UDSKRIFT af dombogen for borgerlige sager for RETTEN I ÅRHUS 10. afdeling
D O M : afsagt den 3. februar 1992 af Retten i Århus, 10. afdeling, i sag BS 9029250-10 Kysing Næs Fællesvandværk mod S Sagsøgte, S, ejer en ubebygget sommerhusgrund i Kysing og er medlem af det sagsøgende selskab, Kysing Næs Fællesvandværk, A.m.b.a. Sagsøgte har indbetalt anlægsbi-drag, og der er ført vand frem til hans grund og installeret aftapningshane og vandmåler. Der er opstået uenighed mellem sagsøgte og sagsøgeren, idet sagsøgte ikke mener sig forpligtet til at betale driftsbidrag af nogen art, sålænge han intet vandforbrug har på grunden. Han har fremsat sine indsigelser siden 1987, men har indbetalt de opkrævede driftsbidrag indtil foråret 1990, hvor han kun indbetalte den i takstbladet anførte "faste afgift pr. år" på 175 kr + moms = 201,30 kr. Sagsøgeren havde opkrævet den i takstbladet anførte "minimumsafgift inklusiv fast afgift for sommerhuse" på 340 kr + moms = 414,80 kr. Sagsøgeren har herefter den 2 0. december 1990 anlagt denne sag, hvorunder man har påstået sagsøgte dømt til at betale restbeløbet på 201,25 kr med sædvanlig procesrente heraf fra sagsanlæg.
Sagsøgte har påstået frifindelse og har til selvstændig dom fremsat modkrav på i alt 1.582,10 kr, idet han har krævet de i årene 1987-89 betalte driftsbidrag på i alt 1.368,60 kr + afgifterne i 1990 på 213,50 kr tilbagebetalt. Sagsøgeren har påstået frifindelse for modkravet. På en ekstraordinær generalforsamling den 26. november 1989 i det sagsøgende selskab vedtoges det at gå over til betaling efter forbrug af vand og i den anledning opsætte vandmålere, hvilket skete i løbet af vinteren 1990. Sagsøgeren reviderede det eksisterende regulativ for vandforsyning og udfærdigede revideret takstblad for året 1990/91. Regulativet blev godkendt af Odder Kommune 19. februar 1990 og takstbladet 17. maj 1990. Regulativet indeholder bl.a. følgende bestemmelse: "1.1. Dette regulativ er udfærdiget i medfør af 55 i lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven) af Odder Kommunalbestyrelse efter forhandling med Kysing Næs Fællesvandværk A.m.b.a. 1.2. Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag har hjemmel i vandforsyningsloven 53, stk. 1. Anlægsbidrag omfatter bidrag til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledningsnet og bidrag til stikledning. Driftsbidrag kan omfatte fast afgift og afgift pr. m leveret vand. Bidragene fremgår af vanddforsyningens takstblad. 15. Driftsbidrag 15.1. For alt vandforbrug fra vandforsyningens ledningsnet, bortset fra vand til brandslukningsformål betales driftsbidrag, der omfatter en afgift på m vand og eventuelt tillige en fast årlig afgift. 15.2. For vand leveret til midlertidig brug, f.eks. byg - gebrug, betales driftsbidrag efter stk. 1. Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast afgift, og at afgiften pr. m3 aftaget vand betales efter et forbrug, der anslås af vandforsyningen. 15.3 For sprinkleranlæg og overrislingsanlæg til
