Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17

Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 April 2002

Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17

Indhold 1. Formålet med de nye leasingregler..................................8 2. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler?.......................9 3. Oversigt over de nye bestemmelser.................................10 3.1. Den nye årsregnskabslov.............................................10 3.2. IAS 17...........................................................11 4. Klassifikation af leasingaftaler som finansielle eller operationelle leasingaftaler...................................12 4.1. Klassifikationen sker ud fra de økonomiske realiteter........................12 4.2. Fremgangsmåde ved klassifikation......................................16 4.2.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen.........................16 4.2.2. Fastlæggelse af leasingperioden...................................17 4.2.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger....................18 4.2.3.1. Minimumsbetalinger........................................18 4.2.3.2. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne........................18 4.2.4. Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing?............19 4.3. Et eksempel på klassifikation af en leasingaftale finansiel leasing.............20 4.3.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen.........................20 4.3.2. Fastlæggelse af leasingperioden...................................20 4.3.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne..................21 4.3.4. Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing?............22 4.4. Særligt om klassifikation af grunde og bygninger...........................23 4.5. Klassifikation i forbindelse med forlængelse af den oprindelige leasingaftale......24 5. Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport.....................................25 5.1. Indregning og måling...............................................25 5.2. Udskudt skat......................................................28 5.3. Eksempel på regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport.............................................29 5.4. Noteoplysninger...................................................31 5.4.1. Anvendt regnskabspraksis........................................31 5.4.2. Anlægsnoten..................................................32 5.4.3. Oplysninger om leasingforpligtelser................................32 5.4.4. Yderligere oplysningskrav i IAS 17..................................34 6. Regnskabsmæssig behandling af operationel leasing i leasingtagers årsrapport.....................................36 6.1. Indregning og måling...............................................36 6.2. Noteoplysninger...................................................37 6.2.1. Anvendt regnskabspraksis........................................37 6.2.2. Oplysning om leasingforpligtelser..................................37 6.2.3. Yderligere oplysningskrav i IAS 17..................................38 4

7. Den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing ( sale-and-lease-back ) i leasingtagers årsrapport...................39 7.1. Generelt om årsregnskabslovens regler om salg og tilbageleasing..............40 7.2. Tilbageleasing som finansiel leasing....................................40 7.3. Tilbageleasing som operationel leasing..................................42 7.4. Oplysninger......................................................44 8. Oplysninger i ledelsesberetningen..............................45 9. Behandling af leasing i leasingtagers årsrapport i henhold til amerikanske regler (US GAAP).......................46 9.1. Klassifikation som finansiel eller operationel leasing........................46 9.2. Salg og tilbageleasing...............................................46 10. Særlige udfordringer for virksomhederne.......................47 10.1. Registrerings- og bogføringsmæssige tilpasninger.........................47 10.1.1. Virksomhedens forretningsgang for klassifikation......................47 10.1.2. Virksomhedens anlægsregister....................................47 10.1.3. Virksomhedens registrering af leasingforpligtelser.....................48 10.2. Ændring af regnskabspraksis.........................................49 10.3. Særlige lempelser ved implementering af den nye årsregnskabslov............52 Apendiks A: Oversigt over de væsentligste noteoplysninger i relation til leasingaftaler i leasingtagers årsrapport...................53 Appendiks B: Eksempler på klassifikation af leasingaftaler..............56 1. Leasing af specialfremstillede aktiver.....................................56 2. Leasing af biler......................................................58 3. Leasing af computere, kopimaskiner etc...................................60 4. Leasing af ejendomme................................................62 Andre regnskabspublikationer fra PricewaterhouseCoopers.............64 5

