Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 Spildevandsplan 2011-2020 1
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 Kommune Spildevandsplan 2011-2020 2
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING...6 1.1 Spildevandsplan 2011-2020... 6 1.2 Hvad er en spildevandsplan?... 6 1.3 Forhold til gældende spildevandsplaner... 6 2 RESUMÉ AF SPILDEVANDSPLANEN...8 2.1 Status 2011... 8 2.2 planlagte Indsatser... 9 3 LOV- OG PLANGRUNDLAG...11 3.1 Lovgivning...11 3.2 Plangrundlag...12 3.3 Miljøvurdering af spildevandsplanen...15 4 MÅLSÆTNING...16 5 PÅVIRKNING AF VANDMILJØET...17 5.1 Nøgletal for udløb til vandmiljøet...17 5.2 Målsætning og status for vandmiljøet...17 5.3 Asminderødgrøften...20 5.4 Bassebækken...21 5.5 Bassebækkens vestlige tilløb...21 5.6 Bramaholm Bæk...22 5.7 Dageløkkevandløbet...22 5.8 Donse Å...23 5.9 Donsedammene...24 5.10 Esrum Sø...25 5.11 grøften...26 5.12 Fredtoftevandløbet...26 5.13 Grønholt Å...26 5.14 Grønholtåens sideløb...27 5.15 Gunderødløbet inkl sideløb...28 5.16 Holmeskovgrøften...28 5.17 Humlebækken...29 5.18 Højsagervandløbet...30 5.19 Kobækken...31 5.20 Kovangsgrøften...31 5.21 Krogerupvandløbet...32 5.22 Krydsmosegrøften...32 5.23 Langstrup Mosevandløb...32 5.24 Langstrup Å...32 5.25 Lergravssøerne...33 5.26 Munkesøvandløbet...34 5.27 Nivå...34 5.28 Nivå Bugt, Øresund...36 5.29 Sørupgrøften...36 5.30 Tinkerup Å...37 5.31 Tjæredamsafløbet...37 3
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 5.32 Usserød Å...38 5.33 Ålemoserenden...39 6 KLOAKOPLANDE...40 6.1 Nøgletal for kloakoplande i Kommune...40 6.2 Avderød...41 6.3 Danstrup...41 6.4, Endrup og Sørup...41 6.5 Hesselrød...42 6.6 Humlebæk...42 6.7 Kokkedal...42 6.8 Langstrup...43 6.9 Nivå...43 6.10 Vejenbrød...43 6.11 Øvrige kloakoplande...43 6.12 Opsummering af Plan for kloakerede områder...44 7 LEDNINGSANLÆG...46 7.1 Bæredygtig håndtering af regnvand...46 7.2 Forsynings ledningsanlæg...46 7.3 Ledningsregistrering...47 7.4 Kloaksanering...47 7.5 Uvedkommende vand...49 7.6 Fejlkoblinger...49 7.7 Nykloakering...50 7.8 Serviceniveau og funktionspraksis...50 7.9 Udledning af spildevand...51 7.10 Bassiner...52 7.11 Vejafvanding...53 7.12 Overtagelse af privat kloak...53 8 RENSEANLÆG...54 8.1 Renseanlæg ejet af Kommunes forsyningsselskab.54 8.2 Slamhåndtering...57 8.3 Private renseanlæg på 30 PE eller derover...58 9 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND...59 9.1 Status...61 9.2 Plan...61 9.3 Nedsivningsområder...62 9.4 Tømningsordning for bundfældningstanke...62 10 ADMINISTRATIVE FORHOLD...63 10.1 Betalingsvedtægt...63 10.2 Udtræden af kloakfællesskabet...64 10.3 Forhold til private grundejere...64 10.4 ejerforhold til kloakken...64 10.5 Dimensionering af ledningsanlæg...65 10.6 Kontraktligt medlemskab af forsyningsselskabet...65 10.7 Tilslutningstilladelser og udledningstilladelser...65 4
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 11 TIDS- OG ØKONOMIPLAN...67 11.1 Prisloft for vandafledningsbidraget...67 11.2 Aktiviteter i 2011-2020...67 11.3 Økonomiplan...69 12 ORDLISTE...71 13 BILAGSFORTEGNELSE...74 TEGNINGSFORTEGNELSE...75 REFERENCELISTE: Reference 3 -Humlebæk Kommuneplan 2005 Reference 4 Karlebo Kommuneplan 2002-2014 Reference 5 Kommune, Kommuneplan 2009 Reference 6 Forsyning, Forsyningssikkerhed for Kloakforsyning, marts 2007 5
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 1 INDLEDNING Folketinget besluttede i 2007 at udskille alle forsyninger fra kommunerne med det formål at effektivisere vandsektoren. Den 1. januar 2010 blev Kommunes forsyning udskilt i et selvstændigt aktieselskab, Forsyning A/S, som ejes af Kommune. Det betyder, at de tidligere offentlige renseanlæg og en stor del af kloaksystemet nu ejes af aktieselskabet. Anlæggene drives herefter af Spildevand A/S under Forsyning A/S, der er et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 1.1 SPILDEVANDSPLAN 2011-2020 Spildevandsplan 2011-2020 har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de tidligere -Humlebæk og Karlebo Kommuner og sikre et fælles grundlag for de kommende års spildevandshåndtering i Kommune. Spildevandsplanen dækker den samme periode som kommuneplanen. Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. 1.2 HVAD ER EN SPILDEVANDSPLAN? Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold inden for spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Spildevandsplanen er juridisk grundlag for: At indhente tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande. At udbygge og vedligeholde forsyningsselskabets spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, region- og kommuneplan samt borgernes afledningssikkerhed. At grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til forsyningsselskabets kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor. At meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejendomme. At tillade hel eller delvis udtræden af kloakopland. At byrådet kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg. Byrådet er forpligtiget til at udføre de kommunale tiltag, der er beskrevet i planen, med den i planen beskrevne tidsplan. For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet. Spildevandsplanen er mest detaljeret med hensyn til investeringerne for planperiodens første fire år. 1.3 FORHOLD TIL GÆLDENDE SPILDEVANDSPLANER Med vedtagelsen af Spildevandsplan 2011-2020 ophæves den tidligere -Humlebæk Kommunes og den tidligere Karlebo Kommunes spildevandsplaner med tilhørende tillæg. 6
