Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af

DDA-20701 --------- Datamateriale ------------- Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som -------------- ------- -- ------------ ------- ----- --- nedefra: En tværnational sammenligning, 2007 -------- -- ------------ -------------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Steen Scheuer PUBLIKATIONSBETINGELSER ----------------------- Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, 2011-08-15 Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale skal såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet

parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra 'Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som nedefra: En tværnational sammenligning, 2007, som blev gennemført af Steen Scheuer. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-20701). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer skal i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference ---- FORORD ------ Datamateriale DDA-20701: Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som nedefra: En tværnational sammenligning, 2007. Primærundersøger: Steen Scheuer. DDA-20701, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2011. 1 datafil (10009 respondenter, 121 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (89 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet for Steen Scheuer, og som sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter blev afleveret til DDA i maj 2011 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse.

Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-20701: Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som nedefra: En tværnational sammenligning, 2007. Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker. Der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV August 2011 LÆSEVEJLEDNING -------------- Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger, som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen.

Studiebeskrivelsen ------------------ Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner, som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes foruden en kort beskrivelse af emnet en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger, som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen ------------ Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning), som datamaterialet har været underkastet i DDA, med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet, som kan være af interesse for brugere. Kodebogen ---------

Herefter følger kodebogen, som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af, hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret som muligt med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er, at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC, som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen ----------------------- Herunder bringes et eksempel på, hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V295 98. Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? 45 62 2055 1. Ja 28 38 1265 2. Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) 1. 24 9. Uoplyst 27. 1217 10. Irrelevant ---------------------------- 101 100 4561 svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference, så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således, at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af

variablens bredde). Uoplystkategorien angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter, der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar, fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst, der står i spørgeskemaet, og for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer, der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau. Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår) samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder, at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel, hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal, hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total, der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive, at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen, som viser "antal", angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive, at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse ----------------

Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE -------------------------- Titel: Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som nedefra: En tværnational sammenligning, 2007 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): arbejdssociologi; videns- og holdningsforskning. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: Arbejdsforhold; Arbejdsløshed; Efteruddannelse; Fagforbund; Fagforening; Fagforeningers indflydelse; Fagforeningsmedlemskab; Fagforeningsrettigheder; Indflydelse på arbejde; Indkomst; Jobmulighed; Medarbejderindflydelse; MUS Medarbejder udviklingssamtale; Overenskomst; Statsborgerskab. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-20701: Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som nedefra: En tværnational sammenligning, 2007. Primærundersøger: Steen Scheuer. DDA-20701, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2011. 1 datafil (10009 respondenter, 121 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (89 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Dansk Data Arkiv. Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Arkivets ID-nummer: 1003. Studiebeskrivelsesnummer: 20701. Studienummer (datasæt): 20701. Donor (afleverende instans): Steen Scheuer. SDU. Willemoesvej 2B, 4200 SLAGELSE. Afleveringstidspunkt: 2011-05-03. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Steen Scheuer. SDU. Willemoesvej 2B, 4200 SLAGELSE.

ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsen 'Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som nedefra: En tværnational sammenligning, 2007', handler om fagforeningers status i samfundet i en række europæiske lande. Fagforeninger er under pres, ikke kun i Europa, men også globalt. Dette skyldes faktorer som: faldende medlemstal, manglende offentlig anseelse og manglende effektivitet i målopfyldelsen. Desuden ses det faldne antal af arbejdsmarkedskonflikter som en faktor, der er med til at svække fagforeningers position. Undersøgelsens centrale temaer er: 1. Den indflydelse, som globaliseringen og den europæiske integration har på balancen imellem overensstemmelsen imellem fagforeningernes strategier og holdningerne blandt eksisterende og potentielle medlemmer i EU-landene. 2. De politikker og strategier, som fagforeningerne implementerer i forhold til internationaliseringen. Hvordan er balancen mellem konvergens og divergens i disse politikker og strategier? Vil fagforeningerne kunne blive proaktive, strategiske aktører, selvom de umiddelbare reaktioner på denne type af forandringer ofte er defensive? 3. Er der tegn på organisatorisk læring, som fremmer meta-politikker og proaktive strategier, som befinder sig på Bateons andet niveau frem for en reaktion, som kun forholder sig til kortsigtede problemstillinger? 4. Hvor klart kan fagforeningerne forestille sig en ny, tværnational, institutionel orden som for eksempel, at en ret til repræsentation og forhandling bliver skrevet ind i EU''s lovgivning eller ILO-konventionerne for at beskytte grundlæggende rettigheder og deraf følgende personlige friheder? Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Datasættets størrelse: 10009 respondenter; 121 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 35 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100 % heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: 2007-11-16. Slut på periode: 2007-12-12. Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Personer i alderen 15-65 år bosiddende i Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Sverige eller UK. Respondenter skal have fuldtidsarbejde (arbejder mere end 30 timer pr. uge), have et fast eller et midlertidigt job og have mere 3 måneders anciennitet..

