Nyhedsbrev fra Lynghøjskolens Orkesterforening. Nr. 3. 2010 ============================================== Leder



Relaterede dokumenter
INDHOLD. LO s bestyrelse. Musik i Svogerslev. Musik i Svogerslev

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Nyhedsbrev nummer 8. Ollerup, den 5. april 2016

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Karneval i Aalborg Øst

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Arrild Privatskole og Børnehuset

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

Tilfredshedsundersøgelse.

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Som noget af det første bestilte vi derefter vores bryllupsfotograf. Vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi ønskede, at Vores Store Dag skulle

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

10 km løb i Koszalin 2009

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

Denne dagbog tilhører Max

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Juni - juli - august 2018

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyhedsbrev - Roskilde Gymnastikforening - Juni 2017

Nyhedsbrev fra Lynghøjskolens Orkesterforening. Nr ================================================= Leder

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Skumsprøjten. Nyhedsbrev. Peder Most Garden i Budapest. Indholdsfortegnelse:

GRIBBEN VI TRODSEDE REGNEN! Mandag d. 19. August, blev der holdt Stor ipad dag på Gribskov efterskole.

Vestegnens Harmonika Klub

Nyhedsbrev uge

Selvevaluering

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Camp Personlig Udvikling

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 4 NOVEMBER 201 4

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Henrik. September 2008 Side 3

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Nyhedsbrev sommer 2015.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Ollerup den 30. august Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev proppet til det yderste med bagage og mad til de 7 dage.

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet

Nyhedsbrev juli 2013

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Klubnyt efterår 2014.

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

November 2016 månedsbrev skrevet af Hanne Ullitz. Pattegris spisning 12.10

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Henrik Weinkouff Skoleleder

Skumsprøjten. Juli 2015

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Nyhedsbrev fra klynge 2

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland Nyhedsbrev III, 2016

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

ForældreINFO OKTOBER 2014

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Dukketeater til juleprogram.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge HUSK. Dagen efter Kristihimmelfartsdag fredag i uge 22- holder SFO lukket.

Julehilsen fra Solhverv Privatskole. December 2018

Sæson 2013/2014 Nyhedsbrev 5. Der afholdes ÅBENT HUS i Favrskov Musikskole. i Kulturhus Sløjfen i Hadsten. Alle er velkomne!

Overnatning i Buerup d august 2013

Sverige En lille beretning fra turen og billeder

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Dans og motion

VSVAvisen. September Vordingborg Sociale Virksomhed

Odder Kommunale Musikskole

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 dec I denne søde juletid...

Det danske. Institut. SUZUKI nyt

September Årgang Nr. 3

Nyhedsbrev februar 2015

Rejsebrev 5 EYC1 Marathon

Stensved SFO & Klub Juni & juli 2013

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Personaleseminar november på Hotel Scandic, Silkeborg

Transkript:

