Teknisk anvisning for marin overvågning



Relaterede dokumenter
0 Indhold. Titel: Ilt i vandsøjlen. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 12 Sidst ændret: Version: 1

Titel: Ilt i vandsøjlen. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 12 Sidst ændret: Dokumenttype: Teknisk anvisning.

Teknisk anvisning for marin overvågning

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

Name: FW Quick guide for Oxix kalibrering

Dyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017


0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

Indhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea

Vandundersøgelse Bestemmelse af opløst oxygen Iodometrisk metode

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

TA nr.: M01. TA henvisninger M02 M03 M04 M05 M06 M07 M08 M09 M10 M11 M30

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Målinger af stofskifte

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Emballage- og fyldningsvejledning

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Kombineret ph-elektrode type Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Teknisk anvisning for marin overvågning

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

OxyGuard. Iltmålesonde

Teknisk anvisning for marin overvågning

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Respiration og stofskifte

Varmere klima giver mere iltsvind

Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse

0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum Græsted

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet. Tema: alger

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Elektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm)

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Kemiøvelse 2 1. Puffere

MILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN

Teknisk anvisning for marin overvågning

Tilbudspris Analyseprogram NPO

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Titel: Vandkemi. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 15 Sidst ændret: M02

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Teknisk anvisning for marin overvågning

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

BRUGERMANUAL. BD ProbeTec ET lyseringsvarmeapparat BD ProbeTec ET primer- og opvarmerapparat

Teknisk anvisning for marin overvågning

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, Projekt Vandløb

Teknisk anvisning for marin overvågning

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Revisionshistorie - metodedatablade

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

Transkript:

NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1

Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3 1.4.1 Formål 1.4-3 1.4.2 Kriterier 1.4-3 1.4.3 Iodometrisk metode (Winkler titrering) 1.4-4 1.4.3.1 Principper 1.4-4 1.4.3.2 Prøvetagning 1.4-4 1.4.3.3 Analysemetode 1.4-4 1.4.3.4 Kvalitetssikring 1.4-5 1.4.3.5 Dataindberetning 1.4-6 1.4.4 Elektrokemisk metode (iltelektrode) 1.4-6 1.4.4.1 Principper 1.4-6 1.4.4.2 Analysemetode 1.4-6 1.4.4.3 Beregning 1.4-7 1.4.4.4 Kvalitetssikring 1.4-7 1.4.4.5 Dataindberetning 1.4-8 1.4.5 Referencer 1.4-8 1.4-2

1.4 Måling af ilt 1.4.1 Formål Iltkoncentrationen i havvand er resultatet af mange fysiske, kemiske og biologiske processer: udveksling med atmosfæren ved vandoverfladen (tab eller tilførsel) fotosyntese (tilførsel) diffusion og blanding i vandmassen fotooxidation (tab) kemisk oxidation (tab) respiration af akvatiske organismer (tab) nitrifikation (tab) Lave iltkoncentrationer, der er kritiske for fisk og bunddyr, er oftest forårsaget af nedbrydning af organisk stof i sediment og overliggende vandmasser med reduceret ilttilførsel. Stigende eutrofiering på grund af øget tilførsel af næringssalte medfører stigende produktion af organisk stof og dermed et større iltforbrug. Formålet med iltmålingerne er at bestemme effekten af ændret eutrofiering på iltforholdene og dermed på livsbetingelserne for bunddyr og fisk i vore farvande. 1.4.2 Kriterier Ilt i vandsøjlen skal måles ved alle prøvetagninger og målinger på pelagiale stationer. Winkler-prøver tages på alle stationer i 1 m dybde og så tæt ved bunden, som forholdene tillader. På alle stationer udføres en iltprofilmåling med iltelektrode med aflæsning mindst for hver meter fra overflade til så tæt ved bunden som muligt. Winklermålingen i 1 m dybde benyttes til kalibrering af iltprofilet målt med elektrode. På havstationer kan elektrodemålingerne erstattes af Winkler-prøver fra standarddybderne fra 1 m dybde til bunden. 1.4-3

