Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.: 40-45 %. Ved samproduktion kan virkningsgraderne stort set lægges sammen. Derfor er den på Egtved Varmeværk ca. 90 procent. Elektricitet lader sig nemt transportere over større afstande, hvorimod det relativt ikke er tilfældet med varmt vand. Derfor ligger Egtved varmeværk midt i sit forsyningsområde for fjernvarme. Hjertet i et kraftvarmeværk som vores, er den gasdrevne motor, der står på værket. Det er en amerikansk Caterpillar 16 cylindret motor på ca. 5400 hestekræfter. Når motoren er i drift kører den 1000 omdr. pr. minut. Motor og generator vejer ca. 30 tons, og så er det endda uden den bundramme som den står på. Hvad har det her med fjernvarme at gøre? Jo, når motoren arbejder, bliver den varm; den sveder - lige som din bil. Det er denne energi der udnyttes til fjernvarme. Ved at ta energien ud af: kølevandet, udstødningsgassen, smøreolien og luften omkring motoren er der så megen energi i det at det kan dække varmebehovet den største del af året i Egtved by. Hvis vi ikke afkølede motoren, vil den meget hurtigt brænde sammen. Strømmen produceres ved hjælp af en tilkoblet generator. Strømmen sælges til det offentlige net. Strøm skal produceres, når det skal forbruges. Derfor er det på de tidspunkter af døgnet hvor behovet er størst at motoren kører. Det er typisk om morgenen (når kaffemaskinerne er i gang) og om eftermiddagen (når aftensmaden skal tilberedes) men der er en masse faktorer, der spiller ind. El-værkerne meddeler forud, hvornår de vil betale mest for den producerede strøm. Det er så på de tidspunkter hvor det bedst kan betale sig at producere. Forbrugsfoskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er godt eller dårligt vejr. En landskamp i fodbold kan såmænd også ændre forbruget. Elektricitet skal som tidligere nævnt produceres samtidig med at det forbruges. Det behøver det varme vand derimod ikke. For at Egtved varmeværk kan få den bedste økonomi skal motoren køre, når efterspørgselen på strøm er størst og dermed bliver betalt bedst.
Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører, og varmeværkets forbrugere tømmer den så på andre tidspunkter. Termokanderne indeholder netto ca. 1400 kubikmeter 90 grader varmt vand. Det varme vand cirkulerer hele tiden. Fra værket og til forbrugeren helt ind i varmtvandsbeholder/veksler og ind i radiatorerne derefter tilbage igen. Det er et lukket system. Når der er brud på ledningsnettet må vi spæde råvand til. Det vand vi sender rundt er så vidt mulig fri for ilt og det Fjernvarmevandet cirkulerer ikke af sig selv, det skal pumpes rundt. Vi er på Egtved Varmeværket interesseret i at pumpe mindst mulig fordi det koster penge, det slider på hele vort anlæg og varmetabet øges. Hvis en forbruger i stedet for at afkøle 30 grader i stedet kun afkøler 15 grader, skal værket pumpe dobbelt så meget vand til denne forbruger. Derfor er vi på Egtved varmeværk meget opmærksomme på forbrugerne afkøler mest mulig.
