Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film"

Transkript

1 Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske og samle urter og bær. De havde redskaber af flint. Efter den sidste istid begyndte jægerstenalderen. Menneskene levede af at jage, fiske og samle urter og bær. De brugte flint, knogler og gevirer til at lave deres redskaber. Jægerfolket flyttede fra sted til sted for at jage dyr. De levede i små familiegrupper med mor, far, børn, bedsteforældre, fætre og kusiner. Lige efter istiden var det koldt, og der voksede ingen træer. Her levede rensdyr i store flokke. Senere blev det varmere, og der voksede en urskov op af birke- og fyrretræer. Rensdyrene forsvandt, i stedet kom der elge, urokser og bjørne til. Skeletterne af jægerfolket viser, at de var sunde og stærke. Der er kun fundet omkring 100 menneskeskeletter fra jægerstenalderen. De viser, at folk var sunde og stærke. Vi finder spor efter jægerfolkets bopladser, deres redskaber og våben. Vi ved, de havde hunde. Jægerfolket har efterladt masser af spor efter redskaber. Redskaberne fortæller om, hvordan menneskene levede. De gik på jagt med bue og pil og fiskede fra stammebåde med harpuner. Spor fra jægernes bopladser fortæller, at de ofte boede ved kysten og blandt andet indsamlede østers, som de spiste. Vi ved, de havde hunde. Man har både fundet hundeknogler, hundelorte og hundens gnavemærker på dyreknogler. Se film Hvis du levede i jægerstenalderen, hvordan ville din dag så se ud? Se filmen på

2 Bondestenalder Vidste du... at de første bønder brændte skoven af? Bondestenalderen kalder vi den tid, der kom efter jægerstenalder. I bondestenalderen blev man bønder. Man dyrkede korn og havde tamme dyr. Til at begynde med fældede de første bønder et stykke skov. Så brændte de træstubbene og skovbunden af. De pløjede i jorden og asken, og her såede de kornet. Når marken havde været brugt et stykke tid, fældede og afbrændte de et nyt område. På den måde havde de hele tiden frisk og frugtbar jord. De første husdyr var køer, får, geder og grise, der gik omkring i nærheden af bopladserne. Vi har fundet brændte korn og dyreknogler fra tamdyr. Når korn bliver brændt og bliver til kul, kan det faktisk holde sig til evig tid. Her i Danmark finder vi korn fra begyndelsen af bondestenalderen. Vi finder også madaffald med knogler fra tamdyr. Hvordan de fik idéen om landbrug? De har helt sikkert kendt til mennesker sydpå. Og de mennesker havde haft husdyr og landbrug i lang tid. Men hvorfor de pludselig valgte at gå over til landbrug her i Danmark, ved vi faktisk ikke. Da de begyndte at være bønder, skiftede de alle deres ting ud, så de mindede om ting, de havde hos bønderne syd på. De begyndte også at bygge dysser og jættestuer ligesom sydpå. Se film Kan du huske bondekvinden fra filmen. Hvad fortalte hun om kornet? Se filmen på

3 Flint Vidste du... at flint blev dannet for 150 millioner år siden i juratiden dengang der fandtes dinosaurer? Stenalderfolket har efterladt sig masser af spor efter redskaber af flint. Økser, pilespidser, kornsegl og meget andet. Derfor ved vi, hvilke redskaber de brugte, og hvordan de så ud. Vi finder ikke altid hele redskabet. Øksehovedet og pilespidserne har haft et skaft. Og til pilene har hørt en bue. De har været af træ og er for længst rådnet væk. Men sjældne gange har man fundet dem derfor ved vi, at de var af træ. Øksehoved Flint var vigtig for stenalderfolket. Med flinten lavede de skarpe redskaber. Pile, økser og knive. Stenalderfolket fandt flinten på stranden eller nede i jorden. Flint kan noget, andre stenarter ikke kan. Den spalter nemt og bliver knivskarp, og så kan den slibes på en sandsten. På den måde kunne stenalderbonden holde sin økse skarp, så han kunne fælde træer og rydde skov til nye marker. Pilespids Pilespids Under mikroskop kan man se slid-spor på redskaberne, der viser, hvad de har været brugt til. F.eks. at kornseglet har været brugt til at skære korn, og at øksen har fældet træer. Har du selv fundet noget i flint? eller kender du en, der har? Kornsegl

