Miljøscreening Strategisk Miljøvurdering (SMV) Råstofplanlægning Nørum graveområde Hjørring Kommune Side 1 af 23
Miljøscreening af Nørum graveområde Baggrund I forbindelse med miljøvurderingen af Råstofplan 2016 har Region Nordjylland gennemført miljøscreeninger af en række graveområder. Ved hjælp af et screeningsskema er råstofindvindingens mulige påvirkning af en række miljøparametre vurderet. ne har baggrund i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb /7/. Beskrivelse af graveområdet Nørum graveområde er screenet for at afklare, om eventuel lerindvinding inden for graveområdet vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Graveområde dække 114 ha og ligger i Hjørring Kommune i det åbne landbrugsland syd for Sønderlev. Lerforekomsten ved Nørum består af rød- og rosabrændende ler. Der er en aktiv råstofgrav i den vestlige del syd for Nørumvej hvor der indvindes rødbrændende ler. Indvinding af rødbrændende ler sker, grundet lerets kalkudvaskede egenskaber, oftest kun indtil få meter under terræn og sjældent under grundvandsspejlet. Der indvindes oftest i en periode på få uger i sommerhalvåret. Påvirkningen er derfor relativt beskeden. Side 2 af 23
Figur 1: Oversigtskort Side 3 af 23
Screening af miljøparametre Screeningen bruges til at danne overblik over påvirkningen af de udvalgte miljøparametre. Vurderingen er angivet med krydser i nedenstående skema, som skal forstås således: Mindre påvirkning Væsentlig påvirkning Parameteren findes ikke inden for eller nær graveområdet, eller det kræver ingen særlige hensyn at sikre mod væsentlig påvirkning., derfor ikke miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og det kan kræve særlige hensyn, f.eks. vilkår til indvinding og efterbehandling, at sikre mod væsentlig påvirkning. Der er tale om en mindre påvirkning, som ikke i sig selv udløser miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og er af en sådan karakter, at vilkår til afværge muligvis ikke er tilstrækkeligt. kan ikke afvises på dette niveau i planprocessen og en miljøvurdering kan være nødvendig. Indledende screening Ja Nej Planen er omfattet af lovens (nr. 939 af 3. juli 2013) bilag 3 eller 4 /7/ Det samlede lerindvindingsområde udgør ca. 145 ha. Nørum Graveområde er dermed omfattet af Bilag 3 nr.19, Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar, samt Bilag 4, nr. 2a: Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning /7/. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Der er næsten 5 km til det nærmeste Natura 2000-område. Det vurderes på grund af den store afstand, at Natura 2000-områderne ikke vil blive påvirket væsentligt af indvinding i det foreslåede graveområde. Screening Side 4 af 23
Screening Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Eventuelle nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Habitatnaturtyper eller andre særligt følsomme eller truede naturtyper Naturbeskyttelsesloven ( 3-natur, diger, beskyttelseslinjer mv.) Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, som ligger ca. 4,7 km nord for graveområdet. Dette Natura 2000-område omfatter EF-habitatområde nr. 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å. Ca. 5,3 km vest for graveområdet ligger Natura 2000-område nr. 7 Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Dette omfatter EFhabitatområde nr. 7 af samme navn /2/. Lerindvinding vil ikke påvirke arter eller naturtyper i Natura 2000- områderne på grund af den store afstand. Der er et vandløb der forbinder graveområdet med førstnævnte Natura 2000-område. Der kan ikke forventes en påvirkning fra indvinding af rødbrændende ler /3/. Hele graveområdet ligger i opland til sårbare Natura 2000- områder. Kortlægningen af oplande vedrører overfladeafstrømning af næringsstoffer ved jordbrug. Lerindvinding vil ændre jordbundsforholdene og dermed muligvis fosfor- og nitratklasserne for området, hvilket har betydning i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug /3/. Påvirkningen af lerindvinding afhænger af jordbundsforholdene og den efterfølgende arealanvendelse. Ved rødbrændende ler er