2-2010 Verdens laveste elforbrug per. ton isolering Fokus på miljø og klima på side 3-6. NYHED: Livscyklusanalyse for 10 produkter Håndværkere er vilde med ISOVER Plus Sytemet Le logotyp Side 3 og 4 Side 8 KOMFORT HUSENE et vindue til fremtiden Vigtige ændringer af Bygningsreglementet Side 6 Side 10 og 11 Det er lettere at isolere med ISOVER
Optimisme i byggeriet... Efter et 2009 med den laveste byggeaktivitet i mands minde fulgte starten af 2010 med et vintervejr, der bestemt ikke gjorde tingene bedre. Men i marts skete der noget. For første gang i 21 måneder overhalede antallet af igangsatte kvadratmeter således antallet af afsluttede kvadratmeter! I 2009 blev der ifølge Danmarks Statistik igangsat 8.417 boligenheder i Danmark, mens der blev igangsat 4.401 boliger i første halvår 2010. På trods af de tre hårde vintermåneder i begyndelsen af 2010 ser det ud til, at udviklingen i byggeriet stille og roligt har fundet et bundniveau, og der er spæde tegn på optimisme - om end det går langsomt. et stigende behov fra især offentlige bygherrer om at kunne dokumentere bæredygtighed. Grænsen for bæredygtighed flytter sig hele tiden i takt med, at vi bliver bedre til at tænke miljøet ind i vores arbejde. Bæredygtighed er derfor en kvalitet, man skal vise igen og igen. Det gør vi nu med LCA, og vi planlægger også i 2011 at dokumentere bæredygtigheden i Isover s produkter. Med venlig hilsen Jan Riis Nielsen Det nye bygningsreglement giver også anledning til optimisme, for lavenergibyggeri kræver flere og bedre materialer - herunder ikke mindst mere isolering. I denne udgave kan du læse om, hvordan BR 2010 kommer til at påvirke den måde, vi bygger på. Du kan også læse om vores nye system til energirenovering, ISOVER Plus. Systemet er nu afprøvet i blandt andet Kolding og Rønne. Resultaterne er fantastiske med en energibesparelse på over 80 procent. Husejerne er begejstrede, og håndværkerne tager godt imod ISOVER Plus. Vi er med andre ord klar med det perfekte system til energirenovering af de titusindvis af danske boliger, som trænger voldsomt til det. Miljø og klima har høj prioritet. Men hvad gør vi egentlig selv - på ISOVER fabrikken i Vamdrup? Ja, det kan du læse om i et lille tema her i Broen. En virkelig nyskabelse er livscyklusanalyser (LCA), som vi udarbejder for vore mest solgte produkter. Hermed imødekommer vi Side 2
Broen Nyhedsmagasinet Tema om klima Hele livet kortlægges for 10 ISOVER produkter De første analyser viser, at isolering er en fantastisk god investering for miljøet Hvordan påvirker et ganske almindeligt ISOVER produkt miljøet i løbet af de 50 år, der går, fra det produceres, til det deponeres eller genbruges i nye produkter? Det spørgsmål kan byggebranchen snart få svar på, for Saint-Gobain Isover har besluttet at udarbejde såkaldte LCA er - livscyklusanalyser - for de meste solgte produkter. En livscyklusanalyse dokumenterer miljøomkostningen ved et produkt gennem de forskellige faser af dets liv fra råvare til bortskaffelse eller genbrug. Vi kan for eksempel se, hvor stort vandforbruget er pr. kvadratmeter isolering, og i hvilke faser vandet medgår til vores isolering, fortæller Monica Køhrsen, der er Health, Safety and Environment koordinator hos Isover i Vamdrup. Umidelbart lyder det, som noget man burde vide i forvejen. Men LCA en præciserer for eksempel vandforbruget med stor nøjagtighed. Og ved at sammenligne miljøomkostningerne i alle faser med isoleringens gavnlige indflydelse på CO 2 udledning og andre faktorer, får man et 50-års miljøregnskab - og det viser flotte tal på bundlinien! Miljøudbyttet langt større end miljøomkostningen Livscyklusanalyserne giver både Isover og kunderne et godt værktøj i hånden. Vi får et klart billede af, hvor vi skal sætte ind med optimeringer for at opnå den lavest mulige omkostning for miljøet. Vore