Notat Høringsnotat om høring af de fælleseuropæiske forslag til WRC-12 har i perioden 29. juli - 6. september 2011 gennemført en høring over de endeligt godkendte og de foreløbige fælleseuropæiske forslag til WRC-12, som afholdes i Genève i perioden 23. januar - 17. februar 2012. har i forbindelse med høringen modtaget 13 høringssvar. Heraf tilkendegives det i seks af svarene, at der ikke er bemærkninger til høringen. Disse høringssvar er fra: Advokatrådet DSB Forbrugerombudsmanden Forsvaret Kulturministeriet TEKNIQ I syv høringssvar tilkendegives det, at der er bemærkninger til høringen. Disse høringssvar er fra: AC Systems DR European Satellite Operator Association (ESOA) Inmarsat Thrane & Thrane A/S Motorola Solutions Telekommunikationsindustrien i Danmark 16. september 2011 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post itst@itst.dk Netsted www.itst.dk CVR-nr. 2676 9388 Henning B. Andersen Telefon 7231 9379 Telefax 3545 0010 E-post hba@itst.dk Peter Marlau Knudsen Telefon 7231 9387 Telefax 3545 0021 E-post pmk@itst.dk Sagsnr. 11-113400 Dok-id Side 1/8 Høringssvarene Høringsvaret fra AC Systems: AC Systems anfører, at der nu er mulighed for at anvende trådløse mikrofoner og andre trådløse audio systemer i frekvensområdet 470-790 MHz. I samme frekvensområde forventes der snart at komme såkaldte white-space-devices, hvilket vil give en række udfordringer for brugere af trådløse mikrofoner og trådløse audiosystemer, da disse (pga. standard) ligger i faste frekvenser og normalt ikke har dynamisk tilpasning af radiofrekvens. AC Systems foreslår derfor, at der udpeges et frekvensområde, der internationalt er fredet fra white-space-devices, eksempelvis området 585-695 MHz, hvilket vil give mulighed for at have nok operative audio ka-
naler til selv større arrangementer imellem operative TV kanaler. AC Systems finder, at der er brug for et fælleseuropæisk udspil, der sikrer, at man kan operere på tværs af grænser uden at skulle registrere sig i eventuelle nationale databaser. bemærker hertil, at anvendelsen af de såkaldte white-spacedevices (WSD) og trådløse mikrofoner i frekvensbåndet 470-790 MHz ikke er omfattet af dagsordenen for WRC-12, og dermed ikke vil blive behandlet på konferencen. Til information kan det nævnes, at ikke har planer om introduktion af WSD i frekvensbåndet 470-790 MHz, da teknikken og de regulatoriske forhold omkring WSD endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet. er enig i, at det ikke er hensigtmæssigt eller muligt at registrere tilladelsesfri anvendelse af trådløse mikrofoner i en database. AC Systems bemærker, at området 1785-1805 MHz er dedikeret til trådløse mikrofonsystemer. Det er AC Systems opfattelse, at den nuværende standard ikke er anvendelig, og at det er årsagen til, at der ikke er en bred anvendelse af dette frekvensbånd. AC Systems ser derfor gerne, at der udarbejdes en ny standard, samt at området gøres teknologineutralt, dog således, at man beholder dedikationen til trådløse mikrofoner og audio systemer til film, TV, koncert, præsentationer m.v. Side 2/8 vil gøre opmærksom på, at spørgsmålet om standarder ikke behandles på en ITU-radiokonference og derfor ikke er en del af WRC-12. Frekvensbåndet 1785-1800 MHz er afsat til trådløse mikrofoner (Radiogrænseflade nr. 00 025). Frekvensbåndet 1800-1805 MHz vil, som det fremgår af den danske frekvensplan, overgå til anden harmoniseret anvendelse. Frekvensbåndet 1785-1800 MHz har i en del år været afsat til trådløse mikrofoner, uden at det har resulteret i udviklingen af udstyr. har noteret sig, at AC Systems gerne ser, at frekvensbåndet 1785-1800 MHz også fremadrettet kan anvendes til trådløse mikrofoner og audio systemer. Høringsvaret fra DR: DR har ikke bemærkninger til det foreliggende fælleseuropæiske forslag omkring yderligere fleksibilitet i de