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 De to tidligere kommuners spildevandsplaner: -Humlebæk Kommune, spildevandsplan 2003-2009 inkl.: Tillæg nr. 1, juni 2008 for Langkildeparken (lokalplanområde F101) Tillæg nr. 2, juni 2008 for centerområde i (lokalplanområde F42) Tillæg nr. 3, juni 2008 for Dageløkke Ege (lokalplanområde H40) Karlebo Kommune, spildevandsplan 2006-2016 inkl.: Tillæg til spildevandsplan vedr. forbedret rensning af spildevand i det åbne land, januar 2003, Tillæg til spildevandsplan vedr. forbedret rensning af spildevand i det åbne land, Delområde Bassebækken Vest, juni 2005, Tillæg nr. 1, 17.december 2007 for Sølyst Teglværk (lokalplanområde 50) Tillæg nr. 2, 30. april 2007 for Teglbakken (lokalplanområde 69) Spildevandsplanens vedtagelse Forslaget til spildevandsplan er vedtaget sendt i høring af Byråd den 2. november 2010. Spildevandsplanen er offentliggjort i perioden den 24. november 2010 til og med tirsdag den 18. januar 2011 med mulighed for kommentarer og indsigelser fra borgere, virksomheder, Miljøcenter Roskilde, Hørsholm Kommune, Allerød Kommune, Hillerød Kommune, Helsingør Kommune og Rudersdal Kommune samt høringsberettigede interesseorganisationer. Efter høringsperioden er indkomne kommentarer og indsigelser indarbejdet i planen. Den endelige udgave af spildevandsplanen er vedtaget af Byrådet den 30. maj 2011. Revision af spildevandsplanen Spildevandsplanen omfatter plantiltag og visioner for de kommende 9 år (2011-2020). Spildevandsplanen vil blive vedligeholdt gennem tillæg, såfremt behovet opstår. 7
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 2 RESUMÉ AF SPILDEVANDSPLANEN Spildevandsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunes politisk vedtagne målsætninger på spildevandsområdet (jf. kapitel 4). Planen udstikker de overordnede rammer for spildevandshåndteringen i kommunen, og danner således også de overordnede rammer for arbejdet i Kommunes Forsyningsselskab. 2.1 STATUS 2011 Spildevandsplanen tager udgangspunkt i en statussituation (2010) og bygger videre på det forudgående arbejde efter de tidligere spildevandsplaner for henholdsvis -Humlebæk og Karlebo kommuner. PÅVIRKNING AF VANDMILJØET Håndtering af spildevandet i kommunen påvirker vandmiljøet som følge af udledning fra de kloakerede områder og fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og mindre bysamfund. Samlet set påvirker de kloakerede områder i Kommune årligt vandmiljøet med ca. 5.400.000 m 3 spildevand (renset spildevand, vand fra overløb og udløb af separat regnvand). Den stofmæssige belastning er årligt ca. 23.700 kg organisk stof (BOD), 24.300 kg kvælstof (total-n) og 4.200 kg fosfor (total-p). De største vandsystemer i kommunen er Usserød Å-systemet, Nivå-systemet, Esrum Sø og Nivå Bugt. I kapitel 5 findes en detaljeret gennemgang af spildevandspåvirkningen af de enkelte recipienter. KLOAKOPLANDE Fælleskloakerede områder findes primært i og Humlebæk, men også mindre områder i Nivå, Kokkedal og Karlebo er fælleskloakeret. Separatkloakerede områder findes primært byområderne i, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, mens de spildevandskloakerede områder i højere grad findes i landområderne. I de fleste landsbyer og enkelte andre områder er der kun kloakeret for spildevand, og i disse områder afledes regnvandet lokalt, enten ved nedsivning i faskine eller ved udledning til et vandområde. Fordelingen af de enkelte kloakeringstyper og spildevandproduktionen i de enkelte oplandstyper kan findes i kapitel 6. AFLEDNING AF REGN- OG SPILDEVAND Kommunes forsyningsselskab forestår afledning af regn- og spildevand i de kloakerede områder med mindre der i området findes kloakanlæg, der ejes og driftes af en anden ledningsejer. Kommunes forsyningsselskab ejer således ca. 434 km kloak. Knap 15% er fælleskloak, mens de resterende ca. 85% stort set er ligeligt fordelt mellem spildevands- og regnvandskloak. SPILDEVANDSRENSNING Spildevandet fra de kloakerede områder afledes til rensning på et af Kommunes forsyningsselskabs 4 renseanlæg, Usserød Renseanlæg i Hørsholm Kommune eller Lillerød Renseanlæg i Allerød Kommune. Forsyningens anlæg: Renseanlæg modtager spildevand (ca. 8.800 PE) fra, Lønholt, Grønholt, Endrup, Veksebo og Sørup. 8
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 Karlebo Renseanlæg modtager spildevand (ca. 490 PE) fra Karlebo, Avderød, Vejenbrød og Gunderød/Damsholte. Langerødvænge Renseanlæg modtager spildevand (ca. 75 PE) fra Danstrup Vænge og Langerød Vænge. Nivå Renseanlæg modtager spildevand (ca. 17.100 PE) fra Humlebæk, Toelt, Nybo, Søholm, Dageløkke, Mikkelborg og Nivå. Renseanlæg i Hørsholm Kommune: Usserød Renseanlæg modtager spildevand (ca. 7.000 PE) fra Kokkedal. Renseanlæg i Allerød Kommune: Lillerød Renseanlæg modtager spildevand (ca. 135 PE) fra Kirkelte. SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND Kommune har foretaget en registrering af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme udenfor kloakerede områder. Der findes ca. 850 ejendomme i Kommune, der ikke er kloakeret. Heraf lever ca. 340 ejendomme ikke op til de rensekrav, der er stillet i Regionplan 2005/Vandplanen. 2.2 PLANLAGTE INDSATSER Den planlagte indsats er affødt dels af mål for og krav til vandkvaliteten i kommunes vandmiljø, almindelig saneringsbehov og behov for etablering af nye kloakerede områder. Der er planlagt følgende indsatser, der både har til formål at reducere påvirkningen af vandmiljøet, at undgå gener ved spildevandshåndteringen for borgerne samt at optimere forsyningens drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget: Renseanlæg o Forsyningen gennemfører en afskæring af spildevandet fra den væsentligste del af Kokkedal til Nivå Renseanlæg. o Langerød Vænge Renseanlæg nedlægges af forsyningen i planperioden, og spildevandet afskæres til central rensning på Renseanlæg. Kloakrenovering/-fornyelse o Regnvand skal som udgangspunkt håndteres lokalt i det omfang det er teknisk og miljømæssigt forsvarligt i både eksisterende og nye kloakoplande. Det betyder bl.a., at forsyningens kunder får gives mulighed for at udtræde af kloakfællesskabet for så vidt angår regnvand mod tilbagebetaling af op til 40% af tilslutningsbidraget. o Kommunen fører tilsyn med tilkoblinger til forsyningens kloakanlæg, således at fejlkoblinger undgås. o Kommunen og forsyningsselskabet intensiverer opsporing af uvedkommende vand og eksisterende fejlkoblinger. Kommunen sikrer den fornødne sagsbehandling til afhjælpning af de konstaterede problemer. Regnbetingede udløb, bassiner og pumpestationer o Forsyningen øger stoftilbageholdelsen fra regnbetingede udløb, hvor det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af recipientkvalitetskravene, typisk ved etablering af nye bassinanlæg. Samtidigt gøres en indsats for renovering og fornyelse af eksisterende bassinanlæg. 9
