El-kedler. 13. marts 2012



Relaterede dokumenter
Varmepumper og elkedler

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Fremtidens KV - Anlæg

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Sæby Varmeværk A.m.b.a.

Samspil mellem el og varme

JPH ENERGI A/S. Rådgivende ingenørfirma VI RÅDGIVER OM FREMTIDENS ENERGIANLÆG

Smart energi - Smart varme

Den 24. november 2014, Krudthuset kl

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Hvad har vi lært? del 2:

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Varmepumpe messe Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Hvad er minikraftvarme?

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

Godkendelse: Hillerød Forsyning Holding A/S køber Hillerød Kraftvarmeværk. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Fremtiden for el-og gassystemet

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Varmepumper i fjernvarmen

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Samfundsøkonomiske beregninger

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

INDLÆG OM FJERNVARME 10. SEPTEMBER V/ Carsten Nielsen Energirådgiver HOFOR

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Celleprojektet. Kort fortalt

Transkript:

El-kedler 13. marts 2012

Side 2 af 38 Først kort om Tjæreborg Industri: Tjæreborg Industri er en del af en familieejet koncern og ledes i dag af Marianne Sørensen. Virksomheden blev grundlagt af Marianne Sørensens oldefar for mere end 130 år siden i 1881. Der er omkring 175 ansatte. Virksomheden har en sund økonomi, og egenkapitalen er over 30 mill. kr. Tjæreborg Industri er en international virksomhed og har gennemført en række projekter i udlandet, bl.a. Sverige, Tyskland, Estland, Letland, Kina og Rusland. Virksomheden har i dag en stor, fast kreds af kunder og leverandører, som man har samarbejdet med i mange år.

Side 3 af 38 Tjæreborg Industri har 2 divisioner: Betondivisionen er en selvstændig division med færdigbeton og betonstøberi. Kunderne er primært mindre lokale entreprenører og private bygherrer. Energidivisionen har afdelinger for: 1. Fjernvarmeledningsnet med både rørarbejde og gravearbejde. 2. Fjernvarme- og kraftvarmecentraler med anlæg baseret på brændsler så som olie, gas, el, træpiller, træflis og anden biomasse. 3. El-installationer, avancerede styringer, PLC og SRO-anlæg. 4. Stålkonstruktioner, bl.a. til vindmølleindustrien og større kraftværker. 5. Service med døgnvagt hele året. Projekterne er ofte nøglefærdige anlæg, men der udføres også mange mindre opgaver.

Side 4 af 38 Mission: Med udgangspunkt i kundernes behov vil Tjæreborg Industri tilbyde energi- og miljørigtige løsninger til energisektoren fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. Tjæreborg Industri vil producere og levere betonrigtige produkter og løsninger til byggeri i Danmark. Tjæreborg Industri har de rigtige løsninger p.g.a. stort knowhow, levering til aftalt tid, pris og kvalitet, samt et langvarigt samarbejde med kunder og leverandører baseret på gensidig tillid.

Side 5 af 38 Vision: Tjæreborg Industri ønsker at fastholde sin position som markedsførende i Danmark indenfor levering af komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Tjæreborg Industri ønsker at være lokalområdets foretrukne betonleverandør af specialprodukter.

Side 6 af 38 Værdier: Tjæreborg Industri er baseret på solide vestjyske traditioner, hvor nøgleordene er stabilitet, tillid, troværdighed og social ansvarlighed. Tjæreborg Industri værdsætter at have gode personlige relationer i forhold til kunder, leverandører og medarbejdere. På vores hjemmeside www.tji.dk findes en mere detaljeret beskrivelse af Tjæreborg Industri. Her kan du også tilmelde dig til vort nyhedsbrev.

Side 7 af 38 Baggrunden for brug af el-kedler på danske kraftvarmeværker. Ønsket om en fortsat udbygning af vindmølleparker på havet omkring Danmark. El-patronloven, hvilket nedsætter el-afgiften for el-kedler til fjernvarmefremstilling. Nedsættelsen af el-afgiften er et vigtigt incitament til en forøget fornuftig indenlandsk anvendelse af el-produktionen, som vil give en væsentlig samfunds-økonomisk gevinst og væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emissioner af især CO 2, SO 2 og NO X.