6

Forord Den nye årsregnskabslov indeholder et stort antal ændringer i forhold til den hidtil gældende årsregnskabslov. Den nye årsregnskabslov træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2002 eller senere. Virksomhederne står således på nuværende tidspunkt over for at skulle implementere ændringerne i den nye årsregnskabslov. Et af de områder, hvor den nye årsregnskabslov fører til væsentlige ændringer i årsrapporten, er den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Her stilles danske virksomheder over for nye og i visse tilfælde meget tekniske bestemmelser om indregning og måling af finansielt leasede aktiver og betalingsforpligtelser knyttet til leasingaftalen. Formålet med denne publikation er at gennemgå den nye årsregnskabslovs regler om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers årsrapport, herunder hvorledes lovens forholdsvis generelle regelsæt kan udfyldes og fortolkes i praksis. Efter forarbejderne til den nye årsregnskabslov skal lovens rammeregler i stort omfang udfyldes af reglerne i de internationale regnskabsstandarder (IAS). Som en konsekvens er gennemgangen af lovens krav vedrørende leasing baseret på bestemmelserne i IAS 17 "Leases". Implementeringen af den ændrede regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler kan være omfattende. I nærværende publikation gives derfor eksempler på, hvorledes de væsentligste praktiske problemstillinger i relation til indregning af leasede aktiver og tilhørende forpligtelser kan håndteres. Publikationen fokuserer på den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport. Reglerne om den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasinggivers årsrapport er ikke behandlet. Vi håber, at publikationen kan være til hjælp i de virksomheder, der skal implementere de nye regler. Har De spørgsmål eller bemærkninger, er De velkommen til at kontakte PricewaterhouseCoopers' Regnskabsfaglige afdeling på telefon 3945 3945. PricewaterhouseCoopers 7

1. Formålet med de nye leasingregler Formålet med den nye årsregnskabslovs regler om indregning og måling af aktiver og forpligtelser i balancen er så vidt muligt at sikre, at de reelle økonomiske forhold beskrives. Det indebærer bl.a., at man ved bedømmelse af leasingaftaler skal sikre, at substansen i aftalerne ligger til grund for den regnskabsmæssige behandling. Uanset at en leasingaftale formelt set er en lejeaftale, vil visse leasingaftaler i sin substans være at anse som et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv (såkaldte finansielle leasingaftaler). Det er tilfældet, når leasingtager i realiteten overtager de væsentligste fordele og risici ved det leasede aktiv præcis som hvis aktivet formelt set var erhvervet. Andre leasingaftaler er i deres substans at betragte som almindelige lejeaftaler. Disse skal derfor også regnskabsmæssigt behandles som sådanne. Eftersom finansielle leasingaftaler er at sidestille med et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv, skal dette afspejles i den regnskabsmæssige behandling. Det indebærer, at leasingaktivet skal indregnes som et aktiv i balancen (som et købt aktiv) og betalingsforpligtelsen som en forpligtelse (som et lån). At finansielle leasingaftaler skal behandles som et lånefinansieret køb af et aktiv, følger af den nye årsregnskabslovs definitioner på aktiver og forpligtelser og af lovens krav om at basere regnskabsaflæggelsen på substans frem for formaliteter. Forarbejderne til årsregnskabsloven henviser til, at leasingaftaler inden for rammerne af lovens regler om aktiver og forpligtelser skal bedømmes på grundlag af reglerne i IAS 17. Det indebærer, at lovens rammeregler i stort omfang skal udfyldes med retningslinjerne i IAS 17. Der findes endnu ingen dansk regnskabsvejledning om leasingaftaler, men en sådan er under udarbejdelse. Det forventes, at en dansk vejledning kommer til at ligge tæt op ad IAS 17. Da danske virksomheder formentlig ikke hidtil har været særligt orienteret mod IAS 17, må de nye regler forventes at give anledning til store udfordringer i virksomhederne. Nye regler om indregning af leasingaftaler får også en afsmittende virkning på beskrivelserne i anvendt regnskabspraksis. 8

2. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler? Kravene til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler gælder for alle virksomheder i regnskabsklasserne B-D. Se Boks 1, hvor lovens byggeklodsmodel er vist. Boks 1: Byggeklodsmodellen. Omfattes virksomheden af regnskabsklasse B, skal reglerne i klasse B og A følges. Omfattes den af klasse C, skal reglerne i klasse C, B og A følges osv. Hvorvidt virksomhederne overskrider størrelsesgrænserne, afgøres af, om virksomhederne i to på hinanden følgende år har overskredet to af størrelsesgrænserne. De nye regler omfatter derfor alle de virksomheder, som har pligt til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, f.eks.: Aktie- og anpartsselskaber Erhvervsdrivende fonde Virksomheder med begrænset hæftelse omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og som overskrider visse størrelsesgrænser Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle de ansvarlige deltagere er aktie- eller anpartsselskaber. Virksomheder i regnskabsklasse A omfattes alene af årsregnskabslovens regnskabsregler i de tilfælde, hvor de frivilligt aflægger en årsrapport. I disse tilfælde vil de normalt også skulle efterleve de nye regler om leasing. 9

