Resultatkontrakt Rektor, Sct. Knuds Gymnasium

Transkript

1 Resultatkontrakt Rektor, Sct. Knuds Gymnasium Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter med institutionens øverste leder og øvrige ledere, samt retningslinjer herfor (27. juni 2013). Formål Resultatkontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigtede målsætninger Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Form og indhold Kontrakten kan indeholde: En basisramme. områderne i denne skal afspejle institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede. En ekstraramme. områderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå målsætninger om o Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. o En målrettet indsats mod frafald. Parter og gyldighedsperiode Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Sct. Knuds Gymnasium og rektor Susan Mose. Kontrakten er gældende for perioden 1. august juli områder i forlængelse af basisrammen 1. Strategiproces (indledende fase) 2. Gymnasiereformens fire kompetencer 3. IT-hardware i klasselokalerne implementering af investeringsplan 4. Mangfoldighed i elevsammensætningen område i forlængelse af ekstrarammen 5. Studieretningsprojektet vejledning, produkt og mundtligt forsvar 6. Rollemodeller og karrierevejledning 7. Den lovpligtige elevtrivselsundersøgelse 1

2 1 Strategiproces (indledende fase) Skolens strategiplan adresserer perioden En ny strategi skal udarbejdes i efteråret 2019, så den kan træde i kraft fra og med foråret Det er ønskeligt, at en ny strategi (som den foregående) udarbejdes i et samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og bestyrelse, så der er optimale forudsætninger for et bredt ejerskab. Samtidig er det vigtigt, at en ny strategi baserer sig på erfaringer med, hvordan den foregående strategi har fungeret som pejlemærke i organisationen og med bevidsthed om, i hvilket omfang det er lykkedes at realisere målene i den foregående. Indikatorer Der er udarbejdet en opfølgningsrapport på den aktuelle strategis indsatsområder, så det er muligt at få et samlet overblik over, hvordan indsatserne er lykkedes. Rapporten er sammen med kvalitetssystemets selvevaluering og opfølgningsplan drøftet i relevante udvalg på skolen samt i bestyrelsen blandt andet med fokus på, hvad der bør adresseres i en ny strategi Resultatet af drøftelserne er opsamlet, så de kan indgå i strategiudarbejdelsen i efteråret Der har i personalegruppen været indledende drøftelser med udpegning af de kommende års udfordringer samt i forlængelse heraf idégenerering i relation til oplagte indsatsområder i en ny strategiplan. 25% af basisrammen 2 Gymnasiereformens fire kompetencer Med gymnasiereformen er der skærpet fokus på fire overfaglige kompetencer: Karrieremæssige, innovative, globale og digitale. Strategien for det forrige skoleår adresserede en samlet beskrivelse af, hvordan de fire kompetencer indgår i skolens progressionsplan over de tre år. Næste skridt bliver at få udfoldet, hvordan der konkret kan arbejdes med kompetencerne i undervisningen. Indikatorer De fire kompetencer har hver især været behandlet på pædagogiske dage i skoleåret, november og februar Der er i fagene etableret et site, hvor materiale, forløb, kontakter mm. lægges. 25% af basisrammen 2

3 3 IT-hardware i klasselokalerne implementering af investering Skolens IT-strategi er en afgrænset del af den overordnede strategiplan for Den fokuserer dels på IT i undervisningen, herunder på brugen af læringsplatforme, dels på elevernes digitale dannelse. Derudover er der også fokus på den hardwaremæssige del af IT, nemlig den konkrete IT i klasselokalerne. Der er i skoleåret investeret i nye interaktive tavler og ny indretning i 12 undervisningslokaler. Lokalerne er herefter indrettet i to grundlæggende forskellige setups, men som underviser er det muligt at agere ens i sin undervisning i begge setups. Implementeringen af de nye lokaleindretninger følges i skoleåret op med en række initiativer, der støtter underviserne i at tage de nye tavler m.m. i brug i undervisningen. Indikatorer Der er i samarbejde med skolens IT-vejledere/IT-hjælpere gennemført en serie workshops dels med fokuserede emner, dels som åbne værksteder med hjælp til selvhjælp samt tips og tricks til anvendelsesmuligheder i undervisningen Der er udarbejdet en række tutorials til anvendelse af de nye tavler i form af skrevne vejledninger og/eller videoer. 25% af basisrammen 4 Mangfoldighed i elevsammensætningen Det er forventningen, at en ny optagelsesbekendtgørelse vil understøtte en mangfoldig elevsammensætning på alle gymnasier, der blandet skal forebygge en skæv fordeling af elever af anden etnisk herkomst på gymnasierne. Sct. Knuds Gymnasium har en forholdsvis beskeden andel af elever af anden etnisk herkomst. Det er ønskeligt at øge viden om eventuelle behov og særlige udfordringer, som elever med anden etnisk herkomst kan have, så vi sikrer deres trivsel og fastholdelse på skolen. Indikatorer Personalet er blevet præsenteret for oplæg både fra eksperter på det tokulturelle område og ved praktikere fra en af skole med erfaring på området Det er i forlængelse af oplæggene samt af skolens egen empiri afdækket, om der er behov for at justere i procedurer, indsatser og hjælpeforanstaltninger i relation til gruppen af elever af anden etnisk herkomst. 25% af basisrammen 3