4 Istid Vidste du... at den sidste istid varede ca år? Grønlands indlandsis kan fortælle os om klimaet under istiderne. Forskere har taget prøver ved at bore ned i Grønlands indlandsis og tage en søjle af is med op. Isen længst nede er meget gammel, mens det øverste lag er nyt. Ved at undersøge isen, kan vi finde ud af, hvordan klimaet har været gennem tiden. Der har været mange istider, og i mellem istiderne var der lune perioder. Vi lever i sådan en lun periode! Den sidste istid begyndte for år siden. Temperaturerne faldt. Skandinavien, Canada og dele af Nordamerika lå begravet under et op til 3 kilometer tykt lag is. For ca år siden begyndte klimaet at blive mildere igen. Langsomt vendte varmen tilbage, og isen smeltede. I slutningen af istiden var der tider, hvor det blev både varmere og koldere igen. Derfor ændrede dyre- og plantelivet sig flere gange. Vi ved, at der engang kommer en ny istid. Men det varer mange tusinde år. Vi kan også se på vores landskab, hvordan isen er smeltet. Det er tydeligt at se, hvordan vores landskab er formet af isen. Da isen fra sidste istid smeltede, opstod kæmpestore gletsjere af is, der langsomt skred af sted og gravede dybe slugter og fjorde. Andre steder skubbede isen store bunker af jord foran sig, som blev til bakker. Kan du forestille dig isens vej gennem et landskab, du kender?

5 Rensdyr-tid Vidste du... at der levede mennesker og rensdyr i Danmark i den allersidste del af istiden? Efter at isen var smeltet kom en overgangstid, før istiden endelig var slut. Den tid kalder vi for rensdyrtiden. For omkring år siden var landet bart og isfrit. Men det var stadig ret koldt. Rensdyr begyndte at komme sydfra i store flokke på jagt efter føde. Menneskene sydpå havde længe levet af at jagte rensdyrene på deres ruter gennem landskabet. Da rensdyrene gik nordpå, gik menneskene selvfølgelig med. På den måde kom de første mennesker til Danmark. Temperaturerne svingede op og ned igennem rensdyrtiden. Menneskenes livsstil ændrede sig i takt med klimaet. Det gjaldt om at tilpasse sig de dyr og planter, som omgav dem. Vi har fundet rensdyrknogler og spor efter menneskene i rensdyrtiden. Menneskene i rensdyrtiden lavede våben af flint og redskaber af knogler og gevir. Vi har fundet nogle af deres ting. Vi kan se, at redskaberne har ændret form gennem tiderne. Når klimaet ændrede sig, måtte man ændre levevis og jage nogle andre dyr. Så skulle man bruge nye typer af våben. Luk øjnene og forestil dig at landskabet, der hvor du bor, er helt bart og med store rensdyrflokke.

6 Ertebølle-tid Vidste du... at Ertebøllefolket spiste mange østers? Ertebølletiden kalder man den sidste del af jægerstenalderen. For år siden havde vi det, som vi kalder for Ertebølletiden i Danmark. Tiden er opkaldt efter en stor boplads fra Ertebølle i Nordjylland. Ertebøllefolket levede af jagt og fiskeri. De indsamlede også frugter, bær, urter og frem for alt skaldyr, såsom østers fra havet. I Ertebølletiden var det omkring tre grader lunere i Danmark, end det er i dag. Der var et rigt dyreliv i skovene, inde i landet og ved fjorde og vandløb. Her kunne man blandt andet møde sumpskildpadder og pelikaner. Vi ved en masse om Ertebøllefolket, fordi de har efterladt store køkkenmøddinger. Ertebøllefolket spiste mange østers og muslinger, og sådan nogle skaller forsvinder faktisk aldrig. Derfor kan vi finde store dynger af skaller, der er blandet med en masse andet affald. I Danmark er vi berømte for skaldyngerne, der også kaldes køkkenmøddinger. I over 100 år har der været udgravninger i dem. I Ertebøllefolkets køkkenmøddinger kan vi finde redskaber af flint, knogler og gevir. Vi finder også knogler fra de dyr, de har spist, og ildstederne, hvor de har siddet og arbejdet. Nogle gange finder vi endda mennesker, der er begravet i køkkenmøddingerne. Prøv at forestille dig, hvordan sådan en bunke rådnende madaffald og skaller har lugtet.

