Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004



Relaterede dokumenter
Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Spændingsregulering Københavns Lufthavne. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Elforsk PSO-projekt nr

Luft, lys og elmotorer

Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune. Bilagssamling. Lars Salomonsen A Bachelorprojekt. Aarhus Maskinmesterskole

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

Udskiftning af 12 V 10 W stifthalogen belysning med 2,5 W A+ stift belysning

Belysningssystemer GUIDE

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr Projektrapport

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Ejendoms- og Arealudvalget

Belysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV

Lyskilder ÅF Lighting

Kviksølvlampen udfases Alternativer til kviksølvlamper

Lysseminar for energikonsulenter

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Statens Vegvesen. Trafikforvaltning. Utvikling av strømbesparende vegbelysning

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

Renovering af belysningsanlæg

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Kviksølvlampens udfasning

ENERGIRAPPORT januar 2013

Status for Program LED til belysning

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

HE 21 W/827. Produktdatablad. LUMILUX T5 HE Rørformede lysstofrør 16 mm, høj effektive, med G5 sokkel

HE 14 W/830. Produktdatablad. LUMILUX T5 HE Rørformede lysstofrør 16 mm, høj effektive, med G5 sokkel

Udskiftningsplan for gadelys

Industriens tomgangs-elforbrug er stigende - nyt værktøj vil vise, hvordan virksomhederne selv afdækker og reducerer dette uproduktive elforbrug

PRODUKTDATABLAD HE 21 W/827

Elmotorer og transmissioner

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

L 15 W/827. Produktdatablad. LUMILUX T8 Rørformet lysstofrør 26 mm, med G13 sokkel

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

PRODUKTDATABLAD HE 14 W/827

Materiale til ejendomsfunktionærer. Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR GRUPPE

Højtydende professionel T8- løsning med LED-rør


Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune

DULUX S/E 11 W/827. Produktdatablad. OSRAM DULUX S/E Kort CFLni, 1 rør, med 4 stifter til drift med elektronisk forkobling. Applikationsområder

Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER

HE 35 W/865. Produktdatablad. LUMILUX T5 HE Rørformede lysstofrør 16 mm, høj effektivitet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 15. januar 2010 (19.01) (OR. en) 5435/10 ENER 13 ENV 19

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

DULUX T/E CONSTANT 26 W/830

Reducer dine omkostninger med LED. Den første LED PL-C lyskilde til eftermontering. Designet til at øge effektiviteten og reducere dine omkostninger.

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger

T8 EM Innovation til din belysning

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver

HE 35 W/827. Produktdatablad. LUMILUX T5 HE Rørformede lysstofrør 16 mm, høj effektive, med G5 sokkel

HE 28 W/830. Produktdatablad. LUMILUX T5 HE Rørformede lysstofrør 16 mm, høj effektive, med G5 sokkel

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr Version 1.11

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

HANDLINGSPLAN A PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

Energigennemgang af Onur Frugt

Klasselokale dage á 10 timer. Input data Drifttid / timer Pris / Kr./kWh Drifttid / timer Pris / Kr./kWh

PRODUKTDATABLAD L 15 W/830

PRODUKTDATABLAD HE 28 W/830

DULUX D/E 26 W/827. Produktdatablad. OSRAM DULUX D/E CFLni, 2 rør, med 4-stifter til drift med elektronisk forkobling. Applikationsområder

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Energigennemgang af Matas, Amagercentret

Regler for ombygning af belysningsarmaturer

PRODUKTDATABLAD L 15 W/827

DULUX D/E 18 W/840. Produktdatablad. OSRAM DULUX D/E CFLni, 2 rør, med 4-stifter til drift med elektronisk forkobling. Applikationsområder

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

DULUX T/E PLUS 42 W/840

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune

Indhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Bilag A (10) SEE / Årsrapport 2011 / Indhold

Elforbrug og energirigtige skoler

L 36 W/827. Produktdatablad. LUMILUX T8 Rørformet lysstofrør 26 mm, med G13 sokkel

HO 54 W/840. Produktdatablad. LUMILUX T5 HO Rørformede lysstofrør 16 mm, højt udbytte

Energigennemgang af Harders Boghandel

Energimærkning af Cirkulationspumper i EU. Niels Bidstrup, Chefingeniør Grundfos Management A/S 6. marts 2007