Undersøgelsens geografiske univers: tvær-national. Tidsrum for dataindsamling: Start: 2007-11-16. Slut: 2007-12-12. Dataindsamlingsmetode: Indsamlingen er foretaget via internettet. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Vægtning: Vægtningskriterier: Vægtvariabel V121 vægter på køn, alder og region. BETINGELSER VED REANALYSE Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: ingen adgangsrestriktioner overhovedet. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; race. Fødested: landets navn. Bopæl: områdets/statens navn. Beskæftigelse: respondent: beskæftigelsesmæssig status. Indkomst: respondent: bruttoindkomst. INDLEDNING ---------- 'Fagforeningers respons på udfordringer ovenfra såvel som nedefra: En tværnational sammenligning, 2007' sætter fokus på fagforeningers status i en række lande. DDA modtog datamaterialet sammen med relevant dokumentationsmateriale i maj 2011 med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS fil, og oparbejdningen i DDA har omfattet konvertering til OSIRIS-datasæt, således at retningslinierne for DDA's arkiveringsstandarder er fulgt, samt udarbejdelsen af nærværende datadokumentationspublikation.

Manglende data -------------- I det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD): Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). Referencer ---------- KODEBOG ------- I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af de ved undersøgelsen anvendte spørgeskemaer, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret. V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 5 DDA's studienummer Variablen har værdien 20701 for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 6, bredde 5 DDA's løbenummer Variablen indeholder en fortløbende nummerering (fra 00000 til 10009) af respondenter. V0003 LAND

start 11 Land 10 1000 1. Østrig 10 1008 2. Belgien 10 1000 3. Danmark 10 1001 4. Frankrig 10 1000 5. Tyskland 10 1000 6. Irland 10 1000 7. Italien 10 1000 8. Holland 10 1000 9. Sverige 10 1000 10. UK 100 10009 V0004 ID NUMMER start 14, bredde 16, tekstfelt ID nummer Variablen er kodet i intervallet 400005-122000002891. V0005 FORMELLE ARB.TIMER UGE start 30, bredde 3 Spm. S1: Hvad er din formelle ugentlige arbejdstid ifølge dit ansættelsesbrev eller din ansættelseskontrakt, i dit primære job og bortset fra betalt eller ikke-betalt overarbejde? Antal timer pr. uge: Variablen er kodet i intervallet 30-100. V0006 DK start 33 Spm. S1: Ved ikke (spontan) 100 10009 0. Nej 0 0 1. Ja 100 10009

V0007 ANTAL ARB.TIMER PR. UGE start 34, bredde 3 Spm. S2: Hvor mange timer, uanset dine basis- eller kontrakttimer, arbejder du normalt pr. uge i dit primære betalte job, inklusive betalt eller ikke-betalt overarbejde? Antal timer pr. uge: Variablen er kodet i intervallet 1-100. 888 = Ved ikke (249) V0008 DK start 37 Spm. S2: Ved ikke (spontan) 98 9760 0. Nej 2 249 1. Ja 100 10009 V0009 SELV ORG. DAGLIGE ARB. start 38 Spm. S3: Vælg det svar for hvert af følgende udsagn, som bedst beskriver din arbejdssituation i dit primære betalte job. Din overordnede/chef lader dig beslutte, hvordan dit daglige arbejde organiseres. 42 4223 1. Altid 34 3409 2. Ofte 12 1236 3. Nogle gange 6 628 4. Sjældent 5 513 5. Aldrig 99 10009 V0010 INDFL OVERORD. BESLUT. start 39 Spm. S3: Vælg det svar for hvert af følgende udsagn, som bedst beskriver din arbejdssituation i dit primære betalte job.