Side 8 af 38 Hvilke erfaringer er der med markeder for el-kedler? El-spotmarkedet med lave eller negative el-priser, men indtil videre i meget begrænset omfang. Manuelle reserver. Her skal el-kedlen yde enten 0% eller 100% last og kunne regulere fra 0 til 100 % på 15 minutter. De manuelle reserver var interessante i 2007 og 2008, men er stort set udfasede. Frekvensstyrede reserver (primær regulering i Vestdanmark og FNR i Østdanmark), hvilket har været de mest interessante markeder de sidste par år. Ved frekvensstyring skal el-kedlen hjælpe med at holde frekvensen i el-nettet på 50 Hz, og reguleringen skal ske indenfor et relativ kort tidsrum og med en bestemt reguleringsprofil. Vestdanmark: Her skal el-kedlen kunne regulere fra 0 til 100 % på 30 sek. Østdanmark: Her skal el-kedlen kunne regulere fra 0 til 100 % på 150 sek.

Side 9 af 38 Hvad mon fremtiden byder på? Erfaringsmæssigt vil der komme nye markeder og de gamle markeder vil blive mindre interessante eller forsvinde helt. Nye typer markeder kunne være: Sekundære reserver? Udenlandske markeder? Eller hvem ved hvad? Erfaringerne viser 2 ting: 1. Det er vigtigt at have den rigtige type el-kedel, såfremt man ønsker at deltage i markederne for el-kedler. 2. Der er stor mulighed for en rigtig god indtjening for de værker, som kommer først på de nye markeder.

Side 10 af 38 Typer af el-kedler: Lavspændingskedler på 400 V eller 690 V Højspændingskedler på 10 kv eller 15 kv Tjæreborg Industri har etableret både lavspændingskedler og højspændingskedler og brugt 3 forskellige fabrikater: Lavspændingskedler fra Elpanneteknik i Sverige til 6 projekter Højspændingskedler fra Zander & Ingeström i Sverige til 2 projekter. Højspændingskedler fra Parat i Norge til 2 projekter.

Side 11 af 38 Komplet referenceliste for el-kedler: Nr. Kunde/sted: Beskrivelse: Effekt: År: I alt 17 stk. 89,2 MW 14. Christiansfeld Fjernvarme 1 x lavspænding 3,0 MW 2012 13. Scan Industries, Smørum Kraftvarme 1 x el-installation 10,0 MW 2011 12. Bredsten-Balle Kraftvarmeværk 1 x lavspænding 3,0 MW 2011 11. E.ON Danmark, Frederikssund 1 x højspænding 10,0 MW 2011 10. E.ON Danmark, Præstø 2 x lavspænding 4,4 MW 2011 9. Outrup Varmeværk 1 x lavspænding 1,1 MW 2011 8. Scan Industries, Hanstholm Varmeværk 1 x el-installation 10,0 MW 2011 7. Augustenborg Fjernvarme 1 x højspænding 8,0 MW 2011 6. Scan Industries, Hvide Sande Fjernvarme 1 x el-installation 10,0 MW 2010 5. Nørre Snede Varmeværk 2 x lavspænding 4,5 MW 2010 4. Aulum Fjernvarme 1 x højspænding 10,0 MW 2010 3. Sæby Varmeværk 1 x højspænding 12,0 MW 2009 2. Hindsholm Kraftvarmeværk 2 x lavspænding 3,0 MW 2008 1. Danfoss Redan 1 x lavspænding 0,2 MW 2008

Side 12 af 38 Lavspændingskedler: En lavspændingskedel tilsluttes direkte til fjernvarmevandet, og installationen er meget simpel. El-tilslutning af en 400 V el-kedel vil typisk ske via kraftvarmeværkets eksisterende transformer, mens en 690 V el-kedel skal have sin egen transformer. Lavspændingskedler kan med fordel bruges op til 6 MW (2 x 3 MW), afhængig af opgave. En lavspændingskedel har ikke noget krav til minimumslast, og den kan regulere fra 0 til 100% last indenfor 30 sek.

Side 13 af 38 Højspændingskedler: Fjernvarmetilslutningen til en højspændingskedel skal ske via en varmeveksler, idet vandkvaliteten er af stor betydning. Her overføres strømmen fra elektroder til vandet, som derved opvarmes. El-tilslutningen sker direkte til højspændingsnettet. En højspændingskedel skal køre med en grundlast for at være klar til frekvensregulering.