7 Hund Vidste du... at hunden ikke bare er menneskets bedste ven, men også den ældste? Hunden blev tam for mindst år siden. Hunden var en god hjælper for jægeren. Da mennesket blev bonde, hjalp hunde til med at holde vagt og passe på køer, får og geder. Mennesker og hunde fandt allerede i den tidlige jægerstenalder ud af, at de kunne hjælpe hinanden. Derfor var hunden et tamdyr i mange tusind år, inden andre dyr blev tæmmet. Til gengæld for sit arbejde fik hunden mad hver dag. Vi finder skeletter af tamhunde fra stenalderen. Hvis man har forstand på det, kan man se forskel på hunde- og ulveknogler. De tidligste tamhunde lignede vore dages grønlandske slædehunde. Mennesker kunne være så glade for deres hunde, at de gav dem en fin begravelse. Vi har fundet hunde fra jægerstenalderen, der er begravet på samme måde som mennesker. Her er hele skelettet bevaret. Men vi finder også ofte knogler fra hunde på stenalderens bopladser. Nogle gange er knoglerne flækket på en helt bestemt måde. Det er, når et menneske, har flækket knoglen for af få ben-marven ud for at spise den. Derfor gætter vi på, at man nogle gange har spist hunde. Hvis du levede i stenalderen og havde en hund. Hvilket navn ville du så give den?

8 Rensdyr Vidste du...at rensdyr har hår mellem tæerne? Deres fødder er nemlig bygget til at gå på sne og is. Vi har fundet resterne af rensdyrjægernes fangstpladser. I sjældne tilfælde har arkæologer udgravet fangstpladser fra stenalderen. Her er spor fra rensdyrjagten, og der kan være rester fra flere hundrede rensdyr på en sådan fangstplads. Vi kender også redskaber, der er lavet af rensdyrtak f.eks. harpunspidser og køller. Vi kan også se på flintredskaberne, at de har arbejdet i tak, ben og skind. Rensdyret var det vigtigste byttedyr i slutningen af istiden. Store flokke af rensdyr vandrede rundt i landskabet, og menneskene fulgte efter. I hælene på rensdyrene kom de første mennesker til landet. Vi kalder dem rensdyrjægerne. De levede af rensdyrenes kød, og de brugte rensdyrenes knogler og skind til redskaber, tøj og boliger. Rensdyrene havde faste træk-ruter langs dale og vandløb. Jægerne kendte ruterne, og på gode steder lå de på lur. Jægerne kunne nedlægge store mængder rensdyr på én gang. Stenalderjægernes boliger var sikkert telte, der var lavet af rensdyrskind lige som hos vore dages rensdyrjægere i Sibirien. Boligen skulle være nem at flytte, når man var på vandring, og det er et telt. Her ser du en tegning af rensdyr i flok lavet at stenalderjægerne. Tegn en lille gruppe jægere, der ligger på lur efter en rensdyrflok.

9 Urokse Vidste du... at uroksen vejede lige så meget som en bil? Uroksen var skovens største dyr i stenalderen. Den vejede omkring 1000 kg og var næsten 2 meter høj. Uroksen var meget farlig. Det var med livet som indsats, når stenalderjægeren sneg sig ind på uroksen med sin bue og pil. Uroksen er uddød nu. Den forsvandt helt fra Danmark i jernalderen. Vi har fundet urokseskeletter i moser. Vi kender også urokserne fra hulemalerier. Vi ved, hvordan uroksen så ud, fordi der findes tegninger af den. På hulemalerier i Sydeuropa kan man finde tegninger af urokser. Fordi der er fundet urokseskeletter, ved vi også, hvor store de var, og hvordan deres horn så ud. Et vildt fund Et meget berømt fund er Uroksen fra Vig. Man har i en mose fundet et helt skelet af en urokse, der var blevet skudt. Flint-pilespidserne sad stadig fast i knoglerne. Desværre var uroksen sluppet fra jægerne og løbet ud i søen, hvor den druknede. Søen blev senere til en mose, og derfor er skelettet blevet bevaret. Du kan se uroksen på Nationalmuseet i København. Der var ikke mange, der kunne true uroksen. Men det kunne menneskene. Stenalderjægerne var af og til heldige at få ram på en urokse. Så var der mad til lange tider. Et menneske i stenalderen har brugt en urokseknogle til at tegne på. Her ser du tegningen, der viser en lille flok mennesker. Måske en familie. Uroksen fra Vig. De farvede ringe viser, hvor uroksen er blevet skudt.

