Belysningssystemer GUIDE
|
|
- Robert Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market 1
2 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer... 3 Energioptimale belysningssystemer... 3 GRUNDLAG FOR DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG... 4 TJEKLISTE... 5 YDERLIGERE INFORMATION Udgivet oktober
3 BELYSNINGSSYSTEMER Målet for et energivenligt belysningssystem er et lavt årligt elforbrug pr. m 2 gulvareal og en god belysningskvalitet, således at der altid er den rette belysning i alle områder af arbejdslokalerne på de rette tidspunkter. For at opnå et energivenligt belysningssystem er det nødvendigt med omhyggelig planlægning, beregning, komponentvalg og dokumentation af anlæggene. Regulering af belysningen, effektive lyskilder, effektive armaturer og differentiering af belysningen giver gode muligheder for at begrænse energiforbruget, reducere varmebelastningen fra belysning og samtidig opnå god belysningskvalitet. Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer Belysningssystemer skal passes og plejes for at fungere korrekt. Dette gælder også den tilhørende automatik der styrer og regulerer systemerne. Det ses dog ofte, at disse systemer ikke drives og vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren eller installatøren, hvilket ofte medfører ringe belysningskomfort for bygningens brugere og højere energiforbrug end nødvendigt. Typiske symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer er: For høj eller for lav belysningsstyrke Tilsmudsede armaturer og lyskilder Ingen styring og regulering af belysningen (f.eks. ure, bevægelsesmeldere eller dagslysstyring) Høj installeret effekt pr. m 2 Højt elforbrug pr. m 2 Energioptimale belysningssystemer For at opnå en energioptimal drift af et belysningssystem, er det vigtigt at det er dimensioneret korrekt. En korrekt dimensionering kræver, at der er foretaget en analyse og vurdering af det reelle behov, som anlægget skal dække (behovsanalyse). På baggrund af behovsanalysen vælges, blandt andet vha. et lysberegningsprogram, den optimale systemudformning med de mest energieffektive komponenter (armaturer, lyskilder og forkoblinger) samt det mest energioptimale styrings- og reguleringsudstyr (ur, bevægelsesmeldere eller lysfølere). 3
4 GRUNDLAG FOR DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG Belysningsanlæg skal dimensioneres, så de lever op til kravene i Bygningsreglementet: Belysningen i arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal overholde kravene i DS 700 (krav til belysningsstyrke, blændingsgrænse og farvegengivelse m.m.) Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med effektiv belysning. Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w (lysstofrør eller kompakt lysstofrør) og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w (kompakt lysstofrør, sparepærer eller LED pærer) Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med dagslysstyring. I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring dog udelades Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og fælles adgangsvej skal forsynes med bevægelsesmeldere, dog ikke hvis slukning af lyset kan give anledning til ulykker, eller hvis lyskilderne ikke er egnet dertil. Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter Unødvendigt energiforbrug til belysning skal undgås. Unødvendigt energiforbrug kan undgås ved at overholde ovennævnte krav samt ved: Reduktion af driftstider (ur, bevægelsesmeldere eller lysfølere) Anvendelse af effektive armaturer: Et godt armatur skal have en lysfordeling, hvor lysets retninger og styrke passer til synsopgaven, et blændingstal, der overholder de anbefalede grænser, samt en passende virkningsgrad (effektivitet). Desuden skal armaturet være let at rengøre og vedligeholde, og dets konstruktion og robusthed skal være afpasset efter arbejdspladsens karakter. Armaturer bør vælges i samråd med en belysningskonsulent og ud fra oplysninger i armaturfabrikanternes kataloger, lystekniske beregninger og subjektive iagttagelser Anvendelse af reflektorer i armaturer for lysstofrør Anvendelse af lyse farver i lokalerne Anvendelse af energibesparende forkoblinger Systematisk vedligeholdelse af anlæg 4