Side 14 af 38 Fordele og ulemper: Højspændingskedler er billigere pr. MW. Lavspændingskedler har tab i transformer. Højspændingskedler kræver kontrol af vandkvalitet. Lavspændingskedler er bedre til primær regulering.

Side 15 af 38 Beregningsprogram: Tjæreborg Industri har udviklet et program til beregning af økonomien ved at investere i en elkedel. Programmet tager udgangspunkt i de historiske elpriser med de markeder, som har været interessante. Dvs. manuelle reserver fra 1. januar 2007 og frem til medio september 2009, hvorefter det er frekvensregulering, som der regnes på. Programmet tager endvidere hensyn til prioriteringen af de andre produktionsenheder på det enkelte kraftvarmeværk, f. eks en fliskedel, solvarme, spildvarme, gaskedler, gasmotorer mv. Programmet regner ikke på, hvis man havde haft investeret i en el-kedel tilbage i 2007, men det regner på de aktuelle data for naturgas, afgifter mv. Det eneste som varieres med de historiske data er el-prisen for at anskueliggøre virkningerne af de forskellige el-markeder fra 2007 og frem. Det er de historiske data for el-priser på timebasis, der ligger til grund for beregningerne, og der tages udgangspunkt i dagligdagen hos et kraftvarmeværk, hvor man skal beslutte, hvorledes driftsstrategien skal fastlægges.

Side 16 af 38 Før etablering af el-kedel: Kontakt forsyningsselskab om etablering af el-kedel på varmeværk. Om muligt laves en belastnings kurve af transformeren, hvor gasmotorerne er koblet på. Alternativt oplyses rådighedseffekt på transformeren for vurdering af ledigheden i nettet. Max belastning på kablerne fra transformer til varmeværk.

Side 17 af 38 Eksempel på belastning af 60/10 kv transformer 6.000 kva: Tiden er oplyst i antal kvarter. Eks. 3000kW el-kedel vil ikke kunde køre 100 % last i 2414 kvarter = 603 timer på et år. Eks. 2000kW el-kedel vil ikke kunde køre 100% last i 71 kvarter = 17 timer på et år.

Side 18 af 38 Eksempel på rådighedseffekt på 60/10 transformeren 14 MW. Ud fra rådighedskurven kan det aflæses, at der vil være ca. 8 MW til rådighed alle årets timer samt 10 MW til rådighed i 5500 timer.

Side 19 af 38 Godkendelse fra el-forsyningsselskab: Når størrelsen på el-kedlen er fundet skal type og installation til nettet bestemmes: Officiel skrivelse til elselskab om etablering af el-kedel tilsluttet med begrænset netadgang. Fortæl om ønskede driftsform af el-kedlen. Spørg efter priser på tilkobling, måler og RTU box. Er der krav til måle transformer og måletavle. Et-stregs diagram af eksisterende anlæg med gasmotor samt ny tilslutning af el-kedel. Myndighedsbehandling: Myndigheds behandling i forhold til varmeforsyningsloven startes efter godkendelse fra elforsyningsselskabet.

Side 20 af 38 Eks. ved el-kedel på 5-6 MW og op efter på 10 eller 15 kv.

Side 21 af 38 Eks. ved el-kedel på 1.5-5 MW med 10-15/0.69 kv og ny transformer.

Side 22 af 38 Eks. ved el-kedel på 500-1500 KW med eksisterende 10/0.4 kv transformer.

Side 23 af 38 Eks. ved el-kedel på 2000-3000 KW med eksisterende 10/0.4 kv transformer.

Side 24 af 38 Billede eksempler på etablerede el-kedler.

Side 25 af 38

Side 26 af 38

Side 27 af 38

Side 28 af 38

Side 29 af 38

Side 30 af 38

Side 31 af 38

Side 32 af 38

Side 33 af 38

Side 34 af 38

Side 35 af 38

Side 36 af 38 Test af frekvensregulering. Time og lineær test set fra venstre.

Side 37 af 38 Primær test med 50 % last set fra venstre, og 100 % last (50.2 Hz)

Side 38 af 38 Op / ned regulering efter frekvens.