10 Elg Vidste du... at der levede elge i Danmark i stenalderen? Vi har fundet skeletter fra elge og ting, der er lavet af elg-knogler og gevir. Vi finder dele af elg-skeletter fra stenalderen i moserne. Her finder vi også pollen fra træer og endda blade og kviste, der har holdt sig helt siden stenalderen. På den måde har vi fundet ud af, hvordan skoven så ud, da elgen dukkede op. Ud af elgens gevir kunne man lave økser, der var både tunge og skarpe. Elgskindet kunne bruges til tøj, tæpper og telte. Elgen dukkede op sammen med den første skov. Efter at landet var blevet isfrit voksede en tynd og åben birkeskov frem. Her flyttede elgen ind. Har du set en elg? Stenalderjægeren var glad for det store byttedyr. Elgens krop gav rigtig meget kød, knogler, gevir og skind. Ud af elgen kunne stenalderjægeren lave redskaber, tøj og meget andet. I slutningen af stenalderen forsvandt elgen fra Danmark. Elgene forsvandt blandt andet, fordi stenalderfolket jagede dem. I dag lever der stadig elge i Sverige og Norge.

11 Vildsvin Vidste du... at vildsvinet er forfader til nutidens grise? Vi har fundet knogler af vildsvin i stenalderfolkets affaldsdynger. I gravene finder vi også smykker af vildsvinetand. I stenalderens affaldsdynger finder vi rester af måltider. Her kan vi se, at de har spist mange vildsvin. Vildsvinene blev med tiden tæmmet og gjort til tamsvin. Det har sikkert været en god ordning for både mennesker og svin at leve sammen. Svin kunne få sin mad fra menneskene, og menneskene slap for at jage de vilde svin ude i skoven. Vi kan finde smykker lavet af vildsvinetænder. I en meget berømt grav fra stenalderen ligger en mor og et lille barn begravet. Barnet ligger på en svanevinge. Moderen har en dragt med mange perler på. Blandt andet var der perler lavet af hjørnetænder fra 12 vildsvin. Vildsvinet var et godt byttedyr. Det gav lækkert kød og flotte vildsvinetænder til smykker. I stenalderen kunne jægeren møde et vildsvin, der gik og rodede efter føde i skovbunden. Så gjaldt det om at komme tæt nok på til at skyde det uden at blive angrebet. Vildsvin kan være ret bistre. Vildsvinets kød var godt og fedt kød, og dets hjørnetænder kunne bruges til smykker. Ved at bære smykkerne kunne man vise, at der var en dygtig jæger i familien. Har du smagt vildsvinekød? Mor og barn begravet med perler lavet af vildsvinetænder. Bøgebakken, Vedbæk. (Foto: E.B. Petersen).

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

STENALDERMAD OG KLIMA

STENALDERMAD OG KLIMA LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FJORDMAD. Hvad ved vi om jægerstenalderfolkets. drikke?

FJORDMAD. Hvad ved vi om jægerstenalderfolkets. drikke? FJORDMAD Hvad ved vi om jægerstenalderfolkets mad og drikke? 1 FJORDMAD Materiale til undervisningsforløbet Fjordmad på Frederikssund Museum Udviklet af Lotte Lai Sørensen Hvordan kan vi egentlig vide,

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

Historien bag Hulbjerg

Historien bag Hulbjerg Historien bag Hulbjerg Om bondestenalderen og Hulbjerg jættestue på Langeland Historiefaget. Skrevet direkte til eleverne. v/ Pia Sigmund Her kigger vi ind i historien, Hårfagers stemme. Hvis I allerede

Læs mere

OPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.

OPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra

Læs mere

Ertebølle-tid ved Roskilde Fjord for 3.-6. klassetrin Til læsning før I kommer på Færge-gården Færge-gårdens skole-tjeneste

Ertebølle-tid ved Roskilde Fjord for 3.-6. klassetrin Til læsning før I kommer på Færge-gården Færge-gårdens skole-tjeneste Ertebølle-tid ved Roskilde Fjord for 3.-6. klassetrin Til læsning før I kommer på Færge-gården Færge-gårdens skole-tjeneste Jæger-stenalder bo-pladsen på Færge-gården. Hæftet handler særligt om Ertebølle-tid.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Historien i naturen. 3.- 4. klasse

Historien i naturen. 3.- 4. klasse Historien i naturen Sydvestsjællands Museum og Slagelse Naturskole 3.- 4. klasse INDHOLD Isbjørne, ulve, urokser og pelikaner 3 Naturen i forhistorisk tid hvem ved hvad? 4 Kronologi det handler om tid

Læs mere

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål Årsplan historie 33 Hvad er historie 34 Danmark før Danmark Fælles oplæsning + samtale om Hvad er historie i Indblik og udsyn Skriftlig opgave: Skriv din livshistorie Placer dine familiemedlemmers oprindelse

Læs mere

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

4. - 5. september 2004

4. - 5. september 2004 4. - 5. september 2004 Nakskov Fjorddage museum - Kunsthåndværkermarked - Udstillinger - Røgede sild Kanaljesejlads - Ture på Nakskov Fjord Gratis sildebord - Musik og sang Familieaktiviteter - samt meget

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Stenalderen. Til læreren. Klassetrin. Forløbets omfang. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? klasse

Stenalderen. Til læreren. Klassetrin. Forløbets omfang. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? klasse Til læreren Stenalderen Klassetrin 3.-4. klasse Forløbets omfang Mellemlangt forløb (5-8 lektioner). NB! 1 lektion = 45 min. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? Det lokale, regionale og globale Familie

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Spor og ledetråde til Person 1:

Spor og ledetråde til Person 1: Spor og ledetråde til Person 1: Dagen er kun lige startet, og hun er allerede kommet i ballade. Hun har smidt sin fars kæreste eje væk, nemlig hans dolk af bronze. Kan du hjælpe med at finde den? Hvad

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Lotte Salling og Thomas Balle

Lotte Salling og Thomas Balle Lotte Salling og Thomas Balle Kom, nu skal vi springe i tiden til livet for mange år siden, da aberne rejste sig op og langsomt fik menneskekrop. Dengang gik vi nøgne omkring og ejede slet ingenting. Kun

Læs mere

MÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578

MÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578 MÅNEDENS GENSTAND Kraniet i sin montre i jagtudstillingens intro-område. Montren viser nogle af de fund, som fortæller os hvordan naturen så ud i stenalderen og hvordan menneskene udnyttede den. UROKSE-KRANIUM

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Historie, mad og natur Undervisningsmateriale til folkeskolen JAGT & VILDT I JÆGERSTENALDEREN

Historie, mad og natur Undervisningsmateriale til folkeskolen JAGT & VILDT I JÆGERSTENALDEREN Historie, mad og natur Undervisningsmateriale til folkeskolen JAGT & VILDT I JÆGERSTENALDEREN I de første mange tusinde år, der levede mennesker i Danmark, var succes på jagten en nødvendighed for at overleve.

Læs mere

Side 1. KIRSTEN AHLBURG. Nr. 7. Tora på jagt. SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG.