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 o Kommunen gennemgår udledningstilladelser til eksisterende udløb. Hvis der mangler udledningstilladelse eller udledningerne ikke er miljømæssigt forsvarlige, udarbejdes der nye tilladelser. Nykloakering og byggemodning o Forsyningen gennemfører kloakering af yderligere ca. 150 ejendomme (Hesselrød, Danstrup, Langstrup, en mindre del af Kongevej samt dele af Møllevangen, Sørupvej og Hillerødvejen). Det åbne land o Kommunen meddeler påbud om forbedret rensning af spildevandet til ca. 250 ukloakerede ejendomme, der ikke lever op til de aktuelle rensekrav. Planen omfatter udover ovenstående indsats affødt af Kommunes forsyningsselskabs behov for at foretage en almindelig planlægning og gennemførelse af kloakrenovering og vedligeholdelse af forsyningens øvrige anlæg. Samtidigt vil forsyningen gennemføre de nødvendige byggemodninger i takt med, at behovet opstår. INVESTERINGSPLAN I planperioden (2011-2020) disponeres ca. 407 mio. kr. Kommunes forsyningsselskab planlægges at afholde ca. 387 mio. kr. (brugerfinansieret) mens de resterende 19,6 mio. kr. afholdes af Kommune (skattefinansieret). I overskrifter omfatter investeringsplanen følgende: Indsats Investering i planperioden (mio. kr.) Renseanlæg 46,5 Kloakrenovering/-fornyelse 148,5 Regnbetingede udløb, bassiner og pumpestationer 64,5 Nykloakering og byggemodning 113,7 Det åbne land 14,0 Myndighedsopgaver (skattefinansieret) 19,6 10
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 3 LOV- OG PLANGRUNDLAG 3.1 LOVGIVNING Spildevandsplanens primære lovgrundlag er Miljøbeskyttelseslovens 32 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Følgende love og bekendtgørelser giver rammerne for spildevandsplanen: MILJØBESKYTTELSESLOVEN Lovbekendtgørelse nr. 897 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer) ( 32) SPILDEVANDSBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandtilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (med senere ændringer). MILJØMÅLSLOVEN Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder BETALINGSLOVEN Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 (med senere ændringer) om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. SPILDEVANDSAFGIFTSLOVEN Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 (med senere ændringer) om afgift af spildevand SLAMBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål PLANLOVEN Lovbekendtgørelse nr. 937 af 20. september 2009 om planlægning MILJØVURDERINGSLOVEN Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. VANDSEKTORLOVEN Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold BADEVANDSBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder MILJØBESKYTTELSESLOVEN Det lovmæssige grundlag for selve spildevandsplanen fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, som skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, omhandler generelt spildevandsbehandling. Loven fastsætter blandt andet de overordnede rammer for indhold og omfang af en spildevandsplan. 32 angiver minimumsindholdet af en spildevandsplan. Spildevandsplanen skal udarbejdes af kommunen, og planen må ikke stride mod den gældende regionplan, kommuneplan og de kommende vandplaner. Spildevandsplanen vedtages af byrådet efter en offentlig høringsperiode og vedtagelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. MILJØBESKYTTELSESLOVENS 32: Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 11
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 MILJØBESKYTTELSESLOVENS 32: 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. 3.2 PLANGRUNDLAG Følgende planer giver rammerne for spildevandsplanen: REGIONAL/STATSLIG PLANLÆGNING Regionplan 2005 fra Hovedstadens Udviklingsråd Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet KOMMUNAL/LOKAL PLANLÆGNING Kommuneplan 2009 Lokalplaner Vandforsyningsplaner REGIONPLAN 2005 Regionplan 2005 var Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) overordnede plan for udviklingen i regionen og for beskyttelse af natur og miljø. Planen afløses af vandplanerne, der er sendt i høring i oktober 2010. Vandplanerne er ikke vedtaget endnu, hvorfor Regionplan 2005, der er ophøjet til landsplansdirektiv, er gældende indtil den afløses af de kommende vandplaner, der forventes endelig vedtaget i slutningen af 2011. Regionplan 2005 er således fortsat gældende for grundvand, spildevand samt vandløb, søer og kystvande, men i det omfang, der i høringsudkast til Vandplan 2.3 Øresund er relevante ændringer i forhold til Regionplan 2005, er dette bemærket i nærværende plan. I henhold til miljøbeskyttelsesloven må spildevandsplanen ikke stride mod Vandplanen (Regionplan 2005). Følgende retningslinjer i Regionplan 2005 er gældende for denne spildevandsplan: 12
