1. Resumé Dette speciale diskuterer hvordan man kan forbedre energisystemet, så det bliver baseret på vedvarende energi. Fokus er på hvordan kommunerne kan håndtere at omstille den lokale varmeforsyning blandt andet ved at udvide fjernvarmeområderne. Jeg bruger Slagelse som eksempel. Samtidig skal der ske besparelser for at kunne tilpasse forbruget til det lokale ressourcegrundlag. Jeg undersøger en model, hvor den besparelse forbrugerne vil få ved at skifte til fjernvarme, kan finansiere energirenoveringer i de nytilsluttede huse. Specialet er del op i to. Den første del diskuterer hvad en strategisk energiplan er og konkluderer at staten og kommunerne skal ændre deres planlægningsmetoder. I dag er planerne ikke strategiske, hvilket betyder at der ikke bliver sikret en fornuftig udvikling af de lokale energisystemer. De strategiske energiplaner skal være bindende, langsigtede, fleksible og systemiske for at nævne de væsentligste. Der er en udpræget interesse i at gøre noget for at mindske CO2-udledningerne, men kommunerne mangler kompetencer, økonomi og magt til at gennemføre omstillinger alene. Derfor skal de finde strategiske samarbejdspartnere, der kan støtte udviklingen og implementeringen af planerne. Anden del tager udgangspunkt i hvor meget det koster at energirenovere bygningsmassen, hvilket er afhængig af hvor stor besparelsen skal være. Dette holder jeg op i mod de besparelser forbrugerne vil få fordi de bliver konverteret til fjernvarme frem for individuel opvarmning. Modellen viser at det vil kunne betale sig at spare godt 23 % af energiforbruget til opvarmning. Tallet er et overslag baseret den samlede danske boligmasse. Hvis fjernvarmeudvidelserne koordineres med de nævnte forbrugsbesparelser, vil forsyningsselskaberne også kunne spare penge, fordi de vil kende varmemarkedet godt og dermed kan tilpasse kapaciteten. En væsentlig faktor for forsyningsselskaberne er at undgå spidslast. Med deres involvering i projektet, vil man også kunne fokusere på de forbedringer der mest effektivt sænker denne. Modellen kræver at bygningsejerne accepterer energirenoveringer hvis omfang og udførelse delvist vil være dikteret af andre. Disse vil til gengæld ikke behøve at involvere sig i processen og forbedringerne vil blive betalt kollektivt over varmeregningen. Derfor kan man energirenovere der, hvor behovet er størst og ikke der hvor interessen er størst. 1
English Summary This thesis discusses how to improve the energy system, and base it on renewable energy. Focus is on the municipalities, and how they plan the local heating. I use Slagelse as an example. It is necessary to lower the energy consumption to fit the available resources. I examine a model, where the energy saving is couplet with expansion of the district heating area. The thesis is divided in two. In the first part I discuss the need for strategic energy planning in the municipalities and how they should be drawn up and implemented. The strategic energy plans has to be binding, long-term, flexible and systemic to name the most important aspects. The municipalities lack the means to transition the energy system themselves, so they should find strategic partners. In the second part I look at four scenarios for energy renovation of parts of Slagelse, with emphasis on consumer economy. I also look at the potential benefits for the distribution companies and the emissions and how they affect the economics. The conclusion is that saving of the heat consumption, while expanding district heating probably will profitable. 2
Indhold 1. Resumé... 1 Liste over tabeller... 8 2. Problemfelt... 9 3. Problemformulering... 11 3.1. Arbejdsspørgsmål:... 11 3.1.1. Del 1... 11 3.1.2. Del 2... 11 3.2. Projektgennemgang... 11 4. Projektdesign... 13 5. Metode... 14 5.1.1. Afgrænsning... 14 5.1.2. Begrebsafklaring... 15 5.2. Hvorfor Slagelse... 15 5.2.1. Casestudier... 15 5.2.2. Slagelse... 18 5.2.3. Problemer med typologien og caseudvælgelse... 19 5.3. Strategi og rammebetingelser kontekst og alt andet lige... 20 5.3.1. Konsekvenser for hvordan man tænker planlægning... 20 5.3.2. Generel case/planlægning... 20 5.3.3. Unik case/planlægning... 21 6. Hvordan anskuer man fornuftigvis et energisystem... 21 6.1. Energi- og brændselseffektivitet... 21 6.1.1. Begrænsede ressourcer... 22 6.2. To modeller... 22 6.2.1. Energikæden... 23 6.2.2. Forbrugsbestemt produktion... 24 6.2.3. Energitrekanten... 25 6.3. Opsummering... 26 6.4. Praktisk brug af trekanten... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7. Praktisk brug af trekanten... 26 7.1.1. Lokale energiressourcer og energieffektivitet... 27 7.1.2. Øg produktionen af biomasse på bekostning af hvad... 27 3