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Solspejlet

INDENDØRS OG UDENDØRS BE- LYSNING

HO 49 W/827. Produktdatablad. LUMILUX T5 HO Rørformede lysstofrør 16 mm, højt lysudbytte, med G5 sokkel

DULUX L 18 W/840 2G11

PRODUKTDATABLAD L 18 W/827

Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

L 36 W/830. Produktdatablad. LUMILUX T8 Rørformet lysstofrør 26 mm, med G13 sokkel

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

L 18 W/840. Produktdatablad. LUMILUX T8 Rørformet lysstofrør 26 mm, med G13 sokkel

Transkript:

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 April 2012

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Forfattere: Claus M. Hvenegaard, Teknologisk Institut Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S April 2012

Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 1 Indledning... 3 2 Måleopstilling... 3 3 Data for lyskilderne... 6 4 Målinger på forskellige lyskilder... 7 4.1 Målinger på 9 x 75 W glødelamper... 7 4.2 Målinger på 6 x 36 W lysstofrør med konventionelle forkoblinger... 8 4.3 Målinger på 6 x 36 W lysstofrør med HF forkoblinger... 9 4.4 Måling på 11 W kompaktlysstofrør med jernkerne transformer... 10 4.5 Måling på 3 x 24 W kompaktlysstofrør med konventionelle forkoblinger... 11 4.6 Måling på 55 W kompaktlysstofrør med HF forkobling... 13 4.7 Måling på 80 W kviksølvdamplampe med konventionel forkobling... 14 4.8 Måling på 250 W natriumdamplampe med konventionel forkobling... 15 4.9 Måling på 150 W metalhalogenlampe med konventionel forkobling... 16 4.10 Måling på 18 W LED lampe... 17 5 Lyskilders spændingsafhængighed... 18 Bilag 1. Kort beskrivelse af Elforsk-projekt nr. 343-004: Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentiale. 19 1

Sammenfatning Som led i Elforsk-projektet "Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer" er der hos Teknologisk Institut gennemført målinger på en række lyskilder af deres optagne effekt og belysningsstyrken på gulvniveau. På baggrund af målingerne er der udarbejdet nedenstående tabel over lyskildernes effektreduktion ved en reduktion i spændingen. Lyskilder og forkoblinger af andre fabrikater og andre typer end dem, der er målt på, kan formentlig have lidt andre værdier. Lyskilder Effektreduktion i % pr. % lavere spænding Glødelamper 1,5 Lysstofrør med konventionel forkobling 2,0 Lysstofrør med elektronisk forkobling 0,0 Kompaktlysstofrør med konventionel forkobling 1,8 Kompaktlysstofrør med elektronisk forkobling 0,0 Kviksølvdamplamper med konventionel 2,0 forkobling Kviksølvdamplamper med elektronisk 0,0 forkobling Højtryksnatriumdamplamper med konventionel 2,0 forkobling Højtryksnatriumdamplamper med elektronisk 0,0 forkobling Metalhalogenlamper med konventionel 2,0 forkobling Metalhalogenlamper med elektronisk forkobling 0,0 LED lyskilder 0,0 Claus M. Hvenegaard Teknologisk Institut 2

1 Indledning Elforsk gav i 2011 tilskud til projektet " Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer" (PSO 343-004), der bl. a. har til formål at udvikle et værktøj til vurdering af elbesparelsen ved at sænke spændingen i erhvervsvirksomheder. Projektet udføres af Dansk Energi Analyse A/S, Teknologisk Institut, elselskaberne Lokalenergi og NRGi samt Københavns Lufthavne. Til brug for udviklingen af værktøjet er der gennemført målinger på Teknologisk Institut af en række lyskilder ved forsynings-/fasespændinger i intervallet 191-254 V. 2 Måleopstilling Lyskilderne (figur 2.1 og figur 2.2) forsynes vha. en variotransformator (figur 2.3). Spændingsniveauet kan variere fra 0 260 V. Den tilførte effekt til lyskilderne måles vha. et Sparometer udviklet af Elsparefonden (figur 2.4). Sparometret er indsat efter variotransformeren, lige før lysarmaturerne. Belysningsstyrken er målt med et luxmeter (figur 2.5). Efter en spændingsændring er der ventet med at måle belysningsstyrke og effekt til, at det kunne konstateres, at belysningsstyrken ikke længere ændrede sig. Figur 2.1. Måleopstilling med glødelamper og lysstofrør (med konventionelle og elektroniske forkoblinger) 3