3. Oversigt over de nye bestemmelser 3.1. Den nye årsregnskabslov Den nye årsregnskabslovs definitioner på aktiver og forpligtelser samt kravet om substans frem for formelt indhold og kravet om retvisende billede udgør rammerne for den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver. Efter lovens forarbejder skal disse forholdsvis brede rammer udfyldes af reglerne i IAS 17. Loven stiller ikke krav om, at virksomheden skal besidde det formelle, juridiske ejerskab de økonomiske realiteter er i stedet afgørende. Det indebærer, at finansiel leasing skal behandles som et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv. Finansielt leasede aktiver skal derfor i lighed med andre anlægsaktiver måles til kostpris ved første indregning, jf. årsregnskabslovens 36. Dette suppleres af mere detaljerede regler om opgørelse af kostpris for anlægsaktiver i lovens 40. Leasingforpligtelsen skal også indregnes til kostpris, jf. årsregnskabslovens 36. Disse regler omtales nærmere i afsnit 5.1-5.3. Fremover skal det oplyses i noterne, hvilke indregnede aktiver der ikke formelt ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet i årsrapporten, jf. årsregnskabslovens 60. Har virksomheden indgået leje- eller leasingaftaler, skal forpligtelserne i henhold til aftalerne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen, jf. årsregnskabslovens 64, stk. 2. Disse noteoplysninger har derfor alene betydning for operationelle leasingaftaler. Noteoplysninger behandles yderligere i afsnit 5.4 og 6.2. Ledelsesberetningen skal fremover indeholde en beskrivelse af virksomhedens finansielle risici. Indgåelse af leasingaftaler frem for at eje aktiver har betydning for den finansielle risiko i selskabet. Dette omtales nærmere i afsnit 8. 10

3.2. IAS 17 IAS 17 definerer leasing som: En aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod betaling af én eller flere leasingydelser. I vejledningen skelnes der mellem finansiel og operationel leasing. Den regnskabsmæssige klassifikation som operationel og finansiel leasing er afgørende for den regnskabsmæssige behandling og vil blive beskrevet ved et praktisk eksempel i de efterfølgende afsnit. 11

4. Klassifikation af leasingaftaler som finansielle eller operationelle leasingaftaler 4.1. Klassifikationen sker ud fra de økonomiske realiteter Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler afhænger af, om aftalen klassificeres som operationel eller finansiel leasing. Klassifikationen fastlægges ved indgåelse af leasingaftalen. Finansiel leasing defineres således: Der er tale om finansiel leasing, hvis leasingaftalen overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv til leasingtager, uanset at ejendomsretten forsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning. Ved risici forstås f.eks. risikoen for tab ved ledig kapacitet, teknologisk forældelse og varierende rentabilitet på grund af skiftende økonomiske forhold. Fordele omfatter f.eks. muligheden for en gevinst ved værdistigning på aktivet. Finansielt leasede aktiver skal regnskabsmæssigt behandles ud fra leasingaftalens reelle indhold: At leasingtager har fået overdraget alle væsentlige ejerrisici og -fordele, og at leasinggiver alene forestår finansieringen. Aftalens formelle indhold: At leasinggiver formelt ejer aktivet, sættes derved i skyggen af de økonomiske realiteter. Finansiel leasing kan illustreres som vist i Boks 2. Leasinggiver Alle væsentlige ejerrisici og -fordele knyttet til ejendomsretten af aktivet overdrages fra leasinggiver til leasingtager Leasingtager Boks 2: Finansiel leasing overdragelse af alle væsentlige ejerrisici og -fordele knyttet til ejendomsretten. En aftale kan godt være en finansiel leasingaftale, selvom aftalen ikke specifikt er benævnt leasingaftale. Det forekommer endda, at aftaler benævnes som operationelle leasingaftaler, selvom det reelle indhold af aftalen vil medføre, at aftalen klassificeres som en finansiel leasingaftale. 12