M U S I K I S V O G E R S L E V Nyhedsbrev fra Lynghøjskolens Orkesterforening. Nr. 3. 2010 Leder Kære Læser. Musik i Svogerslev er under stadig udvikling. Det er nu flere gange siden, jeg her i lederen har kunnet skrive, at nu sidder du med det nye blad i hånden. Det kunne så være noget med frisk på skærmen, men det korte af det lange er, at vi her med anden udgave af det ikke trykte Musik i Svogerslev helt har forladt blad modellen og udsender som en nyhedsmail. Denne ændring kan give nogle muligheder, som vi ikke havde tidligere. Det kunne være oftere, kortere og måske mere aktuelle udsendelser. Ja, måske skal vi på et tidspunkt tage skridtet fuldt ud og udsende nyhedsmail inden tingene sker fremfor at være historisk? Der er mange muligheder, og den eneste ulempe ved de fleste er, at der skal være nogle, der påtager sig at sørge for, at det bliver gennemført og vedligeholdt. En oplagt mulighed er dog ved en opstået koncertmulighed, at udsende et nyhedens Musik i Svogerslev, hvor vi tidligere med produktionstiden for bladet var handicappet i at informere med kort varsel. Vi er i bladudvalget meget åbne for at tænke anderledes omkring Musik i Svogerslev og vil i den kommende tid være lutter øre til kommentarer og meninger fra læserne. Denne udgivelse er præget af en meget stor aktivitet hen over sommeren med nogle fine indlæg fra mange musikere. Uden medlemmernes bidrag ville Musik i Svogerslev blive noget tamt for ikke at sige uinteressant så bliv ved med at tænke på at dele en oplevelse, eller en kommende oplevelse, med dine musikvenner. Deadline: Da Musik i Svogerslev var et blad ville deadline for næste udgivelse have været fredag den 15. oktober. Det er det stadig, men dermed ikke være sagt, at der ikke kan opstå en situation, der foranlediger udsendelse af et ind imellem nyhedsbrev. Ansvarshavende redaktør: Leif Kierkegaard. Redaktion: Wolfgang Margue, Minna Stormoen og Christina Grønbech. Fotograf: Bent Jensen. LO s bestyrelse: Leif Kierkegaard formand tlf.: 4638 4452 leif.kierkegaard@gmail.com Torben Holst Nielsen næstformand tlf.: 3670 6741 lisbet-torben@hotmail.com Maria Jensen kasserer mariafreiesleben@gmail.com Susanne Gutierrez dk4us@yahoo.com Carsten Jensen micajensen@jensen.mail.dk Madeleine Bagger madeleinebagger@hotmail.com Niels Møller niels@post5.tele.dk Bjarne Donovan kommiteret musiklærer donovan@mail.dk

Personlig beretning fra 2. pinsedag Jeg vågner meget tidligt og ser, at solen skinner fra en skyfri himmel. Bliver liggende i min seng og tænker på, at det er i dag, jeg skal spille til Friluftgudstjeneste i Amfieteateret i Roskilde. Tænker på sidste år, hvor solen bagte, folk var sommerglade, og frokosten hjemme hos os foregik på terrassen. Tænker også på, hvor glad jeg er for at skulle ind og være sammen med Svogerslev Harmoniorkester. Det er sjovt nok, for jeg husker, hvordan jeg, inden jeg startede i orkesteret tænkte, at jeg kun kom for at spille og ikke for at være en social del af orkesteret. Jeg tror, jeg kun havde været til spil et par gange, før jeg ændrede mening. Nu kommer jeg hver gang, der foregår noget i orkesteret, også når vi ikke spiller Jeg står op og går i bad. Mens jeg er i badet, undrer jeg mig over, at det larmer så meget. Da jeg slukker for vandet, opdager jeg, at regnen trommer mod ruden. ØV. Jeg bestemmer mig alligevel for at tage uniformen på og lade som om, at det nok bliver til noget alligevel. Prøver at fortrænge, at vi i torsdags fik at vide, at vi ikke skulle spille, hvis Gudstjenesten blev flyttet til Domkirken. Inge ringer og spørger, om jeg kommer og henter hende, som vi har aftalt. Jeg svarer, at det selvfølgelig bliver til noget, det vil da holde op med at regne om lidt. Hendes: Du er en klaphat kan ikke høres kun fornemmes. Vi kører til Folkeparken i øsende regnvejr. Vi kører bilen helt ind på græsset, så vi kan se Amfieteateret. Der er næsten ingen mennesker. Efterhånden dukker flere orkestermedlemmer op. Vi snakker om, hvor He, who must be obeyed bliver af. Kl. 10.35 begynder mobilerne at ringe. Vi får besked på at vi skal spille i Domkirken. YES. www.svogerslevmusik.dk side 2

