor androstenon også får betydning for hangriselugt, 2
3 skal fremtidens analyseudstyr kunne analysere for både skatol og androstenon. I dag kan androstenon kun analyseres på et laboratorium med en HPLC analysemetode, der også samtidig bestemmer skatol og indol. HPLC metoden er en laboratoriemetode, der er alt for dyr og for langsom til at anvendelse på et slagteri, men giver en præcis analyse, der kan anvendes i forsøgssammenhænge. I Tyskland og Holland slagtes i dag også hangrise, og her sorteres lugtende hangrise fra vha. Humannose metoden, hvor lugtbedømmere står på slagtelinjen og lugter til fedt på slagtekroppen, der opvarmes med et loddekolbe-lignende udstyr. En dansk version af Human-nose metoden, baseret på opvarmning af fedt i kolber med meget varmt vand, er udviklet til at kunne fungere på et dansk slagteri, og gennemføres i hangriselaboratoriet på slagteriet. For at kunne kvalitetssikre det økologiske hangrisekød, der ofte stammer fra ældre grise end kød fra traditionelle grise, sorteres disse både på grundlag af skatoltallet og Human-nose vurderingen. Formålet med denne afprøvning var at øge viden om niveauet af frasortering af lugtende hangrise i den økologiske produktion, baseret på skatol og androstenon samt Human-nose metoden. Desuden sammenlignes de forskellige analysemetoder for hangriselugt. Materiale og metode I 6 økologiske besætninger blev der produceret minimum 50 hangrise, i alt 296 hangrise indgik i undersøgelsen. Grisene blev leveret til Herning slagteri, hvor der blev udtaget spækprøver til analyse for hangriselugt. På slagteriet blev der registreret slagtevægt og kødprocent, samt udskåret spækprøver til analyse. Der blev analyseret spækprøver for hangriselugt med flere forskellige metoder. På slagteriet i Ringsted blev: o Skatoltallet bestemt on-line (ppm) [2]. o Hangriselugt bestemt med Human-nose metoden [1]. Ved bedømmelse af hangriselugt efter Human-nose metoden anvendes en 3-trins skala: 0 = ingen lugt 1 = svag hangriselugt 2 = hangriselugt På DMRI s laboratorium blev der analyseret skatol, indol og androstenon med HPLC udstyr [3]. Når der skal omregnes til skatoltal (som måles på slagteriet), benyttes følgende formel: Skatoltal = 44,2*indol + 75,9 *skatol+0,027 [2] Der er beregnet en frasorteringsprocent på baggrund af de forskellige analysemetoder, der er anvendt (tabel 1). 3
4 Tabel 1. Analysemetoder og frasorteringsgrænser. Metode Enhed Frasorteringsgrænse Reference Slagteri, 2012 Skatoltal ppm = mg/kg > 0,25 [1] Human-nose Karakter 1, 2, 3 = 2 [1] Laboratorium, Skatol * ppm = mg/kg > 0,25 [1] HPLC Indol ppm = mg/kg - [1] Androstenon ppm = mg/kg > 1,00 [5] * Skatoltal (frasorteringsgrænsen) beregnes ud fra skatol og indol: Skatoltal = 44,2*indol + 75,9 *skatol+0,027. Det diskuteres internationalt, hvor grænsen for frasortering pga. androstenon kan ligge. Der er pt. to niveauer i spil >1,00 ppm og >0,50 ppm androstenon [5]. Besætningerne blev bedt om at levere ved den optimale slagtevægt for økologiske grise (75,0-92,9 kg). Der blev slagtet hangrise hver anden uge for at kunne opretholde et forsvarligt antal hangrise pr. slagtning. Grisene blev slagtet henholdsvis sommer og efterår Grisene blev både indenfor og mellem besætninger leveret over en lang periode som følge af en generelt stor vægtspredning i økologiske besætninger. Desuden blev enkelte besætninger ramt af sygdomsudbrud, hvilket medførte, at grisene gik i stå og derfor skulle leveres over en længere periode. I forbindelse med levering af de første grise blev besætningerne besøgt af en tekniker fra VSP, der registrerede besætningsforhold (appendiks 1). Statistik Data er analyseret med en variansanalyse, og alle data er testet for effekt af besætning. Signifikante forskelle er angivet på 5 % niveau. Der er gennemført en korrelationsanalyse for sammenhængen mellem de forskellige analysemetoder for hangriselugt samt testet, om slagtevægten korrigeret for besætningsvariation kunne forklare variationen i androstenon. Der er desuden beregnet en lineær model for sammenhængen mellem Human-nose metoden samt skatoltal og androstenon. Resultater og diskussion Slagteri Der var signifikant forskel i vægt og kødprocent mellem besætninger (tabel 2). Det gennemsnitlige skatoltal for alle grise var 0,18 ppm målt på slagteriets hangriselaboratorium og 18 % af hangrisene blev frasorteret med et indhold over 0,25 ppm skatol. Human-nose metoden gav en gennemsnitlig karakter på 0,7, og med denne metode alene skulle 24 % af grisene frasorteres (karakter = 2) (tabel 4