1.4.3 Iodometrisk metode (Winkler titrering) 1.4.3.1 Principper Opløst ilt i en vandprøve fældes ved oxidation af manganoioner i basisk væske. Jodid tilsættes, og ved syring af prøven oxiderer brunsten jodid til jod. Den frigjorte jod titreres med thiosulfat. 1.4.3.2 Prøvetagning Vandprøver til iltanalyse udtages fra dybderne beskrevet i kapitlet om prøvetagning af pelagiske variable (Kapitel 2.1) med en vandhenter, der efter udløsning lukker tæt. På den enkelte station skal Winkler-prøven ved bunden så vidt muligt altid tages i samme afstand fra bunden. Det er vigtigt at sænke eller hæve vandhenteren langsomt (0,1-0,5 m/s) til prøvetagningsdybden før udløsning. Ved udtagning af vandprøven tæt ved bunden udløses vandhenteren først, når iltelektroden og øvrige sensorer viser konstant udslag. Hvis vandhenteren ikke er sammenkoblet med sensorer, køres bundloddet ned til kontakt med bunden, hvorpå det hæves til lige over bunden. Der ventes mindst 10 sekunder før udløsning af vandhenteren. Prøvetagningsdybden noteres. Iltprøven tappes fra vandhenteren straks efter prøvetagningen. Der anvendes iltflasker af glas med et volumen på mellem 50 og 200 ml. Volumet skal være bestemt nøjagtigt (ml med 2 decimaler) ved udvejning af flaskerne med isat tilhørende glasprop uden og fyldt med demineraliseret vand. Med en gennemsigtig slange uden luftbobler overføres vandprøven fra vandhenteren til iltflasken, idet slangen føres ned i bunden af iltflasken, og et vandvolumen på mindst 2 gange flaskevolumet får lov at flyde over. Undgå så vidt muligt turbulens i iltflasken under fyldningen ved at bruge et lavt flow (maximum 200 ml/min.). Der må ikke være luftbobler i flasken efter fyldning. Iltreagenser (A: mangan(ii)sulfatopløsning og B: alkalisk jodidopløsning) tilsættes straks, og iltflasken lukkes først derefter med tilhørende glasprop med slib. Flasken rystes ved kraftig vending i ca. 1 minut, hvorefter bundfaldet får lov at synke til bunds. 1.4.3.3 Analysemetode Iltanalysen udføres efter Grasshoff et al. 1983, der specielt omhandler iltmålinger i saltvand ved Winkler-titrering, og som i Østersøkonventionen (HELCOM) betragtes som referencemetoden. Iltprøver kan gemmes i op til 24 timer efter tilsætning af reagens. Flaskerne skal stå i mørke, og temperaturændringer under opbevaringen skal undgås. Flaskerne kan efter tilsætning af reagenser og omrystning gemmes under vand ved konstant temperatur i op til en måned. Titrering af prøverne foretages manuelt på traditionel vis, eller ved brug af automatisk ilttitrator, idet titratorens manual nøje følges. 1.4-4

Fejlkilder Fejlmålinger skyldes ofte for ringe omrystning efter tilsætning af iltreagenser (ICES 1997). Ved manuel titrering er der risiko for personrelaterede fejl, især ved bestemmelse af omslagspunktet. Hvis indstilling af thiosulfat og titrering af prøver ikke foretages af samme person, bør det kontrolleres ved interkalibrering af indstilling af thiosulfat, at de involverede personer ser omslagspunktet ens. Iltkoncentrationen i mg O 2 /l beregnes efter følgende formel: 32 hvor V c f 4 * V 1 * 2 * * 1 V 1 er volumet i ml af den titrerede del af iltprøven. Hvis hele flaskens volumen er titreret, er V 1 = V 0 = iltflaskens volumen i ml. Titrering af delprøver skal så vidt muligt undgås. V 2 er volumet i ml af thiosulfatopløsning brugt ved titreringen c er koncentrationen af thiosulfatopløsningen i mmol/l f 1 = V 0 V 0 V ' hvor V 0 er volumet af iltflasken i ml V er summen af volumenerne af tilsat iltreagens A (mangan(ii) sulfatopløsning) og iltreagent B (alkalisk jodidopløsning). Hvis iltkoncentrationen ønskes i andre enheder end mg O 2 /l, skal følgende omregningsfaktorer anvendes: mg O 2 /l til ml O 2 /l: 0,700 mg O 2 /l til µmol O/l: 62,51 1.4.3.4 Kvalitetssikring Analysekvaliteten kontroleres ved fra én station pr. dag at udtage dobbeltprøver til iltanalyse fra vandhenterne med vand fra henholdsvis 1 m dybde og ved bunden. Forskellen mellem dobbeltprøverne må ikke overstige 0,14 mg O 2 /l (0,10 ml/l). Amterne og de laboratorier, der deltager i overvågningsprogrammet med iltmålinger, skal deltage, hvis der indenfor det nationale marine overvågningsprogram arrangeres præstationsprøvning (interkalibrering) af iltmålinger, f.eks. i forbindelse med miljøskibstræf. 1.4-5