brandslukningsformål, brandhaner på privat grund og lignende, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter en fast årlig afgift. 16. TAKSTER Takster for anlægsbidrag og driftsbidrag m.v. fastsættes af vandforsyningen med kommunalbesty - relsens godkendelse. Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres fra vandforsyningen". I takstbladet for året 1990/91 er anført følgende om driftsbidrag: Driftsbidrag Fast afgift yr. år kr 175.00 Afgift pr. m - 3.30 Minimumsafgift incl. fast afgift: Sommerhuse - 340.00 Helårshuse - 505.00 Gebyr ved for sent betalte afgifter - 75,00 Luknings- og genåbningsgebyr - 250.00 + ekstra arbejde efter regning, dog max - 1000.00 Alle priser er eksl. moms." I vedtægterne for det sagsøgende selskab er bl.a. anført, at dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal indeholde et punkt om vedtagelse af budget og fastlæggelse af det kommende års driftsafgift. Der er fremlagt referat fra den ordinære generalforsamling 23. august 1990, hvoraf bl.a fremgår, at det nye takstblad blev gennemgået af kassereren. Der er i referatet anført følgende herom: "Det nye takstblad for 1990/91, som i overensstemmelse med gældende bestemmelser er godkendt af Odder Kommune, indeholder en fast afgift pr. år på kr. 175,-for alle brugere samt en afgift pr. kubikmtr. på kr. 3,30. Der anføres en minimumsafgift incl. fast afgift på kr. 340,- for sommerhuse og på kr. 505,- for helårshuse, idet der er regnet med et minimumsforbrug på 50 kubikmeter for sommerhuse 100 kubikmeter for helårshuse." Der blev stillet et spørgsmål om, hvordan man havde fastsat et minimumsforsøg på 50 m 3 for sommerhuse, og svaret var sålydende: "Minimumsforbruget var fastsat ud fra en gennem-
snitsbetragtning og betalingen heraf måtte anses at være rimeligt kontingent for deltagelse i fællesskabet. Det reelle forbrug ville kun undtagelsesvis ligge lavere end det fastsatte minimumsforbrug". Om vedtagelse af budget og fastlæggelse af det kommende års driftsudgifter var anført følgende: "Vedtagelse af budget og fastlæggelse af det kommende års driftsudgifter. F fremlagde forslag til budget for året 1990/91 samt fastlæggelse af det kommende års driftsudgifter, idet han samtidig redegjorde for baggrunden herfor, herunder, at vandværkets afregningspris til A. K. V. på kr. 1,70 pr. kubikmeter ligger fast, og at vi formentlig vil komme til at købe 40.000 kubikmeter, men at vi som følge af svind kun kan regne med, at sælge omkring 34.000 kubikmeter. Der var regnet med vedligeholdelsesudgifter på kr. 30.000, idet der i slutningen af april 1990 var brugt 23.500 kr. til dette formål i daværende regnskabsår. Herefter blev det omhandlede budget og det forelagte forslag til driftsudgifter godkendt af forsamlingen." Sagsøgte har fremlagt kopi af sin korrespondance med sagsøgeren siden 1987. Det fremgår h e r af b l. a., at sagsøger 1. november 1987 bad sagsøgte indbetale anlægsbidrag på 3200 kr og driftsbidrag på 400 kr med tillæg af renter. I sit svar af 4. september anførte sagsøgte følgende om driftsbidraget: Driftsbidraget er 400 kr. Der oplyses ikke hvilken periode det vedrører. Hidtil er det betalt via grundejerforeningen. Hvis dette er ændret, skulle det medføre en mindre betaling til grundejerforeningen, men det har jeg ikke bemærket. De omtaler regulativ for vandforsyningen, som jeg ikke kender. Efter punkt 17,2 vil vandet til ejendommen blive lukket. Det ser jeg gerne, da jeg ikke har brug for vand, og det vil da fritage mig for driftsbidrag. Forbrug kan betales efter maalere, men jeg vil hellere ha-ve lukket for vandforsyningen". Sagsøgeren skrev i sit svar af 6. september bl.a.: "Driftsbidraget kr. 400 gælder fra. oprettelsen i efteråret 1986 til 1. juni 1988. Bidraget for året 88/89 forventes at blive kr. 300,00 incl_ moms.
