Titel: Vandkemi. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 15 Sidst ændret: M02
|
|
- Kristen Kjærgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Vandkemi Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Henrik Fossing og Jens Würgler Hansen TA henvisninger TA nr.: M02 Version: 1 Oprettet: Gyldig fra: Sider: 15 Sidst ændret: M01 M03 Indhold 1 Indledning Metode Tid, sted og periode Udstyr Procedure Prøvetagning Næringsstoffer Svovlbrinte Særlige forholdsregler - faldgruber Databehandling Beregninger Data og koder Kvalitetssikring Kvalitetssikring af metode Kvalitetskrav til målinger Referencer Bilag Bestemmelse af svovlbrinte (H 2S) i havvand ifølge Cline Reagenser Koncentrationsbestemmelse af zinksulfid-stamopløsning Fremgangsmåde Bestemmelse af farvereagensets absorptionskoefficient Koncentrationsbestemmelse af H 2S i ZnAc-konserverede prøver Oversigt over versionsændringer... 15
2 1 1 Indledning Denne anvisning beskriver håndtering af vandprøver til analyse af uorganiske næringssalte nitrat/nitrit (NO 3- /NO 2- ), ammonium (NH 4+ ), fosfat (PO 4 3- ) og silikat (Si) samt total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) de to sidstnævnte inkluderer både uorganisk og organisk bundet kvælstof og fosfor. Desuden beskrives håndtering af svovlbrinteholdige vandprøver og analysen af svovlbrinte (H 2S). Der henvises i øvrigt til Manual for Marine Monitoring in the COMBINE Programme of HELCOM (se 5. Referencer), der anviser metoder til prøvetagning, analyser, m.v., som er udgangspunktet for denne tekniske anvisning.
3 2 2 Metode Vandprøver indsamles med en vandhenter eller pumpe-/slangesystem, hvorfra prøver udtages til næringsstof- og svovlbrinteanalyser (se 2.3 Procedure). Den kvantitative bestemmelse af næringssalte, TN og TP, samt svovlbrinte er baseret på kolorimetriske metoder. Til prøven tilsættes specifikke reagenser, der sammen med det stof, der skal analyseres, danner et farvet kompleks. Farveintensiteten i prøven er proportional med koncentrationen af stoffet og bestemmes ved at måle absorbansen i prøven ved en specifik bølgelængde. Absorbansen omregnes til en stofkoncentration ud fra målinger af en standardrække af det pågældende stof. Inden den kvantitative bestemmelse af TN og TP er det nødvendigt at oxidere prøven med et oxidationsmiddel (peroxodisulfat). Herved omdannes det organisk bundne kvælstof og fosfor til uorganisk nitrat og fosfat, der kan kvantificeres med den kolorimetriske metode for henholdsvis nitrat og fosfat. 2.1 Tid, sted og periode Prøver til analyse af næringsstoffer og svovlbrinte kan udtages hele året rundt på et vilkårligt tidspunkt af døgnet. Samtidig med udtagning af vandprøver måles dybde, temperatur og saltholdighed, så oplysningerne efterfølgende kan kobles. I tilknytning til iltsvindsovervågningen skal der tages prøver til bestemmelse af bundvandets indhold af svovlbrinte, når bundvandet er iltfrit, og der er mistanke om frigivelse af svovlbrinte, hvilket erkendes ved, at vandet har en svag lugt af rådne æg. 2.2 Udstyr Vandhenter eller pumpe-/slangesystem o Vandhenter. Skal have god vandudskiftning under nedsænkningen gennem vandsøjlen og derfor være rørformet med ingen eller ringe indsnævring ved top og bund. Efter udløsning skal vandhenteren lukke helt tæt. Ruttner- og Hjerteklap-vandhenter må ikke anvendes.
4 3 o Pumpe-/slangesystem. Der skal anvendes en membranpumpe, hvor pumpehuset er udført i plast eller rustfrit stål. Der skal anvendes armeret gennemsigtig plastslange, så slangen ikke kollapser under pumpning, og det kan kontrolleres, at der ikke er luftbobler i slangen. Af hensyn til diffusionen gennem slangen må silikoneslanger og lign. ikke anvendes. Prøvebeholdere til næringsstofprøver (godkendt iht. analyselaboratoriets forskrifter) Prøvebeholdere til svovlbrinteprøver (Winkler-flaske eller lign.): o gastæt kort slange til overførsel af vandprøve til prøvebeholder o reagensglas m/prop o 10 ml pipette og 2,5 % ZnAc (0,5 ml/10 ml prøve) Køletaske med køleelementer Filtreringsudstyr: o engangssprøjte af plastic ( ml) o filtre (godkendt iht. analyselaboratoriets forskrifter) o o filterholder prøvebeholdere til filtrede vandprøver (godkendt iht. analyselaboratoriets forskrifter) Engangshandsker. 2.3 Procedure Proceduren omfatter håndtering af vandprøver til analyse af næringsstoffer og svovlbrinte Prøvetagning Ved prøvetagningen gælder generelt, at prøvetagning må ikke påbegyndes før forstyrrelser af vandsøjlen har lagt sig (fx turbulens forårsaget af skibets manøvrer og skruer), kontaminering fra skib/båd skal undgås, fx fra skibets kølevand, spildevand og røg. Vær opmærksom på, at der ikke må spules dæk før og under prøvetagningen, da det vil kontaminere det omgivende vand og dermed prøverne rengøring, spisning, herunder også slik, samt rygning skal undlades under udtagning og håndtering af prøver prøvetageren skal anvende nye engangshandsker under tapning og udtagning af prøver for at undgå kontaminering af næringssaltprøverne prøvetageren skal i stationsskema/logfil notere: o stationsbetegnelse (nummer, navn eller GPS-position) o dato o klokkeslæt i UTC o vindretning og styrke i m/s o vejrforhold (skydække, regn, tåge, etc.) o bølgehøjde i meter o prøvetagningsdybder for de forskellige parametre.
5 4 Vandhenter skal om muligt være sammenkoblet med en CTD (dvs. en CTDrosettevandhenter) for nøjagtig bestemmelse af prøvetagningsdybde, temperatur og saltholdighed (se TA M03 CTD-måling). I lavvandede områder og ved prøvetagning fra småbåde, hvor en CTD-rosettevandhenter ikke kan benyttes, kan en vandhenter benyttes alene, mens temperatur og saltholdighed måles ved brug af en (håndholdt) CTD før eller efter vandprøvetagningen. Vandhenteren udløses med midten af vandhenteren i prøvetagningsdybden, når det fornemmes, at vandprøven i beholderen repræsenterer det omkringliggende vandvolumen, fx efter at vandhenteren har hængt stille i vandsøjlen i mindst 10 sek. Når vandhenteren igen er på dæk, tappes vandprøver til næringsstoffer og svovlbrinte som beskrevet nedenfor. Hvis der indsamles vandprøver til svovlbrinte, skal disse prøver indsamles først for at undgå iltning af vandprøven og dermed tab af svovlbrinte. Slangen nedsænkes til det dybdeinterval, hvorfra vandprøven skal hentes. Pumpen tændes og vandet pumpes gennem systemet svarende til minimum 6x pumpe-/slangesystemets død(vands)volumen, dog mindst i 10 sek. Rengøring af udstyr. Nyt udstyr skal syrevaskes og skylles med ferskvand og demineraliseret vand før anvendelse. Efter hver dags prøvetagning rengøres udstyret omhyggeligt med ferskvand. Pumpe og slange gennemskylles derudover med demineraliseret vand svarede til mindst 6x pumpe-/slangesystemets død(vands)volumen. Slangen skal opbevares mørkt og køligt mellem hvert togt (og prøvetagning) og skal i videst muligt omfang beskyttes mod direkte sollys, som bl.a. kan udtørre dele af slangen og fremskynde begroning. En gang ugentlig skal slangen desuden skylles i 5 % saltsyre og skylles efter med demineraliseret vand.