7.2. Energitrekanten og ændringerne... 28 7.2.1. CO2-udledninger... 29 7.2.2. Samfundsøkonomi... 29 8. Kraftvarme... 30 8.1.1. Central og decentral kraftvarme... 32 8.1.2. Investeringer og inerti... 33 8.1.3. Opsummering... 33 9. Smart grid... 33 9.1.1. Varmepumper og elbiler... 34 9.1.2. Lokal ø-produktion... 36 9.1.3. Smart-grid investeringen... 37 9.1.4. Normal udvidelse... 37 9.1.5. Forsøg... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 9.1.6. Opsummering... 37 10. Kollektiv og individuel forsyning... 38 11. Fjernvarmens fordel frem for individuel opvarmning... 39 11.1.1. Oliefyr... 40 11.1.2. Naturgas... 40 11.1.3. Pillefyr... 40 11.1.4. Generelt problem ved individuel forbrænding... 40 11.1.5. Direkte elvarme... 40 11.1.6. Det er nemt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 11.1.7. Varmepumper... 41 11.2. Stordrift og brændselsskift... 41 11.2.1. VE... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 11.2.2. Biogas... 42 11.2.3. Solvarme... 42 11.2.4. Geotermi... 42 11.3. Opsummering... 43 12. Offentlig regulering af energisektoren... 43 12.1. Energi som vare... 43 12.2. Hvorfor ligner energi ikke andre varer... 44 12.2.1. Uundværlig energi... 44 4
12.2.2. Infrastrukturen giver noget nær monopol... 44 12.2.3. Kapitalomkostningerne er meget højere end marginalomkostningerne... 44 12.2.4. Det er nødvendigt at regulere... 45 12.3. Regulering og politisk planlægning... 45 13. Hvilken type planlægning har vi?... 45 13.1.1. Kommunerne... 45 13.1.2. Private og forsyningsselskaber... 47 14. To eksempler på den nuværende planlægning... 47 15. BR10-beregninger: eksempel på rammeplaner... 47 15.1.1. Fordelene... 49 15.2. Opsummering... 49 16. Slagelses varmeplan fra COWI... 50 16.1. Opsummering... 51 17. Hvad skal vi bruge af planlægning?... 52 17.1.1. Strategisk energiplanlægning foregår hos det offentlige... 52 17.2. Men hvem?... 52 17.2.1. Staten... 52 17.2.2. Regionerne... 53 17.2.3. Strategisk energiplan i kommunerne... 53 17.3. Opsummering... 54 18. Klimaplan... 54 18.1.1. Udledninger... 55 18.1.2. Aktiviteter... 55 18.1.3. Afgrænsning og baseline... 55 18.1.4. Elementer i planen... 56 18.2. Grundlag for kommunal planlægning... 56 19. Del 2 indledning... 59 20. Varmesystemet i Slagelse... 59 20.1. Varmesystemet i sin nuværende form... 60 20.1.1. Varmebehovet for Slagelse by... 60 20.1.2. Fjernvarmeforsyning... 63 20.1.3. Kraftvarme og Slagelse... 64 20.2. Biomassepotentialer... 65 5
20.2.1. Varme fra Asnæsværket... 65 21. Rapporterne fra statens byggeforskningsinstitut... 66 21.1.1. Hvor kommer energisparepotentialet fra?... 66 21.1.2. Hvordan ser scenarierne ud?... 67 21.1.3. Hvilke besparelser indeholder scenarierne... 67 21.2. Klimaskærm og spidslast... 68 21.3. Mine scenarier... 69 22. Barrierer, fjernvarme og besparelser... 69 22.1.1. Hvorfor nu sådan en ny model... 70 22.1.2. Hvordan så... 70 22.2. Forbrugerbarrierer og incitamenter... 71 22.3. Barrierer fra SBI... 73 22.3.1. Ejertyper... 74 22.3.2. Tre barrierer og fjernvarmemodellen... 74 22.3.3. Den fjerde barriere... 75 22.4. Barrierer for fjernvarmeselskaberne... 76 22.5. Barrierer, der stadig eksisterer... 76 22.6. Problemer ved forslaget (udover barriererne)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 23. Økonomien for forbrugerne... 78 23.1.1. Fjernvarmeudvidelser... 78 23.1.2. Energirenoveringer... 79 23.1.3. Varmeprisens sammensætning... 80 23.1.4. Rørlægning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 23.1.5. Usikkerheder... 80 23.1.6. Rente... 80 23.1.7. Ydelser... 81 23.1.8. Energipriser... 82 23.2. Afgifter... 82 23.2.2. Installationernes levetid... 85 23.3. Økonomien i projektet... 86 23.4. Opsummering... 87 24. Økonomien for selskaberne... 88 24.1.1. Back-up behov og besparelser... 88 6
24.2. Besparelser på 23 % (Effektivt 20,7 %)... 89 24.2.1. Rørlægning... 91 24.2.2. Planlægning af geografisk spredning... 92 24.2.3. Krav om reduktion af varmeforbruget... 92 24.3. Opsummering... 92 25. Emissioner og hvad de koster... 92 25.1.1. Samfundsøkonomi?... 93 25.1.2. Emissionerne... 93 25.1.3. Penge... 95 25.1.4. Scenarier... 96 25.2. Opsummering... 97 26. Finansieringsmodeller og organisering... 98 26.1.1. ESCO teorien... 98 26.1.2. ESCO mest for de store... 98 26.1.3. Forudsætninger... 99 26.1.4. Fordele og ulemper... 99 26.1.5. ESCO - modellerne... 100 26.1.6. Intracting... 101 26.1.7. Revolving Fund... 102 26.2. Opsummering... 102 27. Konklusion... 103 28. Perspektivering... 105 29. Litteraturliste:... 107 29.1. Rapporter:... 107 29.2. Internetkilder... 108 7
