Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Inddragelsen af private sygehuse i løsningen af offentligt finansierede opgaver i sygehusvæsenet... 6 2.3 Det udvidede frie sygehusvalg... 7 2.3.1 Regler for indgåelse af aftaler mellem regioner og private sygehuse... 10 2.3.2 Afregning under det udvidede frie sygehusvalg... 11 2.4 Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg... 12 2.4.1. Aftaler under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg... 13 2.4.2. Afregning i suspensionsperioden... 14 2.5 Udbud af sygehusbehandling... 14 2.5.1 Regler for udbud... 14 2.6 Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger... 16 2.6.1 Forholdet mellem sygehusopgaver og opgaver under sygesikringen... 17 2.6.2 Knæktakster... 18 2.7.1. Sikring af fagligt bæredygtige enheder... 19 2.7.2. Krav til private sygehuse i forbindelse med varetagelse af specialiserede opgaver... 20 3. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse... 21 3.1. Sammenfatning... 21 3.2. Kortlægning af leverandørsiden... 22 3.2.1 Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg... 22 3.2.2. Geografisk placering... 23 3.3. Aktivitet og omsætning... 26 3.3.1. Den overordnede udvikling og fordeling... 26 3.3.2. Aktiviteten fordelt på regioner... 32 3.3.3. Aktiviteten fordelt på kommuner... 34 3.3.4. Aktivitet og ventetider... 35 3.3.5. Aktiviteten fordelt på de private sygehuse... 36 3.4. Takster... 44 3.4.1. Takster under det udvidede frie sygehusvalg... 46 3.4.2. Sygesikringstakster... 50 4. Grundlag for fastsættelse af afregningstakster med private sygehuse... 55 4.1 Sammenfatning... 55 4.2. Problemstillinger i det nuværende grundlag for takstfastsættelse... 56 4.2.1 Forskelle i offentlige og private sygehuses forpligtelser og rammevilkår... 56 4.2.2 Forskelle mellem offentlige og private sygehuse på behandlingsniveau... 58 5. Modeller for privat DRG... 60 3
5.1 Sammenfatning... 60 5.2 Modeller med udgangspunkt i offentlige referencetakster... 60 5.2.1. Overordnede principper for fastsættelse af referencetakster... 61 5.2.2 Valg af beregningsmodel... 62 5.2.2 Valg af niveau for referencetaksterne... 67 5.4 Forhandlingsmodel i forhold til model med centralt fastsatte takster... 72 5.4.1. Forhandlingsramme særlige krav til regionerne i forbindelse med forhandlingerne... 75 5.4.2. Takstfastsættelse ved manglende enighed mellem parterne... 76 6. Øget brug af udbud... 78 6.2. Udbud betingelser for effektiv konkurrence og anvendelse af udbud på sygehusydelser... 80 6.4. Modeller for øget anvendelse af udbud... 87 6.4. Overordnet modelramme for øget anvendelse af strategisk udbud... 87 7. Sammenfatning af rapportens anbefalinger... 91 4
1. Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Det fremgår af regeringsgrundlaget, at: De private sygehuse har bidraget til at sikre alle patienter gratis adgang til behandling med kort ventetid. Der skal sikres størst mulig grad af fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Regeringen vil derfor arbejde for, at afregningen med private sygehuse skal afspejle forpligtelserne og rammevilkårene for de private sygehuse. 1.2 Opbygning Rapporten indledes med en gennemgang af det nuværende offentlig-privat samarbejde i sundhedsvæsenet, herunder som følge af det udvidede frie sygehusvalg. I kapitel 3 analyseres den offentligt finansierede aktivitet hos private leverandører, som disse former for samarbejde medfører. I kapitel 4 vurderes forskellene i private og offentlige sygehuses omkostninger og rammevilkår med henblik på at vurdere forskellenes betydning for afregningen med de private sygehuse. Kapitlerne 5, 6 og 7 behandler herefter mulighederne for at ændre de nuværende offentlig-privat samarbejdsformer. Dette indebærer blandt andet opstilling af modeller for privat DRG samt modeller for øget brug af udbud i sundhedsvæsenet. Rapportens anbefalinger sammenfattes i kapitel 8. 5
2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet 2.1 Sammenfatning De private sygehuses inddragelse som en del af det samlede offentligt finansierede sundhedstilbud har til formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der afsættes til sundhedsvæsenet. Inddragelsen sker bl.a. under det udvidede frie sygehusvalg, der blev indført fra 1. juli 2002, jf. 87 i sundhedsloven. Ordningens formål var at give af den enkelte patient en rettighed til behandling i privat eller udenlandsk regi i tilfælde, hvor det offentlige sygehusvæsen ikke inden for to måneder kunne tilbyde behandling. Den var ligeledes et skridt i retning af en ændret styring af sygehusvæsenet, som i højere grad giver de udførende enheder hensigtsmæssige økonomiske incitamenter. Fristen efter det udvidede frie sygehusvalg blev nedsat fra 2 måneder til 1 måned med virkning fra 1. oktober 2007. Afregningstaksterne med de private og udenlandske sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg fastsattes på baggrund af forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra den ene part - aftalesygehusene - fastsætte vilkårene for aftalen. Som følge af konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008og den deraf opståede ventetidspukkel besluttede Folketinget den 7. november 2008 at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. I suspensionsperioden har regionerne forpligtet sigt til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker. Regionerne har vid udstrækning valgt at gøre dette på baggrund af udbudsrunder. Herigennem har man opnået priser, der ofte ligger 20 til 30 pct. under de priser, der var fastsat i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg. Det offentlige sygehusvæsen inddrager desuden privatpraktiserende speciallæger som en del af samlede offentlige sundhedstilbud. Dette kan skabe udfordringer i de tilfælde, hvor speciallæger udfører opgaver, der både er underlagt en sygesikringstakst og en DRG-takst, da lægen derved kan få tilskyndelse til at behandle patienten under det mest favorable aftalesystem. 2.2 Inddragelsen af private sygehuse i løsningen af offentligt finansierede opgaver i sygehusvæsenet Private sygehuses inddragelse som en del af det samlede offentligt finansierede sundhedstilbud har til formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der afsættes til sundhedsvæsenet. Udgangspunktet for det danske sundhedsvæsen er let og lige adgang til behandling, jf. sundhedslovens 2: 6
Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1. let og lige adgang til sundhedsvæsenet En inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning vil ikke ændre ved dette grundlæggende princip. Det er i den forbindelse væsentligt at sondre i mellem: hvem, der betaler for ydelserne. hvem, der leverer ydelserne Sikringen af let og lige adgang vedrører udelukkende betalingen af ydelserne, idet dette sikres af den kollektive skattefinansiering og den vederlagsfri adgang til almen lægehjælp og sygehusbehandling. Derimod har leverandørsiden ikke betydning for sikring af let og lige adgang. Denne påvirkes ikke af, hvorvidt den konkrete løsning af sundhedsopgaver eventuelt overdrages fra en offentlig til en privat leverandør. Et eksempel på et område med offentlig betaling af en privat leverandør findes i praksissektoren, hvor de praktiserende almenlæger og speciallæger på sygesikringsområdet alle er private udbydere og borgerens hovedindgang til sundhedssektorens tilbud, herunder ikke mindst sygehusvæsenet. I praksissektoren eksisterer derfor en situation, hvor det offentlige køber ydelser hos en privat leverandør. Dette system har ikke givet anledning til at rejse tvivl om opretholdelsen af den lette og lige adgang til denne del af sundhedsvæsenet. 2.3 Det udvidede frie sygehusvalg Det udvidede frie sygehusvalg til privathospitaler mv. ved ventetid på sygehusbehandling på over 2 måneder blev indført fra 1. juli 2002, jf. 87 i sundhedsloven. Med virkning fra 1. oktober 2007 blev fristen på 2 måneder nedsat til 1 måned. Formålet med det udvidede frie sygehusvalg var at give den enkelte patient en ny og væsentlig rettighed samt at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling. Det var ligeledes et skridt i retning af en ændret styring af sygehusvæsenet, som i højere grad giver de udførende enheder hensigtsmæssige økonomiske incitamenter, jf. bemærkninger til Sygehusloven af 2002 (L64). Ordningen sikrer patienterne frit valg til behanling på private og udenlandske sygehuse, som Danske Regioner (før 1. januar 2007 Amtsrådsforeningen) har indgået aftaler med, jf. boks 2.1. Boks 2.1. Det udvidede frie sygehusvalg i praksis Rettigheden til udvidet frit sygehusvalg udløses, når det offentlige ikke kan tilbyde behandling på et af bopælsregionens sygehuse inden for en måned. I praksis udløser rettigheden typisk i følgende proces: Det regionale sygehus modtager en henvisning af en patient fra en praktiserende læge eller speciallæge til behandling, herunder undersøgelse. Henvisningen fordeles til den relevante afdeling. Afdelingen vurderer om patienten kan tilbydes behandling inden for en måned, bl.a. på baggrund af patientens behov, afdelingens kapacitet og eventuel venteliste, Afdelingen sender et informationsbrev, som skal v ære patienten i hænde senest 8 dage efter sygehusets modtagelse af henvisningen. Informationsbrevet skal indeholde oplysning om dato for undersøgelse eller behandling. Vurderer afdelingen, at patienten ikke kan behandles inden for en måned fra modtagelsen af henvisningen på afdelingen eller på en af regionens andre sygehuse eller samarbejdssygehuse, oplyses det i informationsbrevet. Endvidere oplyses det, at patienten derfor kan benytte det udvidede frie sygehusvalg til at få foretaget behandling, herunder undersøgelse på et privat sygehus med aftale med 7
Danske Regioner samt at patienten kan benytte det frie sygehusvalg til at vælge behandling, herunder undersøgelse på andre regioners sygehuse. Informationsbrevet indeholder en oversigt over ventetiden på regionens egne og andre regioners sygehuse samt på de relevante private sygehuse. Herudover indeholder brevet information om, hvor patienten skal henvende sig - typisk på en central visitationsenhed i regionen - hvis patienten vil benytte sine valgmuligheder. [Har patienten valgt et privat sygehus, vil dette sygehus efter afsluttet behandling sende en regning til regionen - fx visitationsenheden - der kontrollerer behandling og pris mv., herunder om privatsygehuse har foretaget den obligatoriske indberetning til Landspatientregistret, før betaling. Sygehuset/afdelingen, der udløste patientens valg, påvirkes ikke direkte økonomisk heraf, da regningen sendes direkte til regionen.] Til og med 20087 har er ca. 170280.000 blevet henvist til offentligt finansieret behandling på et privat sygehus, heraf langt hovedparten som følge af det udvidede frie sygehusvalgpatienter benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Antal Brugen af det udvidede frie sygehusvalgpatienter henvist til offentligt finansieret behandling på et privat sygehus. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 I alt Patienter 5.693 19.656 23.452 31.152 38.187 51.698 110.211 280.049 Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner Note: 2008-tal er baseret på en foreløbig opgørelse. På landsplan Der kan der konstateres variation i antallet af borgere, der henvises til behandling på et privat sygehus. I 2007 2008 blev muligheden oftest anvendt i de nordjyske kommuner, samt i Nordsjælland. Brugen af ordningen var lavest i kommunerne på Fyn og Midt-,, og i Syd- og Sønderjylland, jf. figur 2.1 8
Figur. 2.1. Anvendelse af det udvidede frie sygehusvalgoffentligt finansieret behandling på private sygehuse Antal Antal udvidet udvidet fritvalgsbehandlinger, ambulante og og stationære, pr. 1000 pr. 1000 indbyggere,2008 0,00-10,00-10,00 10,00 10,00-20,00-20,00 20,00 20,00-30,00-30,00 30,00 30,00-40,00-40,00 40,00 40,00-50,00-50,00 50,00 50,00-120,00-120,00 Bornholm Hjørring Bornholm Frederikshavn Hjørring Læsø Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Jammerbugt Brønderslev-Dronninglund Læsø Hørsholm Thisted Jammerbugt Aalborg Allerød Rudersdal Hørsholm Thisted Morsø Morsø Skive Lemvig Struer Holstebro Lemvig Struer Herning Holstebro Rebild Ålborg Vesthimmerland Mariagerfjord Rebild Vesthimmerlands Mariagerfjord Randers Skive Norddjurs Viborg Syddjurs Randers Favrskov Norddjurs Viborg Syddjurs Silkeborg Århus Favrskov Skanderborg Allerød Furesø Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Gladsaxe Herlev Ballerup Furesø Lyngby-Taarbæk Glostrup Gentofte Frederiksberg Albertslund Rødovre Gladsaxe Herlev København Ballerup Høje-Taastrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Glostrup Ishøj Frederiksberg Albertslund Rødovre Tårnby Dragør København Greve Høje-Taastrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Gribskov Helsingør Herning Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Silkeborg Århus Odder Horsens Skanderborg Samsø Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Hedensted Vejle Odder Billund Horsens Varde Samsø Fredericia Hedensted Vejle Bogense Billund Vejen Kolding Middelfart Varde Kerteminde Fanø Esbjerg Odense Fredericia Nordfyns Vejen Assens Nyborg Haderslev Kolding Middelfart Faaborg-Midtfyn Kerteminde Fanø Esbjerg Odense Svendborg Assens Nyborg Tønder Haderslev Faaborg-Midtfyn Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø Svendborg Tønder Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Gribskov Helsingør Frederikssund Odsherred Frederiksværk-Hundested Egedal Fredensborg Hillerød Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Frederikssund Odsherred Egedal Solrød Køge KalundborgSorø Ringsted Holbæk Lejre Roskilde Stevns Slagelse Solrød Næstved Faxe Køge Sorø Ringsted Stevns Slagelse Næstved Faxe Vordingborg Vordingborg Lolland Guldborgsund Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger De nærmere regler om den udvidede fritvalgsordning har været fastlagt i bekendtgørelse nr. 1085 af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. jf. 15-18 og 32-35, der nu er blevet ophævet som følge af suspensionen. 9
Hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde en patient behandling inden 1 måned på egne sygehuse eller samarbejdssygehuse, har patienten efter disse regler mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg til behandling på et privatsygehus eller klinik m.v. her i landet eller et sygehus m.v. i udlandet med aftale med Danske Regioner (aftalesygehuse). Patienten kan benytte denne ret helt eller delvist. Helt hvis patienten ønsker behandlingen, herunder undersøgelsesforløbet på et aftalesygehus - delvist, hvis patienten kun ønsker en eller flere planlagte diagnostiske delundersøgelser, som fx scanninger på et aftalesygehus, men behandling på bopælsregionens sygehus. Det sidste kan fx være relevant for patienten, hvis der er lang ventetid til en bestemt delundersøgelse, f.eks. en scanning, på bopælsregionens sygehus. Den udvidede fritvalgsordning omfatter patienter, der er henvist til behandling, herunder undersøgelse på en sygehusafdeling. Ordningen omfatter derimod ikke patienter, som er henvist af en praktiserende læge eller praktiserende speciallæge til en diagnostisk undersøgelse, fx røntgenundersøgelse, til brug for denne læges egen diagnostik og stillingtagen til behandling m.v. Den udvidede fritvalgsordning gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling m.v. Ordningen gælder heller ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. [Evt. en mere uddybende liste som bilag over behandlinger, som i lovgivningen undtages fra DUF] Venteperioden beregnes fra den dato, sygehuset har modtaget en henvisning, til den dato behandlingen påbegyndes. Ved beregningen kan fratrækkes den tid, som medgår - dog højst 2 uger - til hver diagnostisk delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet. Den tid, der kan fratrækkes, er således den samlede produktionstid for den enkelte diagnostiske delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet, dvs. den tid der går, fra delundersøgelsen er rekvireret, til resultatet af delundersøgelsen foreligger. Overstiger den samlede venteperiode herefter 1 måned (= 30 dage), har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg. I opgørelsen af den samlede venteperiode medregnes ikke perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens ønske eller helbredstilstand. Helbredstilstanden omfatter i denne forbindelse såvel den enkelte patients samlede helbred som den aktuelle sygdoms karakter. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet, herunder undersøgt på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. 2.3.1 Regler for indgåelse af aftaler mellem regioner og private sygehuse Af de i forbindelse med suspensionen nu suspenderede regler fremgik, at regionerne i forening, dvs. i praksis Danske Regioner, indgår aftale med de private sygehuse og -klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Der er som udgangspunkt ingen nærmere, formelle regler for, hvilke takster der skal aftales mellem Danske Regioner og de private sygehuse m.v. under det udvidede frie sygehusvalg. Det indebærer, at taksterne beror på en forhandling mellem de private sygehuse og Danske Regioner, hvor parterne har mulighed for konkret at aftale, hvilke takster der skal gælde for de enkelte behandlinger. Ved indførelsen af det ud- 10
videde frie valg i 2002 fremgår det dog af bemærkningerne til sygehusloven (L64), at Hvad angår takster, vil udgangspunktet være de samme takster (DRG), som benyttes mellem de offentlige sygehusejere. Af Sundhedsloven ( 87, stk. 4) fremgår det, at såfremt parterne ikke kan opnå enighed om vilkårene for en aftale, fastsættes de af ministeren for sundhed og forebyggelse. Denne situation opstod i 2006, hvor taksterne efter anmodning fra de private sygehuse blev fastsat af den daværende indenrigs- og sundhedsminister. [Er der mere historik vedr. dette sammenbrug, dvs. hvor mange behandlinger var reelt et problem, er det sket flere gange, resultaterne heraf (dvs. DRG), hvilken tilgang har DR når de forhandler mv. mv. ] De sygehuse og -klinikker m.v., der ønsker at indgå aftale efter den udvidede fritvalgsordning med regionerne, skal på anmodning fra regionsrådene eller ministeren for sundhed og forebyggelse fremlægge dokumentation vedrørende: behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende, ventetid til behandling og patientrettigheder. Regionsrådene skal løbende offentliggøre, hvilke sygehuse de indgår aftaler med. Indtil november 2008 havde regionerne indgået ca. 220 aftaler med privatsygehuse og -klinikker i Danmark og udlandet, hvoraf flertallet er indgået med SPPD på vegne af deres medlemmer. Informationskrav til aftalesygehuse De aftalesygehuse, der har fået henvist en patient til behandling skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det sygehus, som har henvist patienten. Aftalesygehusene her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Aftalesygehusene i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil. Bestemmelserne herom er fastlagt i den nu ophævede bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf. 32-35. Afregning fra offentlig til privat regi Afregning i forhold til aftalesygehusene efter den udvidede fritvalgsordning sker på baggrund af de aftaler, som Danske Regioner har indgået med de enkelte sygehuse eller en standardaftale for medlemmerne af SPPD. Aftalesygehusene bliver således honoreret for de konkrete patienter, de behandler efter de deri fastsatte takster, jf. kapitel 3. [Mere om praktikken vedr. selve afregningen fra regioner til aftalesygehuse mv. mv.] Når suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, jf. afsnit 2.4, ophører med virkning fra 1. juli 2009, bliver den her beskrevne aftalemodel som udgangspunkt automatisk genindført. 2.3.2 Afregning under det udvidede frie sygehusvalg Behandling af patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg, afregnes til de takster, der er fastsat i aftaler mellem Danske Regioner og de private sygehuse. [Regningen for behandlingen sendes af det private sygehus til den pågældende patients hjemregion. Henvisningen af patienten til privat behandling har derfor som udgangspunkt ingen direkte konsekvenser for det sygehus eller afdeling, hvorfra patienten blev tilbudt muligheden for at benytte fritvalgsordningen, Formateret: Overskrift 3 Formateret: Fremhævning Formateret: Fremhævning Formateret: Fremhævning Aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse indgås som hovedregel på baggrund af procedurekoder, der ligger til grund for beregningen af de offentlige DRG-takster. Herved tager afregningen udgangspunkt i den behandling, den enkelte patient modtager i stedet for pågældende patients diagnose. 11