regulatoriske rammer for frekvensanvendelse (dagsordenens punkt 1.2), men påpeger, at der stadig er behov for at tage behørigt hensyn til kompatibiliteten mellem forskellige tjenester. DR peger i den forbindelse specielt på behovet for beskyttelse af radio- og tv-modtagelse samt af trådløst sende- og produktionsudstyr (trådløse mikrofoner m.v.). er enig i, at større fleksibilitet i de regulatoriske rammer bør ske på en sådan måde, at der tages behørigt hensyn til sameksistens mellem forskellige tjenester. DR tilslutter sig, at Danmark støtter det fælleseuropæiske forslag til ændringer i den aeronautiske tjenestes anvendelse af frekvensbåndene 112-117,975 MHz, 960-1164 MHz og 5091-5150 MHz (dagsordenens punkt 1.4). DR fremhæver dog behovet for at beskytte FM-radio under 108 MHz, samt at der ikke må lægges hindringer i vejen for implementering af et digitalt radiosystem i frekvensbåndet 88-108 MHz til afløsning for FM. bemærker hertil, at det fælleseuropæiske forslag om at tillade flykommunikation i frekvensbåndet 112-117,975 MHz, er baseret på positive kompatibilitetsundersøgelser over for FM-radiofoni under 108 MHz. Fra CEPT s
side foreslås det også, at der fortages undersøgelser mellem de digitale broadcast systemer, der er angivet i ITU-R anbefaling BS.1114, og flykommunikation over 108 MHz. DR støtter det fælleseuropæiske forslag i relation til dagsordenens punkt 1.5 om harmoniseret spektrum til Electronic News Gathering (ENG), som er udarbejdet på baggrund af bl.a. bidrag fra EBU. DR anbefaler, at ITU s Radiocommunication Assembly, der holdes umiddelbart op til WRC-12, vedtager en resolution om fortsat ITU-arbejde med anbefalede tuning ranges. noterer sig DR s støtte. For så vidt angår dagsordenens punkt 1.17 om kompatibiliteten mellem tjenester i frekvensbåndet 790-862 MHz, konstaterer DR med beklagelse, at der ikke er tilslutning i CEPT til at fastlægge krav om obligatorisk at tage hensyn til den kumulative effekt af interferens fra basisstationer i mobilnet mod digitalt tv, selv om der foreligger omfattende og veldokumenterede undersøgelser, der viser behovet for at tage hensyn til den kumulative effekt. DR henstiller derfor til, at arbejder for, at der fastlægges retningslinjer for beregning af kumulativ interferens, så det bliver muligt (frivilligt) at tage hensyn til denne effekt ved koordineringer (Issue A, option II i ECP en). Selv om den aktuelle problemstilling ikke berører Danmark, ser DR dette spørgsmål principielt som manglende anerkendelse fra CEPT-landenes administrationer, herunder, af behovet for at beskytte broadcast mod forstyrrelser fra mobilt bredbånd. Side 3/8 bemærker, at det fælleseuropæiske forslag ikke skal opfattes som en manglende anerkendelse fra CEPT landene af beskyttelse af broadcast mod forstyrrelser fra den mobile tjeneste, idet eventuel kompatibilitet mellem broadcasting i 470-790 MHz båndet og mobile tjenester over 790 MHz ikke er til behandling på WRC-12. Som DR anfører, er spørgsmålet om anvendelse af den kumulative effekt af flere mobile stationer overfor broadcasting ikke umiddelbart relevant for Danmark, da frekvensbåndet 790-862 MHz ikke anvendes til broadcasting, når frekvensbåndet fra 1. januar 2013 kan anvendes til mobile tjenester. er i øvrigt enig i, at der skal tages hensyn til den kumulative effekt, når broadcasting og mobile tjenester anvender samme frekvensbånd. Som det fremgår af den fælleseuropæiske holdning, vil en vedtagelse af frivillige værdier også kunne accepteres som et kompromis. DR støtter det foreliggende fælleseuropæiske forslag til dagsordenens punkt 1.19, som konstaterer, at der ikke er behov for ændringer i det internationale radioreglement for at implementere software-defined radio (SDR) og kognitive radio systemer (CRS). Endvidere støtter DR fortsatte undersøgelser af kompatibilitet med eksisterende tjenester og peger på behovet for, at der især fokuseres på frekvensområdet 1-6 GHz. noterer sig DR s støtte samt synspunkter på, hvilket frekvensområde der bør fokuseres på. DR tilslutter sig, at i relation til dagsordenens punkt 8.2 støtter forslag om et dagsordenspunkt på dagsordenen for den følgende WRC (WRC-16) om undersøgelser af behov for yderligere frekvenser til mobilt bredbånd, forudsat at dette sker under hensynstagen til: at yderligere allokering til mobilt bredbånd skal begrundes i et reelt behov