Figur 2.2. Kviksølvdamplampe, højtryksnatriumdamplamper og metalhalogenlampe. Figur 2.3. Variotransformer til variation af spændingen i området 0 til 260 V. 4

Figur 2.4. Sparometer til måling af effektoptag Figur 2.5. Luxmeter til måling af belysningsstyrke 5

3 Data for lyskilderne I tabel 3.1 ses data for alle de målte lyskilder samt deres forkoblingsenheder. Type Fabrikat Type-betegnelse Effekt Spænding Forkoblingsudstyr [W] [V] Glødelampe Osram - 75 230 - Lysstofrør Philips Master TL-D 36 W/830 36 230 Konventionel forkobling VS LN 36.172, EEI = B2 Philips Master TL-D 36 W/830 36 230 HF forkobling Osram Quicktronic Professional QT P8, EEI = A2 Philips PL-S 11W/827 11 230 Jernkerne transformer Osram Dulux L 55 230 HF forkobling QTP DL 55 W 55 W/827 (4 pin) AL Lighting FLL 24 W/6500 K (4 pin) 24 230 Konventionel forkobling TZ2 P26D, EEI = B2 Philips HPL-N 80 230 Konventionel forkobling - BHL 50/80 L407 Philips SON-T 250 230 Konventionel forkobling BSN 250 L 427 ITS Philips Mastercolor 150 230 Konventionel forkobling CDM-TD SN 58 T15 18 230 Intet (E27 fatning) Kompaktlysstofrør Kviksølvlampe Højtryksnatriumlampe Metalhalogenlampe LED lyskilde Philips Master LEDspot Tabel 3.1. Mærkedata for målte lyskilder Som det ses i tabel 3.1, kan 4 pin kompaktlysstofrør både være forsynet med konventionelle og HF forkoblinger. 6

4 Målinger på forskellige lyskilder 4.1 Målinger på 9 x 75 W glødelamper I figur 4.1 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et belysningsanlæg bestående af 9 x 75 W glødelamper. Figur 4.2 viser de relative værdier, idet effektoptaget og belysningsstyrken ved 230 V er sat til værdien 100. Der en tydelig sammenhæng mellem effektoptaget og spændingen. Effektoptaget reduceres således med 15% når spændingen reduceres fra 230 V til 207 V. Det svarer til ca. 1,5 % for hver % spændingen reduceres. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, reduceres med ca. 3,0 % for hver % spændingen reduceres. Figur 4.1. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et belysningsanlæg bestående af 9 x 75 W glødelamper Relative værdier 75 W glødelampe 140 130 120 110 100 Belysningsstyrke 90 Effektoptag 80 70 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Figur 4.2. Relative værdier af effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et belysningsanlæg bestående af 9 x 75 W glødelamper 7

4.2 Målinger på 6 x 36 W lysstofrør med konventionelle forkoblinger I figur 4.3 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et belysningsanlæg bestående af 6 x 36 W lysstofrør med konventionelle forkoblinger (energimærke B2). Figur 4.4 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Der er en tydelig sammenhæng mellem effektoptaget og spændingen. Effektoptaget reduceres således med 21% når spændingen reduceres fra 230 V til 207 V. Det svarer til ca. 2,1 % for hver % spændingen reduceres. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, reduceres med ca. 1,7 % for hver % spændingen reduceres. Figur 4.3. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et belysningsanlæg bestående af 6 x 36 W lysstofrør med konventionelle spoler Relative værdier 36 W lysstofrør med induktiv spole 140 130 120 110 100 Belysningsstyrke 90 Effektoptag 80 70 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Figur 4.4. Relative værdier af effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et belysningsanlæg bestående af 6 x 36 W lysstofrør med konventionelle spoler 8

4.3 Målinger på 6 x 36 W lysstofrør med HF forkoblinger I figur 4.5 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et belysningsanlæg bestående af 6 x 36 W lysstofrør med højfrekvens forkoblinger. Figur 4.6 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Effektoptaget er uafhængigt af spændingen. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, er ligeledes uafhængig af spændingen. Figur 4.5. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et belysningsanlæg bestående af 6 x 36 W lysstofrør med HF forkoblinger Relative værdier 36 W lysstofrør med HF spole 140 130 120 110 100 Belysningsstyrke 90 Effektoptag 80 70 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Figur 4.6. Relative værdier af effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et belysningsanlæg bestående af 6 x 36 W lysstofrør med HF forkoblinger 9