Enhver leasingaftale, der ikke er finansiel leasing, klassificeres som operationel leasing. Hvad der forstås ved "alle væsentlige risici og fordele", som nævnt i definitionen, er nærmere forklaret i IAS 17. Standarden indeholder således nogle indikatorer for, hvornår der er tale om finansiel leasing, dog således at standarden i alle tilfælde lægger op til en helhedsvurdering af forholdene. IAS 17 fastsætter en række generelle indikatorer for, hvornår en aftale anses som en finansiel leasingaftale: 1. Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden 2. Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 3. Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres 4. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer. Er én af indikatorerne opfyldt, vil der være en overvejende formodning om, at aftalen skal klassificeres som en finansiel leasingaftale. Ved vurdering af, om leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid (nr. 3), kan der normalt anvendes en vejledende grænse på ca. 75%. En helhedsvurdering af aftalen kan dog føre til en anderledes klassifikation. Ved vurdering af, om nutidsværdien af minimumsbetalingerne i det væsentligste svarer til leasingaktivets dagsværdi (nr. 4), kan der normalt anvendes en vejledende grænse på ca. 90%. En helhedsvurdering af aftalen kan dog føre til en anderledes klassifikation. 13

Ud over ovennævnte fem indikatorer kan nedenstående mere specielle indikatorer alene eller i kombination indikere, at der er tale om finansiel leasing: 1. Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager 2. Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager 3. Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelser væsentligt lavere end markedsleje. Klassifikation af leasingaftaler kan ikke foretages alene ud fra ovenstående punkter. I sidste ende er det leasingaftalernes reelle indhold (substans), der er afgørende for klassifikationen. Klassifikation af leasingaftaler er sammenfattet i beslutningsdiagrammet i Boks 3. 14

Klassifikation af leasing Eksempler på indikatorer, der normalt vil føre til, at leasingaftalen vil blive klassificeret som finansiel leasing: Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden. Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet. Ja Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi. Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer. Nej Eksempler på indikatorer, som alene eller i forening kan indikere, at en leasingaftale klassificeres som en finansiel leasingaftale: Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager. Ja Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager. Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelser væsentlig lavere end markedsleje. Nej Er substansen i transaktionen, at der er tale om finansiel leasing? Nej Operationel leasing Ja Finansiel leasing Boks 3: Beslutningsdiagram til klassifikation af leasingaftaler som finansiel eller operationel leasing. 15

Klassifikation af leasingaftalen som finansiel eller operationel leasing foretages på tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen. Dette er det tidligste tidspunkt af enten tidspunktet, hvor parterne giver deres tilsagn til aftalens hovedbestemmelser, tidspunktet for leasingaftalens underskrift eller tidspunktet for leasingaftalens ikrafttræden. Klassifikationen skal revurderes, hvis der foretages væsentlige ændringer af leasingaftalen. Ændringer i forventninger (eksempelvis forventet levetid for aktivet eller scrapværdien) medfører derimod ikke en ændret klassifikation. Klassifikationen af en leasingaftale vil normalt være ens hos leasingtager og leasinggiver. Imidlertid vil kravet om helhedsvurdering hos begge parter være subjektivt. I særlige tilfælde vil den samme leasingaftale derfor kunne være klassificeret forskelligt hos de to parter. 4.2. Fremgangsmåde ved klassifikation Klassifikation af leasingaftaler er i praksis ofte problematisk, og det kræver en grundig analyse af aftalen. En sådan analyse bør bl.a. omfatte følgende: 1. Identifikation af den forretningsmæssige hensigt bag leasingaftalen og dens økonomiske konsekvenser, herunder de økonomiske konsekvenser, som leasingtager og leasinggiver er stillet over for ved leasingperiodens udløb 2. Fastlæggelse af leasingperioden 3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger 4. Konklusion på, hvorvidt alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til det leasede aktiv er overgået fra leasinggiver til leasingtager. I de efterfølgende afsnit uddybes punkt 1-4. 4.2.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen Det er nødvendigt at kende de forretningsmæssige årsager til at indgå aftalen. Kun derved vil det være muligt at lave en helhedsvurdering af aftalen, dvs. vurdere hvad det reelle indhold i leasingaftalen er. Leasing er først og fremmest en alternativ finansieringsform, og leasingaftalen kan derfor være indgået med henblik på at sikre en bedre likviditet. Der kan desuden være administrative årsager til, at virksomheden ønsker at anvende leasing. 16