4 5 Studieretningsprojektet vejledning, produkt og mundtligt forsvar Med gymnasiereformen er der krav om, at det skriftlige produkt i 3.g-eleverne studieretningsprodukt følges af en mundtlig eksamination. Ud over fordybelsestiden til elevens udarbejdelse af projektet skal der tilrettelægges vejledning og øvrige aktiviteter for eleverne ifm. projektet svarende til 20 timer for hver enkelt elev, hvilket er en betydelig forøgelse i forhold til den tidligere bekendtgørelse. Indikatorer SRO med mundtlig årsprøve er afviklet i alle 2.g-klasser, og erfaringer med proces, talepapir mm. er evalueret Der er udarbejdet plan og rammer for tilrettelæggelsen af vejledning og øvrige aktiviteter ifm. SRP. Dette arbejde er iværksat af PU, og hele lærerkollegiet er inddraget i arbejdet på skolens pædagogiske internat i februar. 30% af ekstrarammen 6 Rollemodeller og karrierevejledning Med gymnasiereformen er indført et øget fokus på karrierevejledning. Eleverne skal kunne se for sig, hvad deres studentereksamen kan bruges til, og det skal blandt andet ske ved at synliggøre sammenhængen mellem studieretningen og de uddannelser og erhverv, som retningen naturligt sigter mod. Skolen har en uudnyttet ressource til denne form for synliggørelse, som består i tidligere elever fra Sct. Knuds Gymnasium samt forældre til nuværende elever, som bestrider en mangfoldighed af jobs, hvor en studentereksamen har været fundamentet. Det er ønskeligt at udnytte denne ressource. Udover at understøtte karrierevejledningen, vil indsatsen kunne bidrage til trivsel for den enkelte elev og minimere frafald, fordi det øger oplevelsen af mening med skolearbejdet at kunne se, hvad det konkret kan bruges til, når gymnasieårene er færdige. Indikatorer Der er indhentet case-eksempler fra tidligere elever, som er mangfoldiggjort på skolen. Der er desuden etableret en bank med kontaktoplysninger på elever, der er villige til at komme på besøg på skolen og sætte ord på, hvilken viden, de særligt trækker på fra gymnasietiden i deres studier eller jobs. Forældre til nuværende elever er via skolens nyhedsbrev blevet opfordret til at give sig til kende, hvis de har et job, som kunne inspirere elever til valg af fremtidig uddannelse eller job, eller hvis de i deres jobfunktion har idéer til virkelighedsnære problemstillinger, der kunne belyses i studieretningsprojekter. 30% af ekstrarammen 7 Den lovpligtige elevtrivselsundersøgelse Med gymnasiereformen er indført en årlig national trivselsmåling. Hvis denne trivselsmåling som udmeldt fra UVM afvikles i skoleåret, indgår nedenstående i kontrakten. Udskydes målingen af UVM, udgår indsatsen, fordi målingen ikke kan gennemføres, og de 40% fordeles ligeligt på de to øvrige indsatser i ekstrarammen. Indikatorer Den lovpligtige ETU er afviklet i skoleåret

5 Rapportens resultater er drøftet med eleverne og personalet, og der er i forlængelse af resultaterne udarbejdet en handleplan på områder, hvor der vurderes at være behov for særlige indsatser Resultater og handleplaner er forelagt og behandlet i bestyrelsen. 40% af ekstrarammen Resultatløn Målopfyldelsen evalueres efter endt skoleår, og en eventuel resultatløn udbetales i umiddelbar forlængelse. Resultatvurdering og evaluering Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen. Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten. På baggrund af rapporten og efter bestyrelsesformandens dialog med rektor og bestyrelsen beslutter bestyrelsen, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbetalingsprocenten. Dato: Dato: Dato: Martin Zachariasen Susan Mose Vibeke Normann Andersen Bestyrelsesformand Rektor Næstformand 5