Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.



Relaterede dokumenter
Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen mobil

Udkast til godkendelse efter vandløbsloven af vandløbsrestaureringsprojekt i Hejremose Bæk samt udkast til afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Alle lodsejere og interessenter Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Erik Wilbour Rasmussen Hovedvejen Stenstrup. Høring angående etablering af vandingssted ved vandhul på matrikel nr. 32f Lunde By, Lunde

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)

Slutrapport. Vandplanprojekt Bjørnsbæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Mellembæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Frederiksborgcentret Milnersvej Hillerød

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af gangbro i st m over Hostrup Bæk ved Breinholtgård Golfklub

Tilladelse til udlægning af gydegrus og skjulesten samt etablering af vadested i Kokær Bæk

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

Slutrapport. Vandplanprojekt Bøgholt Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Krustrup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Slutrapport. Vandplanprojekt Sønderlev Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Restaurering af Skensved Å opstrøms Havdrupvej / Lillevangsvej- Fremme af projektforslag i 8 ugers høring.

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Gl Hastrupvej Køge

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg

Høring vedrørende lovliggørelse af vandingssted ved Stokkebækken

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

SLUTRAPPORT. Vandhandleplan-projekt: Realisering: Vandløbsindsatser i Nørreå-oplandet, Viborg Kommune. NaturErhvervstyrelsen j. nr.

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Give Stålspær A/S Projekt til regulering af Sædbæk. Rekvirent. Rådgiver

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Projektforslag i offentlig høring. HØRINGSUDGAVE - PROJEKTFORSLAG: Restaureringsprojekt i Haulund Bæk

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m.

Regulering af vandløb i Dyrhave (Løjt 11) med henblik på etablering af sandfang og udlægning af gydegrus

Særlig arbejdsbeskrivelse, AAL-1272, Sundby Å

Projektet er i offentlig høring i 4 uger fra d. 13. november til d. 11. december 2015.

Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

R A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug.

Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å

Projektforslag i høring efter vandløbsloven

Hørsholm Kommune Center for Teknik

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

KURT MØLLER JENSEN Svendborgvej Faaborg. Høring vedrørende lovliggørelse af vade- og vandingssted ved Hundstrup Å og Spangebækken

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Slutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

KURT MØLLER JENSEN Svendborgvej Faaborg

Ejer- og brugermæssige forhold Arealet ejes af Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø, og lejes af Privatskolen Riberhus.

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

RESTAURERINGSPROJEKT restaureringstiltag i Skovsø-Gudum Å

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Vandløbsrestaurering i Grimstrup Bæk Projektbeskrivelse

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Poul Østergaard Hovhedevej 34 Vissing 8370 Hadsten. HØRING: udkast til Tilladelse til regulering af Vissing Bybæk

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Skovsø Å øvre del projekt 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Vandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring

Forslag om vandløbsregulering i Stokvad Bæk ved udlægning af gydegrus, rydning af pil, etablering af rørbro og sandfang.

Udkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand

Vandløbsrestaurering af Ginderskov Bæk ved udlægning af gydegrus og fjernelse af rester af gammelt stemmeværk projektforslag

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Værd at vide om omklassificering af vandløb

Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune

Vandpleje Fyn. Tilladelse til udlægning af gydebanker og skjulesten i Vandløb fra Egense

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk.

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning

Kjeldbæk - Fjernelse af to spærringer - Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Slutrapport. Vandplanprojekt Dalsgård Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

UDKAST - Tilladelse til restaurering og regulering af N 24

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer.

Tilladelse til at etablere en bro over Skifle Tilløb fra Kagebøl samt dispensation til vej i arbejdsbælte.

Projektforslag: Regulering af Gjessø Bæk ved Gjessø by

Slutrapport. Vandplanprojekt Liver Å mellem Villerup Bæk og Hæstrup Møllebæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Transkript:

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1

Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg med undtagelse af foto i figur 6 og 7 som venligst er udlånt af Silkeborg kommune. Emneord: Vadesteder, vandingssteder, vandløb. ISBN internet: 87-89874-73-0 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Forside billeder: Vandløb med uhensigtsmæssige vade- og vandingssteder, bemærk de store mængder borteroderet materiale. Materiale som oftest vil være at genfinde længere nedstrøms i vandløbet på strækninger hvor strømmen ikke er så stærk, at den kan holde sandet i bevægelse. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 2

