F O R L A G E T H A X C Informationsteknologi VEJEN TIL KEN MATHIASEN
Indholdsoversigt 1 Informationsteknologi, it 1.1 Informationsteknologi og it-systemer 1.2 It-systemers opbygning 1.3 Computerens opbygning 1.4 It-systemers betydning for menneskelig aktivitet 1.5 Store it-systemer 1.6 Overvågningssamfundet 1.7 Når computeren bliver mere intelligent end mennesket 1.8 Robotter i krig 1.9 Den autonome bil 2 Computerens historie 2.1 Mekaniske konstruktioner 2.2 Elektromekaniske computere 2.3 Transistorbaserede computere 2.4 Moores lov 3 Computerens opbygning 3.1 Hukommelse 3.2 CPU - computerens kommandocentral 3.3 Motherboard (bundkort) 3.4 Strømforsyning (PSU) 3.5 Grafikkort 3.6 Kommunikationsporte 3.7 System on chip 4 Netværksforbundne computere 4.1 Tre lags arkitektur 4.2 Internettet 4.3 Søgemaskiner 4.4 Domænenavn, hjemmesidens navn 4.5 Historie - Internettets oprindelse 4.6 World wide web 4.7 Netværkskommunikation 4.8 Routere og rutningen 5 Kryptering 2 5.1 Historie - Kryptering gennem tiderne 5.2 Krypteringseksempel 5.3 De-kryptering 5.4 Kryptering på internettet, offentlig nøgle 5.5 RSA kryptering
6 Udviklingsmodel 6.1 Tanker og ideer om et nyt produkt 6.2 Målgruppe 6.3 Kvalitet 6.4 Metode til App udvikling 6.5 Den naturvidenskabelige metode 6.6 Application know-how 6.7 Vores forhold til den viden vi har 6.8 Den iterative udviklingsmodel 6.9 Bruger interview 7 Innovation 7.1 Definition af innovationsbegrebet 7.2 Innovation i forsøgsfaget informationsteknologi 7.3 Innovationsbarometer 8 Rutediagram og modellering af data 8.1 Kommando-rækkefølge 8.2 Rutediagram (flowchart) 8.3 Pseudokode 9 Digital billedbehandling 9.1 Spejlreflekskameraets virkemåde 9.2 Billedsensor 9.3 Antal pixel 9.4 Zoom med objektiv eller digital zoom 9.5 Crop factor 9.6 Spejlrefleks vs. smartphone 9.7 Fotografiets historie 9.8 Digital billedteknik 9.9 Et godt billede 9.10 Billedmanipulation 10 Hjemmesidelayout 10.1 Oplevelsen af en hjemmeside er subjektiv 10.2 Gode råd til hjemmesidedesigneren 10.3 Menneskelig opfattelse af former 10.4 Seks praktiske gestaltlove 10.5 Hjemmesidedesign med gestaltlovene 3
1.9 Den autonome bil (fra side 67) En autonom bil er en selvkørende bil. Brugeren indtaster destinationsadressen i bilens navigationssystem, og bilen sørger selv for at komme frem. Under hensyn til den øvrige trafik vælger bilen den hurtigste vej og den korrekte hastighed. Du kan slappe af, mens bilen kører. Springer der pludselig en hjort ud på vejen, laver bilen en katastrofeopbremsning. Når du kommer frem til destinationen, bliver du sat af ved hovedindgangen, hvorefter bilen selv finder en ledig parkeringsplads og parkerer sig selv. Det kan være, den lige kører en smut forbi en benzinstander for at blive fyldt op inden parkeringen. Den tanker selvfølgelig byens billigste benzin. Når du vil hjem, sender du bare en SMS til bilen, og så kommer den og henter dig. Der går nogle år inden bilen bliver autonom, men mange bilproducenter er godt i gang. Der er mange skridt på vejen, og i dag tilbydes modeller der laver katastrofeopbremsninger, der kan læse vejskiltene, der ved motorvejskø kan lave stop and go kørsel, der kan parallel-parkere. Volvo introducerede i 2013 en lastbil, der bremser automatisk, hvis en cyklist pludselig drejer ud foran bilen. Det er i dag muligt at få førerløse biler godkendt til almindelig landevejs-kørsel i Californien (foto: Mercedes Benz) 4
1.9.1 Førerløse biler (fra side 68) En førerløs bil er i princippet en almindelig bil der er udstyret med sensorer, computere, kamera, automatgear - bremser og servostyring, så den selv kan køre uden førerens hjælp. Men der skal være en opmærksom person i bilen, som kan overtage styringen, hvis teknikken svigter. Begrebet førerløs dækker altså ikke over en autonom bil. Flere bilproducenter har førerløse prototyper på det offentlige vejnet i dag, og i Californien (USA) er det muligt at få tilladelse til at køre med førerløse biler. Førerløse biler har bedre brændstoføkonomi og de er sikrere at køre i. Det vurderes at førerløse biler har 50% mindre risiko for at kollidere