kunder kan benytte LCA en til at få fuldt overblik over de miljømæssige aspekter og sammenligne forskellige produkter på et fuldstændig reelt grundlag, siger Monica Køhrsen. Hun har netop færdiggjort de første analyser, og ikke overraskende viser de, at det er en god miljømæssig investering at bruge sand, genbrugsglas, vand med mere samt energi til at producere isolering. For allerede efter 3-5 måneder i en hulmur har en kvadratmeter bygningsisolering sparet miljøet for så meget energi >> Det energimæssige udbytte af en kvadratmeter bygningsisolering er op til 200 gange større end energiomkostningen i hele dens levetid, fortæller Monica Køhrsen. Side 3
Tema om klima Hele livet kortlægges... i forbindelse med opvarmning- og/eller nedkøling af bygningen, at det går lige op med energiomkostningen. I resten af tiden - altså mere end 49,5 år - genererer isoleringen ren fortjeneste for miljøet. Med andre ord: Udbyttet for miljøet af en kvadratmeter 95 mm bygningsisolering er op til 200 gange større end energiomkostningen i hele dens livstid. Hertil kommer fordelene på en lang række øvrige parametre, siger Monica Køhrsen. Validerede deklarationer på vej Livscyklusanalyserne er på vej til at blive en del af varedeklarationerne. Men først skal de valideres af en ekstern part lige som vores øvrige produktinformationer, siger Monica Køhrsen. Samtidig vil de blive brugt internt som basis for udvikling af nye innovative produkter. Arbejdet med LCA har faktisk allerede givet anledning til flere nye tiltag, der planlægges introduceret i 2011. I koncernen er der nedsat en verdensomspændende LCA erfa-gruppe, og ved hjælp af det unikke LCA analyseprogram bliver det muligt at benchmarke resultaterne. Det vil sige, at vi kan lære noget af vores kolleger i en anden verdensdel, hvis de for eksempel har et lavere vandforbrug pr. kvadratmeter isolering end os - og omvendt, siger Monica Køhrsen. Livs Cyklus Analyse* (LCA) Råmateriale forbrug (energi, vand, råmateriale...) Produktion (fra udvinding til gode produkter) Transport (Fra fabrik til byggeplads) Anvendelse (På byggepladsen) Levetid i brug (50 år) Endt levetid (Afmontering og genanvendelse eller deponi) *Iflg. International og Europæisk standard Affald og udledning (luft, vand...) Side 4
Broen Nyhedsmagasinet Tema om klima 15 års spareindsats bærer frugt: Laveste elforbrug pr. ton isolering I hele verden er Saint-Gobain Isover fabrikken i Vamdrup den af koncernens virksomheder, der bruger mindst elektricitet pr. produceret ton isolering. 2.500 kwh pr. ton er forbruget kommet ned på, og fabriksdirektør Jesper E. Knudsen fortæller, at det lave forbrug er resultat af 15 års målrettet spareindsats. Som led i vores energiledelsessystem har vi nedsat et energiudvalg, som konstant er på jagt efter besparelser og optimeringer, siger Jesper E. Knudsen. For nylig havde fabrikken bedt en konsulent udefra om at komme med sit bud på yderligere besparelser. Men der var ikke meget at komme efter. Konsulenten kunne end ikke tjene sit eget honorar hjem i besparelser! siger Jesper E. Knudsen. Andelen af genbrugsglas øget Et af de mange miljøinitiativer er at bruge forholdsvis meget genbrugsglas i produktionen. Hovedparten af affaldet er fibre fra produktionen. De indgår i processen igen eller oparbejdes til granulat, som sælges til hulmursisolering. Alt andet affald sorteres og afsættes til virksomheder, der står for oparbejdning af det. I starten gjorde vi det udelukkende af miljøhensyn. Nu oplever vi, at vi kan sælge affaldet, når det er sorteret, fortæller Jesper E. Knudsen. Komprimering sparer diesel Glasuld er lettere end stenuld, og glasuld kan komprimeres mere. Hvad det betyder for dieselforbruget til distribution fik fabrikken et bevis på i 2004, da der blev indkøbt maskineri, som kunne komprimere endnu kraftigere. Alene i det første år sparede vi miljøet for 90.000 liter diesel, fortæller Jesper E. Knudsen. Derfor er fabrikken i Vamdrup storaftager af glas til genbrug fra blandt andet vinduesfabrikker. I 2009 blev andelen af genbrugsglas i produktionen øget fra 58 til 68 procent, og i år er andelen kommet helt op på 72 procent. I samme takt falder forbruget af råvarer som sand og kalk. Intet på lossepladsen Et andet område, der har stor opmærksomhed, er genbrug af alle former for affald. Vi vil simpelt hen ikke køre ting på lossepladsen, siger Jesper E. Knudsen. Side 5