Vejledning i etablering af Vade-/vandingssteder ved vandløb. Denne tekst med tilhørende fotos er tænkt som en vejledning i, at lave et hensigtsmæssigt vade-/vandingssted i et vandløb. Hvad er et uhensigtsmæssigt vandingssted? Et uhensigtsmæssigt vandingssted er et vandingssted, hvor brinkmateriale kan erodere ud i vandløbet. Erosionen af vandløbsbrinken vil nogle steder gøre vandløbet bredere, hvilket vil medføre en lavere vandhastighed med en ændring af bundsubstratet hen imod et finere substrat, som oftest vil bestå af sand og fint organisk materiale. Figur 1. Viser en vandløbsstrækning, der er anvendt som vandingssted, bemærk hvor bred vandløbet er blevet, set i forhold til opstrøms. Hvor hurtigt hjælper et tiltag overfor manglende afhegning? Det vil være afhængig af det enkelte vandløbs karakteristika (vandføring, mængden af transporteret materiale m.m.). At en afhegning kan hjælpe samt, at det kan gå forholdsvis hurtigt viser nedenstående fig. 2 og 3. Lokaliteten er den samme som på figur 1 efter henholdsvis 4 og 8 år. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 3

Figur 2. Samme vandløbsstrækning som i fig. 1, 4 år efter at der er foretaget en afhegning, bemærk indsnævringen af vandløbsprofilet. Figur 3. Samme vandløbsstrækning som i fig. 1 og 2 efter 8 års hegning. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 4

Det borteroderede materiale kan fra vandingsstedet transporteres med strømmen nedad i vandløbet, og kan her omdanne store dele af vandløbsbunden til en vandrende sandørken. Sandet vil overlejre og ødelægge ørredernes gydebanker, og er således medvirkende til at gøre vandløbet til et dårligere levested for et alsidigt plante- og dyreliv. For at sikre ørredernes gydepladser samt mange af smådyrenes levesteder i vandløbene, er det af stor vigtighed at hindre sandvandringen i vandløbene. Derfor bør erosionen i og langs vandløbet stoppes/nedbringes. En måde at bidrage til en nedsat sandmængde i vandløbene er at sikre, at vade- /vandingsstederne er hensigtsmæssigt etableret. Figur 4. Viser en vandløbsbund bestående af ustabilt sand, som er et meget dårligt levested for fisk og smådyr. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 5

De til tider store blotlagte flader ved vade-/vandingssteder er steder, hvor vandløbet erodere store mængder sand og jord bort. Dette skaber et forøget behov for oprensning af vandløbet og deraf følgende større udgifter for vandløbsmyndigheden. Endvidere er disse ofte fugtige flader yderste favorable levesteder for nogle små insekter kaldet mitter, som er bittesmå myg, som stikker både dyr og mennesker. Figur 5. To uhensigtsmæssige vandingssteder overfor hinanden i et mellemstort vandløb, bemærk de mange kubikmeter borteroderet jord, timeglasformet vandingssted. Hvordan kan et hensigtsmæssigt vandingssted udføres? Nogle steder kan et hensigtsmæssigt vandingssted udføres på følgende måde. Parallel med vandløbskanten nedgraves der kraftige tætsluttende træplanker, som har til formål at forhindre brinknedtrædning og udskridning. I området bagved disse, ind imod marken udlægges der grus for at stabilisere det område af marken, som ikraft af vandingsstedet vil blive belastet meget. Der hegnes som vist på figur 6 for, at hindre dyrene i at træde udover træplankerne og ud i vandløbet. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 6

Figur 6. Viser et hensigtsmæssigt udformet vandingssted, med en fast forkant og hvor marken bagved er stabiliseret med udlagt grus. Figur 7. Som i fig.6. (Foto i fig. 6 og 7 venligst udlånt af Silkeborg kommune) Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 7

Denne løsning kan anvendes ved vandløb, hvor terrænet på marken bagved ikke har en særlig stor hældning ned imod vandløbet, og hvor højdeforskellen mellem vandoverfladen og marken ikke er særlig stor. Hvis området ned imod vandløbet hælder for meget, eller hvis højdeforskellen mellem marken og vandoverfladen er for stor, vil en fast forkant på vandingsstedet ikke hjælpe meget. Store mængder materiale vil til trods for den faste forkant alligevel blive transporteret ud i vandløbet, se figur 8. Figur 8. Viser et tilfælde hvor højdeforskellen mellem markens niveau og vandoverfladen i bækken, har været for stor. Dette har medført en stor erosion trods den faste forkant. Uhensigtsmæssige vandingssteder kan endvidere risikere, at blotlægge rørlagte dele af et vandløb og på denne måde danne nye spærringer se også figur 9. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 8

Figur 9. Her har erosion som følge af kreaturernes færden medført et bredt vandløb med lavere vandstand i forhold til røret, på denne måde er der her blevet skabt en selektiv spærring. Det mest hensigtsmæssigt indrettede vandingssted får man ved at anvende en mulepumpe, en vinddreven vandpumpe eller lign. Mullepumpen leverer rent, friskt og køligt drikkevand til dyrene, og den kan hente vand op fra selv dybt nedgravede vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 9