den oftest lille, da et relativt tyndt lag fjernes. Der er ikke registreret habitatnaturtyper indenfor eller i umiddelbar nærhed af graveområdet. De nærmeste ligger i ovennævnte Natura 2000-område, og vurderes ikke at påvirkes /3/. Tre beskyttede vandløb (delstrækninger) løber gennem graveområdet, hhv. nord og syd for Nørumvej. Vandløbene har miljømålet god økologisk tilstand /3/. Langs med vandløbene findes flere naturområder, som er vejledende registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om 4 overdrev, 5 ferske enge, 4 moser og 6 søer, som ligger helt eller delvist inden for graveområdet /3/. Mange af disse findes på lavbundsarealer, hvor det ikke er relevant at indvinde ler pga. lerets egenskaber. Ved indvinding af rødbrændende ler, som foregår over grundvandet, sker der normalt ikke en hydrologisk påvirkning. Sandsynligheden for påvirkning af de våde naturtyper er derfor lille. Overdrev findes ofte på skrånende arealer. Naturtypen er i tilbagegang og naturlig overdrevsvegetation kan tage 30 år om at udvikle sig. At grave, Side 5 af 23
Screening deponere eller på anden måde påvirke naturområderne vil være en væsentlig negativ påvirkning. Der kan graves indtil få meter fra dem uden at de påvirkes. Overfladeafstrømning af vand, som indeholder partikler eller uønskede stoffer kan påvirke naturområderne. Der er langs ådalene hældning på mere end 6 grader mod naturområder. Det vurderes at sandsynligheden for væsentlig påvirkning er lille /3/. Der er kortlagt 3 beskyttede diger inden for graveområdet /3/. Det ene (østlige) kan dog ikke erkendes på luftfoto og er muligvis fjernet. Diger har kulturhistorisk værdi, og tjener som levesteder, spredningsveje og ledelinjer for arter af dyr og planter. Det kan være en væsentlig irreversibel påvirkning hvis et kulturhistorisk dige ødelægges. Indvinding indtil få meter fra diget vil dog sandsynligvis ikke påvirke væsentligt. Graveområdet ligger ikke inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredning /3/. Dyreliv Den samlede artsscore og prioriteringen af levesteder for rødlistede arter er lav inden for graveområderne. Der er registreret hhv. 34 truede arter i det samme 10 x 10 km kvadrat som graveområdet ligger i, hvilket er en middelhøj værdi /13/. Størstedelen af graveområdet er dyrkede marker, med ringe sandsynlighed for levesteder for truede arter. Nørum graveområde ligger i ikke i et af kvadraterne der er udpeget som National prioritering, pga. høj koncentration af truede arter. Området hvor Nørum graveområde ligger scorer højt som levested for >10 mobile arter som fugle og sommerfugle /13/. Graveområdet udgør et relativt lille areal og størstedelen er dyrkede marker, med ringe sandsynlighed for levesteder for truede arter, bortset fra ådalen og grupper af træet omkring ejendomme. Bilag IV arter: Følgende bilag IV arter har deres udbredelse i samme eller tilstødende 10 x 10 km kvadrat som graveområdet: Vandflagermus, odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og strandtudse /5/. Fjernelse af natur, herunder træer og læhegn kan potentielt have negativ indflydelse på visse arter, f.eks. flagermus. Det samme gælder fjernelse af vandhuller, som meget ofte er beboet af padder. Alle arter af padder er fredet i Danmark. Indvinding uden Side 6 af 23
Screening for yngel-og dvaleperioder forventes ikke at have væsentlig negativ påvirkning på arterne. I det nordøstligste hjørne af graveområdet foregår NOVANA artsovervågning af bilag IV arten markfirben. Det drejer sig om en skrånende mark med afgræsning, hvor der ikke er kortlagt naturområder. Levestedet er derfor ikke beskyttet. Markfirben yngler i huller i jorden, og kan påvirkes ved gravning i skråningen. Markfirben er også registreret mindre end en kilometer væk, ved Liver Å /3//9/. Da det drejer sig om et mindre areal, som ligger isoleret fra det samlede indvindingsområde pga. naturområder, vurderes sandsynligheden for indvinding på det pågældende areal at være lille. Graveområdet ligger umiddelbart uden for et større areal, som er kortlagt som yngle- og rasteområde for bilag IV