Tema om klima KOMFORT HUSENE et vindue til fremtiden Hvordan ser et parcelhuskvarter i Danmark ud i 2020? Umiddelbart skulle man ikke tro, at forskellen fra i dag og til om 10 år vil være stor, for vi er jo lidt konservative, når det gælder byggeri. Men det store fokus på klima og nedbringelse af CO 2 varsler allerede nu markante ændringer i den måde, vi bygger på. Mens de foregående 30 år har været en evolution i dansk byggeri, bliver de næste 10 år lidt af en revolution. Der bliver vendt op og ned på arkitektur, byggemetoder og materialer. Passivhusprojektet KOMFORT HUSENE i Skibet ved Vejle er et vindue til fremtiden. Det viser, hvordan vi bygger huse, der bruger ingen eller næsten ingen energi og vil medvirke til, at vi når vores ambitiøse mål om at blive fuldstændig uafhængige af fossile brændsler. KOMFORT HUSENE har ingen traditionel varmeinstallation og bruger blot for nogle få tusinde kroner el om året til ventilationsanlægget. Husene er certificeret efter den særlige passivhusnorm. Det vil sige, at de overholder følgende kriterier: Varmebehov til rumopvarmning udgør højest 15 kwh/m²/år. Infiltration ved tryktest n50 må højest være 0,6 h-1 (0,3-0,4 l/s/m²). Samlet primærenergibehov, inklusiv hele energiforbruget til husholdning og underholdning, må højest være 120 kwh/m²/år. Sådan kommer du til at bygge For at leve op til disse krav er KOMFORT HUSENE tænkt, tegnet og bygget ganske anderledes, end vi er vant til: Væggene er meget energieffektive med 400 mm isolering i hulmurene. Der er 500 mm isolering på loftet, og terrændækket er isoleret med 500-600 mm. Vinduerne er kraftige med trelags glas og rammer, hvor der ikke er kuldebroer. Alle samlinger, for eksempel mellem fundament og væg, er lufttætte. Dampspærren er ubrudt og tætnet minutiøst ved alle gennemføringer. Store vinduespartier er placeret mod syd, så solen afgiver optimal varme til huset. Afskærmninger sørger for, at sommersolen ikke giver problemer. Husene er kompakt udformet for at gøre overfladen og dermed varmetabet mindre. Endelig er husene placeret optimalt på grundene i forhold til solen. KOMFORT HUSENE er Isover s og vore samarbejdspartneres bidrag til fremtidens byggeri. Vil du vide mere - også helt ned i detaljen - om, hvordan vi bygger til fordel for klimaet, så rekvirér Bogen om KOMFORT HUSENE på www.isover.dk. Den er gratis. Side 6
Broen Nyhedsmagasinet Fokus på energirenovering Farvel til kølige vægge og fugt Elo og Kirsten Jacobsen ser frem til den kommende vinter, hvor de kan sidde i en lun stue og se tv. Det har de ikke gjort, siden den yngste datter flyttede hjemmefra for 10 år siden. Hver vinter har vi lukket stuen af og er flyttet ind på et af børneværelserne for at undgå en endnu større varmeregning, fortæller Elo Jacobsen. Huset på Heimdalsvej i Rønne er fra 1964 og opført af gasbetonblokke uden isolering. Derfor har familien måttet leve med meget kolde vægge om vinteren. Den manglende isolering har også medført mugdannelser bag en sofa i stuen. Som at få et helt nyt hus Men nu er det slut med at flytte rundt i sin egen bolig, for familien Jacobsen har netop fået energirenoveret hele huset med et system, der er udviklet til ældre parcelhuse af Saint-Gobain Isover i Danmark. ISOVER Plus systemet har pakket hele facaden