6 Næringsstoffer Vand overføres direkte fra vandhenter eller pumpe-/slangesystem til én eller flere prøvebeholdere (afhængig af behov) eller vand fra vandhenter eller pumpe-/slangesystem overføres først til en mindre beholder, hvorfra vandet overføres til én eller flere prøvebeholdere. Glas kontaminerer vandprøver med silikat, og glasflasker må derfor ikke bruges, hvis prøven skal analyseres for silikat. Beholdere (også nye), der benyttes til vandprøver, skal være grundigt rengjorte iht. analyselaboratoriets forskrifter. Desuden er det god feltpraksis at skylle beholderen tre gange med noget af vandprøven, inden denne fyldes. Ved påfyldningen af prøvebeholderen skal det iagttages, at head space over vandprøven reduceres mest mulig for at minimere udveksling mellem vand og luft. Volumen af hver vandprøve bestemmes af analyselaboratoriets forskrifter. Hvis der først udtages vand til en mindre beholder, hvorfra én eller flere vandprøver til koncentrationsbestemmelse udtages, skal denne mindre beholder vendes rundt mindst tre gange, så prøven blandes grundigt mellem hver udtagelse af vand til de forskellige prøver. Korrekt opbevaring og behandling af vandprøver er vigtig, idet koncentrationen af næringsstoffer i prøven kan ændres på grund af biologiske processer, der fortsætter, efter at prøven er isoleret i prøvetagningsbeholderen. Håndtering af marine vandprøver til måling af næringsstoffer skal derfor følge nedenstående procedure, efter at vandprøven er overført til prøvebeholderen. Prøver opbevares mørkt og koldt (ca. 4 C) indtil analyse. Prøver analyseres hurtigst muligt, og analysen skal være afsluttet senest 24 timer efter prøvetagning. Prøver til bestemmelse af opløste næringssalte (NO 3- /NO 2- ), NH 4+, PO 4 3- og Si) skal filtreres hurtigst muligt og inden 8 timer efter prøvetagning. Prøver til bestemmelse af total-puljer (TN og TP) inkluderer partikulært materiale og må derfor ikke filtreres. Efter prøvetagning sker der forsat omsætning (produktion og forbrug) af næringsstoffer. Nogle af disse processer kræver lys, og for alles vedkommende går omsætningen/produktionen hurtigere ved højere temperaturer. Derfor skal vandprøver opbevares mørkt og koldt. Desuden vil der i prøverne ske adsorption og desorption, som kan påvirke balancen mellem puljerne. For at minimere disse påvirkninger er det vigtigt, at prøver håndteres hurtigst muligt efter prøvetagning.
7 6 De kemiske analyser udføres i henhold til Metodedatablade udgivet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Svovlbrinte Vandprøven overføres med gastæt kort slange fra vandhenter til Winklerflaske eller lign. ved min. 3 x overløb/gennemskylning. Med pipette overføres 10 ml af vandprøven straks til reagensglas indeholdende zinkacetat-opløsning (ZnAc; konserveringsmiddel) i blandingsforholdet 20:1, dvs. 10 ml vandprøve i 500 µl 2,5 % ZnAc. Vandprøven tilsættes til ZnAc ved at stikke pipettespidsen helt ned i konserveringsmidlet for at undgå, at vandprøven iltes ved overførslen. Reagensglasset lukkes med prop. ZnAc konserverer H 2S i koncentration op til 5 mm (170 ppm). Den konserverede vandprøve rystes omhyggeligt og opbevares i køleskab indtil analyse. Dog kan den konserverede vandprøve transporteres (fx mellem prøvetager og analyselaboratorium) ved alm. temperatur. Ved opbevaring >2 uger skal den konserverede prøve fryses. Koncentrationen af svovlbrinte (H 2S) i vandprøven bestemmes i henhold til Metodedatablade udgivet Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger eller som beskrevet i Bilag 6.1 eller ved en metode af tilsvarende analysekvalitet. 2.6 Særlige forholdsregler - faldgruber Kontaminering er en alvorlig fejlkilde ved næringsstofanalyser, og ved håndteringen af vandprøverne skal prøvetageren være særligt opmærksom på, at vandprøven ikke kontamineres med næringssalte. Til søs kan (N- og P-holdige) aerosoler fra havvandet, skibets røg og spildevand (dvs. afløb fra dæk) og brugen af ammoniakholdige rengøringsmidler påvirke vandprøverne, særlig hvis de eksponeres til luften i unødigt omfang. Særligt ved analyse af lave næringssaltkoncentrationer kan kontaminering fra luften, fx ammoniak fra gylle, resultere i, at koncentrationen i vandprøven forhøjes i forhold til in situ-koncentrationen. Ved brug af vandhenter eller pumpe-/slangesystem påhviler det brugeren at sikre, at systemet ikke er kontamineret med de næringssalte, der skal analyseres ved omhyggelig rengøring af prøvetagningsudstyret (se Prøvetagning). Ved mistanke om kontaminering af vandhenter eller pumpe-/slangesystemet kan mistanken be- eller afkræftes ved at skylle udstyret med demineraliseret vand, opsamle skyllevandet, og efterfølgende analysere dette for rester af næringssalte.