5 TJEKLISTE Spørgsmål Slukkes belysningsanlægget når lokalerne forlades, f.eks. efter rengøring, i forbindelse med pauser eller efter arbejdstid? Er anlægget opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter? Vurderes det, at belysningsstyrken overholder kravene i DS 700? Er der monteret reflektorer i armaturer med lysstofrør? Er lokalet malet i mørke farver? Anvendes der gløde- eller halogenglødelamper til almenbelysning? Anvendes der glødelamper til effektbelysning? Anvendes der energivenlige HF- forkoblinger i armaturer for lysstofrør? Er der et stort dagslysindfald gennem vinduer? Vedligeholdes anlægget regelmæssigt? Svar Løsning Se 1 Se 2 Se 3 Se 4 Se 5 Se 6 Se 7 Se 8 Se 9 Se Der er en udbredt tendens til at lade lyset brænde, også når der ikke er behov herfor. Slukkes lyset konsekvent i lokaler, hvor ingen opholder sig, og hvor der kun kommer personer i kortere tidsrum, vil energiforbruget i mange lokaler blive reduceret så meget, at det ikke er rentabelt at iværksætte yderlige foranstaltninger. 2. Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Zoneopdelingen udføres f.eks. ved, at belysningsarmaturerne nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Der monteres manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone. 3. Til enhver arbejdsopgave kræves der en vis belysningsstyrke. Belysningsstyrken er forholdet mellem den lysstrøm i lumen der rammer en flade og dennes areal i m 2. Enheden for denne størrelse er lux. I DS 700 er der foreskrevet retningslinjer for belysningsstyrker til diverse opgaver. Ifølge DS 700 skal der f.eks. på kontorer med vedvarende læsning og skrivning være en belysningsstyrke på 500 lux, mens der på kontorer med lejlighedsvis læsning og skrivning skal være en belysningsstyrke på 200 lux. 5
6 4. I mange armaturer, for lysstofrør, vil man ofte opleve, at der ikke er monteret reflektorer. Reflektorer forøger lysudbyttet fra armaturerne, hvilket i mange tilfælde kan medføre, at antallet af armaturer kan reduceres. Reflektoren må ikke give anledning til generende blænding. 5. Farvevalget i et lokale har stor betydning for belysningsniveauet. Mørke farver på væg og loft kan medføre, at en relativ stor procentdel af lyset ikke reflekteres. Herved er det nødvendigt at installere flere armaturer end nødvendigt. 6. Valget af lyskilder til almenbelysning har stor betydning for elforbruget til belysningsanlægget. Når man skal vurdere de valgte lyskilder skal man være opmærksom på følgende: Lyskildernes effekt målt i W Til hvilket formål lyskilderne anvendes, herunder lyskildernes evner til at gengive farver (Ra-indeks) Lysudbyttet den udsendte lysmængde fra armaturet pr. installeret effekt målt i lumen/w Lyskildernes levetider Som tidligere nævnt skal der ifølge Bygningsreglementet benyttes lyskilder med virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w (nyprojektering og renovering). Dette indebærer, at der skal benyttes lysstofrør eller kompakt lysstofrør til almenbelysning. I nedenstående tabel ses Center for Energibesparelsers krav til belysningsanlæggets maksimale effektoptag i forhold til arealernes størrelse (nyprojektering og renovering). Rummets anvendelse Kontorer og daginstitutioner Undervisnings- og mødelokaler Gangarealer Maksimalt effektoptag [W/m 2 ]