I løbet af meget kort tid er vi alle samlet i Domkirken, og He, who must be obeyed er klar. Vi øver lidt med det store Kirkekor, og derefter har vi lige en halv time til at gå lidt rundt. Kirken emmer af aktivitet. Præster, der beklæder et stort kors med hjemmebagte brød. Dåbsbarnet, der iklædes kjolen. Børn, der løber glade omkring. Venner, der hilse på hinanden I løbet af meget kort tid er vi alle samlet i Domkirken, og He, who must be obeyed er klar. Vi øver lidt med det store Kirkekor, og derefter har vi lige en halv time til at gå lidt rundt. Kirken emmer af aktivitet. Præster, der beklæder et stort kors med hjemmebagte brød. Dåbsbarnet, der iklædes kjolen. Børn, der løber glade omkring. Venner, der hilse på hinanden Vi når lige at hilse på dronning Margrethe den 1. og mærke historiens store vingesus, inden vi skal på plads. Middel East Peace Orcestra spiller optaksmusik inden bedeslag. De er super dygtige, og man bliver i rigtig godt humør af deres musik. Pinsegudstjenesten er som altid festlig, varm og rar. Det hele foregår ustresset, selvom det må være et kæmpe forberedelsesarbejde at få sådan et arrangement til at klappe. Vi kører hjem til dejlig frokost, som manden har forberedt. Vi er de samme, som de sidste par år: Inge og Keld og lidt familie. God frokost, og da det blev opholdsvejr en dejlig lang gåtur. Glæder mig allerede til næste år. Tove Kjær Nielsen www.svogerslevmusik.dk side 3

Musik på Grundlovsdag At være Grundlovsdagsorkester kan på mange punkter sammenlignes med at være Nisseorkester. Det er en stor oplevelse blandt glade mennesker, som sætter pris på, at vi er der. Det er en chance til at opleve sæsonens vejr til at videreføre nogle traditioner og til at spille musik i helt anderledes omgivelser. Herthadalen. Dagen startede med Svogerslev Harmoni Orkesters deltagelse i Venstres arrangement ved Herthadalen. I strålende solskin kørte og cyklede vi ud forbi Ledreborg og på vejen igennem golfbanen; næsten ud til Sagnlandet. Her var talerne allerede startet, da vi ankom kl. 12:30, og vi måtte vente på en mindre pause, så vi kunne stille op bag talerstolen. Så skulle vi ud igen, mens Bertel Haarder havde sit indlæg. Han startede med at fortælle om de toiletter, han havde inspiceret på Svogerslev Skole, hvorefter det vist nok gik over i politik. Og så var det, at vi kunne komme til at spille igen, hvor vi startede med Danmark nu blunder, så Birthe Rønn og alle de andre kunne synge med. Derefter blev der sat lidt mere gang i det med nogle swingnumre. Det er dejligt, når folk, man slet ikke kender, kommer op og fortæller, hvor glade de var, for at vi var med. Det eneste minus var, da vi skulle spille et ekstranummer, mens en del af orkesteret faktisk var ved at pakke sammen heldigvis kender vi Gute Reise godt nok til, at den også blev leveret tilfredsstillende. Svogerslev. Så var klokken blevet 15, og vi var nogen, som hurtigt ville tilbage til Sognegården i Svogerslev til næste Grundlovsdags arrangement. Dette med optræden af SVOB, som Svogerslev Blæserne også hedder. Der ventes på det bliver vores tur (foto Inge Jepsen). HARM, som vi hedder internt, indtog derefter deres pladser og gik i gang med repertoiret fra vores hvide bog det vil sige, at vi ikke spillede noget, som vi øver til andre arrangementer i øjeblikket. Det lød faktisk godt inde under det store hvide telt med udsigt over søen. Men inden vi blev for trætte, skulle vi holde pause. Så Birthe Rønn Hornbech kunne holde et indslag, hvor det vist var mere om behov for kvalificerede udlændinge, end det var om kirker. Imens fik vi serveret sandwich og drikkevarer inde ved siden af. Stemningsbillede fra Svogerslev. Her var der næsten tre gange så mange tilskuere og over hundrede gange så mange børn (bare nogle flere af dem vil begynde at spille et blæseinstrument). SVOB kunne igen levere den gode underholdning. Denne gang med assistance fra Stanley Westh på cornet og flygelhorn. Hans sidste solo var et imponerende eksempel på, hvad der kan komme ud af en www.svogerslevmusik.dk side 4