arten strandtudse /3/. Det er sandsynligt at den findes i området, i tilknytning til enge, moser og vandhuller. Arten yngler ofte i midlertidige vandhuller uden vegetation, som f.eks. kan opstå ved råstofindvinding, og graver sig ned i jorden om dagen. Hvis der efterbehandles i yngleperioden (maj-juni), før yngel forlader de midlertidige søer, kan arten i mindre grad påvirkes negativt /3/. En række pattedyr, som er fredede i Danmark, færdes sandsynligvis også inden for graveområdet, f.eks. hare, lækat, ræv og rådyr. Arterne vil ikke påvirkes væsentligt, grundet den lokale og midlertidige karakter af indvindingen. Fugle: Jævnfør DOFbasen er der registreret mere end 100 fuglearter på de nærmeste lokaliteter ( Liver Å og Nørre Harritslev) inden for 1 km fra graveområdet /9/. Næsten alle fuglearterne er fredede. Der er endvidere arter, som er omfattede af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, den danske gulliste og rødliste, og på regionale rødlister i Europa. F.eks. hvid stork, hjejle, sangsvane og rød glente. Det kan ikke udelukkes at en eller flere af arterne kan yngle eller fouragere indenfor eller nær graveområdet. Lerindvinding på tidligere landbrugsjord er kortvarig og begrænset i omfang, og vurderes ikke at påvirke de pågældende arters yngle- og fourageringsmuligheder væsentligt. Rød glente er dog følsom over for forstyrrelser nær reden. Grupper af træer i området vurderes derfor at være potentielle redesteder. Side 7 af 23
Screening Planteliv Der er ikke konkret kendskab til bilagsarter, sjældne, fredede eller truede plantearter inden for eller i nærheden af graveområdet. Ved en artsregistrering på en eng i den sydlige del er der fundet en række almindelige arter /3/. Det kan ikke udelukkes at der findes værdifuldt plantelig i naturområderne eller digerne inden for graveområdet. Spredningskorridorer Graveområdet ligger ikke inden for økologiske forbindelser /1/. Grønne områder Der er ikke kendskab til natur- og vildtreservater eller andre grønne områder inden for graveområdet /1//3/. Skovrejsning/ skovnedlæggelse Graveområdet ligger ikke i potentielt naturområde, værdifuldt naturområde eller særligt værdifuldt naturområde /1/. Hele graveområdet er udlagt som areal hvor skovrejsning er uønsket /1/. Dette er netop af hensyn til råstofindvinding. Efter råstofindvinding overgår råstofområdet til en ny status jf. retningslinje 22.1 i kommuneplanen om arealanvendelse efter endt råstofgravning /1/. Der er ingen fredskovspligtige arealer i nærheden af graveområdet /3/. Nedlæggelse af skov, levende hegn eller fældning af ældre træer kan påvirke visse dyre- og plantearter negativt, f.eks. arter af flagermus. Der findes flere levende hegn og mindre trægrupper/beplantninger inden for det foreslåede graveområde. Hvis disse fjernes bør der tages hensyn til evt. forekommende arter med hensyn til tidspunkt og metode. Fredning Der findes ikke fredede områder, eller forslag til fredede områder, inden for graveområdet /1//3/. Jordbund og vand Jordforurening Der er ikke kortlagt jordforurening på vidensniveau 1 eller 2, nuancering eller områdeklassificering inden for arealet /3/. Risiko for forurening Generelt er der ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved almindelig jordbrugsmæssig drift. Størstedelen af graveområdet er i dag intensivt drevet landbrugsjord, hvorfor det ikke vurderes at der sker en forværring af risikoen. Spild af forurenende stoffer såsom olie kan forekomme f.eks. ved fejl under brug eller ved reparation af hydrauliske systemer Side 8 af 23