4.4 Måling på 11 W kompaktlysstofrør med jernkerne transformer I figur 4.7 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et armatur med et 11 W kompaktlysstofrør med jernkerne transformer. Figur 4.8 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Der er en tydelig sammenhæng mellem effektoptaget og spændingen. Effektoptaget reduceres således med 18% når spændingen reduceres fra 230 V til 207 V. Det svarer til ca. 1,8 % for hver % spændingen reduceres. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, reduceres med ca. 1 % for hver % spændingen reduceres. Figur 4.7. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et 11W kompaktlysstofrør Relative værdier 140 130 120 110 100 90 80 70 11 W kompaktlysstofrør med jernkernetrf. 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Belysningsstyrke Effektoptag Figur 4.8. Relative værdier for effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et 11W kompaktlysstofrør 10

4.5 Måling på 3 x 24 W kompaktlysstofrør med konventionelle forkoblinger I figur 4.9 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et armatur med 3 x 24 W kompaktlysstofrør med konventionelle forkoblinger. Figur 4.10 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Der er en tydelig sammenhæng mellem effektoptaget og spændingen. Effektoptaget reduceres således med 18% når spændingen reduceres fra 230 V til 207 V. Det svarer til 1,8 % for hver % spændingen reduceres. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, reduceres med ca. 1,1 % for hver % spændingen reduceres. Figur 4.9. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med 3 x 24W kompaktlysstofrør Relative værdier 24 W kompaktlysstofrør (4 pin) 140 130 120 110 100 Belysningsstyrke 90 Effektoptag 80 70 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Figur 4.10. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med 3 x 24W kompaktlysstofrør 11

Figur 4.11. Konventionelle forkoblinger til armatur med 3 x 24 W kompaktlysstofrør (4 pin). 12

4.6 Måling på 55 W kompaktlysstofrør med HF forkobling I figur 4.12 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et armatur med et 55 W kompaktlysstofrør med elektronisk forkobling. Figur 4.13 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Effektoptaget er uafhængigt af spændingen. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, er ligeledes uafhængig af spændingen. Figur 4.12. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et 55W kompaktlysstofrør og HF forkobling Relative værdier 140 130 120 110 100 90 80 70 55 W kompaktlysstofrør (4 pin) med HF forkobling 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Belysningsstyrke Effektoptag Figur 4.13. Relative værdier for effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et 55W kompaktlysstofrør og HF forkobling 13

4.7 Måling på 80 W kviksølvdamplampe med konventionel forkobling I figur 4.14 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et armatur med et stk. 80 W kviksølvdamplampe med konventionel forkobling. Figur 4.15 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Der er en tydelig sammenhæng mellem effektoptaget og spændingen. Effektoptaget reduceres således med 20% når spændingen reduceres fra 230 V til 207 V. Det svarer til 2,0 % for hver % spændingen reduceres. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, reduceres med ca. 2,2 % for hver % spændingen reduceres. Figur 4.14. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et stk. 80 W kviksølvdamplampe med konventionel spole Relative værdier 80 W kviksølvlampe 140 130 120 110 100 Belysningsstyrke 90 Effektoptag 80 70 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Figur 4.15. Relative værdier for effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et stk. 80 W kviksølvdamplampe med konventionel spole 14

4.8 Måling på 250 W natriumdamplampe med konventionel forkobling I figur 4.16 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et armatur med et stk. 250 W natriumdamplampe med konventionel forkobling. Figur 4.17 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Som det ses er der en tydelig sammenhæng mellem effektoptaget og spændingen. Effektoptaget reduceres således med 20% når spændingen reduceres fra 230 V til 207 V. Det svarer til 2,0 % for hver % spændingen reduceres. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, reduceres med ca. 2 % for hver % spændingen reduceres. Figur 4.16. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et stk. 250 W højtryksnatriumdamplampe med konventionel spole Relative værdier 250 W højtryks-natriumlampe 140 130 120 110 100 Belysningsstyrke 90 Effektoptag 80 70 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Figur 4.17. Relative værdier for effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et stk. 250 W højtryksnatriumdamplampe med konventionel spole 15