8 7 3 Databehandling For en udførlig beskrivelse af databehandlingen henvises til DT 01 Vandkemi og feltmålinger. 3.1 Beregninger Beregninger af næringsstof- og svovlbrintekoncentration udføres som beskrevet for de respektive analysemetoder (se Metodedatablade udgivet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger). 3.2 Data og koder Bemærk at data mindre end detektionsgrænsen også skal indrapporteres. Også negative værdier, der ligger inden for usikkerheden på analysen, skal rapporters (i dette tilfælde som en negativ værdi). Eksempel: Detektionsgrænsen for TP er 3 µg/l laboratoriet har målt koncentrationen i en prøve til 1 µg/l. Det er denne koncentration (1 µg/l), som skal indrapporteres og ikke fx 0 eller < detektionsgrænse eller < 3 µg/l. Følgende data skal rapporteres sammen med næringsstof- og svovlbrintekoncentrationerne: Stationsoplysninger Prøvetagningsdato og tidspunkt i UTC Stationsnummer Position Dybde. Følgende kvalitetssikringsparametre skal indrapporteres for hver parameter: Analysemetode (STANDAT kodesystem) Metodens detektionsgrænse Analyselaboratorium.
9 8 4 Kvalitetssikring 4.1 Kvalitetssikring af metode Kvalitetssikring skal sikre, at de indsamlede vandprøver opfylder de kvalitetskrav, der er opstillet til målingerne, og at vandprøverne fragtes til analyselaboratoriet under forhold, der sikrer, at koncentrationen i vandprøverne ikke ændrer sig signifikant ift. in situ-koncentrationen på prøvetagningsstationen. Kvalitetssikringen af metoden omfatter derfor ikke kun den analytisk kemiske del af målingen, dvs. det der hovedsageligt foregår i laboratoriet, men som nedenfor anført også de arbejdsrutiner, der indgår i håndteringen af vandprøverne: Planlægning Tilknyttede profilmålinger (er beskrevet i Teknisk anvisning M03 CTDmåling) Prøvetagning Prøvehåndtering Konservering og lagring Transport. Hver delproces skal derfor kvalitetssikres, hvilket foregår ved, at de kritiske processer identificeres og evt. beskrives fx i en manual til brug for prøvetagerne. 4.2 Kvalitetskrav til målinger Krav til akkreditering, målinger, præcision, detektionsgrænser, intern og ekstern kvalitetskontrol, m.v. fremgår af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, som kan downloades fra retsinformation.dk, hvor den til enhver tid gældende bekendtgørelse skal anvendes.