Lukning af vand vil ikke medføre fritagelse for betaling, men kun medføre ekstra omkostninger for brugeren. Bidraget opkræves hos alle sommerhusejere også hos dem der ikke har hus på grunden. Beløbet er godkendt af Odder Kommune". Den 2. april 1988 skrev sagsøgte således til sagsøger: "Vedrørende driftsbidraget nr. 367 til tom grund C X. Da jeg ikke har forbrug af vand paa min grund, ønsker jeg at blive fritaget for det aarlige driftsbidrag, som betales for vandforsyningen. Jeg ønsker, at det skal være med tilbagevirkende 4 kraft for den tid, jeg har betalt driftsbeløbet direkte til vandværket." Sagsøgerens svar af 22. september var sålydende: "Som svar på Deres brev af 2. ds. skal vi herved meddele, at vi kan godkende Deres udmeldelse under følgende forudsætninger: Alle Deres indbetalte anlægs- og stikledningsbidrag er tabt for Dem. Det samme er gældende for andelskapitalen. De driftsbidrag, som De som alle andre brugere har betalt, kan naturligvis ikke tilbagebetales. Driftsbidraget er fastsat som et årligt ensartet bidrag for alle brugere, således at det ud fra en gennemsnitsbetragtning dækker det totale forbrug. Når De eller eventuel en ny ejer ønsker at indtræde i vandværket igen, skal der betales anlægs- og stikledningsbidrag efter de på dette tidspunkt gældende takster. For tiden ca. kr. 15.000, der pristalsreguleres. En forudsætning for at blive slettet som forbruger er, at De betaler de med afmonteringen forbundne omkostninger, der udgør kr. 1200 incl. moms. Vi vedlægger et indbetalingskort på beløbet. Så snart beløbet er indbetalt, vil vi drage omsorg for, at vandforbindelsen afbrydes." Da sagsøgte ikke indbetalte bidraget for 1988/89, sendte sagsøger ham 23. august en rykker, hvori bl.a. anførtes: "Vi gør samtidig opmærksom på, at såfremt driftsbidraget ikke er os i hænde inden den 5. sept., vil der blive lukket for vandet. Gebyr for lukning og åbning af vandtilførelse er minimum 2 x 250 +
moms eller kr. 610. I tilfælde af lukning v i l genåbning først kunne ske, når ethvert mellemværende med vandværket er udlignet." Sagsøgte skrev 15. juli 1989 således til sagsøger: "Jeg vedlægger en check paa kr. 402,60 til dækning af vandafgift pr 15.7.89. Jeg kan ikke anerkende afgiften, da jeg ikke har forbrug af vand paa min grund. Jeg vil ikke gaa med til Deres vilkaar for nulstilling af vandafgiften. Jeg ønsker alle betalte vandafgifter refunderet." Sagsøgte skrev 2. august 1988 således til Odder Kommune: "Vedr. Kysing Næs Vandværk. Driftsbidraget til tom grund C X. Da jeg ikke har forbrug af vand paa min grund, ønsker jeg at være fritaget for det aarlige driftsbidrag, som betales for vandforsyningen. Vandværket vil ikke tilbyde mig en ordning, der fritager mig for at betale til driften. Odder Kommune bedes meddele mig, om Kommunen har den samme opfattelse. I sit svar af 13. maj samme år anførte Odder Kommune bl.a.: "I den anledning kan forvaltningen oplyse, at Kommunen i en lignende sag fra Tunø blev pålagt at tilbagebetale opkrævet driftsbidrag for flere sommerhusgrunde, uagtet den anvendte fremgangsmåde var en d e l af indgået aftale om betaling af resterende tilslutningsbidrag. Såfremt der i Deres tilfælde er betalt fuldt tilslutningsbidrag, men ikke er etableret mulighed for brug af vand, finder forvaltningen det derfor ikke rigtigt at opkræve driftsbidrag." Under retssagen har sagsøgte påny rettet henvendelse til Odder Kommune med følgende spørgsmål: "oprindelig var der en aftapningshane ved hovedstophanen, som jeg har fjernet og sat en prop i vandledningen. Vil Kommunen også under disse forhold mene, at jeg skal fritages for driftsbidrag? Hvis forholdene ikke fritager for driften, hvad kan der gøres, for at man kan udelukke vandfor-brug? Der er vandmålere i en brønd ved hovedstophanen. Maaleren viser ikke forbrug. 6