Side 1. KIRSTEN AHLBURG. Nr. 7. Tora på jagt. SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG. Side 1 KIRSTEN AHLBURG Nr 7 Tora på jagt SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG Side 2 Tora sidder i skoven Hun skærer med sin kniv Hun laver en bue Så laver hun fem pile De skal være spidse For Tora vil ud i skoven

Læs mere

Kulturelle udtryksformer og værdier

Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier Forår 2017 Skrevet af: Hanne Lise og Gitte Statur: Spilloppen Der er pt. 25 børn i Spilloppen i aldrene 3-6,5 år og er på forskellige udviklings niveauer. Børnene er

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund

www.fortidsmindeguide.dk Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund På Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 ses den store sø mellem Kolind og Grenå som den sidste rest af stenalderens Kolindsund, som blev tørlagt fra 1874. Omkring

Læs mere

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.

Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,

Læs mere

Fredagsnyt d. 24/11, Kære alle. Det er svært at få armene ned efter en uge som den, der lige er gået.

Fredagsnyt d. 24/11, Kære alle. Det er svært at få armene ned efter en uge som den, der lige er gået. Fredagsnyt d. 24/11, 2017 Kære alle Det er svært at få armene ned efter en uge som den, der lige er gået. Alle elever, yngste, mellem og ældste, har arbejdet med emner, der har været spændende og anderledes

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Arkæologisk Forum nr.3, November 2000. En god historie. Af Søren Ryge Petersen

Arkæologisk Forum nr.3, November 2000. En god historie. Af Søren Ryge Petersen En god historie Af Søren Ryge Petersen Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel til nærværende tidsskrift, og jeg ved godt hvorfor. Det er fordi jeg har været i fjernsynet, og det er der ikke noget nyt

Læs mere

Historie. Erik Dehn & Jens Aage Poulsen GYLDENDAL

Historie. Erik Dehn & Jens Aage Poulsen GYLDENDAL Historie 3 historie3-omslag.indd 1 Historie 3 Erik Dehn & Jens Aage Poulsen GYLDENDAL 11/02/11 14.16 HISTORIE Erik Dehn & Jens Aage Poulsen 3GYLDENDAL Historie 3 Af Erik Dehn & Jens Aage Poulsen 1. udgave,

Læs mere

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek v begyndte med en indvandring af rensdyrjægere sydfra og sluttede med vikingernes tab af England. Ind imellem opgav danskerne det frie, omflakkende liv som jægere og samlere for i stedet at blive bofaste

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Dyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen

Dyr og deres føde.  Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

Urstenalder i Vestjylland.

Urstenalder i Vestjylland. Urstenalder i Vestjylland. Af Søren Alkærsig. Indtil for få år siden var det den almindelige op* fattelse, at der ingen, eller næsten ingen,' spor fand= tes i Vestjylland af ældre og ældste stenalder.

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Allan har skudt en fin seksender og Henrik set 4 bukke, men dog ikke kommet til skud. 4 seksendere i alt.

Allan har skudt en fin seksender og Henrik set 4 bukke, men dog ikke kommet til skud. 4 seksendere i alt. Hej Lotte og Brian Som lovet en fyldig jagthistorie fra vores tur på brunstbukke i starten af august 2011. Den 31. juli kl.. 21 startede turen mod Polen med masser af forventning i bagagen, og jeg siger

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Indblik og udsyn. Indblik og udsyn. Historie for 3. klasse STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER. Historie for 4.

Indblik og udsyn. Indblik og udsyn. Historie for 3. klasse STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER. Historie for 4. Indblik Indblik STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER ROMERRIGET, VIKINGETID OG MIDDELALDER Historie for 4. klasse Historie for 3. klasse Indblik Indblik & Udsyn er Forlaget Melonis nye

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

MADKULTUR I FORTID OG NUTID På besøg hos hedebonden i 1800-tallet

MADKULTUR I FORTID OG NUTID På besøg hos hedebonden i 1800-tallet MADKULTUR I FORTID OG NUTID På besøg hos hedebonden i 1800-tallet Hvor ved vi det fra? Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929) rejste rundt og skrev viser og eventyr ned, som de gamle kunne

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov

Læs mere

Emne: Istidens Kæmper Klassetrin: klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2

Emne: Istidens Kæmper Klassetrin: klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2 TIL UNDERVISEREN ISTIDENS KÆMPER TILBAGE TIL ISTIDEN 2 OPGAVESÆT TIL ISTIDENS KÆMPER Lærervejledning Emne: Istidens Kæmper Klassetrin: 4. 6. klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere