CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune



Relaterede dokumenter
CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden

CO 2. -regnskab 2011 & For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side 1

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Kommunens grønne regnskab 2011

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Brønderslev Kommune Klimarapport

Klimakommune Statusrapport

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

Kommunens grønne regnskab 2012

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO2-regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

Klimakommune Statusrapport

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

Klimakommunerapporten 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2 regnskab

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Faxe Kommune. CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed. Rolloskolen

Klimakommunerapporten 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Klimakommunerapporten 2016

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab Ikast-Brande Kommune

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Klimakommune Statusrapport

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Klima kommune indberetning 2008

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Klimakommune Brønderslev

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune.

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Klima kommune indberetning 2010

-udledning inkluderet.

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Transkript:

CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune

- Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og ungdomsklubber 6,5 6,5 Daginstitutioner 469 264,5 Ældrepleje 261 82,5 Specialinstitutioner 112 44,5 Kulturinstitutioner 81,5 32,5 Idrætsanlæg 355,5 93 Andre kommunale bygninger 72,5 40,5 Tekniske anlæg i alt 2.444 68 Materielgårde 104,5 63 Rensningsanlæg 1.074 3,5 Genbrugspladser 24,5 1 Vejbelysning 1.241 - I alt for hele kommunen 6.048 1.941 Tjenestekørsel i alt fra benzin og diesel (ton Tjenestekørsel i alt 759 0 Plejepersonalekørsel Vej og park leaset bil 194,5 0 privat bil 6 0 leaset bil 557 0 privat bil 1,5 0 759 Relativ pr. m 2 Opvarmet areal (m 2 ) fra varme pr. m 2 (kg fra el pr. m 2 (kg Samlet fra el & varme (kg Kommunale bygninger i alt 149.351 12,5 11,5 24 Administrationsbygninger 13.572 9 19,5 28,5 Skoler 85.833 14 8 21,5 Fritids- og ungdomsklubber 175 37 0,5 37,5 Daginstitutioner 20.294 13 10 23 Ældrepleje 6.464 13 27,5 40,5 Specialinstitutioner 3.066 14,5 22 36,5 Kulturinstitutioner 3.881 8,5 12,5 21 Idrætsanlæg 14.183 6,5 18,5 25 Andre kommunale bygninger 1.883 21,5 17 38,5 Tekniske anlæg i alt 7.457 9 152 161,5 Materielgårde 3801 16,5 11 27,5 Rensningsanlæg 2569 1,5 416,5 418 Genbrugspladser 1087 1 21,5 22,5

Varmeforbrug (Mwh fra el (ton Elforbrug (Mwh 14.276,5 1.731 3.855 962,5 265 590,5 7.700 672 1.496 31,5 0 0,5 1.759,5 204,5 455,5 917,5 178,5 397 366,5 67,5 151 383,5 49 109,5 1902 262,5 584,5 254 31,5 71 333 2.376 5.292,5 312 41,5 92,5 17 1.070,5 2.384 4 23,5 52-1.241 2.764 14.609,5 4.107 9.147,5 0 0 Relativ - pr. ansat og pr. indbygger Ansatte: 2679 Indbyggere: 38902 fra varme (kg /ansat Pr. ansat CO2 fra el (kg /ansat fra benzin og diesel (kg / ansat CO2 fra varme (kg /indbyg./år Pr. indbygger CO2 fra el (kg /indbyg. fra benzin og diesel (kg / indbyg. Kommunale bygninger 699,1 646,1 0 48 44,5 0 Tekniske anlæg 25,4 423,7 0 1,5 29 0 Tjeneste kørsel 0 0 283,3 0 0 19,5 Vejbelysning 0 463,2 0 0 31,9 0 I alt 724,5 1.533 283,3 49,5 105,4 19,5 Jammerbugt Kommune År 2008