Liste over tabeller Tabel 1 Udvælgelse af cases og hvorfor man gør det... 17 Tabel 2: Oversigt over varmeproduktionsanlæg i Slagelse by. * Gennemsnitlig årlig varmevirkningsgrad for anlæggene på den givne central. (COWI 2009a: 26)... 64 Tabel 3 Fordelingen og overlap i incitamenter til energirenoveringer ifølge Jensen 2009: 25... 72 Tabel 4... 83 Tabel 5... 84 Tabel 6 (KE 2011)... 84 Tabel 7 Træfliskedel (Energistyrelsen et al. 2005: 123)... 89 Tabel 8 besparelser i kr. ved ikke at bygge 6,12 MW... 90 Tabel 9: Besparelser i kr. efter MWh/MW-metoden (9,94MW)... 90 Tabel 10 besparelser inklusive reservekapacitet... 90 Tabel 11 Emissioner fra forskellige opvarmningsformer. Bemærk at der er forskel i målestokken til højre. 94 Tabel 12 Reduktioner i kg/år ved konvertering til fjernvarme og besparelser.... 94 Tabel 13 Udledning efter konvertering til fjernvarme og en besparelse på 20,7 %. Negative tal betyder stigning i udslip.... 95 Tabel 14 Udvidelsen og besparelsen giver et samlet underskud på emissionerne... 96 Tabel 15 Emissioner i scenarie fire i forhold til de nuværende.... 97 Liste over figurer Figur 1 Energikæden... 23 Figur 2 Kraftvarme i energikæden... 24 Figur 3 Fra forbrug til ressourcer... 25 Figur 4 Energitrekanten... 26 Figur 5 Energieffektivitet kan måles på relationen mellem ressourcer og forbrug... 28 Figur 6 CO2-udledninger kan måles i konverteringen.... 29 Figur 7 Samfundsøkonomiske analyser skal forholde sig til alle relationerne i trekanten.... 30 Figur 8 Illustration af sammenhængen mellem transport, elektricitet og varme, hvis varmepumper og elbiler bliver en væsentlig del af elforbruget. Den stiplede firkant markerer kraftvarme, mens de stiplede pile viser hvilken vej relationen går.... 36 Figur 9 Fokus på udskiftning af teknologi.... 51 Figur 10 Hvor har kommunerne strategisk indflydelse... 58 Figur 11 Fokus for Del 2: relationen mellem Teknologi og ressourcer... 59 Figur 12. Varmeforbrug i Slagelse by fordelt på opvarmningsform (MWh/år i et normalår). (Kilde: COWI: 8, 2009a) Varmeinfrastruktur... 61 Figur 13: Oversigtskort over naturgasnettet i Slagelse by. Gastransmissionsnettet er markeret med blåt og gasdistributionsnettet (4 bars tryk) er markeret med grøn. (GIS-portal for DONG Energy Gasdistribution A/S (http://gis.dong.dk/gas)).... 62 Figur 14 Forbrugeroverskud... 86 Figur 15 Tilbagebetalingstid... 87 Figur 16 Årlig reduktion i CO2-emissioner... 96 Figur 17 Samfundsøkonomisk underskud i de fire scenarier... 97 8
1. Problemfelt Der skal ske et skift i vores energiforsyning. Det er den almene konklusion på både klimaforandringerne og problemer med forsyningssikkerhed inden for en kort tidshorisont. Det betyder at den vestlige verden generelt og det danske samfund specifikt, skal overgå til at blive forsynet af vedvarende energi. Det er der bred enighed om fra stort set alle sider: regeringer, ngo er, FN og så videre. Der er derimod ikke nogen udpræget enighed om, hvordan vi skal omstille et energisystem til at være baseret på vedvarende kilder eller, hvordan et fremtidigt energisystem skal se ud. En omstilling baseret på truslen fra klimaændringer er diffus, ikke blot for os almindelige mennesker, men tydeligvis også for de beslutningstagere, valgte som ikke-valgte, der skal stå for at styre processen. Den anden trussel, der handler om at der simpelthen ikke er fossile ressourcer nok i fremtiden, er anderledes konkret. Dels fordi det er forståeligt, at der kun er en vis mængde kul og olie, dels fordi vi forstår, de signaler det vil sende. Ressourcerne bliver dyrere, fordi de bliver knappere. Dette spørgsmål er, og bliver også forstået således, af sikkerhedspolitisk karakter. Kamp om de centrale ressourcer er ikke noget ukendt fænomen, og er noget politiske ledere, er villige til at gå i krig for. Det vil bare ikke længere være nogen mulighed, fordi ressourcerne simpelthen ikke er til stede. Vi står derfor overfor en mangelsituation, der ikke ligner noget vi har kendt i den vestlige verden i mange år. Dette betyder basalt set, at udfordringerne for vores energisystem vil flytte sig fra at det billigst mulige til, at blive det mest energieffektive. Vi har været i mangelsituationer før, blandt andet i 1970 ernes oliekriser. Her var svaret i Danmark at skifte brændslet ud, men fastholde det stigende energiforbrug. Ressourcerne var ikke begrænsede, vi kunne skifte kilde. Det kan desværre ikke lade sig gøre med biomasse, fordi der slet ikke er de mængder til rådighed, der kan dække det nuværende energiforbrug. Andre vedvarende energikilder vil heller ikke kunne træde ind og substituere direkte. Vi bliver altså nødt til at finde på andre løsninger, og disse kommer til at berøre resten af samfundet og den produktion der foregår. Dels skal der ske betragtelige besparelser i forbruget. Dels kan vi øge produktionen af energi fra vedvarende kilder. For at overkomme disse store udfordringer skal der planlægning til, og det er nødvendigt, at alle niveauer i samfundet bliver involveret. Denne erkendelse er meget udbredt, så selvom de lovgivende politikere ikke altid prioriterer klimahensyn og omstilling lige højt, sker der noget. Blandt andet har Danmarks 9