ind i isolering udvendigt, og vi har fået nye energivinduer med tre lag glas, fortæller Elo Jacobsen, der er orlogskaptajn og arbejder på Bornholms Marinedistrikt. Uden på isoleringen er monteret en beklædning, som familien selv har valgt, nemlig hvide plader af fibercement, som står godt til det nymalede sorte eternittag. Det er som at få et helt nyt hus, siger Elo Jacobsen. Under arbejdet har familien kunnet bo i huset, for det hele er foregået udefra, og de gamle vinduer blev først afmonteret, da de nye var på plads. Børn og børnebørn hjem til lunt hus Energirenoveringen har ført huset helt op i Lavenergiklasse 1. Det vil sige, at varmeregningen er faldet til under det halve - vel at mærke uden at lukke stuen af om vinteren! Men det er forbedringen af indeklimaet, der betyder mest: Nu kan vore børn og børnebørn komme hjem og besøge os i et lunt og lækkert hus, siger Elo Jacobsen. Han er overbevist om, at husets værdi stiger med samme beløb, som energirenoveringen koster. Jeg mener, det er god investering. Vi regner med at blive boende i huset i mange år og vil få stort udbytte af den, siger Elo Jacobsen. FØR: De uisolerede vægge fik os til at lukke stuen af i de kolde måneder, siger Elo Jacobsen, der her ses i haven, inden renoveringen gik i gang. EFTER: Huset er pakket ind i 290 mm ISOVER isolering med markedets bedste isoleringsevne. Til facaden har familien valgt hvid fibercement. Vinduerne har tre lag glas med den meget isolerende luftart krypton mellem lagene. Side 7
Fokus på energirenovering Tømrersvend Matti Brink, PH Byg Bornholm: Perfekt system til energirenovering Ved at isolere huset udefra med det nye system fra Isover udelukkes alle kuldebroer. Det kan man virkelig kalde energirenovering! siger tømrersvend og sjakbajs Matti Brink efter at have efterisoleret 60 er parcelhuset på Heimdalsvej i Rønne med ISOVER Plus systemet. I vinter deltog han i et fem ugers efteruddannelseskursus i Grønt Byggeri - Danmarks hidtil mest grundige kursus i energirigtigt byggeri. Her fik han præsenteret det nye ISOVER Plus system, og da hans mester, Peter Hjorth Hansen, PH Byg, for nylig modtog ordre på renovering af huset på Heimdalsvej med ISOVER Plus, er den viden, Matti fik på kurset, hurtigt kommet i anvendelse. Jeg kan se, at systemet overalt tager højde for kuldebroer - lige fra soklen til tagryggen ved gavlene, siger Matti Brink. Systemet er nemt at arbejde med. De lodrette isolerede stolper, som giver plads til isoleringen mellem muren og den nye facadebeklædning, skrues ind i gasbetonen uden at bore, siger han. Markedets bedste isolering byder på flere fordele Husets ejer, orlogskaptajn Elo Jacobsen, har valgt markedets bedste isolering til projektet, og det er en fordel på flere måder, fortæller Matti Brink. For det første er isoleringsevnen af lambda 32 fra ISOVER i top. Samtidig er materialet meget trykfast og dermed nemt at skære til. Tømrermester Peter Hjorth Hansen anbefaler ISOVER Plus til andre. Der skæres udelukkende ved afkortning, idet isoleringens bredde på 51 cm er tilpasset afstanden mellem stolperne. Målene passer også til bredden af en vindgipsplade, så den får fat i tre stolper og er med til at stive konstruktionen af, siger Matti Brink. Huset er isoleret med 290 mm lambda 32 isolering. Det har fået nye vinduer med tre lag glas og krypton mellem lagene. Facaden er afsluttet med hvide fibercement planker. Tømrermester anbefaler Tømrermester Peter Hjorth Hansen er begejstret for ISOVER Plus. Huset på Heimdalsvej er det første, han energirenoverer med systemet - og står det til ham, bliver det det første i en række. Systemet er markedets eneste realistiske, og det er meget nemt at arbejde med. Jeg anbefaler det til andre, siger han. Efter blot at have isoleret et enkelt hus, har han og svendene sporet sig ind på systemet, og det betyder, at de næste gang kan detailprojektere det hele fra starten og ved, hvor meget tid de skal afsætte til de enkelte faser. Side 8