10 9 5 Referencer Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Cline JD (1969) Spectrophotometric determination of hydrogen sulfide in natural waters. Limnology and Oceanography 14: Manual for Marine Monitoring in the COMBINE Programme of HELCOM. Opdateres jævnligt. Nyeste version kan downloades fra HELCOMs hjemmeside. Metodedatablade udgivet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger, se her:
11 10 6 Bilag 6.1 Bestemmelse af svovlbrinte (H2S) i havvand ifølge Cline Reagenser Til fremstilling af reagenser, fortyndinger samt skylning af glasvarer og apparatur skal anvendes destilleret eller renset demineraliseret vand, fx fra MILLI-Q anlæg. Alle reagenser skal være af analysekvalitet. Diamin-reagens: 500 ml koncentreret saltsyre, HCl (densitet = 1,19 g/ml) blandes i 500 ml vand. Efter afkøling til stuetemperatur tilsættes 4,0 g N,Ndimethyl-1,4-phenylendiamin sulfat (det samme som: 4-amino-N,Ndimethylanilin sulfat), (CH 3) 2NC 6H 4NH 2,H 2SO 4, og 6,0 g jern(iii)klorid, FeCl 3,6H 2O. Thiosulfat-opløsning, 25 mm: Fremstilles ved at fortynde 0,1 M S 2O 32 - (Titrisol, Merck) 4x med vand. Stivelsesopløsning, 1 %: 1 g stivelse opløses i 100 ml vand under langsom opvarmning (<90 C). Ved stuetemperatur konserveres stivelsesopløsningen med 0,1 g salicylsyre, 2-(OH)C 6H 4COOH. Jodopløsning: 1,98 g jod, I 2, blandes med 15,0 g kaliumiodid, KI, i 1 liter vand. Saltsyre, ca. 1 M: Tilsæt 80 ml koncentreret saltsyre, HCl (densitet = 1,19 g/ml), til 920 ml vand. Iod-/syreopløsning: Umiddelbart før brug blandes 2 vol. jodopløsning med 1 vol. 1 M saltsyre. Opbevares mørkt og tillukket. Zinkacetat-opløsning, 1 %: Tilsæt 10 g zinkacetat, Zn(OOCCH 3) 2,2H 2O, til 1 liter vand tilsat 1 ml koncentreret eddikesyre, CH 3COOH (100 % ~ densitet = 1,05 g/ml). Iltfrit vand: Gennembobl ca. 1 liter vand med kvælstof, N 2, > ½ time, hvorefter al ilten er drevet ud. Zinksulfid-stamopløsning, ca. 0,8 mmol/l: 0,20 g krystaller af natriumsulfid, N 2S,xH 2O, renses i O 2-frit vand og aftørres forsigtigt, før de opløses i 1 liter 1 % zinkacetat-opløsning under udfældning af zinksulfid, ZnS. Zinksulfidstamopløsningens nøjagtige koncentration indstilles ved titrering med 25 mm thiosulfat (se nedenfor).
12 Koncentrationsbestemmelse af zinksulfid-stamopløsning Koncentrationsbestemmelsen sker efter følgende princip: Når en sur opløsning af jod tilsættes i overskud til zinksulfid, kan den overskydende jod titreres med thiosulfat. Efter denne såkaldte tilbage-titrering kan koncentrationen af ZnS i zinksulfid-stamopløsningen beregnes. Jod oxiderer øjeblikkeligt zinksulfid til frit svovl: ZnS + I 2 Zn I - + S o Eq. 1 og den overskydende jod titreres derefter med thiosulfat: I 2 + 2S 2O 3 2-2I - + S 4O 6 2- Eq. 2 Først bestemmes koncentrationen af jod i jod-/syreopløsningen ved titrering med 25,0 mm thiosulfat-opløsning. Jodkoncentrationen, A, i mm udtrykkes ved A = [I 2 ] = 12,5 V 1 (A) V 2 hvor, V 1 er volumen (ml) af 25,0 mm thiosulfat-opløsningen brugt til titreringen V 2 er volumen (ml) af jod-/syreopløsningen. Herefter kan koncentrationen af ZnS i zinksulfid-stamopløsningen bestemmes: y ml zinksulfid-stamopløsning (Y mmol/l) tilsættes et overskud af a ml jod-/ syreopløsning (A mm). Herved forbruges y Y µmol jod. Overskuddet af jod, som kan tilbage-titreres med 25,0 M thiosulfat-opløsningen, udgør derfor (a A - y Y) µmol Zinksulfid koncentrationen, Y, kan derfor udtrykkes i mmol/l ved Y = [ZnS] = (a A-12,5 b) y (B)