Naturfredningsforening fået startet et projekt, hvor danske kommuner lover at reducere eget CO2-udslip, mens der på EU-plan er etableret en ordning, kaldet Borgmesterpagten, for kommuner, der er interesserede i at blive mindre afhængige af fossile brændsler. Der er også i Danmark udgivet flere rapporter, der foreslår veje til at landet kan blive uafhængigt af fossile brændsler. Den mest prominente er Klimakommissionen, der udgav deres rapport i efteråret 2010, men også Ingeniørforeningen er kommet med et bud, og også regeringens Væsktforum har beskæftiget sig med emnet. Fælles for alle tre rapporter er, at de mener, at der skal spares gevaldigt på i energiforbruget. Dette er også udgangspunktet for dette speciale. Vi har her i landet en relativt effektiv opvarmning. Blandt andet fordi man efter oliekriserne satsede på fjernvarme og kraftvarme samt isoleringsstandarder. Det er selvfølgelig en glædelig ting, men det betyder også, at ekstra besparelser ikke er hverken nemme eller billige at gennemføre. Derfor bliver man nødt til at gennemføre tiltag, der giver besparelser i hele energikæden og ikke kun hos slutbrugeren. Dette er en kompliceret sag, fordi det kræver at man anskuer hele systemet og inddrager aktører, der normalt ikke arbejder sammen. Der kræves kort sagt strategisk planlægning. Spørgsmålet er så, hvad det er, og hvordan man kommer i en situation, hvor den bliver lavet. I Slagelse kommune forsøger man at reducere CO2-udslippet. Blandt andet er kommunen med i de to nævnte ordninger. Slagelse er derfor et udmærket eksempel på en kommune, der er interesseret i at gøre en forskel, og det er derfor også her muligt at se på nogle af de barrierer, der er for at gennemføre effektiviseringer i energisystemet. Fjernvarme er udbredt, også i Slagelse, men selvom det er en ret energieffektiv opvarmningsform, skal der alligevel spares på længere sigt. Varmebesparelser kommer ikke af sig selv. Selvom mange har økonomiske incitamenter for at gennemføre energirenoveringer i deres bygninger, bliver det ikke gjort systematisk. Kun i nybyggeri hvor bygningsreglementet har indflydelse. Det betyder, at de synergieffekter der kunne forekomme, ikke bliver opnået, og derfor får man ikke det fulde udbytte af besparelserne. Barriererne skal adresseres, og det skal gøres systematisk. Spørgsmålet er så hvordan det kan ske. De danske kommuner har traditionelt spillet en stor rolle i den lokale planlægning også på varmeforsyningsområdet, og der er derfor også grund til at tro, at de kan have en væsentlig rolle at spille i fremtidens planlægning af energisystemet. Problemformuleringen bliver derfor således: 10
Problemformulering Hvilke udfordringer står vores energisystem over for, og hvordan kan danske kommuner spille en rolle, særligt med henblik på udformning og udførsel af strategiske energiplaner, og, med udgangspunkt i Slagelse by, hvordan kan man kombinere fjernvarme med energibesparelser som en del af disse? 1.1. Arbejdsspørgsmål: 1.1.1. Del 1 1.1.1.1. Energi 1. Hvordan betragter man et energisystem, hvis man ønsker at optimere på forskellige områder? 2. Hvilke faktorer er begrænsende for den fremtidige energiforsyning? 3. Hvilke relationer er de vigtigste, når det handler om begrænsning af energiforbruget? 4. Hvilke fordele og ulemper har henholdsvis kollektive og individuelle løsninger? 5. Hvordan spiller smart grid sammen med energisystemet? 6. Hvilke fordele og ulemper har fjernvarme og kraftvarme? 1.1.1.2. Planlægning 7. Hvordan kan man forstå energiforsyning med hensyn til marked, regulering og planlægning? 8. Hvilken form for planlægning foregår på varmeområdet? 9. Hvilken planlægning er ønskværdig? 10. Hvem kan udvikle og implementere varmeplaner? 11. Hvilke grundregler bør energiplaner udvikles efter? 1.1.2. Del 2 12. Hvor store er besparelsespotentialerne i Slagelses fossilt opvarmede områder, og hvad er prisen? 13. Hvilke barrierer er der for, at folk udfører energirenoveringer? 14. Hvordan bliver økonomien for forbrugerne? 15. Hvilke besparelser kan man opnå i forsyningen, hvis energibesparelserne er koordinerede? 16. Hvordan vil emissionerne ændre sig, og hvordan er samfundsøkonomien i dem? 17. Hvilke modeller kan bruges ved finansieringen af modellen? 1.2. Projektgennemgang Overskrifterne korresponderer med dem i arbejdsspørgsmålene. Indledning og metode 11