Figur 10. Viser en mulepumpe, der henter vandet op på et sted hvor niveauforskellen mellem marken og vandoverfladen i vandløbet er på min. 2 meter. Det vil være en god ide, at fastgøre indsugningsslangen til en synlig, solid pæl i vandløbet, på denne måde sikres indsugningsåbningen imod tilstoppelse, og ved vedligeholdelsesarbejder bliver man opmærksom på hvor slangen ligger. Den vinddrevne vandpumpe er sammen med et vandreservoir (badekar eller lign.) også en hensigtsmæssig måde, at bringe vand op til dyrene. Dog må vindmøllen ikke anbringes som vist på figur 11, idet den herved kan være i vejen ved vedligeholdelsesarbejder. Vindmøllen skal være anbragt fri af vandløbet. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 10

Figur 11. Den vinddrevne vandmølle Af andre muligheder kan nævnes nedgravning af en cement brøndring inde på marken, og forbinde den med et rør der når ud til vandløbet. Hegnspæl, min 1 meter fra vandløbskanten Vandløb Rør der forbinder vandløb med brøndringen Nedgravet brøndring Figur 12. Skitse af nedgravet brøndring forbundet med rør til vandløbet. Bemærk at brøndringens øverste kant bør være hævet min. 10 cm over det omkringliggende terræn. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 11

Hvad siger loven? Efter vandløbslovens 29 har vandløbsmyndigheden hjemmel til, at påbyde bredejerne at anbringe og vedligeholde forsvarligt hegn, og at vandingssteder skal graves uden for vandløbets profil og frahegnes dette. Figur 13 er et sådan eksempel på et vandingssted, der overholder vandløbslovens bogstav. Det bør her tilføjes, at så længe terrænet bagved ikke hælder for meget, er denne løsning acceptabel. Hvis terrænet havde hældt noget mere ned imod vandløbet, ville vi her have set en tilsvarende borterosion af brinkmateriale p.g.a. den manglende faste forkant og grusstabilisering. Figur 13. Et vandingssted efter vandløbslovens bogstav. Kommunen bør være opmærksom på, at der fastsættes bestemmelser vedr. vade-/vandingssteder i vandløbsregulativerne. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 12

Hvad er et uhensigtsmæssigt vadested? Et uhensigtsmæssigt vadested er en passage over et vandløb, hvor vandløbsbrinkerne ikke er beskyttet imod nedtrædning med deraf følgende borterosion af brinkmateriale, til skade for vandløbets plante- og dyreliv. Figur 14. Viser hvor store mængder materiale, der er borteroderet i forbindelse med en kreaturovergang. At forholdene i det enkelte vandløb relativt hurtigt kan forbedres viser de næste to billeder i figur 15. Lokaliteten er den samme som i fig. 14. Der er foretaget en afhegning af vandløbet og etableret en anden passage for kreaturerne. Der er gået 8 år mellem billederne. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 13

a) b) Figur 15. Samme vandløbslokalitet som i figur 14. Efter etablering af afhegning har vandløbet retableret sig ganske smukt, nærbillede af lokaliteten ses i fig.15a. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 14

Hvordan kan det udføres? Afhængig af vandløbets størrelse er den mest hensigtsmæssige udførsel af et vadested en bro eller et nedgravet cementrør. Vær opmærksom på, at få gravet cementrøret godt ned i vandløbsbunden en tommelfingerregel er, at 1/3 af rørets diameter skal være nedgravet. På denne måde virker røret ikke som nogen spærring for op- og nedstrøms passagen af smådyr og fisk. Røret skal endvidere være så stort, at det kan føre vandløbets maksimalvandføring. Figur 16. En velanlagt passage over et vandløb, bemærk den høje vandstand i røret som sikre en tilfredsstillende passage af smådyr og fisk. Hvad siger loven? Efter Vandløbslovens 69 må der ikke foregå terrænregulering d.v.s udgravning, opfyldning, pløjning o. lign. i en bræmme på 2 meter langs naturlige og i regionplanen højt (A og B) målsatte vandløb. Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse jf. vandløbslovens 47. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 15

Til sidst Uanset hvilken løsning der vælges i forbindelse med etableringen af vade- /vandingssteder, så skal man huske på, at vandløb er en dynamisk størrelse således at forstå, at det ofte vil være nødvendig med en opfølgende finjustering på den valgte løsningsmodel. Hvor kan jeg få mere at vide? De kan altid henvende Dem til vandløbsmyndigheden hos den lokale kommune for yderligere informationer. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 16