cornet og et stykke musik af John Phillip Sousa. Selvfølgelig skulle SVOB også holde flere pauser undervejs de skulle jo gøre plads til Jytte Abildstrøm og derefter Roskilde Gymnastikforenings Pigehold. Det var i det hele taget et meget underholdende arrangement på en solskins Grundlovsdag. Solisten for fuld udblæsning. Mike Brittain. U S Air Forces Europe Band på Lynghøjskolen. Fredag den 11. juni var der et brag af en koncert på Lynghøjskolen her er, om ikke hele beretningen så dog dele af den, om hvad der gik forud og selve koncerten. Muligheden. Om ikke helt ud af den blå luft, så dog noget der minder om. Ved en koncert med deltagelse af SVOB blev der fra en Svogerslev borger sagt hej til gamle bekendte, og som snakken gik kom det frem, at vedkommende var ude at søge en koncert mere med to kvintetter fra det amerikanske luftvåbens styrker i Europa. Muligheden blev grebet og sendt videre i systemet og ingen tvivl om, at det musikalsk ville være en stor oplevelse. Men også nogen betænkelighed ved tidspunktet en fredag aften i juni er ikke det tidspunkt, hvor vi har den bedste erfaring med at kunne trække publikum til - uafhængig af kvaliteten. Der blev undersøgt om der var andre muligheder i Roskilde, hvor det måske kunne være med i nogle andre sammenhænge og sikre at flere fik oplevelsen, men desværre. Der var ikke rigtig andre, der ville eller kunne huse arrangementet og samtidig blev det bare endnu mere åbenlyst, at der var en vis konkurrence om publikums gunst denne aften. Modig mand. Men Jørn Pedersen meldte sig som en modig mand han ville gerne stå for arrangementet vi kunne simpelthen ikke lade denne mulighed passere forbi. Så fredag aften den 11. juni kl. 19.30 var en lille men forventningsfuld publikumsskare på plads i Teatersalen. Kvintetterne. Hvem var det så vi skulle opleve? The United States Air Forces in Europe Band er en samling musikere på ca. 45, der har valgt at aftjene deres værnepligt i et professionelt militærband ja en del af dem tager kontrakt tid udover den første korte periode og udover at spille samlet i et stort band, så danner de alle mulige samspils grupper og tager rundt i Europa og spiller ved forskellige repræsentative lejligheder og derudover giver koncerter i forskellige sammenhænge. Så alt i alt bliver det til en 300 koncerter om året. Det var så to af disse grupper vi fik besøg af. En messing kvintet og en træblæser kvintet. Og ikke alene spillede de hver for sig, men de spillede også som en samlet gruppe, hvilket var en hel speciel oplevelse. Messing kvintetten var i øvrigt udvidet med en slagtøjsspiller, der også var med i den samlede gruppe. www.svogerslevmusik.dk side 5