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 RETNINGSLINJER FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING I REGIONPLAN 2005 GENERELT Det er HURs mål: At spildevandsafledningen skal foregå, så regionens vandområder og grundvandet beskyttes. At spildevandsafledningen sker på en måde, så de rekreative interesser, herunder badning, lystfiskeri mv., tilgodeses. Kommunernes spildevandsplaner skal følge regionplanens retningslinjer. UDVALGTE RETNINGSLINJER FOR SPILDEVAND: Nye spildevandsudledninger til stillestående vandområder og søer skal undgås (retningslinje 5.2.3). Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal begrænses mest muligt med anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi (BAT) (retningslinje 5.2.5). Regnbetingede udledninger må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i recipienten herunder kræve regulering af vandløb for at opnå tilstrækkelig hydraulisk kapacitet (retningslinje 5.2.9). Alle nye og ændrede separate regnudløb samt eksisterende, der medfører problemer jf. retningslinje 5.2.9, skal som udgangspunkt dimensioneres som følger: Vandløb uden hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-3 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på n = ½-1. Vandløb med hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-2 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på n = 1/5 (retningslinje 5.2.10). Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller eller lignende, med mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt (retningslinje 5.2.11). Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenende stoffer skal i videst muligt omfang nedsives lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand (retningslinje 5.2.12). Udledning til eller nær områder med badevand bør undgås (retningslinje 5.2.13). Belastningen via overløb fra fælleskloakerede områder skal søges begrænset mest muligt, fx ved etablering af bassiner samt ved passage af rist, skumbræt eller lignende eller ved foranstaltninger med tilsvarende renseeffekt. Ved dimensionering af overløbsbygværker tages udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = ½-2 til vandløb og søer. I særlige tilfælde kan aflastningshyppigheder op til n = 5 accepteres. Ved afledning til kyster uden badevandsområder tages der udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = 5-10. For eksisterende overløb gælder, at aflstninger nær badevandsområder og A-målsatte vandløb helt bør undgås (retningslinje 5.2.14). Spildevandet fra ukloakerede ejendomme med en spildevandsbelastning på 30 personækvivalenter eller derunder og med udløb til vandløb og søer skal som minimum renses til den renseklasse, der er angivet for det pågældende opland (retninglinje 5.2.16). Spildevand fra enligt beliggende ejendomme skal i videst muligt omfang nedsives (retningslinje 5.2.17). VANDPLAN De statslige vandplaner er sendt i høring i oktober 2010 og høringsperioden varer 6 måneder. Det forventes, at vandplanerne bliver politisk vedtaget i slutningen af 2011. Når vandplanerne er vedtaget, erstatter de Regionplanerne for så vidt angår spildevand. Kommune er omfattet af vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund. Vandplanerne fastsætter miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand, dvs. vandløb, søer og kystvande, samt for grundvand. Vandplanerne peger desuden på en række indsatsområder. Af betydning i forhold til spildevandsplanlægningen peges der på forbedret rensning på renseanlæg, forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse og etablering af bassiner ved regnbetingede udløb. 13
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 Følgende retningslinjer i udkast til vandplan 2.3 Øresund har betydning for spildevandsplanen: RETNINGSLINJER FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING I VANDPLAN 2.3 ØRESUND GENERELT Vandområder skal opfylde et mål om god tilstand. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Vandområder, der i dag har høj tilstand, målsættes med høj tilstand. I indsatsprogrammet er forudsat, at tiltag som følger af Regionplan 2005 og andre planlagte tiltag er gennemført inden 2015. Det gælder fx indsatsen for forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse. RETNINGSLINJER FOR SPILDEVAND: 6) Al spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør den årlige udledning fra disse reduceres til ca. 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal. Dette svarer til udledningen ved etablering af et first-flush bassin på 5 mm ved en afskærende kapacitet på 4,5 l/s pr. red. ha (Odenseregnserien). Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8) Ved etablering af nye udløb for separat overfladevand skal disse som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfanget af trafikbelastning i oplandet. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal udledninger fra separate regnvandsudløb som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha, svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, jf. WEB-GIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal opsamles, afskæres, nedsives eller som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet i WEB-GIS. Af WEB-GIS fremgår det, hvilke oplande der er udpeget i regionplan 2005, dvs. hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. b. Inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller moser med et areal større end 100 m 2, og hvor målsætningen ikke er opfyldt, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor (retningslinje 11). 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for en opblandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 14
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 3.3 MILJØVURDERING AF SPILDEVANDSPLANEN Efter Miljøvurderingsloven (jf. afsnit 3.1) skal det for planer og programmer, som tilvejebringes i henhold til lovgivning og af offentlige myndigheder, klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af den pågældende plan. Efter en indledende screening i henhold til loven har Kommune vurderet, at spildevandsplanens aktiviteter ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering. Overordnet vil aktiviteterne i spildevandsplanen forbedre vandmiljøet. Det er fastlagt i spildevandsplanens målsætninger, at vandmiljøet skal forbedres, så vandområderne kan leve op til fastlagte mål. Spildevandsplanen indeholder krav om kloakering af omkring 100 ejendomme og krav om forbedret rensning af spildevandet fra omkring 240 ejendomme i det åbne land. Her er der tale om en forbedring for vandmiljøet med henblik på at kunne leve