regnskab for Jammerbugt Kommune 2008 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål for kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter Jammerbugt Kommune sig som virksomhed til at nedbringe udslippet med 2% om året frem til 2025. Jammerbugt Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening baserer sig på et basisår, som kommunen har fastsat til 2008 det sidste hele år før borgmestererklæringen blev underskrevet. Det fremgår af regnskabet, at de kommunale bygninger og tekniske anlæg i 2008 står for en på ca. 6048 ton. Derudover har kommunen en fra kørsel på 759 ton. I alt udleder Jammerbugt Kommune som virksomhed 6807 ton CO2 i 2008, hvilket pr. ansat i kommunen svarer til 2540,9 kg i 2008, og pr. indbygger svarer til 175 kg i 2008. Jammerbugt Kommune har i kortlægningen støttet sig til Danmarks Naturfredningsforenings tekniske baggrundsrapport til opgørelse og dokumentation af kommunens -er og reduktioner. Rapporten lægger med begreberne relevans, potentiale og styrbarhed op til en pragmatisk og resultatorienteret tilgang, som virker fornuftig og hensigtsmæssig, når målet er reduktioner. Fastlæggelse af basisåret er afgørende. Det er dette år, der skal være referenceår og danne udgangspunkt for den fremtidige reduktion, og data herfra er bearbejdet så korrekt som muligt. Når datamateriale skal anvendes til sammenligninger er det vigtigt, at der anvendes samme veldefinerede beregningsmetoder år efter år. Fejlkilder kan ikke undgås, men det gælder om at gentage de samme fejl, for at opnå et ensartet grundlag, hvorpå der kan påvises en reduktion. Den reduktion, Jammerbugt Kommune ønsker at synliggøre, vil kunne angives med en mindre fejlmargin, når den fastlagte beregningsmetode anvendes år efter år. Samlet for 2008 (el+varme)(kg

CO2-regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune

regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål for kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter Jammerbugt Kommune sig som virksomhed til at nedbringe udslippet med 2% om året frem til 2025. Jammerbugt Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening baserer sig på et basisår, som kommunen har fastsat til 2008 det sidste hele år før borgmester-erklæringen blev underskrevet.

regnskab for Jammerbugt Kommune Det er nu andet år, at Jammerbugt Kommune har udarbejdet et regnskab for kommunen som virksomhed. Pågældende regnskab er for elforbrugets vedkommende for kalenderåret 2009, eller så tæt derpå som muligt, mens det for vand og varmeforbrugets vedkommende er for juni 2009 juli 2010. Ultimo 2009 iværksatte kommunen projekt praktisk miljøledelse på institutionerne (folkeskoler og daginstitutioner), for at sætte systematisk fokus på ressourceforbruget. Projektet indebar, at der blev afholdt møder med samtlige kommunale institutioner i Jammerbugt Kommune, og hovedtemaet i 2010 var forbrug og klima. Møderne blev afholdt i foråret 2010. Grundet tidspunktet for møderne, vil ændret forbrugsadfærd ikke være slået igennem endnu i pågældende regnskab. Effekten af projektet vil derimod indgå i næste års regnskab. Det er vigtigt at bemærke, at Danmark var udsat for en ualmindelig kold vinter i 2009/2010, og at vinteren 2008/2009 var varmere end gennemsnittet. Yderligere er 2010 ifølge Danmarks Metrologiske Institut det koldeste år i 14 år. Januar og februar har i særdeleshed været koldere end de seneste år, men også maj og juni har været kolde, sammenlignet med hvad de seneste år har budt på. Hvad angår 2009 blev Danmarks årsmiddeltemperatur opgjort til 8,8 C. 2008 sluttede på 9,4 C. Middeltemperaturen for vinteren 2009/2010 var -1,5 grader, 2,0 grader under normalen på 0,5 for perioden 1961-1990. Middeltemperaturen for vinteren 2008/2009 var derimod 1 grad varmere end normalen, og endte altså på 1,5 grad 3 grader varmere end 2009/2010. Dette vil selvklart spille ind på varmeforbruget. Således er det ikke ualmindeligt at flere bygningers varmeforbrug i Jammerbugt Kommune er steget med ca. 20 %, sammenlignet med 2008. Det vil derfor også spille ind på en. Ifølge statistik fra Aabybro Fjernvarme (i forbindelse med årsaflæsningerne) er gennemsnittet af boligerne i deres forsyningsområde steget med 11 %. Samme tendens kan ses hos Aars Fjernvarmeforsyning, hvor Direktør Jan Clement melder om 10 % større varmeforbrug i 2009/2010, grundet den kolde vinter (Aars fjernvarmeforsynings hjemmeside). I sammenligning med dette er den gennemsnitlige stigning i kommunens varmeforbruget på 6,4 % lavt. Som det ses, er elforbruget i de kommunale bygninger steget siden 2008. Hvad angår daginstitutionerne har de øget deres forbrug pr. opvarmet m 2 med 20 %. En del af denne stigning kan forklares med, at én børnehave var lukket pga. ombygning det meste af 2008. I en anden børnehave er der i 2008 kun medtaget forbruget for én af i alt to bygninger. Desuden er det sandsynligt, at tørreskabene er blevet brugt væsentlig mere end normalt. Endelig er der nogle daginstitutioner (samdrevne institutioner), hvor det først i 2009 har været muligt at separere deres forbrugstal fra skolens forbrug. Forklaringer på den generelle stigning i elforbruget kan være, at der er nogle pavilloner / barakker som er elopvarmet, og de vil, grundet den kolde vinter, selvklart have øget deres forbrug. Der kan desuden være steder, hvor det er valgt at lade gulvvarmen være elopvarmet, hvilket øger elforbruget i en kold vinter. Derudover kan der være bygninger med flade tage, der har elvarmekabler i tagrenderne, således at de ikke stopper til. Dette vil også spille ind på forbruget. Desuden er der kommet nyt skole-it, hvilket har krævet flere servere. Disse servere er placeret i Aabybro, og vil derfor spille ind på administrationsbygningernes øgede forbrug. Som det ses er idrætsanlæggenes forbrug faldet fra 2008 til 2009. Dette skyldes, at Aabybro Svømmehal har været lukket det meste af 2009. Desuden er ældreplejens forbrug kraftigt reduceret. Dette skyldes at der grundet ombygning har været lukket en bygning i hele varmeåret 2009/2010. Bygningen har kun været holdt frostfri. Data vil selvfølgelig være behæftet med en vis usikkerhed, men i det kommende regnskab for 2010, vil denne usikkerhed være yderligere minimeret, fordi kommunens energistyringsprogram Min Energi vil være opsat i en stor del Samlet (el+varme)(kg 2008 2009