Din overordnede/chef lader dig få indflydelse på overordnede beslutninger om aktiviterne i organisationen. 11 1090 1. Altid 26 2634 2. Ofte 30 3002 3. Nogle gange 18 1797 4. Sjældent 15 1486 5. Aldrig 100 10009 V0011 NUVÆRENDE JOB INTERES. start 40 Spm. S3: Vælg det svar for hvert af følgende udsagn, som bedst beskriver din arbejdssituation i dit primære betalte job. Du finder dit nuværende job interessant 27 2729 1. Altid 41 4140 2. Ofte 23 2287 3. Nogle gange 6 634 4. Sjældent 2 219 5. Aldrig 99 10009 V0012 NUVÆRENDE JOB STRESSET start 41 Spm. S3: Vælg det svar for hvert af følgende udsagn, som bedst beskriver din arbejdssituation i dit primære betalte job. Du finder dit nuværende job stressende 10 990 1. Altid 26 2568 2. Ofte 45 4491 3. Nogle gange 17 1660 4. Sjældent 3 300 5. Aldrig 101 10009

V0013 KURSER SIDSTE 12 MDR. start 42 Spm. S4: Har du inden for de sidste 12 måneder fået...? uddannelse, kurser eller anden uddannelse eller undervisning vedrørende dit nuværende job (ikke nødvendigvis betalt af arbejdsgiveren) 58 5834 1. Ja 42 4175 2. Nej 100 10009 V0014 SAMTALE OM JOBPRÆSTA. start 43 Spm. S4: Har du inden for de sidste 12 måneder fået...? en personlig samtale (medarbejdersamtale) med din overordnede/afdelingsleder med det formål at evaluere din jobpræstation 62 6235 1. Ja 38 3774 2. Nej 100 10009 V0015 SAMTALE OM KARRIEREM. start 44 Spm. S4: Har du inden for de sidste 12 måneder fået...? en personlig samtale med din overordnede/afdelingsleder med det formål at diskutere dine karrieremuligeheder 43 4270 1. Ja 57 5739 2. Nej 100 10009 V0016 ÆNDRING ARBEJDSFORHOLD

start 45 Spm. S5: I hvor stort omfang har dine overordnede arbejdsforhold (løn, arbejdsopgaver, tempo osv.) ændret sig i de sidste 12 måneder? Mener du, at de er blevet meget forbedret, forbedret i nogen grad, uændret, forringet i nogen grad, meget forringet? 7 671 1. Meget forbedret 30 3035 2. Forbedret i nogen grad 43 4265 3. Uændret 15 1469 4. Forringet i nogen grad 6 569 5. Meget forringet ---------- 101 10009 V0017 JOBMULIGHEDER ARB.MARK. start 46 Spm. S6: I hvilket omfang er dine jobmuligheder på arbejdsmarkedet (dvs. hvis du søger et andet job) ændret i de sidste 12 måneder? Mener du, at de er blevet meget forbedret, forbedret i nogen grad, uændret, forringet i nogen grad, meget forringet? 7 714 1. Meget forbedret 24 2421 2. Forbedret i nogen grad 51 5113 3. Uændret 12 1213 4. Forringet i nogen grad 5 548 5. Meget forringet ---------- 99 10009 V0018 ARBEJDSLØS SIDSTE 5 ÅR start 47 Spm. S7a: Har du i løbet af de sidste fem år på noget tidspunkt været arbejdsløs? 17 1695 1. Ja 83 8314 2. Nej 100 10009 V0019 LÆNGDE ARB.LØSHEDSPERIO.

