Transportører - med fokus på hygiejne



Relaterede dokumenter
Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm.

Montage vejledning til glastag med forsat glas - Nr.450-6/2004

FR 100 PE KÆDETRANSPORTØR

Rund trampolin Ø396 cm Til nedgravning

Trampolin 512x305 cm

Brugsanvisning & Monteringsvejledning til JBM kulisseskinne

Hygiejnisk modulafskærmning i rustfrit stål DK

RSL Transportbånd ApS

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 1700 Brusevæg med fast panel og svingdør Med bund- og topskinne

VIPPEPORT. Montagevejledning

Transportanlæg. JTT Conveying A/S. JTT Conveying A/S. JTT Conveying A/S

RENGØRINGSMANUAL BOX modeller

Hygiejnisk maskinafskærmning i rustfrit stål DK

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

Installationsvejledning

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel post@moreland.

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Intern transport Rullebaner Hjulbaner Flexibaner Båndtransportører Kurver Controllere Vertical lifte Drejeborde Pushere Tilbehør

TOP RAILING. Glasværn Gelændersystemer

Breathe 55 Installationsguide

Armstrong-serien installationsmanual ver.1.0

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør

AKRALUX GRECA. Profilerede modulplader af UV-beskyttet Polycarbonat

Skydeport beslag Kg 150 / Kg 300 samt tilbehør

MØRTEL BLANDER. type: BL60

/ MNN MIDLERTIDIG MANUAL!!! Rulleport brugermanual

8368ZN-R. Montagevejledning. Brusedør hængsel med hæve/sænke funktion Nivello + og med undersænket montering på den ene side for nemmere rengøring

AFFALDS- OG NEDSTYRTNINGSSKAKTE

Vordingborg Bad. plejeanvisninger

Think. Fødevaresikkerhed som topprioritet

1.1 Type xh 3.3 TYPE H-FASTGØR-H TYPE M 3.5 TYPE M-FASTGØR 3.6 TYPE K 4.3 TYPE KG 4.4 TYPE KJ 4.5 TYPE G 4.6 TYPE J 5.4 TYPE HGT 5.

DESIGNER, UDVIKLER OG PRODUCERER. Alt i smede- og maskinarbejde samt flytning af produktions- og pakkelinjer

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

Brugervejledning fra forhandleren Kædeenhed

produkt datablad med AISI 316 bolte Max 5 bar Tryk

Alfa Laval om rengørings problematikker og effektivitet = hygiejnisk design. Henrik Classen, Team Manager Technical Support Tank Equipment

FLÅMASKINE LIGHT OLIE/LUFT

Monteringsvejledning COMPACT

BREATHE 55. Installationsguide. Sustain Solutions Rønnegade 1, 2100 KBH Ø CVR Version 1

SCANDRIVE TROMLEMOTORER K U NSTSTOFGEAR

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger

Produktions og samle vejledning for AMICO S 50 ZIP. Vindtæt screen (Solid) AMICO S 50_zip_ Solidscreen

Installation System SY24 XL

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

Brusekabine Miami INSTALLATIONSVEJLEDNING

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Original Brugsanvisning TOFI PATIENTSTOL MOD. 2015

justeringer kan være farlige og bør udføres af kvalificeret/uddannet personer.

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

S T R A NGKO TEKNISK VEJLEDNING. STEEL LINE 30 extra 1. udgave Maj 2004

FR 200 KÆDETRANSPORTØR

S I M A L F A vandbasere t lim

MONTAGEVEJLEDNING FOR AUTOMATISKE SKYDEDØRE

FR 60 PE KÆDETRANSPORTØR

Industriens syn på hygiejnisk design interesse og udbytte v/henrik Classen, Team Manager Teknisk Support Tank Equipment

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG

Procesudstyr, bi-produkt, Stålkonstruktioner, smedarbejde. KOM BARE IND

Guide til samling, montering og justering af koblings snegl.

Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi. Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg. Ansvarlig for EHEDG certificering

Beta Care Puslebord 70 Brugermanual

BETJENINGSVEJLEDNING

Sneplov/-skraber til ATV

Jyskskruefundament

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Tætningssystemer - til rør og brønde af beton og plast

INSTRUKTIONSBOG FOR ROTORHARVE MTL. Importør: Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, Sønderup 9541 Suldrup Tlf: Fax nr:

Installations- og brugsvejledning

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS mail@vandenergi.com Phone:

ønsker tillykke med din nye port som du selv ønsker at montere. For at få et godt resultat, følg denne Monterings og brugervejledning

Teknisk vejledning Buffertank

VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik

Brugsanvisning til Genie B gulvvaskemaskine

INSTRUKTION. Bernard el-aktuator

STIGA COLLECTOR 30" B BRUGSANVISNING

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på

MULTIFLEX panelsystem. Innovative løsninger for fremtiden, world wide...