I takstbladet omtales kun minimumsafgift for sommerhuse og helaarshuse. Det maa betyde, at tomme ubenyttede grunde ikke skal betale minimumsafgift. Hvis Kommunen har en anden opfattelse af, hvad jeg her har givet udtryk for, vil jeg bede Kommunen om en forklaring." Odder Kommunens svar af 27. september var sålydende: "Deres brev af 17. maj 1991 giver ikke anledning til ændring af forvaltningens opfattelse, som den er formuleret i brevet af 13.05.88. For god ordens skyld skal det samtidig bekræftes, at de nugældende vedtægter, 3. udgave af januar 1990, er godkendt af Odder Kommune jvf. meddelelse. herom af 19.02.90 til Kysing Næs Fællesvandværk A.m.b.a. Tilsvarende kan bekræftes, at det nugæld-ende takstblad for 1990/91 dateret den 01.05. 90 er godkendt af Odder Kommune jvf. meddelelse herom af 17.05.90. Det kan samtidig bekræftes, at grunden er noteret som en ubebygget sommerhusgrund i ejendomsarkivet. Det fremgår ikke af vandværkets regulativ eller takstblad, at vandværket har til hensigt eller har ret til at opkræve driftsbidrag for ubebyggede grunde, hvor der ikke er et vandforbrug. De har oplyst, at der er monteret vandmålere, og at der har været monteret en aftapningshane på grunden, som nu er afmonteret, således at der ikke kan tappes vand fra anlægget. Mange vandværker anvender den praksis, at der monteres en aftapningshane på grunden i forbindelse med etablering af stikledningen, bl.a. for derved let at kunne finde stikledningen, men også af hensyn til aftapning af vand under byggearbejdet. Forvaltningen betragter ikke dette forhold, at der er monteret en aftapningshane på en ubebygget grund, som en vandinstallation, der berettiger vandværket til at opkræve driftsbidrag uanset, at der i takstbladet er angivet en fast afgift pr. år eller en minimumsafgift uanset vandforbruget. Det er forvaltningens opfattelse, at der først kan opkræves driftsbidrag, når der ved aflæsning af vandmåleren konstateres et vandforbrug jvf. vandværkets regulativ pkt. 15.1 op 15.2." Der er afgivet forklaring af sagsøgte og af bestyrelsesmedlem B. Sagsøgte har forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har -
haft vandforbrug på grunden. Han har fjernet aftapningshanen og har sat en prop i vandledningen. Efter opsætningen af vandmåleren har det kunne kontrolleres, at der intet vandforbrug har været, da den står på 0. Han vil være med til at betale et mindre beløb som fast afgift til den almindelige vedligeholdelse. Af generalforsamlingsreferatet fremgår, at der i regnskabsåret 1989/90 var brugt godt 23.000 kr til vedligeholdelsesarbejder. Han har udregnet, at det svarer til ca. 62 kr pr. grund, og det beløb er han villig til at betale. B har forklaret, at pålæggelsen af en vandafledningsafgift bevirkede, at man i det sagsøgende selskab ønskede at få installeret vandmålere, så andelshaverne fremtidigt skulle betale efter forbrug og ikke som hidtil med et bestemt beløb på 1.500 kr årligt. Driftsudgifterne er pålagt som en fast afgift, og indtægten herved går bl.a. til vedligeholdelse, til elektricitet til pumperne og til porto. Selve administrationen foregår på frivillig basis. Foruden de ca. 308 grunde i sommerhusområdet ved Kyssing er der tilsluttet ca. 50 helårshuse og K med havnen. Enkelte ejere af ubebyggede grunde har fået afbrudt forbindelsen til vandværket, og han mener de betalte ca. 900 kr herfor. Sagsøger har efterfølgende om betaling af fast afgift for de ubebyggede grunde oplyst, at der er 15 ubebyggede grunde i sommerhusområdet. På 5 af disse er vandforsyningen afbrudt i jorden ved fødeledningen, og ejerne betaler intet til sagsøgeren. En grund er ikke tilsluttet, og ejeren betaler intet. 9 grunde er monteret med målerbrønd og stophane, og ejerne heraf betaler den faste minimumsafgift for sommerhuse på 340 kr. Efter rettens opfordring afholdt parterne efter domsforhandlingen et forligsmøde på grunden. Herunder foreslog sagsøgeren, at sagsøgte fremover skulle være fritaget for betaling af afgift, hvis han ville betale for sagsøgtes afmontering af vandmåler og afpropning, hvilket ville koste 4-500 kr inkl. moms. Da sagsøgte fastholdt sit