Leasingaftaler, der klassificeres som operationelle leasingaftaler, indgås ofte, hvor virksomheden ikke ønsker at påtage sig en ejers forpligtelser eller en ejers økonomiske risici. Leasingaftaler, der klassificeres som finansielle leasingaftaler, indgås ofte i de tilfælde, hvor virksomhedens hovedformål er at opnå finansiering af et aktiv. Når leasingaftaler skal klassificeres, vil det i praksis ofte være en fordel at betragte de risici, der forbliver hos leasinggiver. Hvor leasinggiver ikke eller kun i begrænset omfang beholder de risici, der er forbundet med aktivet, er der sædvanligvis tale om finansiel leasing, eftersom risici derved er placeret hos leasingtager. Modsat gælder det, såfremt leasinggiver bærer en væsentlig del af risikoen for bevægelser i aktivets markedsværdi, rentabilitet eller ydeevne. Her er der sædvanligvis tale om operationel leasing. 4.2.2. Fastlæggelse af leasingperioden Leasingperioden er den uopsigelige periode, som leasingtager har forpligtet sig til at lease aktivet i. Leasingperioden er oftest angivet i leasingaftalen. Ud over den uopsigelige leasingperiode vil det også være nødvendigt at betragte den yderligere periode, som leasingtager har ret til at lease aktivet i, når det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte denne ret. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er muligt at forlænge leasingperioden ud over den oprindelige aftale til et væsentligt lavere beløb pr. termin end den normale markedsværdi. Endvidere kan det være tilfældet, hvis leasingtager skal betale et strafbeløb, såfremt leasingaftalen ikke fornyes, eller hvis leasingtagers fortsatte drift er afhængig af, at virksomheden fortsætter med leasingaftalen efter den oprindelige leasingperiodes udløb. 17

4.2.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger 4.2.3.1. Minimumsbetalinger Minimumsbetalingerne omfatter de laveste ydelser, som leasingtager er eller kan blive forpligtet til at erlægge i leasingperioden. Ud over den løbende leasingydelse kan minimumsbetalingerne også omfatte (listen er ikke udtømmende): Omkostninger, der direkte kan henføres til indgåelse af leasingaftalen (startomkostninger). Betaling for yderligere service fra leasinggiver samt afgifter eller eksterne gebyrer skal dog ikke medtages Ved fastlæggelsen af minimumsbetalingerne skal de fastsatte ydelser vurderes. Er ydelsen urealistisk lav, skal der korrigeres herfor. Hvis en bil f.eks. forventes at køre 25.000 km pr. år, men aftalen er udarbejdet ud fra 10.000 km pr. år, og leasingtager som følge heraf må forventes at skulle betale en ekstraydelse, vil denne ekstraydelse skulle medtages som en del af minimumsbetalingerne Omkostninger til bod og lignende, som leasingtager skal betale, fordi det er sandsynligt, at leasingtager ikke opfylder aftalen Forudbetalinger ("Up-front-betalinger"), dvs. betalinger fra leasingtager ved indgåelse af leasingaftalen Betalinger ved leasingperiodens udløb for overtagelse af aktivet, når det er sandsynligt, at disse beløb betales uanset om leasingtager samtidig med udnyttelsen af sin købsoption videresælger aktivet til tredje mand Beløb garanteret af leasingtager eller af en nærtstående person til leasingtager. Efter opgørelsen af minimumsbetalingerne skal nutidsværdien heraf beregnes. 4.2.3.2. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne Ved beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor. Der er tale om en rente før skat. Brancheforeningen for leasingselskaber har meddelt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, at man generelt ikke oplyser om leasingaftalernes interne rentesatser. Derfor kan det i praksis være vanskeligt at fastsætte den interne rente, eftersom det kræver kendskab til leasinggivers reelle anskaffelsespris for aktivet. 18

Kendes leasinggivers anskaffelsespris, vil den interne rente normalt kunne beregnes ved brug af formlen "IRR" i Microsoft Excel eller ved en manuel beregning. Beregningen skal tage hensyn til en eventuel restværdi på aktivet. Da leasingselskaber ofte har favorable aftaler med producenter af leasingaktiver, vil det i praksis være vanskeligt at fastsætte den interne rente i aftalen. Kan den interne rentefod ikke opgøres, anvendes i stedet leasingtagers alternative rente på en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån. Ved en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån skal der tages udgangspunkt i samme beløb, løbetid og sikkerhed. 4.2.4. Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing? På baggrund af ovenstående opgørelser af nutidsværdien af minimumsbetalingerne vil det være muligt at afgøre, om ét eller flere af de kriterier, der er opstillet i afsnit 4.1, er opfyldt. Suppleres dette af en helhedsvurdering af leasingaftalen, kan det afgøres, om der er tale om finansiel eller operationel leasing. I det efterfølgende afsnit er fremgangsmåden illustreret ved et eksempel. 19