start 48, manglende data: >=10 FILTER: V18 Hvis 'ja' i spm. S7a (V18) Spm. S7b: Hvor lang var din sidste arbejdsløshedsperiode? 3 17 296 1. Mindre end en måned 6 35 589 2. 1-3 måneder 3 19 327 3. 4-6 måneder 2 14 238 4. 7-12 måneder 2 14 245 5. Mere end 12 måneder 83. 8314 10. Irrelevant -------- 99 99 10009 svarprocent: 17 Til alle V0020 RISIKO ARBEJDSLØSHED start 50 Spm. S8: I hvor høj grad tror du, at der er risiko for, at du bliver arbejdsløs i løbet af de næste 12 måneder? Tror du der er en høj risiko, en vis risiko, lille risiko eller slet ingen risiko? 3 319 1. - høj risiko 12 1238 2. - en vis risiko 37 3686 3. - lille risiko 48 4766 4. - slet ingen risiko ------- 100 10009 V0021 FAGF. INDFL. LØNUDVIKL. start 51 Spm. S9.a: I hvilket omfang mener du, at fagforeningernes indflydelse på arbejdsmarkedet har ændret sig på hvert af følgende områder inden for de seneste år. Mener du, at fagforeninger har fået større indflydelse, lidt større indflydelse, lidt mindre indflydelse, meget mindre indflydelse, eller er deres indflydelse uændret? Lønudviklingen

5 527 1. Meget større indflydelse 21 2053 2. Lidt større indflydelse 38 3815 3. Uændret 14 1444 4. Lidt mindre indflydelse 14 1427 5. Meget mindre indflydelse 7 743 6. Ved ikke ------------ 99 10009 V0022 FAGF. INDFL. ARB.TID start 52 Spm. S9.a: I hvilket omfang mener du, at fagforeningernes indflydelse på arbejdsmarkedet har ændret sig på hvert af følgende områder inden for de seneste år. Mener du, at fagforeninger har fået større indflydelse, lidt større indflydelse, lidt mindre indflydelse, meget mindre indflydelse, eller er deres indflydelse uændret? Udviklingen i arbejdstid og overarbejde 5 467 1. Meget større indflydelse 20 2017 2. Lidt større indflydelse 39 3859 3. Uændret 16 1552 4. Lidt mindre indflydelse 13 1342 5. Meget mindre indflydelse 8 772 6. Ved ikke ------------ 101 10009 V0023 FAGF. INDFL. ARB.REL.E. start 53 Spm. S9.a: I hvilket omfang mener du, at fagforeningernes indflydelse på arbejdsmarkedet har ændret sig på hvert af følgende områder inden for de seneste år. Mener du, at fagforeninger har fået større indflydelse, lidt større indflydelse, lidt mindre indflydelse, meget mindre indflydelse, eller er deres indflydelse uændret? Andre arbejdsrelaterede emner, f.eks. arbejdsudvikling, arbejdsmiljø osv. 4 444 1. Meget større indflydelse 21 2119 2. Lidt større indflydelse 39 3930 3. Uændret 14 1360 4. Lidt mindre indflydelse

13 1296 5. Meget mindre indflydelse 9 860 6. Ved ikke ------------ 100 10009 V0024 FAGF. ST.IND. LØNUDVIK. start 54 Spm. S9.b: Og vedrørende din arbejdsplads, mener du, at fagforeningerne (eller eventuelt den lokale tillidsrepræsentant) bør have meget større indflydelse, lidt større indflydelse, hverken større eller mindre indflydelse, lidt mindre indflydelse, meget mindre indflydelse, end de har i øjeblikket? Lønudviklingen 17 1751 1. Meget større indflydelse 28 2779 2. Lidt større indflydelse 30 3032 3. Hverken større eller mindre indflydelse 5 531 4. Lidt mindre indflydelse 8 846 5. Meget mindre indflydelse 11 1070 6. Ved ikke --------------- 99 10009 V0025 FAGF. ST.IND. ARB.TID start 55 Spm. S9.b: Og vedrørende din arbejdsplads, mener du, at fagforeningerne (eller eventuelt den lokale tillidsrepræsentant) bør have meget større indflydelse, lidt større indflydelse, hverken større eller mindre indflydelse, lidt mindre indflydelse, meget mindre indflydelse, end de har i øjeblikket? Udviklingen i arbejdstid og overarbejde 14 1448 1. Meget større indflydelse 26 2645 2. Lidt større indflydelse 34 3383 3. Hverken større eller mindre indflydelse 6 593 4. Lidt mindre indflydelse 9 858 5. Meget mindre indflydelse 11 1082 6. Ved ikke --------------- 100 10009