op til målsætningerne for vandområderne udpeget i Regionplan 2005 (som senere overtages af Vandplan 2010-2015, Hovedopland 2.3 Øresund). Spildevandsplanen indeholder desuden en flytning af spildevand fra en del af kloakoplandet i Kokkedal (ca. 7.080 PE) fra Usserød Renseanlæg til Nivå Renseanlæg. Det vil betyde en mindre belastning af Usserød Å og en øget belastning af Nivå Renseanlæg. Den øgede belastning af Nivå Renseanlæg kan holdes indenfor den gældende udledningstilladelse for Nivå Renseanlæg. Spildevandsplanen indeholder en nedlæggelse af Langerødvænge Renseanlæg, som er et relativt simpelt renseanlæg. Spildevandet ledes i stedet for til Renseanlæg, hvor renseniveauet er avanceret rensning. Den øgede spildevandsbelastning (75 PE) på Renseanlæg kan indeholdes i den gældende udledningstilladelse. Planen indeholder en række forbedringer af miljøbelastningen fra de regnbetingede udløb bl.a. ved bygning af bassiner, således at der vil blive færre overløb af blandet regn og spildevand, og en reduktion af den hydrauliske påvirkning af vandløb fra regnvandsudløb. Planerne om at opspore og mindske antallet af fejlkoblinger vil ligeledes bidrage til at reducere mængden af overløb og forurening med urenset spildevand. Kloakrenoveringen vil årligt bidrage til at reducere mængden af uvedkommende vand og rotteplager. 15
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 4 MÅLSÆTNING Kommune har vedtaget en række målsætninger for spildevandsområdet i kommunen. Målene fremgår af tabel 4.1 Kommunes målsætninger: Tabel 4.1 At spildevandet behandles og udledes, så udledninger fra Kommune ikke forhindrer, at vandløbene, Esrum Sø og Nivå Bugt kan leve op til fastsatte målsætninger og uden grundvandsforurenende nedsivning At have et velfungerende afløbssystem, der sikrer at spildevandsbortskaffelsen sker med så få gener for borgerne som muligt At sikre, at forsyningens spildevandsanlæg bliver drevet og vedligeholdt på en teknisk, økonomisk og miljømæssig optimal måde og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø for driftspersonalet Kommunes målsætninger på spildevandsområdet Med henblik på at opnå de vedtagne mål er der yderligere fastlagt en række handlinger, der har til formål at sikre, at målene nås. Disse handlinger fremgår af tabel 4.2. Målene vil blive sikret gennem at: o o o o o o o o o o o o o så vidt muligt begrænse indholdet af forurenende stoffer i spildevandet ved kilden, både for virksomheder, boliger og veje rense spildevandet effektivt inden udledning til vandområderne udbygge kloakering af landsbyer og randområder af de større byer al nykloakering sker efter princippet om at separere spildevandet, således at husspildevandet ledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand inkl. vejvand håndteres lokalt fremme lokal afledning af tag- og overfladevand inkl. vejvand i eksisterende boligområder, hvor det er muligt forsinke udledninger af regnvand til vandområderne f.eks. ved udpegning af områder, der kan oversvømmes aflede spildevand fra spredt bebyggelse ved nedsivning, hvor det ikke strider mod grundvandsinteresserne eller afstandskrav i øvrigt, og hvor jordbundsforholdene tillader det fremtidige kloakanlæg så vidt muligt etableres og drives af Kommunes forsyningsselskab føre tilsyn med tilslutninger til kloaksystemet opspore fejlkoblinger i separatkloakerede områder opspore og begrænse mængden af uvedkommende vand såvel i forsyningens som andres kloakledninger dimensionere ledningsanlæg ved nyanlæg og ved renovering af kloakker, således at der højst sker opstuvning til terræn hvert 5. år i separatkloakerede områder dimensionere ledningsanlæg ved nyanlæg og ved renovering af kloakker, således at der højst sker opstuvning til terræn hvert 10. år i fælleskloakerede områder Tabel 4.2 Konkrete handlinger på baggrund af målsætningerne 16
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 5 PÅVIRKNING AF VANDMILJØET I de følgende afsnit gennemgås de enkelte vandområder (i alfabetisk rækkefølge), der modtager spildevand omfattet af denne spildevandsplan. De fastsatte krav til kvaliteten af kommunens vandområder er beskrevet i Regionplan 2005. Regionplanerne vil blive afløst af en række vandplaner, hvoraf Kommune er omfattet af Vandplan 2.3 Øresund, der forventes at foreligge i 2011. Vandplanen kan medføre, at prioriteringen af den planlagte indsats justeres. Spildevandsbelastningen er opgjort for den enkelte recipient, og medregner derfor ikke eventuel belastning fra opstrøms recipienter. Der henvises generelt til skemabilag til spildevandsplanen for nærmere detaljer om oplande og udløb. 5.1 NØGLETAL FOR UDLØB TIL VANDMILJØET I spildevandsplanen er der i alt registreret 172 udløb fra forsyningsselskabets anlæg til vandområder i Kommune. Detaljerede oplysninger om udløbene findes i Bilag 5. Antal udløb i Kommune: 4 udløb fra renseanlæg. 142 udløb af regnvand (separatsystem). 26 udløb fra overløb (fællessystem). Ud over de offentlige udløb er der i spildevandsplanen registreret 9 private udløb, hvoraf 2 er fra private renseanlæg >30 PE. Udløb fra private spildevandsanlæg <30 PE (udledninger fra enkeltejendomme i det åbne land) er ikke medregnet i opgørelsen. Der er tale om fysiske udløb til vandområderne, hvorfor der i udløb fra et overløb samtidigt kan forekomme udløb af regnvand. I dette tilfælde vil udløbet være registeret som udløb fra fællessystem (overløb). Tilsvarende kan vand fra henholdsvis regnvandskloak og overløb være tilsluttet udløb fra et renseanlæg. Hovedparten af udløbene afleder til vandløb, men også søer og Nivå Bugt fungerer som recipient. Det kan forekomme, at der findes flere udløb end angivet ovenfor, men på nuværende tidspunkt har kommunen ikke kendskab til flere. Specielt de private udløb i Kommune er sandsynligvis ikke registeret i fuldt omfang i denne spildevandsplan. Detaljer om belastningen fra udløb i plansituationen findes i Bilag 6. Se også afsnit 7.9 Udledning af spildevand. 5.2 MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDMILJØET De gældende målsætninger for vandmiljøet i Kommune fremgår af Regionplan 2005. Målsætningen kan være skærpet (A), generel (B1, B2, B3, B0) eller lempet (C, D, E, F), og følges af et krav til faunaklasse. FORSLAG TIL VANDPLAN 2.3 ØRESUND EU s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december 2000. Vandrammedirektivet skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Vandrammedirektivet er implementeret i Miljømålsloven 1, der fastsætter, at der skal foreligge en vandplan for hvert vanddistrikt. Vandplanen fastlægger konkrete miljømål for de enkelte fore- 1 Lov nr. 932 af 24/09 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 17