7 7. Valget af lyskilder til effektbelysning har stor betydning for elforbruget til belysningsanlægget. Når man skal vurdere de valgte lyskilder skal man være opmærksom på de samme forhold som ved almenbelysning (se punkt 6). Som tidligere nævnt skal der ifølge Bygningsreglementet benyttes lyskilder med virkningsgrad for effektbelysningen på over 15 lm/w. Dette indebærer, at der skal benyttes kompaktlysstofrør, sparepærer, metalhalogen lyskilder eller LED pærer til effektbelysning. 8. Alle lysstofrør og højtryksdamplamper skal bruge forkobling til at begrænse strømmen gennem lampen. Tidligere benyttedes udelukkende induktive jernkernespoler til dette. De er holdbare og modstandsdygtige overfor over-spændinger, men de har et stort energitab. Disse spoler har fortsat stor udbredelse. Til lysstofrør og kompaktlysstofrør forhandles tillige elektroniske forkoblinger, der arbejder med højfrekvente lampestrømme (HF-spoler). Disse giver en energibesparelse i forhold til de induktive spoler på 25 %. Halogenglødelamper forsynes fra specialtransformere. Konventionelle jernkernetransformere har sædvanligvis et tab på ca. 25 % af lampebelastningen. Elektroniske transformeres tab er mindre end det halve. Nedenfor ses eksempler på systembelastninger for anlæg med lysstofrør: Rørtype[W] Lysstofrør Induktiv spole [W] Elektronisk forkobling [W] Eksempel I et lokale er der installeret 20 armaturer med 4 x 18 W lysstofrør. Driftstiden for anlægget udgør timer pr. år. Effektoptaget med induktive spoler kan beregnes til ca. 2,2 kw. Effektoptaget med elektroniske forkoblinger kan beregnes til ca. 1,5 kw. Elbesparelsen ved anvendelse af elektronisk forkoblinger udgør: (2,2 kw 1,5 kw) h/år = kwh/år. 7
8 9. Dagslyset er vigtigt for vort velbefindende. Derfor foreskriver Arbejdstilsynets vejledninger og Bygningsreglementet, at arbejdsrum skal være velbelyste med dagslys. Det er også økonomisk fordelagtigt at udnyttes dagslyset. Selv om vi ikke kan styre dagslysets styrke, farve og retning, kan vi alligevel udnytte det i døgnets lyse timer. Hvor store besparelser der kan opnås ved at udnytte dagslyset afhænger af dagslysfaktoren (DF). Dagslysfaktoren, angiver i procent, hvor meget dagslys, der når ind i lokalet til en arbejdsplads. Dagslysfaktoren er vanskelig at beregne, idet der er mange parametre at tage hensyn til. Til gengæld er den let at måle. I modstående figur ses hvorledes dagslysfaktoren måles. Reguleringsmetoder Nedenfor beskrives to metoder som med fordel kan anvendes til regulering af belysningsanlæg i lokaler. On/off regulering Den simpleste regulering er en automatisk tænd/sluk funktion af belysningen ved hjælp af en lys sensor. Lys sensoren sørger for at belysningsanlægget ikke tændes, hvis dagslys niveauet er tilstrækkeligt højt. Kontinuerlig regulering Ved kontinuerlig regulering sker der en regulering af belysningen efter dagslysniveauet. Når dagslysniveauet stiger vil reguleringen søge at fastholde en ønsket belysningsstyrke i lokalet ved at dæmpe den kunstige belysning. Som det ses på figuren afhænger den mulige elbesparelse af forholdet mellem det ønskede belysningsniveau i lokalet og dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget lys der er indendørs i forhold til ude. Når dette forhold er beregnet kan man aflæse besparelsespotentialerne på figurerne. Besparelsespotentialerne er angivet i forhold til, at belysningen ellers ville være tændt i hele brugstiden (kl. 8-17) Eksempel I et lokale er der, med slukket lys, målt en middelbelysningsstyrke på 75 lux. Belysningsstyrken udendørs er Elbesparelser ved on/off regulering af belysningen El-besparelser af kwh (%) Nordvendt vindue Sydvendt vindue Belysningsstyrke i lokale / dagslysfaktor Elbesparelser ved kontinuert regulering af belysningen El-besparelser af kwh (%) Nordvendt vindue Sydvendt vindue Belysningsstyrke i lokale / dagslysfaktor