V0026 FAGF. ST.IND. REL.EMNER start 56 Spm. S9.b: Og vedrørende din arbejdsplads, mener du, at fagforeningerne (eller eventuelt den lokale tillidsrepræsentant) bør have meget større indflydelse, lidt større indflydelse, hverken større eller mindre indflydelse, lidt mindre indflydelse, meget mindre indflydelse, end de har i øjeblikket? Andre arbejdsrelaterede emner, f.eks. arbejdsudvikling, arbejdsmiljø osv. 16 1585 1. Meget større indflydelse 26 2608 2. Lidt større indflydelse 33 3260 3. Hverken større eller mindre indflydelse 6 589 4. Lidt mindre indflydelse 8 831 5. Meget mindre indflydelse 11 1136 6. Ved ikke --------------- 100 10009 V0027 DÆK. KOLLEK OVERENSKOMST start 57 Spm. S10: Er du i dit nuværende job/din nuværende ansættelse dækket af en kollektiv overenskomst eller aftale, som regulerer områder vedrørende dine arbejdsforhold? Hvis ja, er det en lokal firmaoverenskomst (-aftale), er det en overenskomst eller aftale på højere niveau (fx branchebaseret, national aftale), eller har du både en lokal aftale og en kollektiv aftale på højere niveau? 21 2132 1. Nej, jeg er ikke dækket af en kollektiv overenskomst eller aftale 17 1705 2. Ja, en lokal firmaoverenskomst eller aftale 24 2445 3. Ja, en overenskomst eller aftale på et højere niveau 19 1907 4. Ja, både en lokal aftale og en aftale på et højere niveau 18 1820 5. Ved ikke --------------------------- 99 10009 ************************************************************** Hvis kode 2 til 4 i spm. S10 (V27), skal du spørge om spm. S11 (V28) - andre går videre til spm. S12 (V35). **************************************************************

V0028 OVERENSKOMST FAKTISK LØN start 58, manglende data: >=10 FILTER: V27 Spm. S11: Er nogen af følgende emner omfattet den kollektive overenskomst eller aftale? Faktisk løn 42 70 4231 1. Ja 8 14 833 2. Nej 10 16 993 3. Ved ikke 39. 3952 10. Irrelevant 99 100 10009 svarprocent: 61 V0029 OVERENSKOMST MINDSTE LØN start 60, manglende data: >=10 FILTER: V27 Spm. S11: Er nogen af følgende emner omfattet den kollektive overenskomst eller aftale? Mindsteløn 43 72 4337 1. Ja 7 11 693 2. Nej 10 17 1027 3. Ved ikke 39. 3952 10. Irrelevant 99 100 10009 svarprocent: 61 V0030 OVERENSKOMST ARBEJDSTID start 62, manglende data: >=10 FILTER: V27 Spm. S11: Er nogen af følgende emner omfattet den kollektive overenskomst eller aftale? Arbejdstid

49 81 4879 1. Ja 6 9 570 2. Nej 6 10 608 3. Ved ikke 39. 3952 10. Irrelevant 100 100 10009 svarprocent: 61 V0031 OVERENSKOMST OVERARBREG. start 64, manglende data: >=10 FILTER: V27 Spm. S11: Er nogen af følgende emner omfattet den kollektive overenskomst eller aftale? Overarbejdsregulering og -løn 43 70 4268 1. Ja 9 15 884 2. Nej 9 15 905 3. Ved ikke 39. 3952 10. Irrelevant 100 100 10009 svarprocent: 61 V0032 OVERENSKOMST KRAV UDDAN. start 66, manglende data: >=10 FILTER: V27 Spm. S11: Er nogen af følgende emner omfattet den kollektive overenskomst eller aftale? Krav vedrørende uddannelse og kurser i jobbet 28 46 2777 1. Ja 15 26 1545 2. Nej 17 29 1735 3. Ved ikke 39. 3952 10. Irrelevant 99 101 10009 svarprocent: 61 V0033 OVERENSKOMST PENSIONOPS. start 68, manglende data: >=10 FILTER: V27