4.9 Måling på 150 W metalhalogenlampe med konventionel forkobling I figur 4.18 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et armatur med et stk. 150 W metalhalogenlampe med konventionel forkobling. Figur 4.19 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Der er en tydelig sammenhæng mellem effektoptaget og spændingen. Effektoptaget reduceres således med 19% når spændingen reduceres fra 230 V til 207 V. For området 253-207 V er det ca. 2,0 % for hver % spændingen reduceres. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, reduceres med ca. 2 % for hver % spændingen reduceres. Figur 4.18. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et stk. 150 W metalhalogenlampe med konventionel spole Relative værdier 150 W metalhalogenlampe 140 130 120 110 100 Belysningsstyrke 90 Effektoptag 80 70 60 Spænding, Volt 50 180 190 200 210 220 230 240 250 260 Figur 4.19. Relative værdier for effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med et stk. 150 W metalhalogenlampe med konventionel spole 16

4.10 Måling på 18 W LED lampe I figur 4.20 ses, ved forskellige spændinger, effektoptag og belysningsstyrke for et armatur med et stk. 18 W LED lampe. Figur 4.21 viser de relative værdier af effektoptaget og belysningsstyrken. Effektoptaget er uafhængigt af spændingen. Belysningsstyrken, målt på gulvniveau, er ligeledes uafhængig af spændingen. Figur 4.20. Effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med en 18 W LED lampe Figur 4.21. Relative værdier for effektoptag og belysningsstyrke som funktion af spændingen for et armatur med en 18W LED lampe 17

5 Lyskilders spændingsafhængighed De udførte målinger er sammenfattet i tabel 5.1. Det må forventes, at effektreduktionen for lyskilder og armaturer af andre fabrikater og typer kan afvige noget fra tabellens værdier. Lyskilder Effektreduktion i % pr. % lavere spænding Glødelamper 1,5 Lysstofrør med konventionel forkobling 2,0 Lysstofrør med elektronisk forkobling 0,0 Kompaktlysstofrør med konventionel forkobling 1,8 Kompaktlysstofrør med elektronisk forkobling 0,0 Kviksølvdamplamper med konventionel forkobling 2,0 Højtryksnatriumdamplamper med konventionel forkobling 2,0 Metalhalogenlamper med konventionel forkobling 2,0 LED lyskilder 0,0 Tabel 5.1. Lyskilders spændingsafhængighed 18

Bilag 1. Kort beskrivelse af Elforsk-projekt nr. 343-004: Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentiale Formålet med projektet Projektets formål har været at vurdere, i hvilket omfang der kan spares elenergi ved at sænke spændingen. Det har endvidere været formålet at udvikle et værktøj til energirådgivere og virksomheder til vurdering af, om en konkret virksomhed med fordel vil kunne reducere spændingsniveauet. Desuden har erfaringerne skullet formidles, så spændingsstyring kan vælges der, hvor det er teknisk-økonomisk optimalt. Aktiviteter Ved projektets start var der en del usikkerhed om, hvad en lavere spænding betyder for elmotorers elforbrug. Der er derfor hos Teknologisk Institut gennemført laboratorie-undersøgelser af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Der er målt på fem direkte forsynede motorer samt på en motor, forsynet fra frekvensomformer og motorer med usymmetrisk spændingsforsyning. Lyskildernes spændingsafhængighed var bedre kendt, da projektet startede, men der manglede pålidelige tal for størrelsen denne afhængighed. Teknologisk Institut har derfor målt på en række forskellige lyskilde med forskellige forkoblinger ved spændinger i intervallet 190-254 V. Med de to laboratorieundersøgelser som grundlag er der udarbejdet et værktøj til vurdering af besparelsesmulighederne i konkrete installationer. Værktøjet er bl. a. afprøvet i den århusianske kontorejendom Jægergården, der anvender spændingssænkende udstyr, og i Københavns Lufthavne i Kastrup, hvor spændingen er sænket med brug af 10/0,4 kv transformernes trinkoblere. Erfaringerne med værktøjet har været, at det er nemt at bruge og at brugervejledningen (guiden) er nyttig. Projektets resultater er løbende formidlet gennem en serie rapporter, foredrag og artikler. Projektet påbegyndtes i marts 2011 og afsluttedes november 2012. Værktøjet Der er udarbejdet et regnearks-baseret værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer ved spændingsstyring i en konkret virksomhed eller et bygningsområde. For lyskilder, der påvirkes af en spændingssænkning, skal man opgøre antal lyskilder og drifts-tiden pr. type og wattage. For direkte forsynede asynkronmotorer, der er lavt belastede, skal motorernes effektoptag og driftstid opgøres. De samme to oplysninger effektoptag og driftstid skal opgøres for de elvarmelegemer, hvis elforbrug er spændingsafhængigt. Ud fra disse oplysninger beregner værktøjet elbesparelsen og økonomien ved den planlagte spændingssænkning. Vejledningen til værktøjet findes i værktøjet selv samt i rapporten " Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder". Den nyeste version af værktøjet kan hentes fra www.elforsk.dk under projekt nr. 343-004. Rapporter Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Januar 2012. Rapporten beskriver målinger, der hos Teknologisk Institut er gennemført på en række motorer. Målingerne omfatter optagen effekt og motortab samt øvrige elektriske data ved seks 19