Broen Nyhedsmagasinet Bornholm sætter gang i energirenoveringen Bright Green Island strategi fører til premiere på nyudviklet system Alle er enige om, at der skal spares energi i danske bygninger, der med 40 procent af forbruget er landets energisluger nummer ét. Men hvad skal man gøre for at få gang i dette arbejde, der på det nærmeste ligger stille? Det har Bornholm et svar på. Som led i den såkaldte Bright Green Island strategi har Business Center Bornholm taget initiativ til at uddanne øens håndværkere i at bygge grønt. Endvidere holdes messer, hvor virksomheder i energibranchen har mulighed for at vise boligejerne forskellige løsninger. Og den cocktail virker! For på en af disse messer blev orlogskaptajn Elo Jacobsen, Rønne, opmærksom på, hvordan han kan renovere sit nærmest uisolerede 60 er hus op i Lavenergiklasse 1 på en nem måde. Premiere på nyt system Elo Jacobsen indgik aftale med en lokal grøn håndværksmester om at udføre arbejdet, og dermed har ISOVER Plus systemet til renovering af ældre parcelhuse premiere på øen. Systemet pakker huset ind i 290 mm af markedets mest effektive isoleringsmateriale. Vinduerne udskiftes til energivinduer med tre lag glas og luftarten krypton Bornholms Bright Green Island strategi gav Elo Jacobsen idéen til at renovere sit gasbetonhus fra 1964 til Lavenergiklasse 1. Her ses han foran det gamle hus. imellem lagene. Som led i renoveringen får huset ny facade. Boligejeren kan selv vælge typen - i dette tilfælde hvid fibercement - og det hele udføres uden gene for beboerne i huset. Erhvervschef Lene Grønning fra Business Bornholm siger, at projektet er udtryk for innovation, som er helt nødvendig på vej mod et Danmark, der er uafhængigt af fossile brændsler i 2025. Innovation både fra producentens side og fra tømrermesteren, der bevæger sig ud i et helt nyt område, siger Lene Grønning, der naturligvis er glad for, at Bright Green Island strategien er ved at finde fodfæste i befolkningen. Når borgerne går foran er det jo udtryk for, at strategien er læst og forstået, siger hun. Topisoleret dansk hus europæisk forbillede Jeg glæder mig til at fortælle om det her på hele den europæiske scene Sagt af EU s klimakommissær Connie Hedegaard, da hun for nylig besøgte det energirenoverede hus på Trompeterbakken i Kolding. Huset, der er fra 1949, er isoleret med ISOVER Plus systemet og beklædt med transparente plader af komposit fra Fiberline Composites. Connie Hedegaard havde svært ved at skjule sin begejstring: Det er et smukt og gennemført hus, og jeg forstår, at energiforbruget er sænket med 84 procent, sagde EU-kommissæren og fortsatte: Projektet er et godt eksempel på, at blot vi bruger den viden, der er til stede, og de byggematerialer, vi har, så kan vi få bedre løsninger, mere intelligente løsninger og alle sammen spare penge på varmeregningen, sagde Connie Hedegaard. EU Klima Kommissær Connie Hedegaard lyttede interesseret, da Peter Thorning fra bygherren Fiberline Composites viste ISOVER Plus stolpen frem. Side 9
Dansk byggeri på vej mod passivhusniveau BR 2010 er ikke alene en ny version af reglerne for byggeri. Stramningerne i reglementet er også udtryk for, at kursen er sat mod den nye lavenergi tidsalder, hvor vi i Danmark kapper så meget af vores energiforbrug, at vi til sidst helt kan droppe de fossile brændsler. Endemålet ser ud til at være bygninger, som slet ikke - eller næsten ikke - bruger energi. Altså huse der er mere energieffektive end de passivhuse, vi kender i dag. Men hvad kommer ændringerne egentlig til at betyde i praksis - nu og på lidt længere sigt? Bygningsreglementet 2010 gør den hidtidige Lavenergiklasse 2 til standard. Det vil sige, at energirammen, som