Diskussion af hvad man kan bruge cases til. Hvad kan overføres, og hvilke konsekvenser har dette for planlægningsforståelsen? Del 1 Energien De første afsnit ser teoretisk på energisystemer, og hvordan de skal anskues. Denne teoretiske forståelse bruger jeg til at se på forskellige elementer i energisystemet, og om de er hensigtsmæssige. Planlægning Diskussion af hvilken type planlægning der foregår af energiforsyningen. Jeg diskuterer også hvordan den kan forbedres, og hvilke krav man kan stille til strategiske energiplaner i kommunerne. Dette leder til en mere teoretisk forståelse af, hvordan kommunerne skal deltage i energiplanlægningen. Del 2 Jeg afprøver en model, hvor de besparelser forbrugerne vil opleve ved at skifte til fjernvarme, bruges til at finansiere energirenoveringer. Jeg diskuterer også, om der vil være fordele for forsyningsselskaberne i at være med i etableringen af sådan en model. Modellen forholder sig til de barrierer, forbrugerne har for at foretage energirenoveringer. Jeg gennemgår økonomiske aspekter for forbrugerne og for forsyningsselskaberne. Desuden ser jeg på, hvilke ændringer der vil komme i emissionerne fra energiproduktionen, og hvordan man kan bruge samfundsøkonomiske analyser. Konklusion Besvarelse af problemformulering 12
Projektdesign Problemfelt Problemformulering og Metode Del 1 Energi System Ressourcer Fjernvarme Planlægning Energi som vare Fragmenteret plan Strategisk plan Del 2 Mit forslag Energiforsyningen i Slagelse Besparelsespotentialer Udvidelse af fjernvarmen og besparelser Økonomi Emissioner Finansiering Konklusion og perspektivering 13
Metode Dette kapitel har til formål at belyse, hvordan min overordnede fremgangsmåde er til besvarelse af min problemformulering. Jeg vil ikke gå ind i videnskabsteoretiske diskussioner, hverken i dette kapitel eller de senere, fordi jeg finder at disse ofte bliver unødigt omfangsrige i forhold til det område, man arbejder med. Det betyder ikke at jeg vil negligere diskussioner om vores videns beskaffenhed og validitet, men jeg gemmer dem til de relevante afsnit og kapitler specialet igennem. Medmindre man tager bestemte radikale standpunkter inden for videnskabsteorien, vil der være konkrete afvejninger, der afhænger af de metodikker, man anvender. Med andre ord er validiteten af konklusioner og data knyttet til det konkrete problem, man undersøger og ikke noget der bliver bedre belyst af, at man tager en abstrakt diskussion, der skal gælde generelt. Jeg påstår altså på ingen måde, at mit standpunkt og min forudindtagethed er irrelevant, men at de ikke bliver mere eksplicitte af at blive placeret ude af kontekst. Jeg vil derfor løbende, det vil sige, når det er relevant eksplicitere mine grundantagelser. Denne tilgang er naturligvis i sig selv et videnskabsteoretisk standpunkt. Jeg vil dog anføre, at jeg har et normativt udgangspunkt for specialet. Som det vil fremgå, implicit eller eksplicit, anser jeg energiforsyningen som et væsentligt samfundsanlæggende, hvilket betyder at jeg også mener, at alle borgere bør have adgang til en rimelig energiforsyning til overkommelig pris. Dette, ikke specielt radikale synspunkt, har konsekvenser for hvilke løsninger jeg leder efter på forsyningsproblemer og på hvilke ting jeg finder er problematiske og fornuftige. 1.2.1. Afgrænsning Jeg laver en del af en såkaldt systemisk analyse, hvilket dækker over at jeg forsøger at få mange forskellige dele af energisystemet inkluderet eller forholde mig til, at der skal være ressourcer til andet end opvarmning. Det kræver dog alligevel en afgrænsning på flere områder. Jeg beskæftiger mig først og fremmest med opvarmning af bygninger og i særlig grad med opvarmning af boliger. For at kalde mit arbejde systemisk skal jeg forholde mig til, at der samtidig er en elektricitetsproduktion, der skal opretholdes. Jeg beskæftiger mig dog kun i begrænset omfang med besparelser eller forbedringer af denne, selvom vilkårene for varmeproduktion er knyttet til. Transportområdet er heller ikke noget, jeg går særligt ind i. Det er også løsere koblet til varmeforsyningen, men naturligvis skal man tage hensyn til det energiforbrug, der er ved at flytte blandt andet biomasse. Desuden vil transportsektoren givetvis i fremtiden konkurrere med el- og varmesektoren om biomasse. 14