Screening på maskiner. Ved evt. oliespild vil olien oftest, pga. lerets uigennemtrængelighed, lægge sig oven på lerlaget hvor det er let at opdage, kontrollere og fjerne. Jordhåndtering/flytning Overjorden fra det aktive område deponeres på et tilstødende markareal og lægges tilbage på det samme areal efter indvinding. Der skal derfor hverken køres jord til eller fra området og det flyttes over meget begrænsede afstande. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Udledning af spildevand Vandløb, søer og andre grundvandsafhængige naturtyper påvirkes sædvanligvis ikke ved indvinding af rødbrændende ler. Da der normalt ikke anvendes vand ved lerindvinding vil det eneste vand til stede være overfladevand. Lerlaget er svært gennemtrængeligt og der kan ved større regnskyl m.v. ophobes vand i pytter i graveområdet. For at kunne indvinde ler, må dette pumpes væk. Vandet kan indeholde opslæmmet ler/partikler, og vil derfor udledes til/benyttes til vanding på tilstødende marker, og ikke til vandløb eller andre naturområder, hvor sedimenteringen kan være uhensigtsmæssig. Heller ikke på marker der hælder mod naturområder. Der er flere steder hældning på mere end 6 grader til naturområder /3/. Der benyttes normalt ikke vand ved indvinding af ler og der sker ikke forarbejdning i graveområdet. Der udledes ikke spildevand i området. Grundvandsforhold Terrænet i graveområdet ligger mellem ådale, og størstedelen ligger i kote 20-22. I ådalene ned til kote 10 m/dvr90. Grundvandsspejlet ligger jf. potentialekort i kote 8-19 m/dvr90, men er i en enkelt boring nær området pejlet til 2,7 m u.t. /3/. Rødbrændende ler indvindes normalt over grundvandet, som derfor ikke påvirkes direkte. Da der fjernes et svært gennemtrængeligt lag ler, vil der muligvis efterfølgende være nedsat beskyttelse af grundvandet, afhængigt af om ler fortsætter i dybden. Graveområdet ligger jf. seneste viden i område med drikkevandsinteresser (OD) /3//6/. Nedsat beskyttelse efter indvinding kan have en mindre påvirkning, men sandsynligheden er lille ved indvinding af rødbrændende ler. Det afhænger af kravene til efterbehandling. Der er ikke kortlagt nitratfølsomt indvindingsområde eller indsatsområde med hensyn til nitrat inden for graveområdet /3//6/. Da kortlægningen ikke er færdig kan det ikke udelukkes, at det bliver det. Områder med mindre end 5 m lerlag har jf. statens Side 9 af 23
Screening Risiko for forurening af grundvandsressourcen definition stor sårbarhed og 5-15 m lerlag giver nogen sårbarhed. Lerindvinding vil således ændre på områdets sårbarhed, men vil ikke i sig selv resultere i væsentlig miljøpåvirkning. Den efterfølgende arealanvendelse har betydning for påvirkningen. Der er ikke udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) indenfor eller nær graveområdet /3/. Det nærmeste vandforsyningsanlæg er en erhvervsindvinding ca. 400 m væk og Sønderlev vandværk ca. 1,2 km væk /3/. Grundvandskvaliteten reguleres gennem de statslige vandplaner vedtaget i 2014. Jf. vandplanerne er hele området kortlagt som område med terrænnære grundvands- og drikkevandsforekomster. De terrænnære og regionale forekomster har samlet set ringe tilstand og risiko for ikke at opfylde målsætningerne /6/. Nedsat beskyttelse efter indvinding kan have en negativ påvirkning. Det afhænger af kravene til efterbehandling. Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces. Da der fjernes en del af det gennemgående impermeable lerlag, som har ydet en vis beskyttelse af grundvandet, vil området generelt være mere sårbart efterfølgende, overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse m.v. Ved indvinding af rød- og rosabrændende ler vil der sjældent indvindes under grundvandsspejlet, og dermed sjældent være en væsentligt forøget risiko for forurening af grundvandet. Grundvandet vil være mere sårbart efter lerindvinding, fordi et beskyttende lag er fjernet. Vandstandsændringer Indvinding af ler giver normalt ikke anledning til permanente vandstandssænkninger i vandløb, søer og andre våde naturtyper. Der er en lille risiko, hvis der graves under grundvandsspejlet, som beskrevet ovenfor. Det er ikke sandsynligt her. Oversvømmelsesrisiko Indvinding af ler giver normalt ikke anledning til oversvømmelse af naboarealer. Da der normalt ikke anvendes vand ved lerindvinding vil det eneste vand til stede være overfladevand. De ændrede terrænforhold kan ændre afstrømningsforholdene, men oftest vil regnvand samle sig i selve det aktive indvindingsområde. Herfra kan det være nødvendigt at pumpe det væk, og sprede det over tilstødende arealer, hvor det nedsives. Der vil være tale om relativt små mængder vand, men der skal naturligvis tages hensyn, hvis Side 10 af 23