af kommunens bygninger. Det fremgår af regnskabet, at de kommunale bygninger, tekniske anlæg og vejbelysning i 2009 stod for en på ca. 6183 ton. Derudover havde kommunen en fra kørsel på 716 ton. I alt udledte Jammerbugt Kommune som virksomhed 6899 ton i 2009, hvilket pr. ansat i kommunen svarer til 2550,5 kg i 2009, og pr. indbygger svarer til 177 kg i 2009. Som følge af forbedrede beregningsmetoder for kommunens bygninger, er det valgt at tilrette regnskabet for 2008, hvorfor den samlede for de kommunale bygninger, tekniske anlæg og vejbelysning nu er beregnet til 6048 tons i 2008. Derudover havde kommunen en fra kørsel på 759 ton Dette vil sige, at Jammerbugt Kommune som virksomhed udledte 6807 ton i 2008. Pr. ansat i kommunen svarer det til 2540,9 kg Varmeforbrug pr. m 2 Varmeforbrug pr. m 2 med 2008 som indeks år kwh Indeks Elforbrug pr. m 2 Elforbrug pr. m 2 med 2008 som indeks år kwh Indeks Konklusion Sammenlignet med 2008 er kommunens elforbrug steget med 0,6 % i 2009, og varmeforbruget er steget med 6,4 % i 2009. Det betyder, at Jammerbugt Kommunes samlede emission er steget med 1,4 % fra 2008 til 2009. I ovenstående diagrammer kan man se forbrugsudviklingen i forhold til sidste års regnskab.

- Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.821,5 1.986,5 Administrationsbygninger 426 143 Skoler 2.032 1.262 Fritids- og ungdomsklubber 6 6 Daginstitutioner 522 277,5 Ældrepleje 259 70,5 Specialinstitutioner 114,5 50,5 Kulturinstitutioner 82,5 36 Idrætsanlæg 305,5 100,13 Andre kommunale bygninger 71,5 40 Tekniske anlæg i alt 2.361,5 65,5 Materielgårde 114 65,5 Rensningsanlæg 1.184,5 0 Genbrugspladser 21 0 Vejbelysning 1.041,5 - I alt for hele kommunen 6.183 2.052 Tjenestekørsel i alt fra benzin og diesel (ton Tjenestekørsel i alt 716 0 Plejepersonalekørsel Vej og park leaset bil 150,5 0 privat bil 6,5 0 leaset bil 557 0 privat bil 1,5 0 759 Relativ pr. m 2 Opvarmet areal (m 2 ) fra varme pr. m 2 (kg fra el pr. m 2 (kg 2009 samlet fra el & varme (kg 2008 samlet fra el & varme (kg %-forhold mellem 2008 og 2009 Kommunale bygninger i alt 149.351 13 12 25,5 24 6,03 % Administrationsbygninger 13.572 10,5 21 31 28,5 9,48 % Skoler 85.833 14,5 9 24 21,5 9,47 % Fritids- og ungdomsklubber 175 35 1,5 36,5 37,5 2,96 % Daginstitutioner 20.294 13,5 12 25,5 23 11,47 % Ældrepleje 6.464 11 29 40 40,5 0,65 % Specialinstitutioner 3.066 16,5 16,5 33 36,5 2,50 % Kulturinstitutioner 3.881 9,5 12 21,5 21 1,16 % Idrætsanlæg 14.183 5,5 14,5 20 25 14,08 % Andre kommunale bygninger 1.883 21 17 38 38,5 1,30 % Tekniske anlæg i alt 7.457 168 9 177 161,5 3,37 % Materielgårde 3.801 13 17 30 27,5 8,8 % Rensningsanlæg 2.569 461 0 461 418 10,3 % Genbrugspladser 1.087 20 0 20 22,5 12,1 % Vejbelysning - - - - - 16,06 %