et nybyggeri skal holde sig indenfor, bliver 25 procent mindre, siger Charlotte Højmark fra Saint-Gobain Isover. En af de parametre, man kan skrue på for at holde sig inden for rammen, er naturligvis hulmursisoleringen, og det vil de fleste nok gøre, mener Charlotte Højmark. Hvis man vælger vores mest effektive isolering med en lambdaværdi på 0,032, opnår man en væsentligt forbedret isoleringsevne uden at skulle til at ændre på konstruktioner - og tegninger. Det er naturligvis en fordel for typehusfirmaerne, men også for alle, der vil undgå kraftigere konstruktioner, siger Charlotte Højmark. Loftsisoleringen vil de fleste nok forøge fra 300 til 400 mm - og her benytte en isolering med en højere lambdaværdi, da pladsen tillader det. Fokus på lufttæthed Luftttætheden er også en vigtig parameter. I 2006, da lufttæthedskravet blev indført for første gang, stod mange tvivlende over for det. Lavenergi og passivhusbyggeri har imidlertid sat fokus på det, og når man først er begyndt at bygge lufttæt, bliver det rutine, siger Charlotte Højmark, der giver følgende gode tip: I kraft af den tykkere loftsisolering kan dampspærren ligge 120 mm inde i isoleringen mod i dag typisk 45 mm. Det giver mere plads til installationer, og derved undgår man mange perforeringer af dampspærren ved kabel- og rørføringer. ISOVER s intelligente dampspærre Vario er et godt alternativ til almindelig plastfolie - blandt andet i kraft af et omfattende tilbehørsprogram, som gør det nemt at opnå tæthed ved gennemføringer. Flere toetages huse? Når energirammen bliver mindre, er vinduers og døres isoleringsevne naturligvis også en parameter, ligesom ventilationsanlæg med varmegenindvinding medvirker til at få regnestykket til at gå op. På blot lidt længere sigt, når der stilles endnu strengere krav til standard- og ikke mindst lavenergibyggeri, vil der også komme fokus på husets form, siger Charlotte Højmark. Det er væsentligt lettere at holde sig inden for energirammen med et hus i to plan end med et hus i et plan, fordi klimaskærmens overflade er mindre i en kompakt bygning, siger Charlotte Højmark. Hun forudser derfor et pres på kommunernes lokalplanlægning for at tillade toetages huse i udstykninger. Mange af de discipliner i byggeriet, som BR 2010 sætter fokus på, er hverdag i passivhusbyggeri: Kraftig isolering, lufttæthed og udformning af huset. Du kan læse mere om disse emner i vores bog om Komfort Husene, der kan rekvireres gratis på www.isover.dk. Side 10
Broen Nyhedsmagasinet Værksteder og lagre skal isoleres bedre BR 2010 indeholder en væsentlig ændring, når det gælder bygninger, der hidtil er gået fri af kravet om at skulle holde sig inden for energirammen, herunder værksteder og pluklagre. Hvis temperaturen har ligget under 15 grader, har de været undtaget, men nu sætter BR 2010 grænsen helt ned til 5 grader. Det betyder, at mange typer bygninger skal isoleres langt bedre end hidtil, siger Charlotte Højmark. Hun forudser, at ikke mindst tagene vil blive isoleret kraftigt, idet facaden ofte består af porte og dermed er sværere at isolere. Isoleringen af tagene vil som sideeffekt give et bedre indeklima om sommeren, fordi varmen holdes ude, siger Charlotte Højmark. Lavenergiklasse 2015 stiller store krav Når Lavenergiklasse 1 bliver erstattet af Lavenergiklasse 2015 ved årsskiftet, skal der i beregningen af energirammen findes en besparelse på ekstra 4-5 kwh pr. kvadratmeter pr. år. Det er ikke helt let, siger Charlotte Højmark, som råder til at starte med at optimere lufttætheden. Det er en forholdsvis billig metode. Husets udformning har også stor betydning. Jo mere det ligner en terning, desto lavere er klimaskærmens areal og dermed transmissionstabet. Men uanset tæthed og udformning er ekstra kraftig isolering naturligvis et must i Lavenergiklasse 2015. 