og under forudsætning af, at eksisterende allokeringer er taget i brug og anvendes effektivt, at der bør fokuseres på frekvensområdet 1-6 GHz. Der skal tages hensyn til behov for udvikling af digitalt tv. Således vil evt. yderligere spektrum under 790 MHz til mobilt bredbånd hindre fortsat brug af frekvenserne til digitalt tv og vil hindre udvikling af den terrestriske tv-platform, især med henblik på fortsat at sikre adgang til free-to-air tv, herunder public servicetv, at spredning af digitalt medieindhold til mange samtidige brugere sker mest effektivt og økonomisk ved brug af broadcast-teknologier og broadcast-net, at fremtidigt mobilt bredbånd vil stille krav til stor datakapacitet til mange brugere. Dette sker mest effektivt ved brug af små celler og højere frekvensbånd og at det er evident, at mobilt bredbånd i fremtiden i stor udstrækning vil blive brugt til mange forskellige medietjenester. Disse vil typisk være stærkt asymmetriske. Der er derfor behov for at udnytte mulighederne for at effektivisere frekvensudnyttelse ved f.eks. at anvende TDD (Time Division Duplex) frem for FDD (Frequency Division Duplex). Side 4/8 noterer sig DR s støtte til forslaget om undersøgelser af behovet for yderligere frekvenser til mobilt bredbånd. Hvis WRC-12 accepterer det europæiske forslag, er der ingen tvivl om, at der vil blive tale om en meget detaljeret undersøgelse af både behovet og den effektive udnyttelse af frekvensbåndene, både i ITU og i de regionale organisationer som f.eks. CEPT. Der er ingen tvivl om, at fokus vil blive på frekvenser under 4 GHz, herunder også på frekvenser under 790 MHz. Det er s opfattelse, at alle relevante frekvensbånd under 4 GHz, herunder også frekvenser under 1 GHz, må indgå i de undersøgelser, der vil blive foretaget i både ITU- og CEPT-regi. Høringssvarene fra European Satellite Operator Association (ESOA), Inmarsat og Thrane & Thrane A/S: Høringssvarene fra European Satellite Operator Association (ESOA), Inmarsat og Thrane & Thrane A/S relaterer sig alle til dagsordenens punkt 1.7, der handler om eventuelle yderligere frekvenser til rutetrafik i den aeronautisk mobile satellittjeneste i 1,5/1,6 GHz-frekvensbåndet. I høringssvarene gives der udtryk for bekymring over forslagene om at tillade trediepart, som ikke er direkte involveret i koordinationsprocessen i frekvensbåndet, at deltage i koordinationsprocessen i ORM (ORM er en organisation bestående af de eksisterende operatører i mobile satellittjenester og de administrationer, der har notificeret (anmeldt) systemer i mobile satellittjenester til ITU). Opfattelsen er, at det vil undergrave den nuværende fleksibilitet og effektivitet i det begrænsede frekvensbånd. Alle tre høringsparter opfordrer derfor til at støtte, at der ikke foretages ændringer i de gældende procedurer. På nuværende tidspunkt er holdningen i CEPT delt i to mere eller mindre lige store lejre, hvor den ene part støtter en mere direkte involvering af ICAO og ITU i arbejdet i ORM og den anden part støtter uændrede procedurer. er enig med European Satellite Operator Association (ESOA), Inmarsat og Thrane & Thrane A/S i bibeholdelse af uændrede procedurer, idet det