Screening Okkerpotentielle områder Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv der er ejendomme, veje eller naturområder i nærheden. Graveområdet ved Nørum ligger relativt højt i terræn nær en ådal, og der er terrænhældninger på over 6 grader flere steder i graveområdet /3/. Der kan derfor være en risiko for, at regnvand med et højt indhold af opslæmmede partikler kan løbe via de eksisterende kløfter ned i vandløb eller andre naturområder. Se under overfladevand. Der er kortlagt lavbundsarealer med stor risiko for okkerudledning inden for graveområdet. Lavbundsarealerne ligger primært i ådalene i kanten af graveområdet, og størstedelen af dem er beskyttet natur. /3/. Ler i lavbundsarealer er uegnet til tegl, hvorfor der ikke forventes at graves i lavbund. Sandsynligheden for væsentlig påvirkning er derfor lille. Der skal i giver fald tages højde for pyritoxidation, som følge af iltning af tidligere vandmættede sedimenter. Landskabelig værdi Graveområdet ligger ikke inden for særligt værdifuldt landskab, bevaringsværdige landskaber eller større sammenhængende landskaber /1/. Graveområdet ligger ikke inden for kystnærhedszonen /1/. Der er tre beskyttede diger på arealet, som ud over naturmæssig og kulturhistorisk værdi også har en landskabelig værdi. Der er muligt at bevare digerne som landskabselement og indvinde ler på de omkringliggende arealer /1/. Geologiske særpræg Der er ikke geologiske bevaringsværdier i graveområdet. Området ligger ikke inden for geologiske interesse- eller beskyttelsesområder, værdifulde geologiske områder, geologiske rammeområder, nationale geologiske interesseområder, nationale kystlandskaber, geosites eller amtslige geologiske interesseområder, eller andre kortlægninger med relevans for geologien /1//10//11/. Jordbunden inden for graveområdet er kortlagt som lerblandet sandjord, med humusjord i ådalene /3/. Kulturhistoriske værdier Arealet ligger ikke inden for værdifulde kulturmiljøer. Et areal omkring Skallerupvej, Villerupvej og Lønstrupvej er kortlagt som værdifuldt kulturmiljø. Dette ligger ca. 300 m væk, og vurderes ikke at påvirkes /1/. Side 11 af 23
Screening Der er ikke kulturarvsarealer, fredede fortidsminder med beskyttelseslinjer eller ikke fredede-fortidsminder inden for arealet /3//11/. Der er tre beskyttede diger inden for arealet /3/. Se under natur ovenfor. Ud over en naturmæssig værdi har digerne en kulturhistorisk værdi, og det vil være en varig påvirkning hvis de fjernes. Der kan sandsynligvis indvindes indtil få meter fra digerne uden at de påvirkes væsentligt. Kirker Der er 2,3 km til nærmeste Kirke i Skallerup. Der 2, 6 til Sønder Harridslev Kirke og 3 km til Gammel Vennebjerg Kirke /1//3/. Kirkerne og deres omgivelser vil ikke påvirkes, grundet afstanden. Indvinding af rødbrændende ler er en midlertidig og kortvarig påvirkning. Fredede eller bevaringsværdige bygninger, samt arkitektoniske værdier Befolkning, menneskers sundhed Kommuneplaner og lokalplaner Begrænsninger og gener overfor befolkningen Den vestlige del af graveområdet ligger inden for beskyttelseszoner omkring aftalekirker /1/. Lerindvinding er ikke i strid med retningslinjen, da der ikke opføres bygninger eller anlæg, og påvirkningen er kortvarig. Der er ikke kirkebyggelinjer i nærheden af graveområdet /3/. Der er ikke kendskab til fredede eller bevaringsværdige bygninger inden for eller i umiddelbar nærhed af graveområdet /3/. Der er ikke kendskab til arkitektoniske værdier inden for graveområdet. Indvindingen vil ikke påvirke bygninger. Der er ikke lokalplaner eller kommuneplanrammer som overlapper med graveområdet /1/. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give gener for befolkningen. Indvinding af ler giver dog en relativt kortvarig påvirkning, som i dette tilfælde ikke vurderes at være væsentlig. De ejendomme som ligger inden for graveområdet og langs transportvejene vil i den periode, hvor der graves nær ejendommen opleve støj, vibrationer og muligvis støv fra kørsel med tunge køretøjer. Dette er beskrevet nedenfor. Disse gener forekommer dog uanset hvor lerindvindingen placeres. I dette tilfælde drejer det sig om 4 ejendomme inden for gaveområdet, 3 ejendomme umiddelbar udenfor graveområdet og ca. 5 inden for Side 12 af 23
