Aftale om resultatkontrakt



Relaterede dokumenter
Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats.

Resultatlønskontrakt. mellem. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen. Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17

Resultatkontrakt Rektor, Sct. Knuds Gymnasium

Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch

Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen for Rødkilde Gymnasium og rektor Kristine Kortnum for skoleåret

Udmøntning Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden til

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Direktørens resultatkontrakt

Kvalitets og Tilsynsstyrelsen bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder.

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Opgørelse af Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen for Kolding Gymnasium og rektor Momme Mailund for skoleåret Baggrund og indledning

RESULTATLØNSKONTRAKT. for. Rektor Anders Kloppenborg

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Bilag 1. Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15

Resultatlønskontrakt for Bo Larsen for perioden 1/ til 31/7 2016

RESULTATLØNSKONTRAKT. for. Rektor Anders Kloppenborg

Transkript:

Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem ovenstående parter er der indgået aftale om, at der udbetales forstander Jens Munk Kruse resultatløn, svarende til skolens bemyndigelse i henhold til skrivelse af 27. juni 2013 (sags nr. 065.46N.391) om bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter. Begge parter kan i aftaleperioden indkalde til drøftelse af de forhold, som omfattes af kontrakten, og af, hvorledes målopfyldelsen forløber. Ved periodens udløb foretager parterne en opgørelse af, i hvilket omfang resultatopfyldelsen er sket. Såfremt et eller flere af de fastsatte resultatmål ikke er opnået, fastsættes resultatkontrakten med en forholdsmæssig andel. I tilfælde af afvigelse lægges bestyrelsens vurdering til grund. Jf. retningslinjerne skal der ved kontraktindgåelsen tages stilling til udbetalingsmuligheder i forbindelse med fratrædelse. I tilfælde af fratrædelse vurderes kontrakten forholdsvis i forhold til kontraktens samlede periode. I henhold til brev af 27. juni 2013 vedr. "Bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter", vil resultatkontrakten blive offentliggjort over for skolens medarbejdere via skolens intranet. Odense, den 20. januar 2015 Jens Jacobsen Bestyrelsesformand Jens Munk Kruse Forstander

Jf. orientering på Ministeriet for Børn og Undervisning dateret 27. juni 2013 er der udstukket nye retningslinjer for brugen af resultatkontrakter. Da vi ikke p.t. har modtaget nye retningslinjer, udarbejdes nærværende efter gældende retningslinjer. Basisramme og ekstraramme. Der er mulighed for at indgå resultatkontrakt inden for to økonomiske rammer: En basisramme og en ekstraramme. Det er et generelt krav, at målene i resultatkontrakten forudsætter en ekstra indsats af den pågældende leder. Ligeledes er det et krav, at resultatkontraktens indsatsområder vedrører institutionens væsentlige og aktuelle udfordringer. For de aftalte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats. Målene skal være formuleret præcist og gennemskueligt, så det er tydeligt og forståeligt, også for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten evalueres. Det skal nedfældes i kontrakten, hvordan hvert enkelt indsatsområde vil blive målt efter endt kontraktperiode. Det skal kunne konstateres objektivt og målbart, om et mål er opfyldt, delvist opfyldt eller slet ikke opfyldt. Det vil ofte være vanskeligt at dokumentere målopfyldelse, hvis ikke der er taget stilling til evalueringsmetoderne i kontrakten. Det er bestyrelsens ansvar, at kontrakten formuleres, således at målene kan evalueres. Der er knyttet følgende retningslinjer og krav til brugen af de to økonomiske rammer: Basisrammen: Indsatsområderne skal afspejle institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede, jf. ovenfor. Ekstrarammen: Indsatsområderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå målsætninger om Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. En målrettet indsats mod frafald. Begge indsatsområder skal indgå i kontrakten, hvori ekstrarammen benyttes. Bestyrelsen bestemmer indsatsområderne efter dialog og aftale med lederen. Det er bestyrelsens ansvar at vurdere, hvilke opgaver, ud over de nævnte, som egner sig til ekstrarammen.