med den foran kørende bil end andre biler har. Summeøvelse - snak med sidemanden a) Flyvemaskiner har i mange år haft en autopilot, der styrede maskinen oppe i luften. Hvor er de største forskelle mellem en autopilotstyret flyver i luften og en computerstyret autonom, bil der kører på en landevej. b) Forestil dig en fremtid med autonome biler, og at du er så heldig at din familie har en. I hvilke konkrete situationer vil de hjælpe dig i din hverdag? Vigtig viden eller ligegyldig info Her er en video hvor Volvo præsenterer deres Self Driving Car project: youtu.be/bjwkuwz_lke Her er en præsentationsvideo fra Mercedes-Benz Intelligent Drive: youtu.be/suoc8te4bdm Radio 24syv har lavet en udsendelse om robotter, AI og selvkørende biler, og nogle af de dilemmaer, der dukker op i den forbindelse. Hør udsendelsen her: arkiv.radio24syv.dk/video/10317083/00:06:11/ak-24syv-17-09-2014-2?autoplay=true 5
7.1.2 Innovation, et eksempel (fra side 164) En 470 lumen pære i en lampe er defekt. Pernille sætter en 550 lumen pære i, så hun får lidt mere lys i rummet. Det er en god idé. Idéen er implementeret. Pernille er glad, og hun foretrækker løsningen med 550 lumen pæren - hun har præference for løsningen. Men det er ikke en ny idé. Der er mange, der har gjort det samme før hende. Det er ikke innovativt. Det er en god idé at sætte en kraftigere pære i for at få mere lys, men det er ikke innovativt, fordi det ikke er en ny idé (foto Manfred Antranias Zimmer) Summeøvelse - snak med sidemanden a) Du har lavet et zebraspil til en smartphone (stemmestyret). Dine venner er vilde med det stemmestyrede smartphonespil. Du har kopieret spilkonceptet fra et PC-baseret stemmestyret zebraspil. Det nye er altså, at det er et Android spil til en smartphone. Er det innovativt? b) Du har lavet en ny udgave af zebraspillet til en smartphone. Dine venner er vilde med spillet. I den nye udgave af spillet styres zebraen med smartphonens accelerometer, så når smartphonen rystes op og ned, hopper zebraen. Er det innovativt? 6
9.4 Zoom med objektiv eller digital zoom (fra side 186) For at forstørre motivet anvendes zoom. På et spejlreflekskamera ændres afstanden mellem linserne, og i søgeren oplever man, at motivet kommer tættere på. Det kaldes optisk zoom. I et smartphone kamera anvendes digital zoom. I princippet fungerer det ligesom, når man kigger på et billede på en hjemmeside og scroller, mens Crtl-tasten holdes nede. Digital zoom foregår, ved at computeren tager et lille udsnit af billedet og forstørrer det op. Billedinformationerne bliver ikke øget - vi kommer bare tættere på. Jo tættere man zoomer ind - jo mere grovkornet/firkantet bliver motivet. Billede af træ. I midten zoomet ind med optisk zoom og til højre med digital zoom(effekten er fremhævet for eksemplets skyld, foto Luctheo) Eksempel, crop factor udregning (fra side 187) En Google Nexus 5 smartphone har en billedsensor, der måler 4,54 x 3,42 mm. Diagonalen udregnes med Pythagoras til 5,684 mm. For at udregne crop factoren, sættes Nexus 5 diagonalen i forhold til reference diagonalen og vi får tallet: 5,684/43,3 = 7,61. Så Nexus 5 har en cropfaktor på ca. 7,6. 7
(fra kapitlet om gestaltlove fra s 213) Ligheden kan også fremhæves ved brug af farver I hjemmesidelayout benyttes loven om lighed bl.a. til at angive menuer, der kan navigeres fra. På Facebook er vennernes profilbillede i samtale-menuerne til højre, små og firkantede. Øverst i højre side er der store billeder med afrundede hjørner, der reklamerer for spil. Vennernes profilbilleder har samme størrelse og opfattes som en gruppe, der adskiller sig fra reklamebillederne. 3) Lukkethed (closure) Delelementer af et billede stykkes sammen til at skabe helheden (Dalmatiner billedet). Gestaltloven om lukkethed er virkningsfuld. Mange ser en trekant, men den er Rammer forstærker opfattelsen der ikke af samhørighed Loven om lukkethed anvendes ofte ved at sætte en ramme om knapper, så de f.eks. minder om en menu. Et spil på en hjemmeside (f.eks. Tetris på Facebook), vises ofte med egen baggrund, så det repræsenterer en helhed. 8