Varmeforbrug (Mwh fra el (ton Elforbrug (Mwh 15.183 1.835 4.087 1.125 283,5 631 8.570 770 1715,5 30,5 0 0,5 2.236 245,5 546,5 600 188,5 419,5 422 67,5 142,5 458 46 103 1.478 205,5 457 263 32 71 358 2.296 5.114 357,5 48,5 108,5 0 1184,5 2.638 1 21,5 47,5-1.041,5 2.320 15.541 4.131 9201 0 0 Relativ - pr. ansat og pr. indbygger Ansatte: 2705 Indbyggere: 38969 fra varme (kg /ansat Pr. ansat CO2 fra el (kg /ansat fra benzin og diesel (kg / ansat CO2 fra varme (kg /indbyg./år Pr. indbygger CO2 fra el (kg /indbyg. fra benzin og diesel (kg / indbyg. Kommunale bygninger 734,5 678,5 0 50,5 46,5 0 Tekniske anlæg 24 463,5 0 2 32 0 Vejbelysning 0 385 0 0 26,5 0 Tjeneste kørsel 0 0 264,7 0 0 18,5 I alt 758,5 1527,2 264,7 52,5 106 18,5 Jammerbugt Kommune År 2009

Forudsætninger for beregningen Der er medtaget 109 kommunale bygninger i Jammerbugt Kommunes regnskab. Fjernvarmeforsyningen i Jammerbugt Kommunes består af 12 værker. 6 værker er naturgasfyrede, 1 er på naturgas/solenergi, 4 er flisfyrede og 1 er på biogas. Emissionsfaktorerne fra disse er beregnet efter værkernes oplyste varmeproduktion og ledningstab samt brændselstype. Ved elforbrug er der brugt den i 2008 angivne standardværdi for vestdanmark på 0,449 kg /KWh. Denne standardværdi vil blive brugt hvert år, for at kunne sammenligne en fra el år for år. De fleste fjernvarmeværkers forbrugsår løber fra 1. juli til 30. juni, og for at gøre det så ens som muligt, er alle varmeforbrug derfor fra samme periode, uanset hvilken opvarmningsform, der er i de enkelte bygninger. Såfremt der er enkelte bygninger, hvor dette ikke har kunnet lade sig gøre, er det oplyst i notekolonnen i regnskabet. Hvad angår emissionen fra plejepersonalets kørsel i kommunens egne biler, har Danmarks Naturfredningsforening i deres tekniske baggrundsrapport oplyst, at salgsandelen af benzindrevne biler i perioden 1998 2006 i gennemsnit udgjorde 82,0 % og salgsandelen af dieseldrevne biler i samme periode udgjorde 18,0 %. Desuden er det oplyst af Danmarks Naturfredningsforening, at prisen på 1 liter benzin i gennemsnit har kostet 9,3 kr. og 1 liter diesel har kostet 8,69 kr. i 2008. Derefter kan det beregnes, hvor stor emissionen har været for plejepersonalets kørsel i kommunens egne biler. emissionen fra plejepersonalets kørsel i egne biler er beregnet ud fra at FDM har skønnet gennemsnitsalderen for personbiler i 2007 til 9,1 år. Det betyder, at den gennemsnitlige CO2- fra privatbiler kan sættes til ca. 178 g. pr. km (Teknisk baggrundsrapport fra Danmarks Naturfredningsforening, pkt. 4.3). Befolkningstallet i kommunen er fra Danmarks Statistik fra juli 2009.