tilbagebetalingskrav, kunne forlig ikke opnås. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at sagsøgte må betale den afkrævede minimumsafgift, sålænge grunden er tilsluttet vandværket. Det er nødvendigt med en fast udgift til dækning af selve driften af værket, som skal foregå, uanset om den enkelte forbruger aftager vand. En minimumsgrænse er nødvendig, da det er meget uregelmæssigt, hvad der i et sommerhusområde bruges af vand, og det er nødvendigt at sikre midler til den daglige drift. Det er generalforsamlingen, der har kompentencen i det sagsøgende selskab, og beslutningen om de faste driftsudgifter er truffet i overensstemmelse med vedtægterne, ligesom taksterne er godkendt af kommunalbestyrelsen. Sålænge sagsøgte har tilslutning til en vandledning og aftapningshane, må han betale den fastsatte minimumstakst uanset forbrug. Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at det af regulativets punkt 15.1 klart fremgår, at det er for vandforbrug, der skal betales driftsbidrag omfattende en afgift pr. m 3 og eventuel en fast afgift. Han har intet forbrug haft i de forløbne år og kan derfor ikke være forpligtet til at betale noget. Der er ikke i selskabets vedtægter el-ler regulativet hjemmel til at pålægge ubebyggede sommerhusgrunde uden vandforbrug nogen afgift. Det fremgår også af referatet fra generalforsamlingen om det nye regulativ, at den faste afgift på 175 kr er for "brugere", og at minimumsafgiften er for "sommerhuse" og "helårshuse", hvorimod ubebyggede grunde ikke er omtalt. Som anført af Odder Kommune må der først kunne opkræves et driftsbidrag, når det ved aflæsning af en vandmåler er konstateret et vandforbrug. Sagsøgte har fra 1987 fremsat ønske om at få lukket for vandet, men måtte opgive det på grund af de da givne, forkerte oplysninger om, at der ved genåbning skulle betales anlægsudgifter endnu engang med ca. 30.000 kr. Sagsøger har hen ad vejen givet forskellige oplysninger om prisen for lukning. De har varieret fra ovennævnte beløb over 1.300 kr. og 900 kr. til 500 kr, men burde ifølge takstbla- det alene koste 250 kr. Der gives af sagsøgeren forkerte oplysninger, og grundejerne får ikke samme behandling.
Retten skal udtale: Ifølge punkt 1.2 i sagsøgerens regulativ for vandforsyning kan driftsbidrag omfatte fast afgift og afgift pr m 3 leveret vand. I punkt 15.1 er dette konkretiseret til, at der for alt vandforbrug fra ledningsnettet skal betales driftsbidrag omfattende en afgift pr. m 3 vand og eventuelt tillige en fast årlig afgift. Retten finder at måtte give sag-søgte medhold i, at der, således som punkt 15 er formule-ret, alene er hjemmel til at opkræve driftsbidrag i form af disse afgifter ved forbrug af vand, og at det heraf må følge, at der ikke er hjemmel til at opkræve driftsbidrag, hvis der intet forbrug er, da der ikke andetsteds i regulativet er hjemmel til opkrævning af bestemte driftsbidrag. Efter sagsøgerens oplysninger om, at der ikke kræves nogen form for driftsbidrag, når en indlagt vandforsyning til en grund er afbrudt ved fødeledningen, må konkluderes, at sag-søgeren selv fortolker bestemmelsen således i tilfælde, hvor der dokumenterbart ikke kan være vandforbrug på en grund. Det må som ubestridt lægges til grund, at den i 1990 hos sagsøgte opsatte vandmåler har udvist, at der intet forbrug har været siden dens opsættelse. Da retten anser dette for at være tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke i regnskabsåret 1990-91 har været noget vandforbrug hos sagsøgte, kan han herefter ikke anses for pligtig til at betale det i medfør af punkt 15.1. opkrævede driftsbidrag for 1990/91. Sagsøgtes påstand om frifindelse for betaling af 201,25 kr. og om tilbagebetaling af 213,50 kr. vil derfor være at tage til følge. For så vidt angår sagsøgtes påstand om tilbagebetaling af de betalte driftsbidrag i årene 1987-89, finder retten under de foreliggende omstændigheder, hvor der i perioden har været tilslutning, så vandforbrug har kunnet finde sted, og hvor sagsøgte ikke nærmere har kunnet dokumentere, at der intet forbrug har været, ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage kravet til følge. Sagsøgeren vil derfor være at frifinde for denne del af modkravet.
Efter omstændighederne bør hver part bære sine omkostninger. T h i _ k e n d e s _ f o r r e t: Sagsøgeren, Kysing Næs Fællesvandværk, betaler inden 14 dage fra dommens dato til sagsøgte, S, 213,50 kr. med sædvanlig procesrente heraf fra 29. maj 1991, til betaling sker. Hver part bærer sine omkostninger.