Ambassadør besøg. Så vi sad der kl. 19.30 og blev lidt forsinket. Hvorfor nu det? Jo, vi afventede den amerikanske ambassadør, Mrs. Laurie S. Fulton, der ville komme og overvære koncerten. Så med de behørig få minutters forsinkelse ankom kortegen på et par biler inklusive sikkerhedsvagter, men det blev bestemt en afslappet og fredelig aften for vagterne. Der var ikke meget suspekt ved Lynghøjskolen og Svogerslev borgerne. Koncerten var fantastisk. Startede med den samlede gruppe efterfulgt af messing kvintetten inden pausen og efter pausen startede træblæser kvintetten, hvorefter alle afsluttede koncerten. Hvor spillede de godt, og personligt synes jeg, den samlede gruppe var en meget stor oplevelse. Der var et meget flot klangbillede. Der er ikke skrevet meget for denne specielle sammensætning, så medlemmerne havde selv arrangeret numrene, idet de dog havde bestilt og fået et stykke skrevet specielt til dem af en amerikansk komponist bosat i Europa Kerry Turner. Vi blev ikke bare spist af med en kort koncert. Nej disse 11 musikere gav os en flere timers fantastisk musikoplevelse. Det i sig selv er lidt af en præstation. I pausen som altid hyggelig snak og samvær på kryds og tværs med hel uformel deltagelse af ambassadøren. US Air Force har selvfølgelig dette militærband for at komme i kontakt med myndigheder og borgere i andre lande på en anden måde, og dermed hjælpe til at opbygge tillid og venskab mellem lande og borgere i landene, og det gjorde de på smukkeste vis denne fredag aften i Svogerslev. Leif K. www.svogerslevmusik.dk side 6

Brass Band Battle 12. juni deltog Svogerslev Brass Band for første gang i Brass Band Battle i Hvidovre Medborgerhus. Brass Band Battle afholdtes for 4. gang og er vel det nærmeste, man kan komme på et X-factor for Brass Bands. 10 af Sjællands Brass Bands havde valgt at stille op i denne konkurrence, og blot for at nævne nogle, så stillede vi op både mod Concorde og Lyngby-Taarbæk Brass Band. Derfor var det mere med en forventning om at levere en virkelig god koncert - frem for at få en placering i konkurrencen, at vi stillede op. Stik modsat andre seriøse konkurrencer for Brass Band så er det ikke et dommerpanel af professionelle musikere og dirigenter, men publikum, der finder vinderne. Stemmesedlerne kunne afhentes i baren, og der kunne kun udleveres én pr. mand. Vi var på forhånd blevet fortalt, at det godt kunne betale sig at have venner med som kunne stemme på orkesteret. Dagen var lagt op til at være en rigtig festdag som skulle slutte med middag for deltagerne og spillerækkefølgen blev bestemt ved lodtrækning. Der var således basis for at rigtig mange ville overvære hinandens koncerter. Allerede dagen før fik vi dog at vide, at vi skulle starte koncertrækken klokken 11. På trods af det, var der faktisk en hel del publikum i salen, hvor dørene stod åbne hele tiden, og hvor det var meningen, at man kunne gå i baren og føre dæmpede samtaler under koncerten og hvor tilråb og jubel var absolut velkomment. Vi spillede et afvekslende program både med Euphonium solo, big band, populær musik samt et seriøst indslag og var rigtig tilfredse med præstationen. Konkurrencen sluttede ved 16-tiden og herefter fortsatte de allerstørste entusiaster til festmiddag lige ved siden af. Her blev diskuteret brass-band udvekslet hilsener og adresser på mulige substitutter mv. således som også et af formålene med dagen var. Vinderen af konkurrencen blev Copenhagen Girl Band fulgt af Concorde Brass Band og Frederiksberg Garden. Solistprisen blev taget af Stanley West på cornet (som man måske husker fra Grundlovsfesten, hvor SVOB havde ham med som solist). Det var en hyggelig dag i uformelle rammer. Det kan sagtens lade sig gøre at høre en masse dejlig musik samtidig med, at man vender verdenssituationen og hilser på gamle musikvenner, så min varmeste anbefaling. Besøg Brass Band Battle næste år og husk en stemme på et af vore orkestre. Jeg er sikker på, at Svogerslev er repræsenteret i 2011 igen. Ulla Balle, med hjælp fra Finn C. Nielsen. LBB All Stars på tur En LBB sommertur fik sin ende, men blev måske starten på et nyt kapitel? Det er snart mange måneder siden, der efter en LBB All Stars koncert på Lynghøjskolen blev snakket om, at det kunne være sjovt at lave en All Stars sommertur. Men fra idé og så til at tage på tur er der godt nok langt. Vi besluttede dog at tage forslaget seriøst og med håbet om at kunne skabe en hyggelig musisk tur, samt samle flere gamle musikere fra Svogerslev, omkring noget, som vi alle husker fra tidligere under overskriften dejlig sommertur, gik vi i gang. www.svogerslevmusik.dk side 7