SRO ==> styring, regulering og overvågning Motor/generator, kedler og øvrige facilliteter til el- og varmeproduktion overvåges af et SRO anlæg. Den overvåges kontinuerligt, og skulle noget være unormalt stopper anlægget. Døgnet rundt på alle årets dage er èn person på arbejde eller har tilkaldevagt. Den person, der har vagten, modtager alarmen, og kan samtidig se hvad det er for en type alarm. Såfremt en alarm sker i en tilkaldevagt, fritager det ikke vedkommende for fysisk at foretage inspektion på varmeværket, og genstarte anlægget hvis det er muligt. Alle måleresultater registreres kontinuerligt ligesom den vagthavende fysisk skal indsamle vitale data. Dette sker for til stadighed at sikre en optimal produktion, og for at have en logbog, der fortæller at produktionsanlægget fungerer som det skal. Det SRO anlæg vi bruger i dag er 2. generation. Varmemesteren kan se den øjeblikkelige produktion. Det elhandelselskab vi har entreret med, samt det personale, der har vagten kan tillige overvåge produktionen herunder starte og stoppe motoren. Motor og generator producerer på årsbasis ca. 17.000.000 kilowatt timer (Kwh) og ca. 15.000 megawatt timer (MWh). Motoren kører godt og vel halvdelen af årets timer. Nitrogen Nu skal man ikke tro at Egtved varmeværk er en kemisk fabrik, men vi laver nitrogen. Nitrogenen indgår i meget små mængder i den atmosfæriske luft. Vi har et anlæg, der kan generere nitrogen af den atmosfæriske luft. Hvad bruger vi den så til? Svaret er at hver af akkumuleringstankene har i toppen en pude af nitrogen. Hvorfor, ja fordi puden beskytter mod korrosion i tanken. Atmosfærisk luft giver mulighed for korrosion det gør en pude af nitrogen ikke. Tidligere fik vi nitrogenen leveret på trykflasker, men det var en besværligt at håndtere.
Kedeldrift Produktion Varmeværkets forbrugere lades ikke i stikken, hvis uheldet skulle ske og kraftvarmeanlægget satte ud. Egtved Varmeværk har 1 kedel på hovedcentralen i Søndergade der er dimensioneret så den alene kan klare varmebehovet. I øvrigt er kedeldrift nødvendig, når vinteren er værst. Varmeværket har også over en kedel, der står på hjælpecentralen på Tudvadvej. Den blev bygget for at supplere forsyningen fra Søndergade, når forbruget var rigtig stort. I dag er kedlen taget ud af produktion. Vi har i dag et forbedret ledningsnet, der indtil nu ikke har retfærdiggjort brugen af kedlen. En anden årsag er at gasleverandørerne i dag betragter Søndergade og Tudvadvej som to forskellige leveringsadresser. Da forbruget er meget lille på Tudvadcentralen, bliver gasprisen meget høj. Blødgøringsanlæg Vandværksvand er for hårdt (for meget kalk) til at vi kan sende det rundt i byen som fjernvarmevand. Derfor skal vandet blødgøres, hvilket anlægget til højre herfor kan.
Hydrofor Den cylindriske tank, der står i baggrunden, er varmeværkets hydrofor. Den sørger for et konstant tryk i bynettet. Beholderen sender vand i byen såfremt trykket falder. Anlægget har altså samme funktion, som den trykekspansion en privat husejer med oliefyr ville have. Hydroforen er en del af det trykbærende anlæg på varmeværket, hvilket betyder at Arbejdstilsynet med givne intervaller kontrollerer sikkerheden. Praktisk sker det ved at akkreditterede (godkendte) firmaer undersøger og kontrollerer udstyret. Vores Hydrofor er nyligt blevet godkendt for en toårig periode. Der findes i dag anlæg hvor funktionen er den samme, og som fylder meget mindre. Pumper Forrest i ovenstående billede ses to pumper (sorte) Det er dem der sørger for cirkulationen af fjernvarmevandet i bynettet. De regulerer automatisk ind efter varmeaftagelsen hos forbrugerne. En af bestyrelsen kæpheste har i mange år været den enkelte forbrugers afkøling af fjernvarmevandet. Den forbruger, der kun afkøler med 10 grader i sammenligning med en anden forbruger, der afkøler med 30 grader, skal i pumpet mængde have leveret 3 gange så meget vand, for at kunne aftage den mængde varmekalorier, til sikring af en given varmekomfort. Manglende afkøling er dyrt for varmeværket. Det belaster pumper og ledningsnet. De forbruger der afkøler fornuftigt, skal ikke betale for dem der lader unødigt meget vand løbe igennem måleren. Derfor er straffeafgiften indført.