spændingsniveauer i intervallet 330 440 V (fasespænding 191 254 V). Målingerne er udført på tre nye motorer på 1,1, 5,5 og 18,5 kw samt på to ældre på 5 og 18,5 kw, alle direkte forsynede. Der er endvidere målt på en 4 kw motor, forsynet via frekvensomformer. Målingerne er udført med symmetriske spændinger, og for 4 kw samt 5,5 kw motoren er der også målt ved usymmetrisk spænding.. Effektoptaget og belysningsstyrken er målt for en række lyskilder ved spændinger fra 190 V til 254 V. Målingerne er udført af Teknologisk Institut og har omfattet lysstofrør, kompakt-lysstofrør, kviksølvdamplamper, højtryksnatriumlamper og metalhalogenlamper, alle med dels konventionelle forkoblinger, dels elektroniske forkoblinger. Desuden er der målt på en LED lyskilde samt på en glødelampe. Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder. November 2012. Guiden beskriver i tekst og ved rutediagram, hvordan besparelsesmulighederne analyseres og kortlægges med brug af værktøjet. Herunder beskrives også vurderingen af den mulige spændingssænkning. I guidens del II er der en generel beskrivelse af spændingssænkning og hvordan besparelsen kontrolleres. Der omtales en række vigtige forhold ud over økonomien. Desuden omtales alternative besparelsesmuligheder, og der gives en række gode råd. Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus. November 2012 Der er foretaget målinger på den kommunale ejendom Jægergården i Aarhus. I lavlastperioder er effektoptaget ikke afhængigt af spændingsniveauet. I højlastperioder er der opnået en besparelse på 2%. Målingerne er foretaget efter, at en del af lysinstallationen er fornyet med rør med elektroniske forkoblinger, hvor der ikke spares noget. Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. November 2012 Rapporten beskriver elbesparelsen og økonomien i seks bygninger, hvor der er installeret spændingssænkende udstyr. Elbesparelsen er opgjort ved målinger udført af PSS Energy af bygningernes optagne eleffekt med det spændingssænkende udstyr skiftevis indkoblet og udkoblet. Spændingsregulering. Københavns Lufthavne. November 2012 Københavns Lufthavne startede i 2010 med at sænke det generelle spændingsniveau Der afprøvedes flere typer spændingssænkende udstyr, men det valgtes at sænke spændingen til ca. 220 Volt med brug af transformernes trinkobler. Pr. august 2012 er spændingen sænket for ca. 60% af lufthavnens elforbrug, og besparelsen opgøres til ca. 3% af lufthavnens samlede elforbrug. Rapporten beskriver erfaringerne og analyserer de opnåede elbesparelser i to butikker i lufthavnens shoppingcenter og i et parkeringshus. Desuden analyseres besparelsespotentialet i Hilton hoteller, hvor spændingen endnu ikke er sænket. Artikel Sænk spændingen og spar på elektriciteten. HVAC nr. 3. 2012. Projektgruppe Dansk Energi Analyse A/S Københavns Lufthavne A/S Mogens Johansson (projektleder) Hans Andersen Jesper Siegmann Kuben Management Søren Juul Hansen (fra april 2012) Jesper Hansson (til marts 2012) 20

Lokalenergi Christina Monrad Andersen (fra januar 2012) Jonas Lassen (til december 2011) Teknologisk Institut Claus Hvenegaard J. C. Sørensen Følgegruppe Leverandører Elnet Rådgivere Elforsk Finn Christensen, Wattguard Kristoffer L. Bech, ABB Jørgen Nielsen, PSS Energy Morten Nyholm, TecPartnering Torben Steen Jensen, Mariendal electrics Niels Chr. Nordentoft, Dansk Energi Stig Kortsen, DONG Energy Henning Højte Hansen, Balslev Kenneth Søegaard, Moe & Brødskov Jørn Borup Jensen, Dansk Energi 21