CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud
Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder der har fokus på boligen, men også skoler og institutioner 3. Eksempler på manglende viden
Aktører og samarbejdsparter på indeklimaområdet Sundhedsstyrelsen inkl. Statens Institut for Strålebeskyttelse og Embedslægerne Ministerier og styrelser Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Miljøministeriet Miljøstyrelsen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Beskæftigelsesministeriet - Arbejdstilsynet Kommuner og regioner (almen praksis og sygehuse) Forskningsinstitutioner og videncentre mv. Andre aktører (Patientforeninger, organisationer mv.)
Miljøfaktorer i indemiljøet Bakterier, Skimmelsvampe Fødevarer Kemiske stoffer i byggematerialer og forbruger-produkter Partikler fra madlavning, tobaksrøg, tændte stearinlys og brændeovne, trafik Radon Asbest Stråling Støj
Indhold 1.Landskabet 2. Eksempler på områder der har fokus på boligen, men også skoler og institutioner 3. Eksempler på manglende viden
Udarbejdelse af anbefalinger Viden om helbredseffekter som udgangspunkt for sundhedsfaglig rådgivning Forebyggelse af fugt og skimmelsvampevækst Anbefalinger: Hvordan skal man som sundhedsfaglig rådgive i relation til forskellige helbredsproblemer og bygningsforhold? Afhjælpning Aktører roller Lovgrundlag
Hvad siger litteraturen Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredseffekter er sparsom* Det er ikke muligt at opstille videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinjer for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er uproblematiske* Helbredsproblemerne varierer alt efter, om de udsatte personer tilhører en særlig følsom gruppe eller ej* *)WHO 2009, Fisk (2011), Mendell (2011)*
Udarbejdelse af anbefalinger Viden om helbredseffekter som udgangspunkt for sundhedsfaglig rådgivning Forebyggelse af fugt og skimmelsvampevækst Anbefalinger: Hvordan skal man som sundhedsfaglig rådgive i relation til forskellige helbredsproblemer og bygningsforhold? Afhjælpning Aktører roller- hvem gør hvad Lovgrundlag
Astma-Allergi i skolen Astma-Allergi Danmark samt en række andre aktører Rådgiver om problemstillinger i relation til indeklimaet i skolens forskellige lokaler inkl. relation til hjemmet Indeklimastandarden og Indeklimapakken
15.05.2013
Sundhedsstyrelsen om indeklima i 2012: Forebyggelsespakke om indeklima i skoler Evidens, viden om Vigtighed betydning for helbredet betydning for indlæringen betydning for lighed i sundhed vi skal passe bedre på vores børn Mulighed for handling i kommuner kommunens ressort stort forebyggelsespotentiale
Anbefalinger i forebyggelsespakken om indeklima i skoler Rammer: undervisningsmiljøvurderinger og BR, udbredelse og styrkelse af indeklimaindsatsen, kommunal politik, handleplaner på skolerne, overholdelse af enkle daglige rutiner, rådgivning og koordination, gennemgang af indeklima i skolen Information og undervisning: undervisning af elever, inddragelse af brugere Tidlig opsporing: håndtering af nye indeklimaproblemer, skærpet opmærksomhed fra skolesundhedstjeneste mv., fremme af tidlig opsporing, samarbejde med almen praksis om indeklimasymptomer
Hygiejne i daginstitutioner Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed Sundhedsstyrelsen 2009 Indeklima omtales i relation til afsnit om: Daginstitutionernes fysiske rammer Rengøring Institutionens daglige brug og hygiejne, (udluftning, ingen tobaksrøg, temperatur, lys og støj)
PCB i bygninger Sundhedsstyrelsen rådgiver via - deltagelse i tværministeriel gruppe - aktionsværdier - Farum-undersøgelse af PCB i beboere - konkret rådgivning fra embedslæger fx vedr. skoler med PCB Andre involverede myndigheder: Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Min. for By, Bolig og Landdistrikter - se mere på www.pcb-guiden.dk Flere store saneringer i boligselskaber sker uden myndigheders indblanding Eks. på manglende viden: Hvor meget bliver helbredet hos brugere af PCB-holdige bygninger påvirket?
Radon i bygninger Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse rådgiver og informerer om helbredsrisici ved radon. Andre involverede myndigheder: Især Energistyrelsen Nyere viden har betydet skrappere krav i bygningsreglementet. Nu krav om, at alt nybyggeri og væsentlige ombygninger skal radonsikres, således at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3 i indeklimaet. Se mere på www.boligejer.dk/radonguiden/0/28 Eks. på manglende viden: Hvor megen opmærksomhed er der ved huskøb på evt. radonproblemer? Hvor meget bruges Indeklimastandarden?
Andre rådgivningsområder for SST vedr. indeklima i bygninger, eks.: - Boliger på forurenede grunde med indtrængning af gasser - Brændeovnsrøg og trafikforurening i boliger - Dufte i offentlige bygninger, herunder duft- og kemikalieoverfølsomhed - Elektromagnetiske felter i bygninger, herunder electrohypersensitivity - Forholdsregler ved knuste sparepærer med kviksølv - Borgerhenvendelser henvises som hovedregel til SSTs hjemmeside, kommunen eller andre relevante instanser
Indhold 1.Landskabet 2. Eksempler på områder der har fokus på boligen, men også skoler og institutioner 3. Eksempler på manglende viden
Eks. på manglende viden I Hvor meget betyder indeklima i boliger for folkesundheden alt i alt? Sammenhænge mellem skimmelsvampes udbredelse og påvirkning af helbredet? Hvor meget bliver helbredet hos brugere af PCB-holdige bygninger påvirket? 07.05.2015
Eks. på manglende viden II Hvor megen opmærksomhed er der ved huskøb på evt. radonproblemer? Hvor meget bruges Indeklimastandarden? Har anvendelse af trådløse netværk i bygninger betydning for helbred og symptomer? Betydningen for helbredet af partikler fra forskellige kilder i og uden for boliger (madlavning, tobaksrøg, stearinlys, brændeovne, trafik mv.)? Betydningen for helbredet af forskellige rengøringsmetoder og hyppighed af rengøring?