9 målt til lux. Den ønskede middelbelysningsstyrke i lokalet er 200 lux. Dagslysfaktoren kan beregnes til: 75 lux/7.000 lux = 0,01 Forholdet mellem den ønskede belysningsstyrke i lokalet og dagslysfaktoren kan beregnes til: 200 lux/0,01 = Ved kontinuerlig regulering af belysningen kan der, iflg. ovenstående figur til højre, opnås en besparelse på ca. 60 %. 10. Systematisk, energibevidst vedligehold giver både driftsmæssige og økonomiske fordele. Men vedligeholdet foregår ikke altid systematisk, og der er heller ikke altid tilstrækkelig fokus på sammenhængen mellem energiforbrug og vedligehold. Systematisk, energibevidst vedligehold handler om at optimere belysningsanlægget driftsmæssigt og dermed også energimæssigt. Det indebærer, at vedligeholdet planlægges og gennemføres med faste intervaller og ikke blot løbende efterhånden, som behovet opstår. Manglende vedligeholdelse af belysningsanlæg medfører et unødvendigt energiforbrug og for lidt lys på arbejdspladserne. Det er ikke ualmindeligt, at lyskildernes lysnedgang samt tilsmudsning reducerer lysudsendelsen på eksempelvis kontorer med 20 %. Alle belysningsanlæg forringes med tiden. Forringelsen er især stor i den første tid, efter at anlægget er taget i brug: Lyskilderne udsender mindre lys med tiden pga. naturligt slid Lyskilderne brænder ud nogle gange før tid pga. defekter, varme, slag og rystelser Støv, fedt og andet snavs sætter sig på armaturer og lyskilder samt på vægge og lofter, hvorved lyset ikke kan nå frem til det sted, hvor det skal bruges Armaturerne ændres f.eks. ved korrosion af metaldele og gulning af plastdele eller ved simpel beskadigelse. 9
10 YDERLIGERE INFORMATION Ved systematisk vedligehold kan forringelsen af belysningsanlægget mindskes. I enhver virksomhed, skole, institution m.m. bør der således udarbejdes en vedligeholdelsesplan, som indeholder instrukser om hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal gennemføres samt hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsen bliver gennemført. En vedligeholdelsesplan kan indeholde: Rengøring af lyskilder og reflektorer efter behov, dog mindst én gang pr. år Rengøring af armaturer Rengøring af vinduer og ovenlys Udskiftning af lyskilder, udskift systematisk lyskilder efter anbefalet brændetid Kontrol af belysningen, udskift snarest defekte lyskilder Terminer for maling af loft og vægge Mange gamle belysningsanlæg er overdimensioneret fra starten for at tage hensyn til manglende vedligeholdelse. Man bør i stedet for projektere ud fra løbende vedligeholdelse af belysningsanlægget. De ekstra omkostninger herved modsvares af de lavere udgifter til drift og afskrivning af belysningsanlægget samt mindre energi udgift. Lysstyring, SBi-anvisning 220, Claus Reinhold, Steen Traberg-Borup, Anette Hvidberg Velk, Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2008 Lysdioder til Belysning 2008 Status for fremtidens lyskilder, Elsparefonden, Lysteknisk Selskab (Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder) Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Se også hjemmesiden: 10
11 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af Videncentret. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Tlf
Belysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer... 3 Energioptimale belysningssystemer... 3 GRUNDLAG
Læs mereRenovering af belysningsanlæg
Energiløsning kontorejendomme UDGIVET AUGUST 2018 Renovering af belysningsanlæg Gamle og udtjente belysningsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereBelysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata
Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning
Læs mereBelysning Energieffektivisering
Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereElforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020
Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereLyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs mereBæredygtige og innovative belysningsløsninger?
Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af
Læs mereLys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Glødepærens udfasning Lys Kvalitet Energi Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Hvad er lys? Lyskildetyper Hvad skal man vælge? Lovstof og energibestemmelser Udskiftningsmuligheder i d Spektralfordeling
Læs mereBR s nye energibestemmelser
BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Kontorer Lejlighedsarbejde Vedvarende arbejde Gange og trappe 200 lux 500 lux 50 lux Rengøring af
Læs mereNy belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.
Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk
Læs mereMateriale til ejendomsfunktionærer. Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER
Materiale til ejendomsfunktionærer Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER ØVRIGE ELINSTALLATIONER D.1.1 Tjekliste - Solcelleanlæg 1/2 HVAD SKAL TJEKKES HANDLING INTERVAL FOR TJEK Produktion Har anlægget
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereStore besparelse ved anvendelse af lysstyring!
Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Simpel lysstyring Intelligent lysstyring ! " # $ %&& ' Regler er til for at bliver overholdt, men private virksomheder kan vælge at bestemme selv. Men er
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereTorben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereLyskilder ÅF Lighting
Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk
Læs mereVejledning til valg af belysning
Vejledning til valg af belysning Indhold INDLEDNING... 3 LOVKRAV OG ANBEFALINGER... 4 Lovkrav... 4 Arbejdstilsynets anbefalinger... 5 SÆRLIGE BEHOV... 5 Kontormiljøer... 5 Daginstitutioner... 5 Skoler...
Læs mereIndlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument
Generelt/ Per Reinholdt, Fagerhult BR15 6.5.3, stk. 1 Bestemmelsen kan normalt opfattes som opfyldt, hvis DS/EN 12464-1 Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet
Læs mereDer skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.
Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereStatus for Program LED til belysning
Status for Program LED til belysning Kenneth Munck, direktør er et videncenter, der indsamler og formidler viden om lys og belysning. Vi giver uvildige svar og gode råd samt afholder kurser, seminarer
Læs mereLysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14
LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...
Læs mereEnergibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt
Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder
Læs mereLYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER
LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereIndregulering af varmeanlæg
GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der
Læs mereEnergigennemgang af Harders Boghandel
0 Energigennemgang af Harders Boghandel Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget
Læs mereSBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET
BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG
Læs mereLys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen
Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011
Læs mereNY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen
Læs mereRevideret version: juni Vejledning til valg af belysning
Revideret version: juni 2016 Vejledning til valg af belysning Indledning Denne vejledning er udarbejdet og revideret af CEICAD projektsekretariatet med hjælp fra projektgruppen Installationer. Vejledningen
Læs mereGODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration
GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 GODT LYS PÅ KONTORET 4 5 6 10 13 14 16 17 18 19 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER
Læs mereNæstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune
Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune 5278rap001, Rev. 2, 30.11.2017 Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme
Læs mereLysseminar for energikonsulenter
Lysseminar for energikonsulenter - et koncentreret seminar om energibesparelser ved renovering af belysningsanlæg i flerfamiliehuse, handel, service og offentlige bygninger taastrup den 11. november 2009
Læs mereLaboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004
Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 April 2012 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Forfattere: Claus M. Hvenegaard,
Læs mereFunktionsafprøvning af belysningsanlæg VEJLEDNING. i større bygninger NYHEDSBREV
VEJLEDNING Funktionsafprøvning af belysningsanlæg i større bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD Funktionsafprøvning af belysningsanlæg...3 Undgå fejl og mangler ved renovering
Læs mereEnergigennemgang af Onur Frugt
Energigennemgang af Onur Frugt Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Center for Miljø Københavns miljønetværk Kalvebod Brygge 45, Postboks 259, 1502 København K, 3366 5800
Læs mereEFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU
44168 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning...7 2-14 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU BELYSNING - LOVGIVNING Indledning omkring lovgivningsområder
Læs mereLæs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Hent appen Lysguiden Læs mere på bagsiden NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Gå efter en -pære med energimærke A+, når du køber ny pære. -pærer bruger
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereUdskiftning af 12 V 10 W stifthalogen belysning med 2,5 W A+ stift belysning
Beslutning 7 ændrede værdier belysning Vedr. udskiftning til stifter, pærer eller spots ringere end A+ samles under 0-værdi. Der udarbejdes ikke dokumentationsark, men udelukkende en læs let tekst. se
Læs mereEnergigennemgang af Matas, Amagercentret
0 Energigennemgang af Matas, Amagercentret Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget
Læs mere1. udgave, 2000 Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center - Tlf. 36 14 31 31 Varenummer 172003 www.asc.amr.dk
LYS&LYD giver virksomhederne et værktøj, de kan bruge til deres vurdering af lys- og lydforhold. Samtidig giver vejledningen forslag til eventuelle forbedringer. Branchevejledningen er udgivet af: Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereLysregulering teori og praksis
1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereKrav til elforbruget i belysningsanlæg i offentlige og private bygninger
December 2008 Krav til elforbruget i belysningsanlæg i offentlige og private bygninger 2008-2020 Udarbejdet af Dansk Center for Lys Forfattere: Kenneth Munck, Civ.ing., Vibeke Clausen, Civ.ing. Indhold
Læs mereLys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008
Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mereComputer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse
Læs mereSBi 2009:09. Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper
SBi 2009:09 Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper Kjeld Johnsen Helle F. Rasmussen Anne Iversen Carsten Fischer Carsten P. V.