[nævne de 3600 koder og forskellen på afregning vedr. drg og koder skal desuden tages op i beskrivelse af modellen i kap 5] Formateret: Normal 2.4 Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Den 9. november 2008 besluttede Folketinget at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. Formålet med suspensionen er at følge op på regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009, hvor der er opnået enighed om at afvikle den pukkel af ventetidspatienter, der er opstået som følge af overenskomstkonflikten på sygehusområdet fra april til juni 2008, så hurtigt som muligt og på en økonomisk ansvarlig måde. I den forbindelse skal det sikres, at de patienter, der er mest syge og har ventet længst, kommer først i behandling. Hver region har med det formål forpligtet sigt til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts 2008. Samarbejde under suspensionen Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD), Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat en række initiativer til at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet på de offentlige sygehuse og aftalesygehusene bedst muligt og sikre, at de ventetidspatienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Initiativerne er fastlagt i retningslinjer for prioritering og visitation af ventetidspatienter efter overenskomstkonflikten på sygehusområdet. Initiativerne omfatter oprettelse af et samarbejdsudvalg i hver af de 5 regioner med repræsentanter for regionsrådet og SPPD, hvor også repræsentanter for sygehuse uden for SPPD kan indgå. Udvalgene koordinerer deres arbejde på tværs af regionerne efter behov, f.eks. øst og vest for Storebælt. Med det formål at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet bedst muligt udarbejder udvalgene retningslinjer for prioriteringen og visitationen af ventetidspatienter fra regionen inden for de enkelte specialer, således at de patienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Der udarbejdes også månedsvise oversigter over den samlede behandlingskapacitet af forskellige patientkategorier inden for de enkelte specialer på henholdsvis regionens sygehuse og samarbejdssygehuse samt på private sygehuse og klinikker i regionen. Disse opgøres af de respektive parter. Herudover udarbejdes oversigter over eventuel overskudskapacitet på disse sygehuse og klinikker, som udveksles med samarbejdsudvalgene i de andre regioner med henblik på tværregional koordination af overskudskapacitet. Samarbejdsudvalget tager i deres arbejde udgangspunkt i disse oversigter. De private sygehuse og klinikker under SPPD har givet tilsagn om i videst muligt omfang at prioritere patienter i henhold til samarbejdsudvalgets anvisninger. 12
Der er endvidere oprettet et landsdækkende samarbejdsudvalg med repræsentanter fra Danske Regioner, SPPD og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som skal sikre national koordinering af behandlingskapaciteten, bl.a. ved at følge udviklingen og monitorere aktiviteten. Udvalget bistår også med at løse eventuelle uenigheder om gennemførelsen af de nævnte opfølgningsinitiativer. 2.4.1. Aftaler under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Regionerne ville i suspensionsperioden principielt kunne indgå aftaler med privathospitaler efter samme model, som de efter sundhedsloven har været forpligtet til at benytte i forbindelse med den udvidede fritvalgsordning, jf. ovenfor. I praksis ses det imidlertid, at hver enkelt region selv vil indgå selvstændige aftaler med private sygehuse og klinikker efter udbudsreglerne, jf. afsnit 2.4.2. Som nævnt har hver region i suspensionsperioden forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts 2008. Regionerne har i vid udstrækning valgt at løse denne opgave ved at sende sygehusbehandling i udbud blandt de private sygehuse. Ved hjælp af dette instrument er det lykkedes regionerne at indgå aftaler med de private sygehuse til priser, der i flere tilfælde ligger 20 10 til 30 50 pct. under de takster, der var gældende i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg., jf. boks. 2.2 og 2.3. Boks 2.2. Udbud under suspensionsperioden i Region Sjælland Som følge af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg skal Region Sjælland frem til 1. juli næste år købe privat sygehusbehandling for omkring 15 millioner kroner om måneden. Det er en del af regionernes økonomiaftale med regeringen. Region Sjælland har valgt at konkurrenceudsætte disse opgaver gennem udbud. Ifølge regionen ligger tilbuddene fra de private hospitaler og klinikker mellem 15 og 40 pct. lavere, end de centralt fastlagte priser der blev betalt for de samme operationer, før det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet I den første udbudsrunde har 26 private sygehuse og klinikker fra hele Danmark samt Sverige og Tyskland har været interesseret i at udføre ryg-, knæprotese- eller hofteproteseoperationer for patienter fra Region Sjælland. På baggrund heraf er der nu indgået kontrakter med 3-4 samarbejdspartnere inden for hver operationstype. Kilde: Region Sjælland Boks 2.3. Udbud under suspensionsperiodenen i Region Nordjylland Region Nordjylland har valgt at gennemføre flere udbudsrunder som følge af suspensionens ikrafttræden. Den første runde omhandlede alene ortopædkirurgiske behandlinger. [Hvad kom der ud af det] I løbet af januar forventer regionen desuden at have aftaler på plads efter at have gennemført tre større udbud af specifikke behandlinger og operationer inden for, neurologi, urologi, svær overvægt, åreknuder og brok. Indtil udbuddene er gennemført tilbyder regionen en forlængelse af de aftaler, som i dag er gældende mellem Danske Regioner og privathospitalerne. Forlængelsen sker med en reduktion af de takster, der indgår i gældende aftaler indgået mellem Danske Regioner og det pågældende privathospital/klinik. 13