Men vi håbede også, at vi kunne svinge flaget for Dansk Brass i udlandet gennem de offentlige koncerter, og så havde vi også et håb om, at hvis vi kunne lokke musikere, der ikke længere spiller, med, og de så ville opleve, at det kan de ikke undvære og melde sig under fanen igen et eller andet sted. Turen blev arrangeret med hjælp fra Bjarne D. og Orkesterforenigen, så det lykkedes og vi indtog Berlin. Og skal vi selv sige det, så blev det en stor succes i hvert fald på det sociale plan. Alle deltagere var parate til en lignende tur næste år, hvor der tales om et besøg til LBB s gamle venskabsorkester i Zirendorf. På årets tur mødte vi gamle venner fra Zirendorf, så ideen er sået. Det var så en første tur på noget nyt. Startpunktet er stadig at spille musik sammen, selvom vi ikke nødvendigvis gør det til hverdag. Så musik, hyggeligt samvær, ingen stress og sjovt og festligt. Det er en god opskrift og gav en fin stemning på turen så måske det nye kapitel bliver en tradition. Jesper T. og Kenneth. Jeg var med til Berlin Sommerturen med LBB All Stars 2010 har været fantastisk! Da turen blev annonceret meldte jeg på med det samme, var dog lidt spændt på, om det ville blive som før i tiden, men her efterfølgende har det overgået alle forventninger og det ved jeg, at alle er enige omkring. Det har været en klar fordel, at alle har været over 18, så vi kunne være samlet om aften. Det bringer mig til det sociale sammenhold, som bør fremhæves. Jeg www.svogerslevmusik.dk side 8

stoppede selv med at spille for 3 år siden. For andres vedkommende er det længere tid. Flere af musikkerne har jeg aldrig mødt før, men nogle måske hørt om. København, det gav selvfølgelig et godt grundlag for os andre. Alligevel var orkestreret samlet som før i tiden, allerede efter vores øvelser. Der var en stærk gennemgående vilje til både at spille gode koncerter og være sammen socialt. Jeg tror det skyldtes, at projektet var fælles og bestod af medlemmer, som kender konceptet LBB Sommertur. Det gav et nogenlunde ens udgangspunkt og gav et stærkt sammenhold. Det gjorde, at alle hyggede sig med alle fra dag ét. For mit eget vedkommende har turen sat tanker i gang, om cornet-spillet skal genoptages, for nød virkelig at spille koncerterne! Koncerterne endte med at være ret gode, hvilket jeg tror Donovan vil give ret i. Flere numre have vi spillet før i LBB, så der skulle ikke meget til at pudse dem af, selv efter 3 års pause. Andre numre krævede lidt mere, men hovedparten af musikerne havde øvet hjemme, så det gik godt. Nogle medlemmer spiller stadig i orkester i Svogerslev eller Sluttelig skal det understreges, at denne tur ikke må stå alene. Jeg er overbevist om, at opbakningen til en tur i 2011 er stor. Måske større end i år, fordi så mange har været rigtig godt tilfredse, så det smitter af på de, der ikke tog med i 2010. Jeg er samtidig helt sikker på, at der vil være præcis samme gnist og vilje til at få endnu en god tur. Jeg tøver ikke et sekund med tilmelding. En lille bøn vil være, at antallet af koncerter øges til 2 om dagen, men det vil nok kræve, at alle, som har kontakter på destinationen, inddrages tidligt. Simon Lorentzen, 2. Cornet. Det var jeg også Jeg synes det har været en fantastisk sommertur! For det første, var det dejligt, at kunne spille sammen igen - der gik helt nostalgi i det - det gamle LBB. Den eneste forskel denne gang, var, at os - der dengang var "de små", nu er blevet voksne mennesker og derfor også en "større" del af sammenholdet. Da LBB stadig eksisterede (og med det mener jeg brass bandet, ikke ensemblet som det er i dag), var vi lidt delt op, det er vi ikke længere. www.svogerslevmusik.dk side 9