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 komster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Fristen for at opnå god tilstand er 2015, fristen er dog forlænget for visse vandområder. Vandplanen udpeger desuden indsatsbehovet i forhold til at opnå den fastsatte målsætning, samt en række retningslinjer, der skal understøtte indsatsprogrammet. Retningslinjerne har bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Forud for miljøcentrenes udarbejdelse af vandplanerne, udarbejdede Kommune et bidrag til den forudgående idefase Bidrag til vandplanlægningens idefase, Vandløb, søer, grundvand og kystnært marint område i Kommune af den 20. november 2007. Deraf fremgår kommunens ønsker og forventninger til de kommende vandplaner. I januar 2010 blev udkast til vandplaner sendt i teknisk forhøring, hvor kommunerne kunne komme med berigtigelser til det bagvedliggende datagrundlag for planen. I oktober 2010 blev forslag til vandplan sendt i offentlig høring. I forslag til vandplan 2.3 Øresund (oktober 2010) er der fastsat specifikke miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand i Kommune. For alle vandløbene i Kommune svarer god økologisk tilstand til faunaklasse 5. For søerne er god økologisk tilstand defineret ved en grænseværdi for klorofyl a, der bl.a. afhænger af søtypen. For kystvande relaterer miljømålet til dybdeudbredelsen af ålegræs. I høringsforslaget er der i Kommune udpeget 8 overløbsbygværker, hvor der skal ske en indsats indenfor vandplanens planperiode (frem til 2015). De regnbetingede udløb, der er udpeget til indsats, omfatter 7 overløbsbygværker med udledning til Asminderødgrøften samt 1 overløbsbygværk med udledning til Usserød Å. Ud over de områder, der i Regionplan 2005 er udpeget til forbedret rensning i det åbne land, er et lille område ved Toelt i forslaget til vandplan udpeget til forbedret rensning. Ejendomme i oplandet skal som minimum rense deres spildevand svarende til kategorien skærpet organisk stof (SO). Retningslinjerne i forslag til vandplanen stiller bl.a. krav til nye udledninger af regnvand fra separatkloakerede områder. Når vandplanen er endeligt vedtaget, vil kommunen gennemgå de eksisterende udledninger i kommunen, med henblik på om de lever op til kravene. Det forventes, at vandplanen bliver endeligt politisk vedtaget i slutningen af 2011. Når vandplanen er endeligt vedtaget, skal kommunen udarbejde en handleplan for at opnå målsætningerne i vandplanen. I den forbindelse vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, der beskriver kommunens indsats i forhold til spildevand. OVERSIGT OVER MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDMILJØET Af nedenstående skema fremgår de målsatte vandområder, der modtager regnvand, overløbsvand eller renset spildevand fra kloakanlæg i Kommune. Recipient Station RP 2005 Målsætning RP 2005 Krav til faunakl. VANDPLAN Krav til faunakl. Senest registreret faunakl. Årstal for registrering Asminderødgrøften Øst for Lille Sørup B0 5 5 3 2008 Bassebækken Opstrøms Karlebo Renseanlæg B1 5 5 5 2009 Nedstrøms Karlebo Renseanlæg B1 5 5 3 2009 Syd for Avlholmgård B1 5 5 5 2008 Bassebækkens vestlige Ved Skovgård A 6 5 4 2008 tilløb Dageløkkevandløbet Opstrøms motorvejen B0 4 5 4 2004 18
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 Recipient Station RP 2005 Målsætning RP 2005 Krav til faunakl. VANDPLAN Krav til faunakl. Senest registreret faunakl. Årstal for registrering Nedstrøms motorvejen B3 5 5 4 2004 Donse Å Mellem dammene B3 5 5 4 2008 Øvrige strækninger B1 5 5 4 2009 Esrum Sø Skærpet - - - - målsætning grøften - - - - - Grønholt Å Grønholt Vang B1 5 5 4 2008 Grønholtåens sideløb Holmeskovgrøften Nedstrøms Præstemosevej B1 5 5 5 2004 Nedstrøms sideløbet B1 5 5 4 2008 Nedstrøms Kongevejen B1 5 5 4 2008 Før sammenløb med Højsager B1 5 5 4 2008 Nedstrøms D 4 5 1 2009 Renseanlæg Opstrøms put-and-take B3 5 5 3 2006 søen Syd for Kobæk Vig B1 5 5 5 2008 Humlebækken Øst for Nederste Torp B3 4 5 3 2004 Ved Louisiana B3 5 5 3 2004 Højsagervandløbet Storefælled B1 5 5 4 2008 Kobækken Kobæk Bro B1 5 5 4 2008 Langstrup Å Langstrup Mose B2 5 5 4 2008 Lergravssøerne - Generel - - - - målsætning Nivå Krydsmosen B3 5 5 4 2008 Højelsgård B1 5 5 3 2008 Hesselrød B1 5 5 4 2008 Syd for Oldehuse B1 5 5 5 2009 Nedstrøms Langstrup Å B1 5 5 4 2008 Jellebro B1 5 5 4 2006 Opstrøms Nive Mølle B1 5 5 4 2009 Nedstrøms Usserød Å B2 5 5 3 2008 Nivågård B2 5 5 4 2008 Nivå Bugt - - - - - Sørupgrøften - - - - - - Tjæredamsafløbet - - - - - - Usserød Å Nedstrøms Usserød Renseanlæg B1 5 5 3 2009 Opstrøms Jellerød B1 5 5 2 2009 Ullerød B1 5 5 2 2009 Nive Mølle B1 5 5 4 2009 Skema 5.1 Oversigt over recipienter der modtager regnvand, overløbsvand eller renset spildevand fra kloakanlæg i Kommune 19