Aftalerne omfatter bl.a.: Danske Privathospitaler (Aalborg, Herning, Århus, Odense, Esbjerg) (reduktion 11 på pct - reduktion på 25 pct på MR-scanninger) Privathospitalet Mølholm (reduktion på 10 pct.) Eira privathospitalet i Skejby (reduktion på 10 pct.) Privathospitalet Skørping (reduktion på pct. 10) Kilde: Region Nordjylland 2.4.2. Afregning i suspensionsperioden Afregning for behandling af patienter, der af regionen henvises til behandling på private sygehuse i suspensionsperioden, sker til den takst, der er fastsat i aftalen mellem det private sygehus og den enkelte region. Afregningen sker mellem det private sygehus og pågældende patients hjemregion. Formateret: Overskrift 3 [Taksterne er baseret på samme procedurekoder, som aftaler under det udvidede frie sygehusvalg indgås på baggrund af Udbygning afventer bidrag fra Danske Regioner.] 2.5 Udbud af sygehusbehandling Sundhedslovgivningen begrænser ikke regionernes mulighed for at indgå aftaler med private leverandører om levering af sygehusbehandling, herunder også for aktivitet, der ikke er omfattet af reglerne for det udvidede frie sygehusvalg eller reglerne for inddragelsen af private sygehuse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg. Indgåelse af aftale mellem en offentlig bestiller og privat leverandør kan ske efter afholdelsen af en udbudsrunde. Dette indebærer, at den finansierende tredjepart sætter en behandlingskontrakt i udbud. Sygehusene kan herefter konkurrere om at vinde kontrakten. Dette kan eksempelvis indebære en garanti for en given mængde aktivitet eller forpligtelsen til at varetage den pågældende behandlingsform i en nærmere fastsat tidsperiode. Ved brug af udbud kan der nås en markedsfastsat pris, der afspejler de forpligtelser, der knytter sig til den udbudte opgave. Samtidig vil der generelt kunne tages hensyn til forskelle i rammevilkårene for offentlige og private sygehuse. Der kan desuden stilles saglige og objektive krav som f.eks. en efterlevelse af maksimal ventetid efter henvisning eller konkrete kvalitetskrav, som tilbudsgivere skal leve op til for at komme i betragtning til at vinde udbuddet. [Evt. flere eksempler] 2.5.1 Regler for udbud En region kan som nævnt indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sine sygehusopgaver, jf. sundhedsloven 75, stk. 2. En region kan således indgå aftaler om køb af sygehusbehandling hos private sygehuse, klinikker m.v. i ind og udland. To eller flere regioner vil også kunne gå sammen om at indgå sådanne aftaler. Aftaler med private sygehuse må imidlertid i alle tilfælde ske under iagttagelse af udbudsreglerne. 14
Regionernes indkøb af sygehusbehandlinger er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B (jf. nedenfor), hvilket betyder, at de ikke skal i egentlige udbud, men at udgangspunktet er, at alene udbudsdirektivets artikel 23 om tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4, om offentliggørelse af kontraktens indgåelse skal iagttages. Bilag B ydelser Sundhedsydelser hører til de såkaldte Bilag B-ydelser, som offentlige myndigheder ikke er forpligtet til at sætte i udbud, jf. bilag II b til udbudsdirektivet. Ved udbud af Bilag B ydelser skal den offentlige myndighed dog selvsagt respektere EF-traktatens principper. Myndigheden skal endvidere følge direktivernes bestemmelser om, hvordan en udbudt opgave skal beskrives og foretage indberetning vedr. indgåede kontrakter. Tilbudsgivere skal alene bedømmes på baggrund af de på forhånd fastsatte objektive kriterier og have lige adgang til information, herunder skal alle spørgsmål og svar mellem udbyder og tilbudsgiver være i skriftlig form og sendes til alle tilbudsgivere. Der gælder annonceringspligt for udbud, men det er uklart, hvor vidtrækkende denne pligt er, f.eks. i forhold til at annoncere eventuelle udbud i udlandet, jf. boks 4 Boks 2.4. Regler om udbud af Bilag B ydelser. Bilag B-ydelser er de ydelser, der er oplistet i bilag II b til udbudsdirektivet. Bilaget omfatter ydelser som: hotel- og restaurationsvirksomhed, jernbanetransport, juridiske tjenesteydelser, personaleudvælgelse, efterforsknings og sikkerhedstjenesteydelser, undervisning, sundheds- og sociale ydelser, fritids-, sports- og kulturelle aktiviteter. I bilaget henvises til ydelsernes præcise CPV koder. Udbud af bilag B-ydelser er undtaget fra udbudsdirektivets detaljerede procedureforskrifter. Det betyder navnlig, at en udbyder ikke vil være forpligtet til at anvende en bestemt udbudsform, til at offentliggøre udbuddet i EU-Tidende eller til at iagttage bestemte frister. Udbud af en bilag B-ydelse skal respektere EF-traktatens principper, navnlig principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet (jf. nedenstående). Derudover gælder for ydelser af denne karakter direktivernes bestemmelser om, hvorledes en udbudt opgave skal beskrives i form af tekniske specifikationer, og om indberetning af indgåede kontrakter. Det er endnu ikke afklaret i praksis, hvilke præcise forpligtelser EF-Traktatens gennemsigtighedsprincip indebærer i forhold til offentlige kontrakter. Det er navnlig uklart, om der eksisterer en forpligtelse til forudgående at annoncere det være sig internationalt, nationalt eller lokalt - med henblik på en form for udbud af opgaven, eller om en offentlig ordregiver i nogle tilfælde kan indgå aftale ved blot at henvende sig til enkelte eller en enkelt aktør på markedet. Disse spørgsmål er rejst for EF-Domstolen i en række sager, som verserer for øjeblikket. Konkurrencestyrelsen anbefaler, at udbud af bilag B-ydelser annonceres i et eller flere medier, der dækker markedet, eksempelvis i UdbudsAvisen. Kilde: Konkurrencestyrelsen: http://www.ks.dk/udbudsomraadet/spoergsmaal-amp-svar/ Det vil i forbindelse med udbuddet f.eks. være muligt at stille krav om, at sygehusydelserne skal produceres i Danmark eller sikre borgerne behandling indenfor en vis maksimal afstand fra deres bopæl. Disse krav må dog ikke være udformet på en sådan måde, at de sigter på at forhindre udenlandske leverandører i at få fodfæste på det danske marked. Gennemsigtighedskrav ved udbud 15