1.4.3.5 Dataindberetning Følgende data skal rapporteres i STANDAT-format: Winkler målinger rapporters som vandanalyse resultater med metodeangivelse ligesom fx. næringssalte og gerne sammen med disse. Resultaterne rapporteres som iltkoncentration i mg O 2 /l (2 decimaler) og % iltmætning (1 decimal) beregnet ud fra temperatur og salinitet i prøvetagningsdybden. Desuden skal station, dato, tidspunkt i UTC og prøvetagningsdybde fremgå af filen. Dobbeltbestemmelserne til kvalitetssikring skal indberettet i analysekontrolresultater som replikater. 1.4.4 Elektrokemisk metode (iltelektrode) 1.4.4.1 Principper En iltelektrode består af en katode og en anode i en elektrolyt adskilt fra vandet, hvor iltindholdet skal måles, af en ilt-permeabel membran. Elektroden udnytter reduktionen af ilt ved katoden, og den resulterende strøm registreres. Strømmen er direkte proportional med hastigheden af ilttransporten gennem membran og elektrolyt, og dermed til partialtrykket af ilt i vandet ved den givne temperatur og salinitet. Membranens permeabilitet varierer stærkt med temperaturen, og temperatur kompensation er nødvendig. De fleste moderne instrumenter kompenserer automatisk for temperaturvariationer. 1.4.4.2 Analysemetode Brug af iltelektrode gør det muligt at få en egentlig iltprofil ned gennem vandsøjlen. Iltmåling med elektrode udføres i princippet som beskrevet i Dansk Standard DS/EN 25814. Hver dag før anvendelse af iltelektroden og efter hvert membranskift indstilles elektroden til 100% iltmætning ved hjælp af en vandprøve 100% mættet med atmosfærisk luft ved omrøring. Indstilling til vanddampmættet luft kan anvendes i stedet (Schuler & Herrnsdorf, 1982). Det er vigtigt, at temperaturen under indstillingen måles nøjagtigt af den sensor, der indgår ved beregning af mætningsprocenten. Nulpunktstrømmen er i moderne velfungerende iltelektroder minimal, hvorfor nulpunktet ikke behøver kontrolleres dagligt, men efter hvert membranskift. Nulpunktet kontrolleres med iltfrit vand, der enten er gennemboblet med kvælstof eller tilsat natriumsulfit og cobolt(ii) salt, som beskrevet i DS/EN 25814, eller ved måling i vanddampmættet ren kvælstof. Iltelektroder kan forgiftes af svovlbrinte. Hvis en elektrode har været udsat for svovlbrinteholdigt vand (lugt til vandprøve fra nær bund), skal den indstilles på ny. 1.4-6