5 2). Hvis både analysen af skatoltallet og Human-nose karakteren talte med, skulle der i alt frasorteres 26 % af hangrisene. Brug af Human-nose metoden udpeger flere hangrise, der skal frasorteres end sortering på baggrund af skatoltallet. Der var signifikant forskel mellem besætningerne i frasorteringsprocent. Besætning 4 havde en væsentlig lavere frasorteringsprocent end de øvrige besætninger. De øvrige besætninger lå 2-4 gange højere i frasorteringsprocent. Tabel 2. Skatoltal, Human-nose karakter og frasorteringsprocent samt vægt og kødprocent registreret på slagteri. Besætning Alle Signifikans Antal Slagtevægt 83,3 b 78,3 c 84,9 ab 82,9 b 77,6 c 85,8 a 82,2 P < 0,001 Kødprocent (%) 56,1 e 60,2 ba 60,7 a 58,8 c 57,9 d 59,3 bc 58,8 P < 0,001 Skatoltal ppm 0,26 0,13 0,22 0,13 0,22 0,15 0,18 P = 0,07 Human-nose 0,7 ab 0,4 b 0,8 a 0,4 b 1,0 a 0,8 a 0,7 P<0,001 Frasorterings % 27 a 15 ab 26 a 4 b 20 a 16 ab 18 P=0,0318 skatol > 0,25 ppm Frasorterings % 23 ab 13 b 28 ab 10 b 39 a 25 ab 24 P=0,0077 Human-nose = 2 Total frasortering 29 a 22 ab 32 a 10 b 39 a 25 ab 26 P=0,2277 slagteri (skatol>0,25ppm + Human-nose= 2 (%)) a,b,c,d,e: Værdier markeret med forskelligt bogstav indenfor række er signifikant forskellige (p<0,05). Med HPLC udstyret blev der målt skatol, indol og androstenon. Der var signifikant forskel imellem besætninger mht. indholdet af skatol, indol og androstenon (tabel 3). Hvis skatol og indol målt på HPLC udstyret omregnes til skatoltal, er værdien den samme som målt med on-line metoden på slagteriet. Indholdet af androstenon i de økologiske grise lå i gennemsnit på 2,3 ppm, og det er højere end fundet (1,0 ppm) i en tidligere undersøgelse med traditionelle slagtesvin [4]. Hvis der blev anvendt en frasorteringsgrænse for androstenon på 1,00 ppm, ville det medføre, at 66 % af de økologiske hangrise blev frasorteret. Med en sorteringsgrænse på 0,5 ppm androstenon, vil frasorteringsprocenten være 93 %. En anden undersøgelse har vist, at indholdet af androstenon steg signifikant med slagtevægten (og dermed alderen) for traditionelle grise med ensartet tilvækst. Hangrise, der vejede hhv. 75 og 95 kg havde et indhold af androstenon på hhv. 1,23 og 1,72 ppm. Her ville der blive frasorteret hhv. 58 og 78 % [6]. 5
6 Tabel 3. Skatol, indol og androstenon (HPLC analyse), beregnet skatoltal (ppm) og frasorteringsprocent. Besætning Alle, gns. Signifikans Antal Skatol ppm 0,28 a 0,10 c 0,22 ab 0,10 c 0,20 ab 0,15 bc 0,17 P=0,005 Indol ppm 0,04 bc 0,02 c 0,04 abc 0,02 c 0,06 ab 0,08 a 0,04 P=0,002 Beregnet skatoltal ppm 0,25 a 0,11 b 0,21 a 0,11 b 0,20 ab 0,18 ab 0,18 P=0,009 Androstenon 2,87 ab 1,02 c 3,11 a 1,01 c 2,28 b 3,51 a 2,3 P<0,0001 Frasorterings % beregnet skatoltal > 0,25 ppm 27 a 13 ab 23 a 4 b 22 a 16 ab 18 P=0,0287 Frasorterings % androstenon > 1,00 (>0,50) Total frasorterings % (skatoltal >0,25 og androstenon >1,0) 75 b 37 c (98) (85) 89 ab 21 d 80 ab 95 a 66 <0,0001 (98) (79) (98) (98) (93) 77 b 46 c 89 ab 21 d 80 ab 95 a 68 P<0,0001 a, b, c, d: Værdier markeret med forskelligt bogstav indenfor række er signifikant forskellige (p<0,05). Korrelationer Alle korrelationer mellem hangriselugtstofferne var signifikante (tabel 4). Skatoltallet målt på slagteriet og beregnet ud fra skatol og indol analyseret på HPLC udstyret havde en signifikant korrelation på 0,97. Skatoltallet målt på slagteriet og analyseret indhold af skatol (HPLC) havde en korrelation på 0,97. Den bedste korrelation mellem androstenon og skatol blev opnået mellem det beregnede skatoltal og androstenon (0,62), mens sammenhængen til skatoltallet bestemt på slagteriet og androstenon var lavere (0,54). Korrelationen mellem Human-nose, skatoltallet hhv. beregnet og målt på slagteriet var på 0,59 og 0,57. Korrelationen mellem Human-nose og androstenon var 0,49 og signifikant. 6