Musikken mindede mig også om hvor SJOVT det var, at spille i LBB. Det er jo festligt, og publikum elsker det også, og når det er sjovt at spille musikken, smitter det af på publikum Jeg synes bestemt, der burde laves en tur til næste år! Det kunne være super sjovt og hyggeligt at mødes med Zirndorferne igen, hvis det er en mulighed. Bettina 40 år Her i august måned fejrede Bjarne Donovan 40 års jubilæum. Og det både som lærer på Lynghøjskolen og som meget aktiv og drivende kraft i Svogerslevs musikliv. Så aldrig så snart var skoleåret startet, førend der var samling på Lynghøjskolen for at fejre den runde dag. Dette skete med en flot reception med taler, tildeling af Dronningens fortjenstmedalje, og hvad der nu hører sig til. Men efter 40 års slid og slæb med amatørmusikerne i Svogerslev havde vi besluttet, at Bjarne skulle forskånes denne dag for amatørernes velmenende forsøg så han slap for musikken. Men han måtte lægge øre til taknemmelige ord fra Orkesterforeningens formand, der også overrakte foreningens gave, der var mulighed for professionel musikalske oplevelser efter eget valg. Vi kan roligt gentage Elsebeths ord fra 25 års jubilæet: Hvor er vi heldige, at vi i Musikforeningen i Svogerslev har en Bjarne Donovan!. Og hvor er det stadig rigtigt. www.svogerslevmusik.dk side 10

Tak for gavekortet ved mit 40 års jubilæum på Lynghøjskolen. Fredag den 13. august 2010 blev jeg behørigt fejret på min efterhånden gamle arbejdsplads Lynghøjskolen. ansvar for bl.a. musikundervisningen i nr. 54. Det har været 40 meget selvstændige og spændende år, hvor jeg har haft fingrene i mange hundrede børn, og samtidig har også været sjovt at lære deres forældre at kende - både som forældre og som musikere i aftenskolen. 40 år på samme arbejdsplads er det jo ikke alle forundt at opleve, men for mit vedkommende har det ikke været et rutinejob, da jeg hele tiden har arbejdet med mennesker enten børn eller voksne. Jeg kan roligt sige, at jeg har ikke kunnet finde en bedre arbejdsplads end Lynghøjskolen. Orkesterforeningen har været så generøs at give mig et gavekort til Operaen i København på 2.000,- kr, og jeg har besluttet at Lis og jeg vil udnytte det til nogle spændende aftener i selskab med fremragende kunstnere. I alle disse 40 år har jeg været ansat som folkeskolelærer og musikskole-lærer med Jeg glæder mig mit otium fra folkeskolen efter jul. Med venlig hilsen Bjarne Donovan Vi dygtiggør os. Mange af os amatørmusikere har et ønske om at blive bedre og vil derfor gerne have undervisning. Her ved sæsonstart har Aftenskolen etableret undervisning for messing instrumenter med ventiler, så vi har taget en snak med underviseren Anders Juhl Nielsen lige inden starten. Baggrund. Anders er uddannet trompetist fra det Rytmiske Musikkonservatorie og har suppleret den rytmiske del med klassisk undervisning bl.a. ved studier flere gange i Chicago hos en af topkapaciteterne, der selv spiller i Chicago Symfoniorkester. Den musikalske kunnen bliver udnyttet i mange genrer, idet Anders spiller med i mange sammenhænge. Udover egen jazzkvartet On the Corner er der også deltagelse i flere forskellige jazz sammenhænge, herunder en bred erfaring med big band. Det er også blevet til erfaring med mere etnisk prægede grupper fortrinsvis afro brazil og afrikansk, eksempelvis Katamondo Highlife Orchestra. Anders underviser fast på Rytmisk Center i København og derudover også i mange andre sammenhænge. Det kan være korte instruktør opgaver eller længere undervisningsforløb. Eksempelvis er Anders www.svogerslevmusik.dk side 11