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 5.3 ASMINDERØDGRØFTEN Asminderødgrøften er gravet for at bortlede vandet fra store dele af. Den har stadig karakter af grøft på det meste af strækningen. Den løber som jernbanegrøft på den første del og over Golfklubs arealer på den nederste del, hvor den er yderligere modificeret og indgår som et element i banen. Den er optaget som offentligt vandløb for at sikre afledning af regnvand fra. I tørre somre er vandføringen meget lav til ingen. MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDLØBET Målsætningen er jf. Regionplan 2005 B0: Generel målsætning, ikke krav om fiskebestand, og krav til faunaklasse er 5. Målsætningen i forslag til vandplan, oktober 2010, er god økologisk tilstand, faunaklasse 5. I 2008 er faunaklassen målt til 3. I Regionplan 2005 er angivet, at spildevand fra regnbetingede udløb og spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme er årsagen til manglende målopfyldelse. Endvidere er det i amtets risikovurdering vurderet, at vandløbet ikke forventes at opnå god økologisk tilstand i 2015 uden indgreb. Kommunen vurderer, at de aktuelle hindringer for målopfyldelse udover regnbetingede udløb er svingende vandføring og fejlkoblinger på separatsystemet. Tilledning af spildevand fra ukloakerede ejendomme er stort set ophørt, da det meste af afstrømningsoplandet er blevet kloakeret siden 2005. Af nedenstående tabel fremgår den samlede belastning fra de kloakerede oplande til Asminderødgrøften. Vandmængde (m 3 /år) BOD (kg/år) Total-N (kg/år) Total-P (kg/år) Recipient Status Plan Status Plan Status Plan Status Plan Asminderødgrøften 154.208 154.208 892 892 357 357 89 89 Tabel 5.2 Spildevandsbelastning i hhv. status og plan fra kloakerede områder og renseanlæg med direkte udledning til Asminderødgrøften Asminderødgrøften modtager spildevand fra en enkelt ukloakeret ejendom. Ejendommen har spildevandsrensning, der opfylder kravene til renseklasse SOP. PLANLAGT INDSATS Der er ikke i planperioden planlagt konkrete ændringer, der medfører reduktion af spildevandsbelastningen. I ovenstående opgørelse er dog ikke medregnet bidrag fra fejlkoblinger, der bidrager yderligere til belastningen af vandløbet. Det er planlagt, at der skal gøres en generel indsats for reduktion af belastningen fra fejlkoblinger og uvedkommende vand i planperioden. I forslag til vandplan er der peget på, at der skal være en indsats for begrænsning af belastningen af Asminderødgrøften fra regnbetingede udløb. Såfremt der også i den endeligt vedtagne vandplan er peget på en indsats i forhold til udledningerne til Asminderødgrøften, vil en indsats blive indarbejdet i den kommunale handleplan og i et tillæg til spildevandsplanen. På grund af tilledning af overfladevand er der store svingninger i vandføringen. Vandløbet modtager regnvand fra en stor del af by. Endvidere er vandløbet kunstigt anlagt og kraftigt reguleret. I kommunens høringssvar til vandplanerne har kommunen anbefalet, at målsætningen for vandløbet ændres til lempet målsætning; vandløb til afledning af vand, dog med god vandkvalitet, da vandløbet har udledning til Esrum Sø, der er habitatområde. 20
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 5.4 BASSEBÆKKEN Bassebækken er et varieret, let reguleret vandløb med gode faldforhold uden sommerudtørring, da den modtager vand fra Karlebo renseanlæg. Vandløbet har en pæn ørredopgang og - bestand. MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDLØBET Målsætningen er jf. Regionplan 2005 B1: Gyde- og opvækstvand for ørreder, og krav til faunaklasse er 5 (stationerne opstrøms Karlebo renseanlæg, syd for Avlholmgård og opstrøms udløb i Nivå). Målsætningen i forslag til vandplan, oktober 2010, er god økologisk tilstand, faunaklasse 5. Amtets registreringer viser, at vandløbets faunaklasse i 2004 var 4 for alle stationer. I 2008 har kommunen målt faunaklasse 5 på stationen syd for Avlholmgård. I 2009 er der registreret faunaklasse 5 opstrøms Karlebo Renseanlæg og faunaklasse 3 nedstrøms renseanlægget. I Regionplan 2005 er angivet, at spildevand fra renseanlæg, spildevand fra regnbetingede udløb og spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme er årsagen til manglende målopfyldelse. Endvidere er det i amtets risikovurdering vurderet, at vandløbet ikke forventes at opnå god økologisk tilstand i 2015 uden indgreb. Det er kommunens vurdering, at de aktuelle hindringer for målopfyldelse er spildevand fra enkeltejendomme, opgravning af sten og grus, spærringer og udledning af renset spildevand fra Karlebo Renseanlæg. SPILDEVANDSBELASTNING Bassebækken påvirkes af både udledning af renset spildevand fra Karlebo Renseanlæg, overløbsvand fra to overløbsbygværker i Karlebo samt separat regnvand primært fra Karlebo. Af nedenstående tabel fremgår den samlede belastning fra de kloakerede oplande til Bassebækken. Vandmængde (m 3 /år) BOD (kg/år) Total-N (kg/år) Total-P (kg/år) Recipient Status Plan Status Plan Status Plan Status Plan Bassebækken 124.792 137.577 575 607 2.145 2.459 399 456 Tabel 5.3 Spildevandsbelastning i hhv. status og plan fra kloakerede områder og renseanlæg med direkte udledning til Bassebækken Bassebækken modtager spildevand fra 15 ukloakerede ejendomme. Af disse har 9 ejendomme spildevandsrensning, der opfylder kravene til renseklasse SO, mens 6 ejendomme ikke opfylder rensekravene. PLANLAGT INDSATS I planperioden planlægges en ny spildevandskloakering af et mindre område i den sydlige del af Kongevej samt en udvidelse af kloakoplandet i Vejenbrød. Spildevandet fra disse ejendomme skal fremtidigt renses på Karlebo Renseanlæg, hvorfor belastningen af Bassebækken fra Karlebo Renseanlæg forventes at øges jf. kapitel 8. Samtidigt reduceres spildevandsbelastningen dog fra 6 enkeltejendomme, der i dag har udledning til Bassebækken. Disse ejendomme vil i 2011-2012 få påbud om forbedret rensning svarende til SO. 5.5 BASSEBÆKKENS VESTLIGE TILLØB Bassebækkens vestlige tilløb er et smukt, varieret og let reguleret vandløb med gode faldforhold. Minimumsvandføringen er 2 l/s, og vandløbet er aldrig sommerudtørrende. Der findes gydebanker og forekomst af havørreder i vandløbet. MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDLØBET Målsætningen er jf. Regionplan 2005 A: Generel Naturvidenskabeligt interesseområde, og krav til faunaklasse er 6 (stationerne nedstrøms Råbukmose, opstrøms Hammershøi og ved Skovgård). 21