efter styrelsens opfattelse giver den mest effektive og smidige koordineringsmekanisme. Høringsvaret fra Motorola Solutions: Motorola Solutions støtter, at Danmark tilslutter sig samtlige foreliggende endelige fælleseuropæiske forslag i overensstemmelse med den foreslåede danske holdning i det udsendte høringsnotat. Motorola Solutions foreslår ad dagsordenens punkt 8.2 om dagsordenen for WRC- 16, at Danmark i CPG-regi lægger op til, at et review af Resolution 646 om Public Protection and Disaster Relief (PPDR) medtages på dagsordenen for WRC-16. Resolution 646 er fra WRC-03, og det er derfor Motorola Solutions opfattelse, at der er behov for en opdatering af resolutionen. noterer sig Motorola Solutions støtte til de fælleseuropæiske forslag. har noteret sig synspunktet om opdatering af resolution 646 og vil nærmere overveje, hvorledes spørgsmålet kan tages op. Side 5/8 Høringsvaret fra Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI): TI bemærker til det foreliggende fælleseuropæiske forslag omkring yderligere fleksibilitet i de regulatoriske rammer for frekvensanvendelse (dagsordenens punkt 1.2), at ud over standardisering af teknologi er det en afgørende forudsætning for den fortsatte udvikling af mobilkommunikation som et massemarked gennem et varieret og prisgunstigt udbud af slutbrugerprodukter, at frekvensbåndene hertil er harmoniserede, af et overskueligt antal og stillet til rådighed overalt på regionalt og allerhelst globalt plan. I modsat fald sker der en fragmentering af markedet med tab af volumeneffekter til følge. TI har derfor med tilfredshed noteret sig og kan varmt tilslutte sig holdningen til, at frekvenser så vidt muligt allokeres på global basis og ikke som hidtil i betydelig grad følger regionale opdelinger. Dette bør efter TI s opfattelse være en del af den danske holdning. TI konstaterer, at formuleringen fleksibel anvendelse af radiofrekvenserne fremstår lovlig uklart. Den enkelte nationale administrations mulighed for at gå egne veje med hensyn til at udstede tilladelser til mobilkommunikation i frekvensområder, som ikke eller kun anvendes til samme formål i få andre lande må reelt anses for at være en uhensigtsmæssig form for fleksibilitet. Det er for TI vigtigt, at det, som kommer ud af WRC s arbejde, er operationelt. TI finder det derfor positivt, at der i det fælleseuropæiske forslag til dagsordenens punkt 1.2 oplistes en række hensyn på linje med fleksibilitet ; I Resolves 2 således safety, technical (including compatibility and sharing studies), operational, and economic elements. TI foreslår derfor, at den fleksibilitet, der fra dansk side skal arbejdes for, nuanceres og kvalificeres. Slutmålet bør efter TI s opfattelse være, at nyt spektrum (nye frekvensbånd) til anvendelse for mobilkommunikation stilles til rådighed på globalt plan (og efterfølgende i Danmark) i få, men så brede bånd som muligt, i frekvensområder som tilgodeser behovet i såvel tyndt som tæt befolkede områder, og med færrest mulige restriktioner med hensyn til beskyttelse af andre tjenester, hvilket TI opfordrer ITog Telestyrelsen til at forfølge. noterer sig TI s støtte til, at frekvenser så vidt muligt allokeres
på global basis. vil medgive, at formuleringen fleksibel anvendelse af radiofrekvenserne som påpeget af TI fremstår noget uklar. Hensigten har været at afspejle den fleksibilitet, der er for administrationerne, når der i forbindelse med allokeringen af frekvensbånd anvendes de bredest mulige beskrivelser af tjenester, se Resolves 1 i udkastet til Resolution. TI kan kun i begrænset omfang tilslutte sig den foreslåede danske holdning til det fælleseuropæiske forslag til ændringer i den aeronautiske tjenestes anvendelse af frekvensbåndene 112-117,975 MHz, 960-1164 MHz og 5091-5150 MHz (dagsordenens punkt 1.4). For 960-1164 MHz båndet er der, så vidt TI kan vurdere ud fra det fælleseuropæiske forslag til (operationalisering af) Resolution 417, kun undersøgt, om der kan være skadelig