opdaget af en Svogerslev musiker, der stødte på Anders som underviser i Holbæk. herunder også til hvilket repertoire man gerne vil arbejde med. Så skulle der være en elev, der gerne vil lære at improvisere, så er der en oplagt mulighed. Forventninger. På forespørgsel fortæller Anders at hans forventninger er, at han møder nogle musikere med lyst og engagement til at lære nyt og udvikle sig, så det bliver nemmere og dermed sjovere at spille. Og så glæder han sig. Anders Juhl Nielsen Undervisnings indhold. Der vil blive arbejdet med teknik, klang og tone på instrumentet og også med vejrtrækning og brug af luften. Det hele med henblik på et bedre resultat, at det bliver nemmere teknisk og dermed, at man oplever et større overskud til at fokusere på resultatet. Men udgangspunktet vil være den enkelte musikers evner og ønsker, Samtidig er Anders spændt på, om det er en start på en yderligere udvikling. Det kunne være behov for instruktion til en gruppeøvelse, hjælp til en kvintet, eller måske der er ønsker om at forsøge med et big band altsammen noget Anders har erfaring med. Praktisk. Undervisningen starter op med 11 tilmeldinger, hvor undervisningen foregår på Lynghøjskolen om torsdagen. Det er indtil videre aftalt til 3 måneder, men mon dog ikke undervisningen er kommet for at at blive. Leif K. Julemandskongres I juli var det tid for den årlige julemandskongres og vanen tro leverede Svogerslevnisserne musikken når de mange julemænd gik i optog. Gensynsglæden er stor og man glæder sig til at komme igang. www.svogerslevmusik.dk side 12

Det var strålende vejr og hvor kom der meget musik fra bussen den dag! Her er der en kort pause med musik på Gammeltorv. www.svogerslevmusik.dk side 13

Arrangementer 2010-2011 August Lørdag den 28. kl. 11.00 Sommerkoncert i Nyhavn ved SBB. September Søndag den 5. Søndag den 5. kl. 19.30 Lørdag den 11. kl 10.00 Søndag den 12. kl. 14.00 Onsdag den 15. kl. 19.30 Onsdag den 29. kl. 19.30 SHOK spiller i Nyhavn. Diamantensemblet spiller på Prindsen. Koncert i Lyndby ved New Harmony New Harmony spiller på Roskilde Havn. Concerto Copenhagen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Primrose Piano Quartet på Roskilde Bibliotek. Oktober Torsdag den 7. kl. 19.30 Tirsdag den. 26. kl. 19.30 Lørdag den 30. Sjællands Symfoniorkester i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Trompet og orgel i Jakobskirken. DM i Herning. SBB, SVOB og Harmoniorkestret deltager. November Onsdag den 24. kl. 19.30 Blæserkvintetten Kirin Winds på Roskilde Bibliotek. December Hele december Torsdag den 9. kl. 19.30 Masser af Nissearrangementer. Julekoncert på Lynghøjskolen med New Harmony, SHOK og HARM Januar 2011 Lørdag den 8. kl. 14.00 Søndag den 9. kl. 14.00 Nytårskoncert med SBB på Lynghøjskolen Nytårskoncert med SBB på Lynghøjskolen Kender du til et arrangement som ikke er med i listen, så kontakt venligst Leif Kierkegaard: leif.kierkegaard@gmail.com eller på tlf.: 46 38 44 52 www.svogerslevmusik.dk side 14