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 Målsætningen i forslag til vandplan, oktober 2010, er god økologisk tilstand, faunaklasse 5. Amtets registrering fra 2004 viser, at vandløbets faunaklasse er 5 på alle stationer. I 2008 har kommunen målt faunaklassen til 4 på stationen ved Skovgård. I Regionplan 2005 er angivet, at spildevand fra renseanlæg, spildevand fra regnbetingede udløb og spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme er årsagen til manglende målopfyldelse. Endvidere er det i amtets risikovurdering vurderet, at vandløbet ikke forventes at opnå god økologisk tilstand i 2015 uden indgreb. Det er kommunens vurdering, at den aktuelle hindring for målopfyldelse er spildevand fra enkeltejendomme. Derudover er der manglende fald på de øvre ca. 400 m. SPILDEVANDSBELASTNING Bassebækkens vestlige tilløb er belastet af spildevand fra vejafvanding af Isterødvejen. Vandmængde (m 3 /år) BOD (kg/år) Total-N (kg/år) Total-P (kg/år) Recipient Status Plan Status Plan Status Plan Status Plan Bassebækkens vestlige tilløb 25.060 25.060 125 125 50 50 13 13 Tabel 5.4 Spildevandsbelastning i hhv. status og plan fra kloakerede områder og renseanlæg med direkte udledning til Bassebækkens vestlige tilløb Bassebækkens vestlige tilløb modtager spildevand fra 26 ukloakerede ejendomme. Af disse har 9 ejendomme spildevandsrensning, der opfylder kravene til renseklasse SOP, mens 17 ejendomme ikke opfylder rensekravene. PLANLAGT INDSATS I planperioden vil de 17 ejendomme, hvor spildevandsrensningen ikke opfylder kravene til renseklasse SOP, få et påbud om forbedret spildevandsrensning. 5.6 BRAMAHOLM BÆK Bramaholm Bæk er et kommunalt vandløb beliggende i Hillerød Kommune. Vandløbet har udløb i den sydlige ende af Esrum Sø. MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDLØBET Målsætningen er jf. Regionplan 2005 A: Generel Naturvidenskabeligt interesseområde, og krav til faunaklasse er 6. I Regionplan 2005 er angivet, at målsætningen er opfyldt. Målsætningen i forslag til vandplan, oktober 2010, er god økologisk tilstand, faunaklasse 5. Bramaholm Bæk modtager spildevand fra 39 ukloakerede ejendomme beliggende i Kommune. Af disse har 26 ejendomme spildevandsrensning, der opfylder kravene til renseklasse OP, mens 13 ejendomme ikke opfylder rensekravene. PLANLAGT INDSATS 6 ukloakerede ejendomme vil blive kloakeret i planperioden. Herudover vil de 13 ejendomme, hvor spildevandsrensningen ikke opfylder kravene til renseklasse OP, få et påbud om forbedret spildevandsrensning. 5.7 DAGELØKKEVANDLØBET Vandløbet er rørlagt på flere strækninger og løber bl.a. gennem villakvarter og moser. Dageløkkevandløbet er kunstigt anlagt og kraftigt reguleret. Der er dårlige faldforhold på lange strækninger, og der sker sandvandring i vandløbet. Vandløbet er ikke sommerudtørrende. 22
Kommune - Spildevandsplan 2011-2020 MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDLØBET Målsætningen er jf. Regionplan 2005 B0: Generel målsætning, ikke krav om fiskebestand, og krav til faunaklasse 4 opstrøms motorvejen samt B3: Karpefiskevand og krav til faunaklasse 5 nedstrøms motorvejen. Målsætningen i forslag til vandplan, oktober 2010, er god økologisk tilstand, faunaklasse 5. Af amtets registrering 2004 fremgår det, at vandløbet havde faunaklasse 4 både op- og nedstrøms motorvejen. I Regionplan 2005 er angivet, at regulering, spildevand fra regnbetingede udløb og spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme er årsagen til manglende målopfyldelse nedstrøms motorvejen. Opstrøms motorvejen er desuden angivet rørlægning. I amtets risikovurdering er det vurderet, at vandløbet ikke forventes at opnå god økologisk tilstand i 2015 uden indgreb. Kommune vurderer, at ud over rørlægning er manglende fald, lav sommervandføring, karakter af dam nedstrøms motorvejen, kraftig sandvandring og meget svingende vandføring årsager til manglende målopfyldelse. SPILDEVANDSBELASTNING Der afledes separat regnvand fra bebyggede områder i den vestlige del af Humlebæk og nordvestlige del af Nivå. Derudover er der udløb fra vejafvandingsanlæg ved Nivå til Dageløkkevandløbet. Vandmængde (m 3 /år) BOD (kg/år) Total-N (kg/år) Total-P (kg/år) Recipient Status Plan Status Plan Status Plan Status Plan Dageløkkevandløbet 148.826 148.826 744 744 298 298 74 74 Tabel 5.5 Spildevandsbelastning i hhv. status og plan fra kloakerede områder og renseanlæg med direkte udledning til Dageløkkevandløbet Dageløkkevandløbet modtager spildevand fra 37 ukloakerede ejendomme. Heraf har 22 ejendomme spildevandsrensning, der opfylder kravene til renseklasse O, mens 15 ejendomme ikke opfylder rensekravet. PLANLAGT INDSATS 3 ukloakerede ejendomme vil blive kloakeret i planperioden. Herudover vil 12 ejendomme, hvor spildevandsrensningen ikke opfylder kravene til renseklasse O, få et påbud om forbedret spildevandsrensning. Derudover planlægges der ikke ændringer i de kloakerede områder, der har betydning for belastningen af Dageløkkevandløbet. I kommunens høringssvar til vandplanerne har kommunen anbefalet, at vandløbet udtages af typologiseringen eller målsættes med lempet målsætning: vandløb til afledning af vand, stærkt modificeret vandløb 5.8 DONSE Å Donse Å har sin begyndelse ved Donse dammene, og løber mod øst med udløb i Usserød Å. Åen er stærkt reguleret, men har gode faldforhold. Der er foretaget flere restaureringstiltag i form af genslyngning og våde enge samt udlægning af gydegrus og større sten. Der er opgang af ørreder. Vandføringen er varierende og kan være tæt på sommerudtørrende. MÅLSÆTNING OG STATUS FOR VANDLØBET Målsætningen er jf. Regionplan 2005 B0: Generel målsætning, ikke krav om fiskebestand, og krav til faunaklasse 5 opstrøms Donsedammene, B3: Karpefiskevand og krav til faunaklasse 5 mellem dammene samt B1: Gyde- og opvækstvand for ørreder og krav til faunaklasse 5 nedstrøms Isterødvejen. 23