Screening 300 m. Tættere bebyggelse i Sønderlev ligger ca. 400 m fra graveområdet. Her til kommer et ukendt antal langs transportvejene. Trafikafvikling/belastning Om jordprisen eller ejendomsprisen påvirkes af lerindvindingen afhænger af, hvordan området kan efterbehandles. Normalt ske der ingen ændring pga. indvindingens midlertidige karakter. Hvis der ikke kan efterbehandles til jordbrugsformål pga. sårbart grundvand, kan det have betydning for jordprisen, ligesom det vil opleves som en begrænsning for de berørte jordejere. Det er normalt ikke tilfældet ved rødbrændende ler. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i øget trafik, uanset placering. De nærmeste veje, som leder fra graveområdet, er kategoriseret som hhv. sekundære lokalveje, trafikveje til gennemfart og fordeling i landområde /1/. Der er kort vej til overordnede veje. Transportvejene går muligvis gennem tættere bebyggede områder bl.a. i Hjørring, og Hundelev, og der kan være tale om øget trafikal belastning i lokalområdet. Støj Indvinding af ler vil overordnet set altid resultere i forøget støjniveau i nærområdet. Indvinding, af- og pålæsning samt transport støjer. Der sker ingen forarbejdning på stedet, men leret transporteres til lagring på teglværket. Indvindingen vil som regel foregå i sommerhalvåret. Tidspunktet afhænger især af vejret, da jorden skal være frostfri og tør. Regn gør leret svært at arbejde med. Nørum graveområde er beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse. Der ligger 7 ejendomme inden for eller nær graveområdet, samt et antal inden for 300 m fra graveområdet. Nogle af disse ejendomme vil opleve støj fra indvinding samt transport, muligvis både udendørs og indendørs /3/. Støv Der kan i tørre perioder forekomme støv på grund af kørsel på ubefæstede arealer. Vibrationer Der vil forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning. Primært vil bygningerne tæt på det foreslåede graveområde og transportvejene blive påvirket i forbindelse med transport af ler. Side 13 af 23
Screening Bygninger opført uden sokkel kan være følsomme overfor vibrationer. Der er kan være bevaringsværdige bygninger på transportruten, f.eks. i Hjørring. Se nedenfor. Risiko for ulykker Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i risiko for ulykker. Risikoen ved råstofindvinding kan sidestilles med risikoen ved landbrugsdrift. Der vil derfor ikke forventes en øget risiko for ulykker. Da det antages at uvedkommende ikke opholder sig eller færdes i graveområdet, bør det ikke i sig selv udgøre en risiko for beboerne. Bygninger funderet i lerlaget er følsomme overfor sætningsskader, som følge af at lerets egenskaber ændres, f.eks. ved udtørring. Dette har ikke nødvendigvis sammenhæng med om der graves i området eller ej. Der er 4 ejendomme i graveområdet. Sikkerhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i en sikkerhedsrisiko. Bl.a. i forhold til trafiksikkerhed, som følge af øget tung trafik på veje der ikke er forberedt til dette. Friluftsliv/rekreative interesser Påvirkning af erhvervsliv Der er gode til- og frakørselsforhold ved Nørum graveområde. Da mulige transportveje til og fra Nørum graveområdet kan gå gennem mindre byer, f.eks. I Sønderlev, vil der være en vis risiko i forhold til den tunge trafik. Der vil være risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter, særligt i tættere bebyggede områder. Transportruter kan sandsynligvis gå uden om byerne. Et idrætsanlæg ligger ca. 850 m vest for graveområdet. Der er et skovområde imellem, så aktiviteter på anlægget vil ikke påvirkes af lerindvinding /1//11/. Der er ikke kendskab til rekreative interesser i nærområdet, som kan blive påvirket væsentligt af udvidelsen. Erhvervslivet i lokalområdet kan blive påvirket positivt, idet der kan sikres arbejdspladser i graveperioden. Der er ikke kendskab til øvrige virksomheder i nærområdet, som forventes at blive påvirket negativt af en evt. råstofindvinding /3//11/. Der er ikke lufthavne i nærheden, hvilket dog primært er relevant i forhold til flysikkerhed, i tilfælde hvor der frilægges vandflade. Graveområdet ligger ikke inden for en 13 km beskyttelseszone om Sindal lufthavn /11/. Side 14 af 23