A) Såfremt der er tale om ydelser, hvis værdi er under kr. 500.000,-, og som ikke har en klar grænseoverskridende interesse, gælder hverken tilbudsloven eller det af EF-Domstolen udviklede princip om gennemsigtighed/konkurrenceudsættelse. Regionerne er dog i sådanne situationer - som enhver anden forvaltningsmyndighed - underlagt grundlæggende nationale forvaltningsprincipper, herunder en pligt til ligebehandling, en pligt til forsvarlig økonomisk forvaltning samt forbuddet mod magtfordrejning. B) Såfremt indkøbets værdi overstiger kr. 500.000,-, men ikke har en klar grænseoverskridende interesse skal tilbudslovens regler om annoncering m.v. følges. C) Hvis ydelsen har en klar grænseoverskridende interesse - uanset værdien af indkøbet - følger det af EF-Domstolens praksis om gennemsigtighedsforpligtelsen, at en virksomhed i en anden medlemsstat skal have adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende kontrakten, før denne tildeles, således at den har mulighed for at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af kontrakten, jf. sag C-231/03, Coname. Med andre ord skal ydelsen konkurrenceudsættes, ligesom EF-Traktatens almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet skal iagttages. Der henvises endvidere her til Kommissionens fortolkningsmeddelelse af 1. august 2006. Såfremt ydelsen også har en værdi over kr. 500.000,-, skal tilbudslovens regler tillige overholdes. Hvorvidt den pågældende ydelse har en klar grænseoverskridende interesse må bero på en konkret vurdering, som det påhviler den enkelte region at foretage. Eksempler på generelle udbud Regionerne har kun i begrænset omfang benyttet sig af muligheden for at sende den generelle sygehusaktivitet i udbud. Et eksempel er dog Region Midtjyllands aftale med det svenske firma Capio om leveringen af op til 25.000 mammografiscreeninger,jf. boks 2.5. Boks 2.5. Udbud af generel sygehusaktivitet i Region Midtjylland Region Midtjylland indgik i januar 2008 aftale med det svenske selskab Capio Diagnostik om leveringen af op til 25.000 mammografiscreeninger. Aftalen blev indgået efter afholdelsen af et EU-udbud. Kontrakten indebærer, at Capio Diagnostik etablerer en screeningsenhed med 3 mammografiapparater ved det nedlagte Kjellerup Sygehus i Region Midtjylland. Samtidig står Capio for at sikre tilstrækkeligt personale til løsningen af opgaven. Ifølge regionen har man gennem udbuddet opnået en pris pr. undersøgelse svarende til halvdelen af den offentlige DRG-takst. Kilde Region Midtjylland [Evt. flere eksempler: jf. snak om hjerteudbud i Varde hvis udbud reelt er tilfældet vil dette kunne bruget som case, hvis vi kan få info herom] 2.6 Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Regionerne har ligeledes mulighed for at købe sundhedsydelser i praksissektoren. Praksissektoren er således på flere områder med til at aflaste sygehusvæsenet. Praksissektoren består af private erhvervsdrivende, som driver virksomhed efter en overenskomst med det offentlige (Regionernes Lønnings- og 16
Takstnævn). Overenskomsten fungerer som en rammekontrakt, der fastlægger en række krav og regler, herunder for honorering og ydelsessortiment. Den seneste overenskomst om speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger trådte i kraft den 1. april 2008. I sektoren indgår en lang række autoriserede faggrupper af forskellig størrelse og med varierende grad af specialisering, herunder alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere og psykologer. De praktiserende speciallæger indenfor disse specialer udgør godt 40 pct. af det samlede antal. I alt var der 1.087 praktiserende speciallæger i 2007. Regionerne har flere frihedsgrader i tilrettelæggelsen af serviceniveau og dækning af praktiserende speciallæger, når man sammenligner med alment praktiserende læger. Der er fx ikke fastsat specifikke grænser for antallet af praktiserende speciallæger per sikrede. Der kan konstateres ganske stor variation i de enkelte regioners tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet med praktiserende speciallæger. Der er således omkring 3.700 borgere per praktiserende speciallæge (fuldtidsekvivalent) i Region Hovedstaden mod ca. 9.200 i Region Nordjylland, jf. bilagstabel 4. Samlet set er der 827 speciallæger med fuldtidspraksis, 213 med deltidspraksis og 42 med overlægepraksis. Det må antages, at størstedelen af de deltidspraktiserende speciallæger samt dem med tre-timers praksis samtidig har beskæftigelse i sygehusvæsenet. 2.6.1 Forholdet mellem sygehusopgaver og opgaver under sygesikringen Generelt er der et overlap mellem opgavevaretagelsen på sygehuse og hos praktiserende speciallæger. [Det gælder især uddybes]. For så vidt angår øjenlægehjælp, ørelægehjælp og hudlægehjælp varetages langt den største del af den samlede behandling dog i praksissektoren. 1 Overlappet mellem praktiserende speciallæger og sygehussektoren betyder, at der tidligere er blevet udarbejdet etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten. De er rettet mod at sikre, at overlappet mellem sygehussektoren og praksissektoren ikke fører til uhensigtsmæssigheder for borgerne eller det offentlige, jf. boks 2.6. Boks 2.6 Uddrag af etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten (2004) 1. Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for sygesikringsoverenskomsten. 2. En specifik ydelse bør som udgangspunkt, såfremt den findes inden for sygesikringsoverenskomsten, leveres inden for overenskomsten. 3. Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser i sygesikringsregi, der sikrer optimal speciallægebetjening og lever op til normal sygesikringsomsætning defineret i relation til gennemsnittet inden for det pågældende speciale. 4. Speciallægens beskæftigelse ved siden af sygesikringsopgaverne bør således hverken have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver i sygesikringsregi. 5. Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af patienter sikre, at der ikke opstår en interessekonflikt mellem på den ene side arbejdet i sygesikringsregi og på den 1 Amtsrådsforeningen (2001), Sygesikringsområdet: Strategi & analyse, s. 52. 17
6. anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæftigelse uden for sygesikringsregi. Af punkt 2 i retningslinjerne fremgår, at speciallæger som udgangspunkt skal levere en ydelse inden for overenskomsten, hvis den findes der. Hermed søges at undgå, at speciallægen shopper mellem sektorer og vælger at levere en given ydelse, hvor ydelsen honoreres bedst. Dette kan være problematisk i relation til udbud af sygehusydelser, der også varetages i speciallægepraksis. Her kan det eventuelt være en fordel, at praktiserende speciallæger evt. i en sammenslutning byder på en given opgave. I den forbindelse er der et generelt princip om, at beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaven ikke bør have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for arbejdet under overenskomsten. I forlængelse af punkt 4 i retningslinierne er det således anført i overenskomstens 56: Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til de Etiske retningslinjer, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæftigelse inden for overenskomst om speciallægehjælp. 2.6.2 Knæktakster Fuldtidspraktiserende speciallægers potentielle omsætning påvirkes af en såkaldt knækgrænse. Såfremt omsætningen overskrider denne knækgrænse inden for et år, reduceres lægens honorering med 40 pct.. I 2008 varierede knækgrænserne for praktiserende speciallæger fra 2,7 mio kr. for læger med speciale i neurologi og biokemi og godt 4 mio kr. for læger med speciale i kirurgi, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Praktiserende speciallægers knækgrænser per 1. oktober 2008 Speciale Anæstesiologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Gynækologi og obstetrik Intern Medicin Kirurgi Klinisk biokemi Neurologi Ortopædisk kirurgi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Reumatologi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Knækgrænse 3.608.846 kr. 2.669.561 kr. 3.941.695 kr. 3.403.083 kr. 3.135.842 kr. 4.047.681 kr. 2.669.561 kr. 2.669.561 kr. 3.968.162 kr. 3.477.436 kr. 2.973.307 kr. 2.777.588 kr. 2.861.907 kr. 3.403.083 kr. 3.812.026 kr. Formateret tabel Kilde: Forening af Speciallæger. Note: Der er ikke fastsat knækgrænser for specialerne diagnostisk radiologi og patologi. 18
Knækgrænserne tager udgangspunkt i en betragtning om, at de marginale omkostninger ved produktion af en given ydelse er lavere end den gennemsnitlige omkostning ved at producere ydelsen. Det skyldes, at praksis har en række udgifter, der er uafhængige af antallet af ydelser, der produceres. Der er således en grad af stordriftsfordele i praksis, og gevinsterne deles med det offentlige ved, at praksis kun modtager 60 pct. af honoraret for ydelser, når omsætningen overstiger knækgrænsen.speciallægernes incitament til at producere ydelser ud over knækgrænsen afhænger således af de konkrete marginale omkostninger ved at producere en given ydelse. Ved udbud af sygehusydelser, som også foretages af praktiserede speciallæger, bør det sikres, at der ikke gives incitament til, at det undlades at udbyde en ydelse i praksis for i stedet at levere den under et udbud med en bedre honorering. Tilbud bør derfor vurderes i forhold til, om den marginale produktion af disse ydelser i praksissektoren sker over eller under knækgrænsen i det relevante speciale. [Rasmus tal? Omsætning mv.knæktakster..afventer bidrag fra Danske Regioner ] [Matrikelanalyse] Det anbefales, at der fremover arbejdes for, at sygesikringstaksterne og taksterne i DRG-systemet ensrettes, så eventuelle incitamenter til at skifte mellem de to afregningssystemer reduceres. 2.7. Kvalitetssikring på private sygehuse Formateret: Overskrift 2.7.1. Sikring af fagligt bæredygtige enheder Sikring af høj kvalitet i behandlingen er blandt andet betinget af, at der sikres en faglig bæredygtighed. En væsentlig forudsætning for at sikre den nødvendige kvalitet er således, at den enkelte læge og organisatoriske enhed opbygger Baseret på princippet om, at øvelse gør mester menes der hermed, at der for den enkelte sygehusfunktion skal sikres et tilstrækkeligt patientunderlag og -volumen for, at personalet kan fastholde en rutine og erfaring inden for det pågældende område, der kan bidrage til at sikre høj kvalitet i behandlingen. De private sygehuse er i dag kendetegnet ved mange forholdsvis små enheder med en beskeden aktivitet og omsætning, jf. kapitel 3. Samtidig er disse typer af private sygehuse og -klinikker karakteriseret ved, at de udfører en række forholdsvis enkle opgaver på basisniveau. Derved falder opgaverne uden for de krav, der af Sundhedsstyrelsen stilles til de sygehuse offentlige såvel som private der udfører specialiserede sygehusopgaver, jf. næste afsnit. Dette indebærer, at det private sygehus ved behandlinger på basisniveau alene er bundet af de krav, der fastsættes til sygehusets læger gennem autorisationsloven. Der kan dermed ikke stilles krav om eksempelvis en hvis patientvolumen som forudsætning for, at det pågældende private sygehus kan varetage opgaver for det offentlige. Dette kan dog omvendt skabe en potentiel risiko for, at de kvalitetsmæssige fordele ved specialisering ikke indhøstes tilstrækkeligt i det omfang, der ikke opbygges den nødvendige volumen for de enkelte behandlinger på de private sygehuse. der i behandlingen på disse mindre enheder ikke skabes en tilstrækkelig faglig bæredygtighed, der kan bidrage at sikre høj kvalitet og patientsikkerhed. En styrkelse af den faglige bæredygtighed kanvil derfor kunne ske ved, at den private behandling samles på færre og større enheder, hvorved den enkelte enheds patientunderlag styrkes. Ved indretningen af en ny model for fastsættelse af 19
vilkår for afregning medmv. for de private sygehuse kan der derfor tages hensyn til, at delægges vægt på at en øget volumen kan styrke de private sygehuses faglige bæredygtighed forbedres. Formateret: Brødtekst 2.7.2. Krav til private sygehuse i forbindelse med varetagelse af specialiserede opgaver Sundhedsstyrelsen fastsætter hvilke funktioner der i sygehusvæsenet betegnes specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) samt krav til varetagelsen af specialfunktioner og hvilke konkrete sygehuse, der må varetage funktionerne, både hvad angår offentlige og private sygehuse. I forhold til offentligt finansieret aktivitet forekommer det naturligt, at det kvalitetsniveau, der tilbydes af de private sygehuse, som det offentlige har indgået aftale med og betaler behandling på, i det væsentlige lever op til de samme kvalitetsstandarder som de offentlige sygehuse ikke mindst, når det gælder de specialiserede funktioner, der er karakteriseret ved deres kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug. Formateret: Linjeafstand: Præcis 14 pkt., Ingen punkttegn eller nummerering, Juster mellemrum mellem latinsk og asiatisk tekst, Juster mellemrum mellem asiatisk tekst og tal Formateret: Linjeafstand: Præcis 14 pkt., Juster mellemrum mellem latinsk og asiatisk tekst, Juster mellemrum mellem asiatisk tekst og tal Det kræver ikke, at alle de krav og forpligtelser, der stilles til det offentlige sygehus, også opfyldes af de private sygehuse. Det vil f.eks. ikke i alle tilfælde være rimeligt at stille samme krav vedr. uddannelse, udvikling og forskning, vedr. vurdering af nye ydelser, vedr. forsyningspligt m.m. Derimod bør