Geografisk afgrænser jeg mig til at behandle Slagelse by. Men det er altså ikke Slagelse kommune, der også inkluderer en række landsbyer og blandt andre Korsør. Denne afgrænsning bunder kort fortalt i, at specialet handler om at fremme fjernvarme i områder med individuel opvarmning, og det kræver en vis tæthed i bebyggelsen for at være energimæssigt og økonomisk rentabelt. Den administrative afgrænsning er lidt mere diffus. Den centrale planlægningsenhed er Slagelse kommune, men siden den ikke har lavet gennemarbejde energiplaner i en årrække, er det meget relevant at se på, hvem der ellers foretager ændringer i varmeforsyningen. Det gælder blandet andet affaldsselskaber, gasforsyning og andre. Jeg beskæftiger mig meget med energirenovering af boliger, men jeg har ikke forudsætninger for eller ressourcer til at gå ind i den enkelte bygning og undersøge, hvordan den kan forbedres. Jeg forholder mig derfor til foreliggende analyser, der har undersøgt de generelle potentialer for energirenoveringer i den samlede danske bygningsmasse. Min vurdering er, at det vil kræve en ekstremt stor ekstra indsats at undersøge de tusindvis af bygninger, som Slagelse by består af. En indsats der kun vil blive gjort, hvis der er rimelig sikkerhed for, at energirenoveringerne rent faktisk skal udføres. Jeg har valgt ikke at beskæftige mig med industri og landbrug. Sidstnævnte ligger udenfor min geografiske afgrænsning, mens industrien ikke har samme generaliserbare kvaliteter som boliger og handel & service. I en konkret projektering, i forlængelse af mine forslag, vil det være nødvendigt at gøre dette. 1.2.2. Begrebsafklaring Forskellige ord og begreber har forskellige betydninger i hverdagssproget og i det specifikke fagsprog. Jeg forsøger at på flere måder at udgå at akademisere sproget i specialet, hvorfor nogle begreber ikke nødvendigvis er så præcise som de kunne være, men til gengæld mere forståelige for de ikke-indviede. Co2: Jeg bruger udtryk som co2-udledninger og neutralitet igennem specialet. Det dækker, hvis ikke andet er skrevet, over co2-ækvivalenter. Udtrykket er så fastforankret i den offentlige diskussion, at udtrykket er anvendeligt. 1.3. Hvorfor Slagelse Med mit normative udgangspunkt, vil jeg afprøve en metode til både besparelser på varmen og omstilling til fjernvarme. Min case skal derfor kunne nogle ting, hvis den skal være interessant for studiet. 1.3.1. Casestudier Det er muligt at vælge en lang række af kriterier for, hvordan en case bør vælges. Det afhænger selvfølgelig i høj grad af, hvilke spørgsmål man vil stille, og hvilke svar man forventer. 15
Flyvbjerg bruger en bog på at argumentere for at al viden er kontekstafhængig, med en argumentation jeg ikke kan yde retfærdighed her, hvilket heller ikke er mit ærinde. Men kort fortalt er al videnskab inden for de samfundsfaglige og humanistiske discipliner afhængig, af den sammenhæng den bliver skabt i. Dette gælder både for det der studeres, og for den der studerer. Dette betyder at studier af konkrete sammenhænge, bør have en meget fremtrædende plads, og at forsøget på at søge efter dybere strukturer, der styrer fænomener på overfladen, forbliver frugtesløst. Vi er derfor forvist til at lave studier, hvor vi må erkende, at vi ikke kan generalisere til uafhængighed af tid og sted. Dette står i modsætning til det ideal, der gælder for naturvidenskaberne, hvor man netop forsøger at finde lovmæssigheder og viden, der gælder til alle tider og steder. Naturvidenskaberne lever slet ikke altid op til idealerne, men Flyvbjergs pointe er i denne sammenhæng, at man slet ikke skal anvende de samme idealer, fordi de samfundsfaglige videnskaber med stor sandsynlighed aldrig, og i hvert fald ikke i nærmeste fremtid, kan generere samme type viden. Dette har konsekvenser for, hvordan man går til sine undersøgelser. Hvor en af dem er, at man ikke kan have faste og sikre metoder, men konstant må tilpasse dem til de konkrete undersøgelser. Det betyder også at der ikke er nogle sikre måder at udvælge de bedste cases på, men man bør dog stadig kunne lave nogle fornuftige efterrationaliseringer om udvælgelsen. 1.3.1.1. Typologien I det følgende bruger jeg Bent Flyvbjergs typologi for cases, som han beskriver i bind 1 af Rationalitet og Magt (1991). Der findes to overordnede måder at lave casestudier på: Den ene er på baggrund af tilfældig udvælgelse og den anden er på baggrund af den information, man forventer casen vil indeholde. Metodologien vil ofte være forskellig og det sammen med formålet. Meget generelt kan man sige, at de to tilgange afspejler henholdsvis kvantitative og kvalitative metoder. Formålet med tilfældig udvælgelse er at få generel statistisk information på et begrænset sæt af oplysninger, der gerne skal være nogenlunde uafhængige af konteksten. Formålet med det informationsorienterede casestudie er at finde mere kontekstafhængig viden. Jeg beskæftiger mig med den informationsorienterede, og vil derfor kun behandle de typer her. Tabel 1 er et uddrag af Flyvbjergs (1991: 150) Type af udvælgelse Informationsorienteret udvælgelse Formål At maksimere nytte af information fra små stikprøver og enkeltstående cases. Cases udvælges på grundlag af forventninger, baseret på allerede eksisterende data samt på vurderinger ved involverede nøglepersoner og forskere. 16