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der
Læs mereEnergiresultat Transportministeriets Departement
Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj
Læs mereKontor. Kontorbelysning. Kombiner et LED-armatur med et intelligent lysstyringssystem for at opnå størst mulig effektivitet og besparelse
er Kontor Kombiner et LED-armatur med et intelligent lysstyringssystem for at opnå størst mulig effektivitet og besparelse Energibesparelser på op til 65% til kontorbelysning: CoreLine Recessed LED34S
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereDet rigtige LED-lysrør hver gang. LED-lyskilder
LED-lyskilder LED-lysrør Det rigtige LED-lysrør hver gang Philips MASTER LED-lysrør-sortimentet er den idelle løsning. Hvad enten du vil have høj energieffektivtet eller det bedste lysudbytte. Det rigtige
Læs mereBilag A. Indholdsfortegnelse
Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse
Læs mereEnergihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet
for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke
Læs mereNyt belysningsanlæg gav store besparelser - og tilfredse medarbejdere
Side 1 af 5 (/) Nyt belysningsanlæg gav store besparelser - og tilfredse medarbejdere 1. marts 2016 - Medlemsnyhed SafeEXit A/S har skabt et energieffektivt og menneskeorienteret belysningsanlæg. En dynamisk
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996
At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN BELYSNINGSANLÆG
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 BELYSNINGSANLÆG Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond BELYSNINGSANLÆG Indhold Belysningsanlæg 208 Lysudsendelse (lysstrøm) 208 Lysstyrke 208 Belysningsstyrke
Læs mereEnergigennemgang af Café Retro
1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme
Læs mere2Besparelse og kundetilfredshed
Invitation til miniseminarer København Vi gentager successen Århus S pot på 2Besparelse og kundetilfredshed Miniseminar om lysstyring og indregulering Energieffektiv belysning med behovsstyring De nye
Læs mereEDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereFUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen
FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,
Læs mereANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER
BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereFysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010
Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,
Læs mereEnergimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO
Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112215 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-075946-001 Adresse Nørrevangsskolen, Rosenkildevej 88 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse
Læs mereTjekliste for Klima+ virksomheder
Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen
Læs mereNyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING
Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereGrønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer
LED-belysning Indendørs belysning Fleggaard Saniståls Centrallager Case Study Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer Philips' rådgivere agerede utroligt professionelt,
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.
Læs mereOpgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3
44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereBilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen
Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag
Læs mereVinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima
Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke
Læs mereINDENDØRS OG UDENDØRS BE- LYSNING
INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: 16. juni 2015 At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i
Læs mereMarkedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER
Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR 3-500 KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER VI HAR DE RIGTIGE LAMPER TIL ALLE FORMÅL Arbejdspladsen Industri & Lager Sport
Læs mereKlasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Læs mereLyskilder til boligen. din guide til energirigtig indretning med lys
Lyskilder til boligen din guide til energirigtig indretning med lys 2 Indhold Lyskilden styrer elforbruget..................... 4 Teknisk om lyskilder......................... 6 Glødepærer.............................
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Læs mere