7 Tabel 4. Korrelationer mellem hangriselugt bestemt med forskellige metoder (alle værdier er signifikante p<0,0001). Skatoltal slagteri Skatol (HPLC) Skatoltal Androstenon Human-nose beregnet (HPLC) (HPLC) Skatoltal slagteri 1,00 0,97 0,97 0,54 0,57 Skatol (HPLC) 0,97 1,00 0,99 0,60 0,57 Skatoltal beregnet 0,97 0,99 1,00 0,62 0,58 (HPLC) Androstenon (HPLC) 0,54 0,60 0,62 1,00 0,49 Human-nose 0,57 0,57 0,59 0,49 1,00 Sammenhængen mellem Human-nose karakteren og indhold af skatoltal og androstenon kan beskrives ud fra følgende lineære model: Human-nose karakter = 0,20 + 1,63*skatoltal (ppm) + 0,08*androstenon (ppm), hvor både skatoltal og androstenon bidrager signifikant til forklaringen af Human-nose karakteren (p>0,05). Der var ikke sammenhæng mellem slagtevægt og indhold af androstenon, uanset om der blev korrigeret for besætningsforskelle. Beskrivelse af besætninger I det tidligere hangriseprojekt blev der afdækket besætningsforhold, der kunne medføre en øget risiko for frasortering af hangrise [7]. I denne afprøvning blev besætningerne besøgt, og besætningsforholdene (appendiks 1) er nedenfor forsøgt relateret til viden fra det tidligere hangriseprojekt. Høj slagtevægt og -alder giver risiko for udvikling af androstenon, da grisene nærmer sig kønsmodenhed. Det vides ikke, om det er alderen, vægten eller en kombination, der er afgørende for kønsmodenhedens indtræden. o Der var variationer i slagtevægten mellem besætninger. Besætning 2 og 5 havde den laveste slagtevægt, men kun besætning 2 havde lavt gennemsnitligt indhold af androstenon. Besætning 1, der havde et højt gennemsnitligt androstenon-indhold, havde sundhedsmæssige problemer i leveringsperioden og nogle af grisene blev derfor væsentligt ældre ved slagtning end planlagt. Hvis grisene vokser langsomt kan de sagtens have en lav slagtevægt, selvom de er forholdsvis gamle, og kan derfor godt have et højt androstenon-indhold. o Daglig tilvækst var forholdsvis lav i de besætninger, der registrerede det, sammenlignet med de traditionelle besætninger [8]. En lav tilvækst medfører en risiko for et øget androstenonniveau, da grisene bliver ældre og er nærmere kønsmodenhed omkring slagtetidspunktet. Risiko for tilsvining giver en høj risiko for et øget skatolindhold. 7
8 o I besætning 3 og 6 vurderes det, at der var risiko for tilsvining af grisene. Besætning 3 havde et højt gennemsnitligt skatoltal, mens besætning 6 havde et lavt gennemsnitligt skatoltal. Hvorvidt grisene reelt var tilsvinede ved levering, blev ikke registreret. Kønsvis opdeling kan bevirke en reduktion af hangriselugt i problembesætninger, men er ikke generelt en metode til at reducere hangriselugt. Når hangrise går sammen med sogrise, er der en risiko for, at kønsmodenhed indtræder tidligere og dermed udvikles hangriselugt specielt fra androstenon. o Besætning 2, 3, 6 havde ikke kønsvis opdeling. Besætning 2 havde lavt gennemsnitligt androstenon-indhold og besætning 3 og 6 havde det højeste gennemsnitlige androstenonindhold. Konklusion Hvis der anvendes en sorteringsgrænse for skatoltal på 0,25 ppm er frasorteringen i gennemsnit 18 %, og hvis Human-nose metoden inddrages skal der frasorteres 26 %. Baseres frasorteringen på et skatoltal over 0,25 ppm og et androstenon-indhold over 1,00 ppm vil frasorteringen være 68 % af de leverede økologiske hangrise. Anvendelse af Human-nose metoden alene vil ikke være nok til at frasortere lugtende hangrise, hvis et androstenon-indhold over 1,0 ppm antages at medføre hangriselugt. Med den frasorteringsprocent, der er opnået ved denne screening, er det ikke økonomisk attraktivt at producere økologiske hangrise. Det er nødvendigt med en fremadrettet indsats for at opnå viden, således at frasorteringsprocenten pga. hangriselugt reduceres. 8
9 Referencer [1] Klassificeringskontrollen Regler for registrering, afregning og afdisponering af slagtede hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin samt orner brugt til avlsbrug. [2] Hansen-Møller, J. & J.R. Andersen (1994). Boar taint analytical alternatives. Fleischwirtsch. 74 (9), pp [3] Hansen-Møller, J. (1994) Rapid high-performance liquid chromatographic method for simultaneous determination of androstenone, skatole and indole in back fat from pigs. Journal of Chromatography B, 661, pp [4] Maribo, H., C. Claudi-Magnussen & B.B. Jensen (2010) Hangise fodret med Cikorie. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [5] Desmoulin, B. & M. Bonneau (1982). Consumer testing of pork and processed meat from boars: The influence of fat androstenone level. Livestoc Prod. Sci. Vol 9, 6, pp [6] Maribo, H. & B.B. Jensen (2012) Effekt af slagtevægt og fodring på hangriselugt. Meddelelse under publicering. Videncenter for Svineproduktion. [7] Sloth, N.M.S, V. Ruby & F. Udesen (1994) Resultater fra den landsdækkende hangrisedatabase, Rapport. Videncenter for Svineproduktion. [8] Vinther, J. (2012) Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr //NJK// 9