Extreme / afvigende cases Maksimum variation cases Kritiske cases Paradigmatiske cases At opnå information om usædvanlige cases, som f.eks. kan være særligt problemfyldte eller særligt vellykkede i en nærmere defineret forstand. At opnå information om betydningen af forskellige omstændigheder for udseendet af cases; f.eks. tre til fire cases som er væsentligt forskellige m.h.t. én dimension: størrelse, organisationsform, lokalisering, budget e.l. At opnå information som tillader logiske slutninger af typen hvis det(ikke) gælder for denne case, så gælder det for alle (ikke af nogen) cases. At fungere som metafor for eller danne skole for det område casen vedrører. Tabel 1 Udvælgelse af cases og hvorfor man gør det Som det vil fremgå har jeg valgt den paradigmatiske case. Mit formål er at lede efter løsninger for flest muligt mennesker. Jeg har selv opstillet nogle parametre, der forhåbentlig gør at mine resultater kan overføres til andre cases, selvom der netop ikke findes to ens, og mit mål altså ikke er at finde en universel model. 1.3.1.2. Fællestræk Selvom konteksten er forskellig fra case til case, er der dog grader af forskellighed. Når jeg beskæftiger mig med Slagelse, forventer jeg som sagt, at der er visse ligheder med andre mellemstore byer i Danmark, hvorimod jeg tvivler på lighederne med mellemstore byer i udlandet. Der vil være forskel i klima, lovgivning, (energi)infrastruktur, levestandard, lokaladministration og byggestandarder, for at nævne nogle enkelte områder, hvor udenlandske byer er forskellige, men hvor danske byer vil ligne hinanden ganske meget. 1.3.1.3. Forskelligheder På den anden side er der selvfølgelig forskelle at tage højde for. Noget af det centrale er, om der er naturgasforsyning i byen, hvilket der er i Slagelse. Dette har haft en stor betydning for, hvordan opvarmningen er planlagt, fordi Folketinget besluttede, at kommunerne skulle lave en zoneopdeling, hvor nogle områder skulle være naturgasforsynede. Andre potentielle forskelle kunne være: 17
Den politiske vilje til at lave ændringer, og om der er nogen der vil påtage sig ansvaret. De lokale virksomheder eller mangel på samme. Bliver der produceret overskydende biomasse fra landbrug, er der industri med overskudsvarme og så videre. Desuden kan behovet for at tiltrække eller fastholde virksomheder være en faktor. Man kan både være interesseret i at tiltrække med et grønt image, eller være bange for at afskrække med for skrappe regler. Jeg kommer lidt senere ind på hvordan forskellen imellem opfattelsen af en case som generel eller unik, betyder en ganske forskellig tilgang til planlægning og lovgivning. 1.3.2. Slagelse Jeg har valgt at bruge Slagelse by som case af forskellige årsager, der dels går på, hvordan Slagelses energiforsyning er, og dels kommunens politik når det drejer sig om sænkning af energiforbruget og co2- udledninger. Jeg starter med det sidste: 1.3.2.1. Klimakommune Slagelse kommune har på flere punkter lavet politikker, der adresserer klimaforandringerne. Slagelse kommune har meldt sig i rækken af kommuner, der er med i Danmarks Naturfredningsforenings projekt Klimakommuner 1 (DN 2011). Projektet går i korte træk ud på, at en given dansk kommune laver en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet fra kommunens egne aktiviteter med mindst 2 % årligt. Til gengæld får kommunen lov til at kalde sig en Klimakommune, og kan dermed, med Danmarks Naturfredningsforenings troværdighed i ryggen, demonstrere sin vilje til at mindske klimaforandringerne. Eftersom det er en frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening, er der heller ikke bygget et stort kontrolapparat op om den, hvilket mere gør aftalen til en hensigtserklæring end en bindende aftale. Slagelse kommune underskrev aftalen i januar 2009, og har påtaget sig reduktionsforpligtelser på 2 % årligt frem til 2015. Det er værd at bemærke, at reduktionen både kan foregå i egen drift og i de kommunalt ejede forsyningsselskaber. 1.3.2.2. Covenant of Mayors / borgmesterpagten Et andet forpligtende netværk, som Slagelse kommune har meldt sig ind i, er Covenant of Mayors 2 (Europakommissionen 2011a) på dansk kaldet Borgmesterpagten. Denne aftale eller pagt er blevet 1 http://www.dn.dk/klimakommuner 2 http://www.eumayors.eu/ 18