13 Fremgangsmåde Jodkoncentrationen i iod-/syreopløsningen beregnes som et gennemsnit af minimum 5 titreringer. 1. 1,00 ml jod-/syreopløsning fortyndes med vand til ca. 5 ml. 2. Under omrøring titreres med 25,0 mm thiosulfat, indtil den gule farve er næsten forsvundet. Herefter tilsættes en dråbe stivelsesopløsning. Opløsningen farves violet. 3. Titreringen med thiosulfat fortsættes, indtil den violette farve forsvinder første gang. Volumen (ml) af forbrugt thiosulfat, V 1, noteres. 4. Jod-koncentrationen (mm) beregnes som A = [I 2 ] = 12,5 V 1 (A*) hvor V 1 er forbruget (ml) af 25,0 mm thiosulfat-opløsningen. Koncentrationen af ZnS i zinksulfid-stamopløsningen bestemmes ved tilbage-titrering og beregnes som et gennemsnit af minimum 5 titreringer. 1. 5,0 ml zinksulfid-stamopløsning (udtaget under omrøring; homogent) blandes med 2,0 ml jod-/syreopløsning. 2. Under omrøring titreres med 25,0 mm thiosulfat, indtil den gule farve er næsten forsvundet. Herefter tilsættes en dråbe stivelsesopløsning. Opløsningen farves violet. 3. Titreringen med thiosulfat fortsættes, indtil den violette farve forsvinder første gang. Volumen (ml) af thiosulfat-forbruget, b, noteres. 4. Zinksulfid-koncentrationen (mmol/l) i zinksulfid-stamopløsningen beregnes som Y=[ZnS]= (2 A-12,5 b) 5 (B*) hvor A er iodkoncentrationen i mm beregnet ved (A*), b er forbruget (ml) af 25,0 mm thiosulfat-opløsningen.
14 Bestemmelse af farvereagensets absorptionskoefficient 1. 4,0 ml af zinksulfid-stamopløsning (ca. 0,8 mmol ZnS/liter, den nøjagtige koncentration bestemt ved tilbage-titrering ) udtages under omrøring og fortyndes til 100 ml med vand. 2. 0,0 ml (dvs. blankprøven), 0,5 ml, 1,0 ml, 2,0 ml, 3,0 ml, 4,0 ml, 5,0 ml, 6,0 ml, 7,0 ml, 8,0 ml, 9,0 ml og 10,0 ml af den fortyndede zinksulfid-stamopløsning udtages under omrøring og overføres til hver sin volumetriske flaske og fortyndes med vand til 10 ml. Efter denne overførsel er zinksulfid-stamopløsningen blevet fortyndet op til 500 x (dvs. ca. 1,5 µm ved at overføre og fortynde 0,5 ml af den 25 gange fortyndede stamopløsning til 10 ml) µl diaminreagens tilsættes, og den volumetriske flaske lukkes hurtigt for at undgå tab af den udviklede H 2S-gas. Det tilsatte diaminregens blandes ved en kraftig omrystning af opløsningen, der stilles mørkt. 4. Farvereaktionen er fuldstændig efter ½ time, men prøven kan opbevares i mørke op til 24 timer. 5. Absorptionen af den blå farve måles ved 670 nm i en 1 cm plastic- eller glaskuvette, efter at spektrofotometeret er nulstillet ved brug af blankprøven. 6. Ud fra hældningen af standardkurven beregnes diaminreagensets absorptionskoefficient, α, µm pr. abs. enhed. Kontrollér kalibreringskurven regelmæssigt Koncentrationsbestemmelse af H 2S i ZnAc-konserverede prøver 1. Svovlbrinte konserveres i ZnAc som partikulært zinksulfid, ZnS, og prøven skal derfor rystes kraftigt, så bundfaldet fordeles homogent, før delprøver udtages. 2. Et kendt volumen overføres med pipette til en 10 ml volumetrisk flaske, hvor ZnS-opløsningen om nødvendigt fortyndes med vand til et totalt volumen af 10 ml. Denne fortynding skal foretages, før diaminreagenset tilsættes µl diaminreagens tilsættes, og den volumetriske flaske lukkes hurtigt for at undgå tab af den udviklede H 2S-gas. Det tilsatte diaminregens blandes ved en kraftig omrystning af opløsningen, der stilles mørkt. 4. En blankprøve fremstilles med samme zinkacetatkoncentration som ZnS-prøven. 5. Farvereaktionen er fuldstændig efter ½ time, men prøven kan opbevares i mørke op til 24 timer.
15 14 6. Absorbansen, A, af den blå farve måles ved 670 nm i en 1 cm plasticeller glaskuvette, efter at spektrofotometeret er nulstillet ved brug af blankprøven. Absorbansen bør ikke overstige 0,8 abs. enheder, svarende til en H 2S-koncentration på ca. 30 µm. 7. Koncentrationen af H 2S (µm) i den konserverede prøve beregnes ved: [H 2 S] = α A F hvor α er diaminreagensets absorptionskoefficient, µm pr. abs. enhed, A er absorbansen målt med blankprøven som referenceopløsning, F er fortyndingen af den konserverede prøve. HUSK at korrigere for fortynding af vandprøven i forbindelse med konservering i ZnAc for at kunne beregne in situ H 2S-koncentrationen korrekt.
16 15 7 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne Ændring
0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012
Læs mereTA nr.: M01. TA henvisninger M02 M03 M04 M05 M06 M07 M08 M09 M10 M11 M30
Titel: Indsamling af vand- og planktonprøver i felten Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Henrik Fossing, Jens Würgler Hansen, Hans Jakobsen, Stiig Markager og Eva Friis Møller TA nr.: M01 Version:
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereTitel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mere0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05
Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereIndhold. Titel: Næringsstoffer i sediment. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Næringsstoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M23 Version: 2 Oprettet: 19.12.2017 Gyldig fra: 14.06.2018 Sider: 14 Sidst ændret: 14.06.2018
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mere0 Indhold. Titel: Ilt i vandsøjlen. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 12 Sidst ændret: Version: 1
Titel: Ilt i vandsøjlen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Torben Vang og Jens W. Hansen TA henvisninger TA. nr.: M04 Version: 1 Oprettet: 14.06.2013 Gyldig fra: 14.06.2013 Sider: 12 Sidst ændret:
Læs mereStatistisk analyse af næringsstoffers stabilitet
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs mereAnalyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund
NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mereTeknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04
Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereIndhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger
Læs mereEmballage- og fyldningsvejledning
Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml
Læs mereUsikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S
NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.
Læs mereTitel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af
Læs mereRevisionshistorie - metodedatablade
Revisionshistorie - metodedatablade Metodedatablad Version Revision Dato M059, 03 Under målemetode er behandling med stærk syre 04.02.2015 Glyphosat og AMPA fjernet. Krav til konservering og opbevaring
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund
Læs mereTitel: Ilt i vandsøjlen. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 12 Sidst ændret: Dokumenttype: Teknisk anvisning.