Spm. S11: Er nogen af følgende emner omfattet den kollektive overenskomst eller aftale? Pensionsopsparing 39 64 3873 1. Ja 8 14 835 2. Nej 13 22 1349 3. Ved ikke 39. 3952 10. Irrelevant 99 100 10009 svarprocent: 61 V0034 OVERENSKOMST SUND/SIKKER start 70, manglende data: >=10 FILTER: V27 Spm. S11: Er nogen af følgende emner omfattet den kollektive overenskomst eller aftale? Sundhed og sikkerhed 37 60 3658 1. Ja 9 15 909 2. Nej 15 25 1490 3. Ved ikke 39. 3952 10. Irrelevant 100 100 10009 svarprocent: 61 V0035 TILLIDSREP. ARB.PLADSEN start 72 Spm. S12: Er der på din arbejdsplads en medarbejderrepræsentant (tillidsrepræsentant), som du og dine kolleger kan bede om hjælp, hvis du eller de har brug for det? 54 5417 1. Ja 35 3553 2. Nej 10 1039 3. Ved ikke 99 10009 V0036 AFTALE FAGFOR./MEDARB.

start 73 Spm. S13: I hvilket omfang skal kollektive aftaler mellem fagforeninger og medarbejder spille en rolle i fremtiden efter din mening? Mener du, de skal spille en meget større rolle, den samme som nu, en lidt mindre rolle eller en meget mindre rolle? 22 2160 1. Meget større 35 3458 2. Lidt større 32 3226 3. Den samme som nu 6 611 4. Lidt mindre 6 554 5. Meget mindre ---- 101 10009 V0037 KOLLEK.AFT. FL. LØNMODT. start 74 Spm. S14: Angiv for hvert af følgende udsagn vedrørende fagforeningers rolle i samfundet i hvor høj grad du er enig eller ej? Kollektive aftaler bør dække flere lønmodtagere, end de gør i øjeblikket 34 3441 1. Helt enig 49 4903 2. I nogen grad enig 12 1158 3. I nogen grad uenig 5 507 4. Helt uenig ------ 100 10009 V0038 FL. ASPEKTER ARBEJDSLIV start 75 Spm. S14: Angiv for hvert af følgende udsagn vedrørende fagforeningers rolle i samfundet i hvor høj grad du er enig eller ej? De bør dække flere aspekter af arbejdslivet 29 2875 1. Helt enig 50 4956 2. I nogen grad enig 16 1604 3. I nogen grad uenig 6 574 4. Helt uenig

------ 101 10009 V0039 SKAFFE LØNMODT. HØJ. LØN start 76 Spm. S14: Angiv for hvert af følgende udsagn vedrørende fagforeningers rolle i samfundet i hvor høj grad du er enig eller ej? De bør hovedsageligt bestræbe sig på at skaffe lønmodtagerne højere løn 36 3640 1. Helt enig 44 4376 2. I nogen grad enig 16 1556 3. I nogen grad uenig 4 437 4. Helt uenig ------ 100 10009 V0040 BEK./MINI. ULIGHED ARB. start 77 Spm. S14: Angiv for hvert af følgende udsagn vedrørende fagforeningers rolle i samfundet i hvor høj grad du er enig eller ej? Kollektive aftaler bør bruges til at bekæmpe/minimere uligheden på arbejdsmarkedet 46 4574 1. Helt enig 42 4238 2. I nogen grad enig 9 861 3. I nogen grad uenig 3 336 4. Helt uenig ------ 100 10009 V0041 LØNM. FL. INDIVID. VALG start 78 Spm. S14: Angiv for hvert af følgende udsagn vedrørende fagforeningers rolle i samfundet i hvor høj grad du er enig eller ej? De bør give lønmodtagerne flere individuelle valg og muligheder, gøre det nemmere for lønmodtagerne at få større ind-