Screening Luft, klima og ressourceforbrug Eventuel påvirkning af klima Luftforurening (støv og andre emissioner) Der vil altid være tale om udledning af CO 2 i forbindelse med energiforbrug ved råstofindvinding. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i forhold til klimapåvirkning af underordnet betydning. Afhængig af produktionsformen vil der forekomme luftforurening i form af NO, SO, NH 3, flygtige kulbrinter, dioxin og partikler, samt drivhusgasser CO 2, metan og lattergas. Dette gælder uanset hvor indvindingen finder sted. Området er dog åbent, og der er god mulighed for at partiklerne kan transporteres væk. Der kan i tørre perioder fremkomme støv fra kørsel på ubefæstede arealer. Indvinding af ler støver ikke i sig selv. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Der vil være udstødning fra tung trafik. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Arealforbrug Ifølge kommunens retningslinje om råstoffer er den efterfølgende arealanvendelse i Nørum graveområde planlagt til landbrugsområde. Dette er indvinding af rødbrændende ler ikke til hinder for /1/. Hele graveområdet er i dag kortlagt som værdifuldt landbrugsområde. Region Nordjylland vurderer at indvinding af rødbrændende ler ikke vil være i strid med Kommunens retningslinje for værdifulde landbrugsområder: I værdifulde landbrugsområder kan der ske en ændret arealanvendelse til bl.a. råstofindvinding, naturgenopretningsprojekter og til fremme af friluftslivets udfoldelsesmuligheder, under den forudsætning, at ændringen ikke fjerner grundlaget for opretholdelse af særligt værdifulde landskaber og særlige kulturtræk. /1/. Påvirkningen er relativt kortvarig, og der kan normalt efterbehandles til jordbrugsformål uden at landskab og kulturtræk påvirkes væsentligt. Det udlagte graveområde udgør i alt ca. 114 ha. En stor del er dyrkede marker. Der er ådale med naturområder, primært langs kanterne /3/. Indvinding af ler er i samfundets interesse, og må foregå dér, hvor ressourcerne er. Energiforbrug Der vil altid være energiforbrug i forbindelse med drift og transport af råstoffer. Hvis råstofferne ikke hentes fra Nørum graveområde vil de skul- Side 15 af 23
Screening le hentes et andet sted, med et tilsvarende eller højere energiforbrug til følge. Vandforbrug Der benyttes normalt ikke vand ved indvinding og forarbejdning af ler. Produkter, materialer, råstoffer Der er normalt ikke noget forbrug af produkter, materialer eller råstoffer ved lerindvinding. Der vil benyttes olie og drivmidler til maskinel. Graveområdet vil være med til at dække regionens behov for ler. Affald, genanvendelse Indvinding af ler resulterer normalt ikke i affald. Evt. brændbart affald og eller farligt affald fra maskiner (olie mv.) vil bortskaffes i henhold til Hjørring Kommunes affaldsregulativ. Der vil være tale om begrænsede mængder. Kemikalier, miljøfremmede stoffer Kumulative effekter Der benyttes normalt ikke kemikalier eller miljøfremmende stoffer ved lerindvinding. Der vil altid være en risiko for spild og udslip af f.eks. olieprodukter til maskiner. Risikoen vurderes at være lille, såfremt disse håndteres og opbevares på en godkendt og forsvarlig måde. Kumulative effekter Der er udpeget et andet råstofgraveområde, Nørre Harritslev/Lønstrupvej, lige nord for Lønstrupvej ca. 750 m fra Nørum graveområde. Hvis der indvindes i de to graveområder samtidig kan det ikke udelukkes, at der vil være kumulative gener for beboerne mellem de to graveområder, og på dele af transportruterne i området, der måtte være sammenfaldende. Indbyrdes effekter mellem miljøparametre Der er ikke kendskab til andre virksomheder, som vil bidrage til kumulative effekter. Der er ca. 800 m til industriområde i Sønderlev /11/. De arbejdspladser, som vil forblive eller opstå i området i forbindelse med lerindvindingen, vil bidrage positivt til lokalsamfundet, sammen med eksisterende og kommende virksomheder. Påvirkningen ved indvinding af rødbrændende ler er relativt lille. Der vil ikke være væsentlige indbyrdes effekter mellem miljøparametrene. Side 16 af 23