Der måles i mindst en dybde (1 m dybden) over et eventuelt springlag. Fra og med et eventuelt springlag til tæt ved bunden måles mindst for hver meter. Hvis der ikke er springlag, måles mindst for hver meter fra overflade til så tæt ved bund, som forholdene tillader, samt i dybden for den nederste Winkler-prøve. Det er hensigtsmæssigt at gemme iltdata med samme dybdeintervaller (0,2 m) og i samme dybder, som temperatur og salinitet. Iltelektrodens responstid er relativt lang i forhold til temperatur- og konduktivitetsfølere. Det er derfor vigtigt, at sonden nedsænkes så langsomt gennem vandsøjlen, at iltelektroden kan nå at indstille sig. Dette er især kritisk ved kraftige gradienter i iltkoncentration eller temperatur. Ved en nedsænkningshastighed på 0,1-0,2 m/s kan iltelektrodemålinger foretages samtidigt med måling af CTD-profilen. For at få så hurtig responstid og stor nøjagtighed som muligt er det ofte nødvendigt med en elektrisk omrører på elektroden. Måleproceduren skal med andre ord tilpasses karakteristika af den anvendte elektrode og dens tilstand. Sonden stoppes så tæt ved bunden, som forholdene tillader. Når elektrodesignalet er konstant, aflæses dybde og iltkoncentration. 1.4.4.3 Beregning Iltelektroden skal være tilsluttet et CTD-system med tilhørende PCprogram, som ud fra det målte partialtryk af ilt med tilhørende temperatur og salinitet beregner iltkoncentrationen i % mætning og i mg O 2 /l. 1.4.4.4 Kvalitetssikring På hver station udtages en iltprøve til Winkler titrering fra 1 m dybde og tæt over bunden, jvf. kapitlet om prøvetagning af pelagiske variable (Kapitel 2.1). Den øverste Winkler-måling anvendes til kalibrering af iltprofilet målt med iltelektrode. Den nederste Winkler-måling anvendes ikke til kalibrering (ofte kraftig gradient i iltkoncentration tæt ved bunden), men er et selvstændigt udtryk for iltkoncentrationen ved bunden målt med referencemetoden for iltmålinger. Den nederste Winkler-måling anvendes desuden i tilfælde af næsten homogen iltkoncentration omkring prøvetagningsdybden til kontrol af, om iltelektroden har nået at indstille sig. Hvis afvigelsen mellem elektrode- og Winkler-målingen i 1 m dybde er større end 0,3 mg O 2 /l, skal den pågældende iltprofil målt med elektroden korrigeres til overensstemmelse med Winkler-målingen ved at gange alle elektrodeværdier i profilet med forholdet mellem Winkler-måling og elektrodemåling i 1 m dybde (Faktor: O 2 - Winkler/O 2 -elektrode). Profilen for mætningsprocenter korrigeres med den samme faktor. Hvis Winkler-prøven er taget i en iltgradient (i lavvandede områder forekommer undertiden gradient gennem hele vandsøjlen), er sammenligning mellem Winkler- og elektrodemåling problematisk, og det kan være nødvendigt at kassere sammenligningen på dette grundlag. Korrektion af iltprofilet foretages da med en faktor svarende til middel af korrektionsfaktorer fra andre 1.4-7

profiler målt med elektroden samme dag på andre stationer med mere homogen iltkoncentration ved overfladen. 1.4.4.5 Dataindberetning Følgende data skal rapporteres: Iltelektrodemålinger rapporteres som profilmålinger sammen med CTD-data. Mindst for hver meter og gerne for hver CTD-data dybde rapporteres korrigeret iltkoncentration i mg O 2 /l (2 decimaler) og % mætning (1 decimal). Af CTD-data fremgår station, dato, tidspunkt i UTC, dybde, temperatur og salinitet. 1.4.5 Referencer Dansk Standard DS/EN 25814 (1993): Vandundersøgelse. Bestemmelse af opløst oxygen. Elektrokemisk metode. Grasshoff, K., Ehrhardt, M. & Kremling, K. (eds.) (1983): Methods of seawater analysis. Second, revised and extended edition. Verlag Chemie GmbH, D-6940 Weinheim. ISBN 0-89573-070-7. ICES (1997): Report of the ICES Advisory Committee on the Marine Environment, 1997. Annex 3: Dissolved oxygen in sea water: Determination and quality assurance. ICES Cooperative Research Report No. 222. Schuler, P. & Hernsdorf, J. (1982): Laborpraxis 6, side 594-597. 1.4-8