10 Appendiks 1 Generelle besætningsdata Besætning Slagtesvin/år Søer Alder ved indsættelse, ,5 14,5 11,5 12 kg Vægt ved indsættelse, 27, kg Alder ved slagtning Slagtevægt, kg 82, Daglig tilvækst, g (13-40) 551(14-37) 650 (12-105) ( kg) 843 (40-110) 993 (38-109) Foderudnyttelse, FEsv/kg - 3,0 fra 13 kg 3,2 fra 14 kg 3,0 fra 13 kg 2,76 3,3 fra 12 kg Fodring Besætning Hjemmeblandet foder Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tørfoder Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ad libitum Ja Ja Ja Ja Ja Ja Justering af foderautomat Hver uge Nej Hver uge Hver uge Nej Hver uge Antal blandinger
11 Opstaldning Besætning Holddrift Ja Nej Ja Ja Nej Ja Vægtspredning - - Max 15 kg 10 kg - Op til 20 kg Størrelsessortering Ja - Ja Ja Nej Ja Kønsvis opstaldning Ja Nej Nej Ja Ja Nej Vask Nej Nej Ja Nej Nej Nej Grise pr. sti /40 20 Spalter i udeareal 0 50 %? 45 % 10m 2 - Veldefineret gødeområde Nej ja Nej Nej Nej Ja ude Beskidte grise Ja Nej Nej Ja Nej Nej Tid i udlevering timer - 30 min. 1 time Max 1 time timer Faste før levering timer 0 12 timer 12 timer timer Transporttid 5-8 timer 15 min 2 timer 3 timer? 4 timer Risiko for tilsvining Nej - Ja Nej - Ja 11
HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT
Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereHangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereHANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017
HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereHangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser
Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT
Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med
Læs mere63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereRapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm
Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereKASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge
KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge Agerskov kro 06. November 2017 SUNDHED OG VELFÆRD Axelborg Charlotte Sonne Kristensen DVM,Ph.d. Dipl. ECPHM Skejby Nicolai Weber DVM Ph.d. Amanda Brink Kruse Bromatolog,
Læs mereÅrsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereMavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi
Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 245 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Departementet Kontor/initialer: Dyrevelfærdsenheden/CEHL
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereProcedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereVækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013
Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereFigur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid
Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFor god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.
Klassificeringskontrollen 9. november 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mere1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereSammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN
MEDDELELSE NR. 876 15 % cikorie i hangrisefoder fra 2 uger før slagtning reducerede skatol i tarm og spæk, samt hangriselugt i fedt og kød, og hangrisesmag i kød, men påvirkede ikke androstenon og hangrisesmag
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereAnalyseforskrift. Bestemmelse af hangriselugt i svinespæk med kolbemetoden
Analyseforskrift Bestemmelse af hangriselugt i svinespæk med kolbemetoden 20. september 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne forskrift beskriver, hvorledes påvisning af hangriselugt i svinespæk
Læs mereProfessionel tørfodring
Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Læs mereRapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng
Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereSucces med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F
Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne
Læs mereHangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mere