interferens inden for frekvensbåndet eller i forhold til frekvensbåndet ovenfor, men ikke i forhold til frekvensbåndet nedenfor, hvor der i dag er mobile (GSM) tjenester. Hvis det ikke allerede er sket, ønsker TI, at potentielle forstyrrelser mellem en kommende AM(R)S tjeneste i 960-1164 MHz båndet og mobil anvendelse i 900 MHz båndet undersøges i den kommende ITU-studieperiode, så disse kvantificeres i sammenhæng med forekommende forstyrrelses-scenarier, og niveauer for out-of-band emissioner fra AM(R)S fastlægges på baggrund heraf. Side 6/8 TI bemærker, at den af angivne placering af overliggeren for den grad af gene, mobilsystemerne i 900 MHz kan blive udsat for ved introduktion af nye aeronautiske tjenester over 960 MHz, ikke forekommer TI at være betryggende, jf. formuleringen: ikke væsentlig negativ indflydelse. Det er endvidere uklart for TI, hvordan er kommet frem til, at der ikke vil være væsentlig gene for GSM-nettene fra de kommende AM(R)S systemer. TI anmoder derfor om at stille information til rådighed om, hvordan man er nået frem til denne konklusion. er enig med TI i, at WRC-07 resolution 417 kun omfatter kompatibilitet mellem fremtidige AM(R)S tjenester og tjenester inden for frekvensbåndet 960-1164 MHz. Kompatibilitet mellem fremtidige AM(R)S tjenester over 960 MHz og mobile systemer under 960 MHz er således ikke til behandling på WRC-12. vil medgive, at den anførte kommentar med hensyn til graden af gene for mobile tjenester under 960 MHz er noget misvisende, da kompatibilitet mellem de nye AM(R)S og mobile tjenester ikke vil komme op på WRC-12. ICAO har endnu ikke vedtaget den teknologiske løsning for den fremtidige anvendelse af de nye AM(R)S systemer, hvorfor der stadig udestår undersøgelser i relation til frekvensbehov og kompatibilitet. TI anfører, at det for så vidt angår dagsordenens punkt 1.17 om kompatibiliteten mellem tjenester i frekvensbåndet 790-862 MHz er TI s forståelse, at dagsordenspunktet alene vedrører sameksistens mellem tjenester og mellem lande inden for båndet 790-862 MHz og ikke med tjenester i tilstødende bånd, specifikt frekvensbåndet umiddelbart nedenfor. Det er endvidere TI s forståelse, at der i Danmarks tilfælde ingen problemer er, idet alle nabolande har valgt at benytte frekvensbåndet til mobilformål og kun det, samt at overgangen hertil er synkroniseret landene imellem. TI beder om at oplyse, om koordineringsaftaler med Rusland medfører begrænsninger for anvendelse af båndet til mobilkommunikation på dansk område, f.eks. på Bornholm. bekræfter, at der ikke er tale om kompatibilitet med tjenester i
tilstødende frekvensbånd, men udelukkende inden for frekvensbåndet 790-862 MHz. gør opmærksom på, at Rusland ikke er det eneste land, der anvender radionavigation i frekvensbåndet 790-862 MHz. Det gør eksempelvis Ukraine og Hviderusland også. Danmark er dog kun berørt af den russiske anvendelse. Det er aftalt med Rusland, at Danmark kan anvende mobile tjenester (kun FDD) i frekvensbåndet 790-862 MHz uden yderligere koordinering. Der er således ikke yderligere begrænsninger på f.eks. Bornholm, så længe Danmark holder sig til anvendelse af FDD. Dette skyldes, at de mest følsomme russiske systemer ligger i den øvre ende af frekvensbåndet, hvor de mobile terminaler er placeret. TI støtter fuldt ud det foreliggende fælleseuropæiske forslag til dagsordenens punkt 1.19, som konstaterer, at der ikke er behov for ændringer i det internationale radioreglement for hverken anvendelse af software-defined radio (SDR) eller af kognitive radio systemer (CRS). TI står dog uforstående over for s begrundelse for den danske støtte til CEPT-holdningen: at det er væsentligt, at anvendelse af SDR og cognitiv radio kan ske så fleksibelt som muligt. Endvidere savner TI en begrundelse for, at SDR og cognitiv radio skal nyde særlig opmærksomhed