Kort På de følgende kort er udvalgte miljøparametre fra screeningen illustreret. Kortene er inddelt i de overordnede emner Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, Jordbund og vand, Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt Befolkning, menneskers sundhed og Luft, klima og ressourceforbrug. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Figur 2: Udvalgte temaer vedrørende natur-relaterede miljøparametre. Side 17 af 23
Jordbund og vand Figur 3: Udvalgte temaer vedrørende jordbund og grundvand. Side 18 af 23
Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Figur 4: Udvalgte temaer vedrørende landskabelige og kulturhistoriske værdier. Side 19 af 23
Befolkning, menneskers sundhed, Luft, klima og ressourceforbrug, samt Kumulative effekter Figur 5: Udvalgte temaer vedrørende påvirkningen af befolkningen og klimaet. Side 20 af 23
Konklusion Resultatet af miljøscreeningen er opstillet skematisk nedenfor. Hvorvidt der samlet set, inden for de overordnede temaer under det brede miljøbegreb, er risiko for væsentlig påvirkning af én eller flere miljøparametre, er angivet med farver som læses således: Rød Gul Grøn, som udløser miljøvurdering, som ikke udløser miljøvurdering, derfor ikke miljøvurdering Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet som følge af udlægning af Nørum graveområde. Dette er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang /12/. Side 21 af 23
Referencer Alle websteder er besøgt i september-oktober 2014. /1/ Hjørring Kommune. 2013. Hjørring Kommuneplan 2013. http://www.kommuneplan.hjoerring.dk/ /2/ Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. Uden dato. GIS til Natura 2000 områder. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-natura2000 /3/ Miljøministeriet, regioner og kommuner. Uden dato. Danmarks Miljøportal, arealinformation. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ /4/ Nordjyllands Amt, Natur- og Miljøkontoret, 2000: Råstofkortlægning i Nordjyllands Amt; Bindslev, Astrup, Nørum, Ingstrup, Nørum, Badskær, Gandrup, Bælum, Visborg; Teglværksler; Rapport nr. 1. /5/ Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 635. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. /6/ Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. 2014. MiljøGIS: Vandplaner 2010-2015. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 /7/ Miljøministeriet. 2013. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144075 /8/ Region Nordjylland. 2012. Råstofplan 2012. http://raastofplan.rn.dk/dkplan/dkplan.aspx?planid=3 /9/ Dansk ornitologisk forening. Uden dato. DOFbasen. http://www.dofbasen.dk/ /10/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Geodatastyrelsen. Uden dato. MiljøGIS: Geologi. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-geol%20theme- Geol_Overordnede_omrader%20theme-kms-wmsdtkskaerm&mode=browse&zoomdir=0&selectorgroups=&zoomsize=2& queryfile=&querylayer=&profile=miljoegis-geologiskeinteresser&page=content&searchlayers=&shapeindex=&searchtext=&q ueryna- Side 22 af 23
me=&xmlfile=&wrkspcid=&datasource=&scalebarname=standar d&mapext=444447.446602%206272755.494598%20645125.36 2949%206417895.242215 /11/ Geodatastyrelsen, PlansystemDK http://kort.plansystem.dk/ /12/ Miljøministeriet. 2013. Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK 657 af 27/05/2013). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145835 /13/ Miljøministeriet. 2014. Digitale naturkort til et grønt Danmarkskort. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: NIRAS A/S. Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg. Sandie Lykke Pedersen, biolog. Niels Peder Mortensen, specialkonsulent, geolog. Region Nordjylland. Rikke Ellemann-Biltoft, Ph.d. geolog. Region Nordjylland. Side 23 af 23