etableret med baggrund i Europa-kommissionen, og har dermed en vis bureaukratisk pondus. Aftalen er mellem kommuner eller lignende administrative enheder rundt om i EU, og fokuserer på, at de enkelte kommuner skal gå længere end EU's officielle målsætninger, når det kommer til co2-reduktioner i energiforbruget og i energisektoren. Med Borgmesterpagten følger en mange værktøjer til bestemmelse af kommunens nuværende udslip og metoder til beregning af reduktioner. Der er desuden krav til, at kommunen skal opfylde bestemte krav til planer og målsætninger, ellers bliver de hældt ud. Dette er indtil videre sket for adskillige kommuner 3 (Europakommissionen 2011b). Disse to forpligtende samarbejder betyder, at det er rimeligt at antage, at der er en vis vilje til at gøre noget for klimaet i Slagelse kommune. Det betyder at chancen for, at der kommer noget ud af at arbejde med forslag til forbedringer er større. Både fordi kommunen har brug for at sænke sit udslip og, fordi der er interesse i byrådet og administrationen for klimaet. 1.3.2.3. Energiforsyningen og casevalg Jeg valgte i første omgang Slagelse, fordi den er en mellemstor provinsby, hvilket betyder at den repræsenterer en måde at bosætte sig på, som en meget stor del af den danske befolkning har valgt. Dette er centralt, fordi det er vigtigt at forsøge at finde på energioptimale løsninger, der fungerer for det meste af befolkningen. Jeg mener at man tidligere, også i lovgivningen, har fokuseret indsatsen på den enkelte matrikel, hvilket groft sagt er det samme som at planlægge efter at alle bygninger ligger på landet. Samtidig har Slagelse en relativt stor del naturgas og en del oliefyr, og jeg har på forhånd defineret, at omstilling fra fossilt brændsel er, hvad jeg vil beskæftige mig med. Med disse to kendetegn ved Slagelse håber jeg, at det vil være muligt at lave nogle studier, der delvist kan overføres til andre mellemstore byer. 1.3.3. Problemer med typologien og caseudvælgelse Det kan være noget besværligt at definere præcist, hvilken type af case man har, særligt inden man går i gang med studiet. Derfor bliver kriterierne også nemt baseret på efterrationaliseringer, hvilket Flyvbjerg selv gør opmærksom på. Et andet og større problem er, at det ikke er særligt nemt at adskille de forskellige typer, når man står med dem. Selvom mit valg af case var baseret på, at det skulle være en paradigmatisk case, kan den også anskues som en Kritisk case. Jeg har jo valgt ud fra, at Slagelse kommune deltager i forskellige samarbejder, der skal sænke co2-udlippet. Dette er blot et eksempel på, hvordan en case ændrer karakter efter, hvilke 3 http://www.eumayors.eu/articles/show_en.htm?id=178 19
punkter man vælger at sammenligne, hvorfor det at betegne noget som det ene eller andet bliver problematisk. Når jeg alligevel benytter mig af typologien, er det fordi, de bidrager til overvejelserne om, hvad en case skal bruges til. Den er et pragmatisk værktøj, der ikke skal bruges for rigidt, men give anledning til overvejelser. 1.4. Strategi og rammebetingelser: kontekst og alt andet lige 1.4.1. Konsekvenser for hvordan man tænker planlægning Hvordan man ser på fællestræk og forskelligheder, har indflydelse på, hvordan planlægning af ændringer bliver. Forståelserne har altså ikke kun akademisk interesse, men har konkret betydning, for de løsninger borgerne får på deres problemer, og på hvad der bliver opfattet som problemer. Der findes to yderpositioner: alle cases (for eksempel kommuner) kan anskues efter de samme væsentlige punkter, og der kan derfor handles ens alle steder. Alle cases er unikke og man kan derfor ikke tage noget med fra den ene til den anden, men må starte forfra med at se på problemstillinger og løsninger. Metodisk går jeg til casen med en blanding af de to, som alle andre også ville gøre det, men der er forskel på, hvordan man vælger at tendere. Jeg mener overordnet betragtet at man skal tilgå hver case som unik. Det betyder, at man skal finde unikke løsninger for Slagelse, som ikke nødvendigvis er de rigtige for alle andre byer. Dette er selvfølgelig en privilegeret position, fordi jeg har tid til at beskæftige mig med en enkelt by. De to typer korresponderer nogenlunde med forskellen på at have fokus på rammesætning og fokus på strategisk planlægning. Der findes finere pointer, hvor typerne afviger fra hinanden, men de er ens nok i denne sammen. 1.4.2. Generel case/planlægning Lovgivningen på energiområdet tenderer mod at forsøge at være helt generel. Den forsøger at være rammeskabende og skabe ens vilkår for hele Danmark. Hvis man så har nogle mål, så forsøger man at lave incitamenter via rammerne, så aktørerne overordnet set gør, hvad man vil have. Det kan man gøre ved, at finde de incitamenter der over en bred kam giver de bedste resultater i form at mindre forbrug af fossile 20