i Danmark og ser gerne begrunde dette synspunkt. Side 7/8 s holdning er ikke udtryk for, at SDR og kognitiv radio skal nyde særlig opmærksomhed, men udelukkende et udtryk for, at der ikke skal etableres særlige ITU procedurer eller kriterier. vil gerne understrege, at der, inden et givent frekvensbånd åbnes for disse applikationer, vil blive foretaget de normale kompatibilitetsundersøgelser. Til dagsordenspunkt 1.22 om undersøgelser af, hvilken effekt Short Range Devices (SRD) har på radiokommunikationstjenester noterer TI, at lægger op til, at Danmark støtter CEPT s holdning, hvorefter ITU s afrapportering af interferensundersøgelserne vedrørende SRD (og herunder vel også UWB) ikke nødvendiggør, at WRC-12 træffer beslutning om SRD. Det er TI s forventning, at det ikke er CEPT s (og s) holdning, at man vil sidde resultaterne af ITU s undersøgelse overhørig, uanset hvad der måtte dukke op. TI minder om, at i hvert fald visse af de danske mobiloperatører ved flere lejligheder har ytret betænkelighed ved brug af UWB til skabelse af små net på grund af den risiko for desensitivering af mobilenheder, dette indebærer. Efter TI s opfattelse bør der således være stor opmærksomhed i CEPT over for analyser af sameksistens af UWB med diverse mobilteknologier. TI foreslår derfor, at medvirker til, at der på internationalt plan generelt holdes fokus på sameksistensproblemer SRD (UWB) / mobilteknologier, og specifikt at der bliver fulgt op på aktuelt eller potentielt bekymrende findings, som måtte blive påpeget i ITU s rapport, ved at sådanne om muligt bliver henvist til relevante fora. Under alle omstændigheder opfordrer TI til at følge op på spørgsmålet i CEPT og EU-fora. kan bekræfte TI s forventning om, at resultater af ITUundersøgelser ikke vil blive siddet overhørig. Det er imidlertid holdningen inden for CEPT, at der ikke på det foreliggende grundlag er behov for at træffe beslutninger om SRD på WRC-12 i relation til ændringer i det internationale radioreglement. Som det imidlertid også fremgår af det fælleseuropæiske forslag, er det CEPT s opfattelse, at Regulations of emissions by SRDs can be achieved via the
development of ITU-R recommendations and reports, taking into account the Resolution ITU-R 54 on studies to achieve harmonization for short-range radiocommunication devices (SRDs). kan endvidere oplyse, at der generelt er fokus på sameksistensproblemerne i forbindelse med SRD s og andre radiotjenester. For så vidt angår dagsordenspunkt 1.25 om eventuel yderligere allokering af frekvenser til den mobile satellittjeneste støtter TI s forslag til foreløbig holdning om, at der ikke allokeres yderligere frekvenser i 7/8 GHz frekvensbåndene, samt at Danmark er imod en primær allokering i 15 GHz frekvensbåndet. noterer sig støtten til den foreslåede foreløbige danske holdning. TI tilslutter sig s oplæg til dansk holdning i relation til dagsordenens punkt 8.2 om dagsordenen for den følgende WRC (WRC-16) med hensyn til forslag om dagsordenspunkt om yderligere spektrum til mobilt bredbånd. Dette ligger i forlængelse af den officielle danske bredbåndsstrategi og TI s nylige høringssvar herom. Side 8/8 TI peger på, at man ved identifikationen af yderligere frekvensbånd til IMT også bør ofre opmærksomhed på, at en stigende andel (af den i øvrigt frem mod 2020 stærkt stigende trafik i IMT-systemer) må formodes ført indendørs, og at højere frekvenser har dårligere indtrængningsegenskaber end lavere frekvenser. Behovet for frekvenser under 1 GHz bør derfor haves for øje også i miljøer, som forventes præget af små celler. noterer sig TI s støtte til den foreslåede foreløbige danske holdning. I relation til spørgsmålet om hvor, yderligere frekvensspektrum bør tilvejebringes, er det s opfattelse, at muligheden for anvendelse af frekvenser under 1 GHz ikke på forhånd må udelukkes.