Beskrivelse af resultatmål til indgået aftale om resultatkontrakt mellem bestyrelsen for og forstander Jens Munk Kruse (JMK) for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Basisrammen 1. Økonomistyring generelt Bestyrelsen har fokus på en driftssikker og sikker økonomistyring. I en verden, hvor regler og forudsætninger ændres med kort varsel, er det nødvendigt at have de økonomiske instrumenter og det nødvendige overblik, som gør, at skolen kan manøvrere hurtigt og effektivt i denne virkelighed. Fortsat overskud på skolens bundlinje Et gennemskueligt budgetterings- og ledelsesinformationssystem Vægtning 50 %. 2. Kostskole Landbrugsskoler har en lang tradition for at indlogere skolens elever på kostskole. Mellem 80 og 85% af erhvervsskolens elever er i deres skoleperiode bosat på skolen. Bestyrelsen anerkender, at kostskolen, er ét af de vigtigste elementer i skolens studiemiljø. Samtidig er kostskolen med til at sikre øget gennemførelse og mindske frafaldet. Elevtilfredshedsundersøgelser på kostskoledelen over eller på højde med gennemsnitlig EUD-skoler Vægtning 25 %. 3. Styrkelse af skolens kontakt til praktikværter Alle elever skal besøges af en lærer eller praktikpladskonsulent inden optagelse på 1. hovedforløb. Ved disse besøg afholdes der samtidig møde med praktikværter. Praktikværterne tilbydes et arrangement 1 gang årligt, hvor centrale udfordringer på praktikområdet debatteres, og generelle problematikker forsøges afklaret. Alle elever på Grundforløb har haft eller har en aftale om besøg Vægtning 25%.

Ekstrarammen 1. Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter Bestyrelsen vil fokusere på, at skolens leder har fokus på mulighederne omkring udnyttelse af lærernes ressourcer. I forbindelse med overgangen til nye overenskomster i forbindelse med OK13, har bestyrelsen stor fokus på, hvordan denne opgave løses. I 2015 skal OK13 fortsat implementeres og planlægges på erhvervsskoleområdet. Det er vigtigt for bestyrelsen, at målsætningen og intentionerne fra Moderniseringsstyrelsen overholdes, bl.a. at der ikke udarbejdes nye lokalaftaler. Det er også vigtigt for bestyrelsen, at implementeringen gennemføres på et godt samarbejde med tillidsmænd og medarbejdere, uden at der gives afkald på ledelsesretten. Indikatorerne for indfrielse fås ved at fremvise resultater, der ligger op af målsætningen og intentionerne, der er i forhold til udmeldingen fra Moderniseringsstyrelsen, bl.a. at der ikke skal indgås nye lokalaftaler. Resultatet vil fortrinsvis blive målt på forstanderens evne til at udføre dette i praksis. Endvidere bør der fokuseres på medarbejdernes inddragelse og motivation. Måleindikatorer At intentionerne bag overenskomsten udmeldt fra Moderniseringsstyrelsen er indfriet At tillidsrepræsentanterne har været inddraget i processen At skolens pædagogiske ledere er klædt på til at håndtere den nye overenskomst At der ikke er lavet lokalaftaler, der begrænser ledelsesretten Dokumentation Der er udarbejdet handlingsplan for implementering af overenskomsten Der er indført de nødvendige styringsredskaber for lederne At der ikke er indgået lokalaftaler, der begrænser ledelsesretten Vægtning 70 %.

2. Mindre frafald - øget fastholdelse Skolerne er ikke altid herre over, om frafaldet falder f.eks. på grund af de aktuelle samfundsmæssige forhold. Derfor vil der også i høj grad blive målt på de tiltag, iværksætter og vedligeholder på området for at fastholde eleverne og dermed undgå frafald. Som et led i bestræbelserne på at indfri regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, er det fortsat vigtigt, at skolen vedligeholder de initiativer, der allerede er iværksat omkring bestræbelserne på at fastholde eleverne, men det er også vigtigt, at der hele tiden vurderes, om der er andre muligheder, som kan iværksættes for at undgå frafald. Det er ligeledes vigtigt at formidle betydningen omkring frafald til skolens medarbejdere og specielt til det pædagogiske personale. Skolen vil i perioden iværksætte alternative løsningsmuligheder for at mindske fraværet og dermed på længere sigt et mindre frafald. ønsker at være en attraktiv uddannelsesinstitution med høj kvalitet og dygtige elever, men det er også meget vigtigt, at der er muligheder for de "svage" elever, så de, uanset hvor store problemer de har, fastholdes i uddannelsessystemet. Som indikatorer vil der foruden en vurdering af ovennævnte også blive vurderet i forhold til faktuelle målinger fra UNI-C og opfølgning på handlingsplanen mod frafald udarbejdet af skolens bestyrelse. Måleindikatorer At der er fulgt op på dette års handlingsplan for øget gennemførelse At de iværksatte initiativer har haft en effekt At der er skabt en stærkere kobling mellem skole og praktik At skolen deltager i mindst ét projekt vedrørende mindre frafald - øget fastholdelse Dokumentation At ny handlingsplan for øget gennemførelse er godkendt af ministeriet At frafaldet på hele uddannelsesforløbet er under 15 % Angivelse af projekter vedrørende mindre frafald - øget fastholdelse, som skolen deltager i Vægtning 30 %.