Kulturland under pres
Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder. Unesco: Kultur landskaber repræsenterer en kombination af naturens og menneskets skabende kræfter De illustrerer udviklingen af samfund og bopladser over tid, influeret af fysiske begrænsninger og /eller muligheder givet af det naturlige miljø hvori de indgår og af de skiftende sociale, økonomiske og kulturelle kræfter både indefra og udefra. Siden1992 er signifikant interaktion mellem mennesket og det naturlige miljø blevet anerkendt som kultur landskaber.
Forskellige fredninger Nationalpark er et fredet naturområde som en stat forvalter for at beskytte og vise landets dyre- og planteliv og/eller vigtige og særegne naturværdier. Er på UNESCO s verdens arvliste Er på tentativlisten til verdens arv Områdefredning vedtaget af Grl s hjemmestyre
Kulturland under pres Interessen for råstoffer øget kraftigt. Nationalmuseet udfører forundersøgelser når koncessioner til mineralefterforskning tildeles. Malmbjerget i Østgrønland Kirkespirdalen Kringlene i Sydgrønland Kangersorngup Timaa ved Nuuk. Største mulige destruktion kommer ikke fra råstofudnyttelse Planer om at etablering af storindustri: Alumiuniums smelter med tilhørende vandkraftværker.
V A N D R E S E R V O I R A L C O A
Arons illustration af folk der tager på rensdyrjagt i indlandet Arons tegning af folk på vej ind i landet
Fire søer ved Nuuk Tarsartuup Tasersua (10m) Qaamasoq (2 m) Tussaap Tasia (15m) Sø uden navn (5m) 156 kulturminder registreret 148 kulturminder bliver druknet 5 af teltringene er fra Saqqaq Kulturen I flg. sagn fortalt af Aron var området benyttet til rensdyrjagt siden Nordboernes tid.
Ruiner af stenhytter ved Tussaap Tasia
Arons tegning af stenhytter i Kangersorngup Timaa
Ny type kulturminde fundet ved 2 bopladser i Nuuks indland
Tarsartuup Tasersua Tange med jagtsenge L172 Skydeskjul L173
Bopladser og jagtanlæg i den nordlige del af Tarsartuup Tasersuat
Tasersiaq vest
Tasersiaq øst Tasersiaq er mere end 80 km lang og er Grønlands største sø 306 kulturminder heri blandt 10 bopladser bliver oversvømmet når vandstanden hæves med 24m 22 kulturminder er fra Saqqaq Kulturen
Qoornoq Kangilleq med op mod 40 anlæg
Q o o r n o q K a n g i l l e q
Issormiut med tilhørende jagtanlæg
Mindre vardesystem bestående af 3 varder (afmærket med rød ring) Tasersiaq sydlige bred
Boplads ved Tasersiaq med 6 teltringe og et ildsted fra Saqqaq kulturen
3 cm lang knivsblad fra Saqqaq kulturens teltringe ved Tasersiaq
Jens Kreutzmanns kort fra 1863. Tasersiaq ses midt i kortet i den venstre del. Bopladser er afmærket med tal og ruterne fra kysten er tegnet ind.
Arons tegning af folk som bliver færget over Tasersiaq
Aron: Det gamle par som begravede deres svigerdatter levende
Forhistorisk grav med samme placering som på Arons billede
Aron: Sagnet om Aariassuaq som efter sin død skræmte folk
Fordeling af kulturminder ved Tasersiaq De velbevarede kulturlandskaber viser hvordan det forhistoriske menneske har formået at udnytte det naturlige miljø til egen fordel. De kultur specifikke ideer kan også aflæses i brugen af landskabet Types of cultural remains on northern shore of Tasersiaq Types of cultural remains on southern shore of Tasersiaq hunting structures tenthouses 73% hunting structures 83% tenthouses 17% 27% Bopladserne og kulturminderne er koncentreret omkring søen indsnævringer hvor afstanden til jagtmarkerne på den sydlige bred er kortere
Inuit Handelsnetværk kitaata sineriaani langs 1650 Sydvest - 1750 Grønland miss. niueqatigiittarnerat ca. 1650-1750 Inuits handelsnetværk ca. 1650-170
Anlægstyper 90 telthuse 80 70 60 teltringe klippely jagtsenge ildsteder antal 50 40 køddepoter legehuse grave 30 vardesystemer 20 10 skydeskjul rævefælde varder 0 søer ved Nuuk Tasersiaq ansamling af knogler anlæg fra Saqqaq kulturen anlæg andet
De overvældende mange fund af kulturminder ved Tasersiaq og indlandet nord for Nuuk vidner om en intensiv brug af indlandet og de store søer - i al fald i perioder, hvor der var mange rensdyr. Fremover må indlandets resurser tillægges større betydning end i hidtidige fortolkninger. Kulturlandskaberne omkring Tasersiaq og de fire søer i Nuuk området er betydelige vidnesbyrd for studiet af Inuits forhistorie og kan generelt bidrage til studiet af jagt på land i arktiske miljøer.