4.3. Et eksempel på klassifikation af en leasingaftale finansiel leasing I Boks 4 er beskrevet et eksempel på en leasingaftale. Efterfølgende analyseres aftalen ved hjælp af den model, der er opstillet i afsnit 4.2. I forbindelse med et selskabs opbygning af en ny produktionslinje indgås aftale med et leasingselskab om en finansramme på TDKK 100, som er den aftalte anskaffelsespris fra leverandøren. Leasingselskabet tilbyder en leasingaftale med en løbetid over fem år med en årlig leasingydelse på TDKK 22. Leasingydelsen er variabel med CIBOR-renten, som ved aftalens indgåelse er fastsat til 3,5%. Leasingselskabets finansieringstillæg er ikke oplyst. Selskabets pengeinstitut har tilbudt at finansiere anskaffelsen mod at få pant i aktivet med et lån over fem år til en rente på 7%. Ved leasingperiodens udløb kan selskabet erhverve produktionslinjen til 10% af anskaffelsessummen. Såfremt selskabet ikke ønsker at erhverve leasingaktivet ved aftalens udløb, har selskabet pligt til at anvise en køber, som er villig til at betale samme pris. Boks 4: Eksempel på en leasingaftale. 4.3.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen Eksemplet giver ikke direkte svar på den forretningsmæssige baggrund for at lease aktivet. I praksis vil selskabets ledelse have svaret herpå. Der skal foretages en nøje gennemgang af leasingaftalen. I dette eksempel skal særligt bemærkes, at leasingtager reelt er forpligtet til at betale 10% af anskaffelsessummen ved aftalens udløb, svarende til TDKK 10. Meget tyder derfor på, at leasinggiver reelt ikke har en ejers risici ved aktivet, eftersom den økonomiske risiko er begrænset. 4.3.2. Fastlæggelse af leasingperioden Leasingperioden er fastsat til fem år. Ud fra de givne oplysninger kan det ikke umiddelbart vurderes, om leasingperioden strækker sig over størstedelen af aktivets økonomiske levetid. Denne vurdering kan f.eks. sammenholdes med andre tilsvarende aktivers økonomiske levetid. Det er i det efterfølgende forudsat, at ledelsen har vurderet aktivets økonomiske levetid til at være fem år, svarende til leasingperioden. 20

4.3.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne Ud over den løbende leasingydelse skal værdien af købsforpligtelsen medregnes til minimumsbetalingerne. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om en købsret, som på tidspunktet for indgåelse af aftalen anses for at være så fordelagtig, at man senere må forventes at udnytte købsretten. I eksemplet er den interne rente i leasingaftalen ikke oplyst. Imidlertid antages det, at leasingtager har kendskab til leasinggivers anskaffelsespris for aktivet, hvorved det er muligt at beregne aftalens interne rente. Anskaffelsesprisen er TDKK 100. Dette giver en intern rente i leasingaftalen på 6,05%. Den interne rente kan afstemmes således: År 1 2 3 4 5 I alt Betaling 22.000 22.000 22.000 22.000 22.000 120.000 10.000 Nutidsværdi 20.745 19.561 18.445 17.393 23.856 100.000 Havde leasingtager ikke haft kendskab til den interne rente i leasingaftalen, skulle leasingtagers alternative rente have været benyttet til at beregne nutidsværdien af leasingaftalens minimumsbetalinger. Derved ville nutidsværdien formentlig afvige fra TDKK 100. 21

4.3.4. Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing? En gennemgang af indikatorerne i Boks 3 fører herefter til følgende resultat: Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Ja, i kraft af at leasinggiver retten til leasingtager ved slutningen sandsynligvis vil kræve, at af leasingperioden leasingtager erhverver aktivet eller anviser en køber 2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Ikke oplyst til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 3. Leasingperioden omfatter størstede- Ja len af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres 4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ja gerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Ikke oplyst at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer 6. Hvis leasingtager kan ophæve leasing- Ikke oplyst aftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager 7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ja, i kraft af købspligt eller singaktivets dagsværdi tilfalder lea- anvisningspligt, der sandsingtager synligvis bliver aktuel 8. Leasingtager kan forlænge leasingaf- Ikke oplyst talen til leasingbetalinger væsentligt lavere end markedsleje Flere af indikatorerne i retning af finansiel leasing er opfyldt. På det grundlag og ud fra en helhedsvurdering af aftalen anses aftalen for at være finansiel leasing. Aftalen indebærer således, at de væsentligste risici og fordele, der knytter sig til ejerskabet af aktivet, besiddes af leasingtager. 22