Titel: Ilt i vandsøjlen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Torben Vang og Jens W. Hansen TA henvisninger TA nr.: M04 Version: 2 Oprettet: 14.06.2013 Gyldig fra: 01.01.2015 Sider: 12 Sidst ændret:
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.2 Vandkemiske parametre Britta Pedersen Gunni Ærtebjerg Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.2-1 Indhold
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.1 Prøvetagning i felten Gunni Ærtebjerg Stiig Markager Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.1-1 Indhold 2.1 Prøvetagning
Læs mereMiljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold
Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA. nr.: M24 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 12 Sidst ændret:
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af hydrogensulfid (svovlbrinte) i strømmende gas
Metodeblad nr. MEL-23 Bestemmelse af koncentrationen af hydrogensulfid (svovlbrinte) i strømmende gas Parametre Anvendelsesområde Metode Referencer Hydrogensulfid Måling af luftemissioner Manuel opsamling
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Læs mereTitel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03
Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Anna Gade Holm, FDC Punktkilder TA henvisninger TA. nr.: P03 Version: 1 Gyldig fra: 01.03.2012 Sider:
Læs mereRevisionshistorie metodedatablade, kemi
Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,
Læs mereGyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereIndhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M24 Version: 2 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 13 Sidst ændret:
Læs mereEt fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br
Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:
Læs mereAnalyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark
Læs mereSom substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af uorganiske næringssalte Undersøgelser i marint vand samt oversigt for alle vandtyper By- og Landskabsstyrelsen Rapport Marts 2009 Stabilitet
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereUdbud af analyseopgaver
Udbud af analyseopgaver Specifikation af krav til analysekvalitet Bind 1 - Udbudsmateriale FVD Foreningen af Vandværker i Danmark Rapport Februar 2004 Udbud af analyseopgaver udarbejdet af Vandværkets
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Oktober 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med
Læs mereStyringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium
NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 13. november 2002 Emne: Metodedatablade for BOD, COD og NVOC Der er udarbejdet metodedatablade for BOD og COD,
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mereRevisionshistorie metodedatablade, kemi
shistorie metodedatablade, kemi M021 Metaller i jord, og sediment Version / 03/27.05.2019 Sølv og tin er tilføjet i anvendelsesområdet. DS/EN 16174 er tilføjet som oplukning til sølv og tin. 01.11.2019
Læs mereVandundersøgelse Bestemmelse af opløst oxygen Iodometrisk metode
Dansk standard DS/EN 25813 2. udgave 2003-04-30 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 25813:2003 Vandundersøgelse Bestemmelse af opløst oxygen Iodometrisk metode Water
Læs mereINTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015
INTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 93 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] INTERKALIBRERING
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereTitel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06
Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2007 Stabilitet af næringssalte, alkalinitet
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereVurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning
Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser
Læs mereOprettet: Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand
Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfarlige forurenende i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S07 Version: 4 Oprettet: 07.09.2011 Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter
Læs mereRevisionshistorie metodedatablade, kemi
shistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version / M010, TN 04 / 06.07.2018 Mulighed for anvendelse af DS/ISO 29441 er 01.10.2018 slettet. M040, SS 01 / 25.05.2011 Udgået 27.10.2017. Erstattet af
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereTitel: Kviksølv i fisk i søer prøveindsamling. Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09
Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09 Version: 2 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger http://bios.au.dk/videnudveksling/til
Læs mereLaboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund
Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereØvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Marts 2006 Betydning af erstatning af DS
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2008 Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
Læs mereVandundersøgelse Frit chlor og total chlor Del 2: Kolorimetrisk metode N,N-diethyl-1,4- phenylendiamin
Dansk standard DS/EN ISO 7393-2 2. udgave 2002-12-06 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 7393-2:2002 Vandundersøgelse Frit chlor og total chlor Del 2: Kolorimetrisk
Læs mereAnalysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund
NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4/2 2019 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience
Læs mereTitel: Vandløbskemi: prøvetagning, feltmålinger og -analyser
Titel: Vandløbskemi: prøvetagning, feltmålinger og -analyser Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jens Bøgestrand, Liselotte S. Johansson (DCE, AU) TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: B01
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Læs mereTitel: Udtagning af sedimentprøver til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S06
Titel: Udtagning af sedimentprøver til analyse for næringsstoffer og totaljern i Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S06 Version: 4 Oprettet: 03.02.2012 Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs merePFAS i laboratoriet. Hvorfor analyseres? Krav
PFAS i laboratoriet Hvorfor analyseres? Krav Analytisk princip Spe kontra væskeekstraktion GC / LC Blindværdier Interne standarder Mulighed for flere stoffer? Prøvetagning, plast/glas Screening Sorbiceller
Læs mere