det kræves, at de private sygehuse opfylder samme krav som de offentlige vedr. kernen af de sundhedsfaglige kvalitetskrav, der vil blive stillet. Hvis kravene er velbegrundede og veldokumenterede, vil det også på baggrund af sundhedslovens ordlyd - være meget vanskeligt at begrunde, at de ikke skulle, herunder også gælde private sygehuse, som det offentlige indgår aftale med under det udvidede frie valg. Det må også være i de private sygehuses interesse, at de ikke fremstår som et sekunda-tilbud. Dette indebærer, at Sundhedsstyrelsen som betingelse for at anbefale Danske Regioner at indgå aftale om udvidet frit valg til en specialiseret funktion på et privat sygehus må specificere, hvilke af de krav der på de offentlige sygehuse stilles til den pågældende funktion, der også gælder de private, og vurdere om de er opfyldt på det konkrete private sygehus. Det vil være krav, der direkte knytter sig til den kliniske kvalitet, f.eks. at den ansvarlige kirurg ved bestemte operationer skal have en nærmere defineret ekspertise eller erfaring, at der er adgang på stedet til intensiv terapi på et specificeret niveau, at behandlingsteamet rummer den fornødne ekspertise i form af f.eks. anæstesi på et specificeret niveau o.s.v. Derimod bør f.eks. håndfaste krav til et bestemt antal behandlede patienter pr. år ikke stilles under det udvidede frie valg. Det må evt. erstattes af andre relevante krav til teamet, f.eks. den ansvarlige operatørs og andre nøglepersoners årlige rutine. Nogle af kravene kan eventuelt ligesom på offentlige sygehuse opfyldes gennem aftalt samarbejde med et offentligt sygehus. [lidt uklart om det her afsnit alene vedrører specialiseret behandling] 20
3. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse Kapitlet belyser omfanget af offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse. Dette vil både dække for aktivitet som følge af aftaler under det udvidede frie sygehusvalg og aktivitet som følge af, at en region har valgt at sende sygehusopgaver i udbud. 3.1. Sammenfatning Analysens hovedresultater sammenfattes i nedenstående punkter. 2,5 pct. af den samlede offentlige finansierede sygehusaktivitet udføres af private sygehuse o Største andel i Nordjylland, hvor godt 3,5 pct. bliver udført af de private o Lavest i Syddanmark, hvor ca. 1,6 pct. foregår på de private sygehuse Størst andel af den samlede offentlige finansierede sygehuse aktivitet foregår i forbindelse med sygdomme i bevægapparatet, samt i forbindelse med stofskifte sygedomme. o Knap 10 pct. af alt behandling i forbindelse med sygdomme i bevægapparatet udføres af de private sygehuse. o Ligeledes foregår ca. 10 pct. af alt behandling i forbindelse med endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme. Ca. 60 pct. af væksten fra 2007 til 2008 kan henføres til ganske få behandlingstyper. Knæ, hofte og diskosprolaps samt fedmeoperationer tegner sig for næsten 60 pct. af den samlede vækst fra 2007 til 2008 Stor regional forskel på hvor stor en andel af en bestemt behandling som foregår ved private sygehuse o 66 pct. af næseoperatoner i Region Hovedstaden udføres på et privat sygehuse o I region Syddanmark udgør andelen 4 pct. o 67 pct. af visse typer rygbehandlinger udføres af private sygehuse i Region Sjælland o I region Syddanmark udgør andelen ca. 16 pct. Variationen i forbruget på kommune niveau afhænger at umiddelbar tilgængelighed af et privat tilbud o Stor andel af forbrug for borgere fra hhv. Varde kommune og Rebil Kommun benytter privat sygehus (Rehab Varde samt Hjertecenter Varde og Skørping Privat hospital er beliggende i disse kommuner.) o Stor set ingen krydser Storebælt for at benytte det udvidede frie sygehusvalg Den private kapacitet er kendetegnet ved mange små og få store sygehuse. o 20 største sygehuse udfører 80 pct. af aktivitet o Alene de 6 største private sygehuse udfører ca. halvdelen af aktiviteten Hovedparten af de private sygehuse har stor grad af specialisering, med stor koncentration af aktiviteten inden for samme sygdomsområde. Formateret: Brødtekst Formateret: Brødtekst, Ingen punkttegn eller nummerering 21
Det anbefales, at kravene til de private sygehuses indberetning til de centrale registre ændres, så de private sygehuse fremover er forpligtet til at angive, at der er tale om offentligt finansieret aktivitet som følge af det udvidede frie sygehusvalg. Det bør desuden overvejes, hvordan det ved de private sygehuses indberetning kan sikres en højere grad af sammenlignelighed med de offentlige sygehuses indberetning af aktivitet. 3.2. Kortlægning af leverandørsiden 3.2.1 Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Antallet af aftaler mellem Danske Regioner og de private sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg er fra 2007 til 2008 steget fra 854 til 1.142, jf. tabel 3.1. Dette svarer til en stigning i perioden på 33,7 pct. Stigningen har især fundet sted for aftaler indenfor kategorien behandling og pleje, hvor der fra 2007 til 2008 er indgået aftaler på 15 nye områder, herunder 47 aftaler vedrørende bevægeapparatet og 21 aftaler vedrørende hud og underhud. Tabel 3.1. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg 2007 2008 Ændring, pct. Klassifikation af operationer KA - Operationer på nervesystemet 49 60 22,4 KB - Operationer på endokrine organer 8 9 12,5 KC - Operationer på øje og øjenomgivelser 82 83 1,2 KD - Operationer på øre, næse og strubehoved 51 56 9,8 KE - Op. på læber, tænder, kæber, mund og svælg 41 50 22,0 KF - Op. på hjerte og store intrator. kar 1 2 100,0 KG - Op. på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 0 3 KH - Operationer på bryst 39 42 7,7 KJ - Op. på fordøjelsesorganer og milt 45 48 6,7 KK - Op. på urinveje, mandlige kønsorganer og retroper. væv 46 50 8,7 KL - Operationer på kvindelige kønsorganer 23 33 43,5 KM - Obstetriske operationer 0 1 - KN - Operationer på bevægeapparatet 58 72 24,1 KP - Op. på perifere kar og lymfesystem 49 48-2,0 KQ - Operationer på hud og underhud 73 84 15,1 KT - Mindre kirurgiske procedurer 72 85 18,1 KU - Endoskopier genn. naturlige og kunstige legemsåbninger 54 67 24,1 KY - Udtagninger af væv til transplantation 7 10 42,9 KZ - Tillægskoder til specifikation af op. 0 12 - Formateret tabel Formateret: Centreret B - Behandlings- og plejeklassifikation BA - Nervesystemet 8 12 50,0 BB - Det endokrine system og metaboliske lidelser 3 2-33,3 BC - Øje og øjenomgivelser 0 4 BD - Øre, næse, hals, strube og ansigt 8 9 12,5 BE - Mundhule og svælg 30 5-83,3 BF - Hjerte og store kar 10 6-40,0 BG - Brysthule, lunger og respiration 0 10 - BH - Mamma 0 0-22