400 mm i hulmure og på loftet er normen. Lambda 32 - markedets bedste isolering Lambda 32 isolering med en lambdaværdi på blot 0,032 er som skabt til BR 2010. Den højeffektive isolering, der er markedets bedste, giver byggebranchen tre muligheder: Man kan isolere bedre, uden nødvendigvis at gøre hulmuren tykkere. Det er også muligt at bygge slanke konstruktioner uden i så høj grad at tage hensyn til isoleringstykkelsen. Tredje mulighed er at anvende bedre isolering i en tykkere konstruktion og dermed opnå fremtidens byggeri. Vigtige ændringer af BR Energiforbrug: Energirammen for nybyggeri 25 procent mindre Rammen gælder også bygninger, der opvarmes til mellem 5 og 15 grader Ny Lavenergiklasse 2015 med mindre energiramme end Lavenergiklasse 1 Krav om mindre transmissionstab i nybyggeri (også lavenergibyggeri) Krav om øget lufttæthed i lavenergibyggeri Krav om mindre u-værdier og linietab i nybyggeri, til- om bygninger Indeklima: Mekanisk boligventilation skal være med varmegenindvinding Behovsstyret ventilation er nu også tilladt i boliger Grænse for CO indhold i luften i institutioner 2 Ingen byggematerialer må indeholde formaldehyd Installationer: Krav til ventilationsanlægs elforbrug og varmegenvindingseffektivitet Krav til varmepumpers, solvarmeanlægs og solcellers energimæssige ydeevne Krav om solvarmeanlæg i bygninger med varmtvandsforbrug over 2.000 liter pr. døgn (= 50 brusebade) Side 11
Fra Dantech til Isover... 25 år med Teknisk Isolering I disse dage er det 25 år siden, Glasuld besluttede sig for at producere lamelmåtter og gå aktivt ind i teknisk isolering. Med Knud Rasmussen som direktør oprettedes datterselskabet Dantech på Dandyvej i Vejle, og produktionen af lamelmåtter begyndte samme sted. I 1987 blev produktionen af lamelmåtter flyttet til Vamdrup, og i 1988, da Saint-Gobain overtog Glasuld, blev Dantechs aktiviteter også henlagt til Vamdrup. I dag er Saint-Gobain Isover i Vamdrup en ledende leverandør af tekniske isoleringprodukter til det danske marked. Vi samarbejder med vore kunder om innovative og effektive løsninger. Folketingets Boligudvalg på besøg i Vamdrup Mandag, den 8. november besøgte Folketingets Boligudvalg og Koldings borgmester Isover i Vamdrup. Det fornemme besøg skyldes, Isovers deltagelse i samarbejdet Grøn Erhvervsvækst, hvor Isover sammen med 3 kommuner og flere andre virksomheder har til hensigt, at skabe 300 nye job i Kolding/Middelfart inden for byggebranchen ved at fremme udbredelsen af energirenovering. Odense er for nylig kommet med, så tallet bliver sikkert hævet. Folketingets boligudvalg fik på besøget et indblik i, hvordan de to kommuner eller rettere de lokale virksomheder - er godt i gang med at skabe de 300 grønne job. Det var på udvalgets egen opfordring at besøget var kommet i stand. Boligudvalget var meget begejstrede over at høre om Coathouse, der er energirenovering af et parcelhus, der er gennemført med det nye ISOVER Plus System. Folketingspolitikerne ser muligheder i systemet, og Socialdemokraternes boligordfører Thomas Jensen beskriver det som meget inspirerende og så tilføjer han, at han vil gøre hvad han kan, for at gøre bygningsreglementet så fleksibelt, at den nye isoleringsteknik ikke bremses af gamle regler om, at man ikke må påfore ydermurene med mere end 25 cm. For når man efterisolerer en eksisterende væg kan den i nogle tilfælde forøges med 30-40 cm, og så skal man søge dispensation eller have det i nabohøring før man får lov. Nyt ansigt Mikael Lerche startede 1 oktober 2010 som salgskonsulent i salgsafdelingen Byg Øst. Mikael er 36 år og bor i Næstved. Broen Nyhedsmagasinet udgives af: Saint-Gobain Isover a/s Telefon: +45 72 17 17 17 Fax. +45 72 19 mail: isover@isover.dk Redaktion: Jan Riis Nielsen og Lisbeth Hagsholm Journalist: Morten Bøcker, Profil Kommunikation Produktion: Isover-Inhouse Side 12