SVØMMEHALLER. Ventilationsaggregater af. komposit

Presenningsdele KAT54_DK(10/16)

Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc.

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin«

BIS Metal Rørbøjler m. isolering

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f n i f t y l i f t.

Alsidige løsninger til montage af solceller på skrå og flade tage. Hilti MSP. El- och VVS. Hilti. Outperform. Outlast. Løsninger til solcellemontage

Lindab Doorline Ramper og sluser

VIGTIGT! VED OPLADNING; TÆND IKKE FOR STRØMMEN PÅ STIKKONTAKTEN FØR LADEREN ER SAT TIL STOLEN. VED FØRSTE OPLADNING SKAL BATTERIET OPLADES I 24 TIMER.

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1

Foodmax Silicone Spray

Skydeport beslag Kg

Transkript:

Transportører - med fokus på hygiejne Forfattere: Jensen, Erik-Ole; Arla Foods amba Øgaard, Erik; Arla Foods amba Brygmann, Lars; Danish Crown AmbA Pedersen, Steen; Gram Equipment A/S Hansen, Anders Staf; Interroll A/S Lassen, Anders; Jens S. Transmissioner A/S Melbye, Hans-Henrik; Jorgensen Engineering A/S Krüger, Peter; KJ Industries A/S Winther, Klaus Kjærgaard; KJ Industries A/S Cortzen Jan; Niels Burcharth A/S Broe, Peter; uni-chains A/S Boye-Møller, Anne R.; Teknologisk Institut Udarbejdet af arbejdsgruppe 'Transportører' i regi af Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter. 2006-06-27 Version 1.0 Side 1 af 61

Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter c/o Teknologisk Institut Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding Tlf.: 72 20 19 00 Fax: 72 20 19 19 info@staalcentrum.dk www.staalcentrum.dk Denne guideline er udviklet med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publiceret for Centret af: Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding www.teknologisk.dk Teknologisk Institut ISBN: 87-7756-752-8 2006-06-27 Version 1.0 Side 2 af 61

Resumé Nærværende vejledning giver nogle overordnede retningslinjer for hygiejnisk design af transportører til levnedsmiddelindustrien. Særlige opmærksomhedspunkter vises i form af skitser/billeder. Vejledningen er opdelt i en række delelementer som vist på billedet nedenfor. Medløbsende Sidestyr til produkt Bånd Drivstationer Transportørramme Understativ Understøtning af bånd Forankring Dysebomme Figur 1. Oversigt over en transportørs delelementer Nøgleord Transportbånd, hygiejnisk design, konstruktion, levnedsmidler, rengøring, dyser, materiale, motor, afskærmning, levnedsmiddelgodkendt, service, samlinger. 2006-06-27 Version 1.0 Side 3 af 61

Definition og brug af guidelines Et godt hygiejnisk design reducerer rengøringstiden. Derfor vil nærværende vejledning være relevant i alle produktionsmiljøer, hvor rengøringstiden af transportører ønskes minimeret. Jo højere hygiejnekrav jo større krav til rengøringen, og jo vigtigere bliver designet. Vejledningen kan bruges af konstruktører i forbindelse med design af transportører. Vejledningen kan også bruges af indkøbere som beslutningsgrundlag i forbindelse med specifikation af delelementer til en transportør. Endelig kan vejledningen bruges som kommunikationsredskab mellem hhv. indkøbere af transportører og leverandører. Vejledningen har ikke til hensigt at anbefale bestemte typer løsninger eller leverandører. Denne guideline er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter og er en del af en guidelinesamling. De øvrige, der indgår i denne samling, er: Guideline nr. 1: Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Guideline nr. 2: Huskeliste ved køb/salg af produktionsudstyr - med fokus på hygiejne Guideline nr. 3: Transportører - med fokus på hygiejne Guideline nr. 4: Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien - en introduktion Guideline nr. 5: Opbygning af rørsystemer i levnedsmiddelindustrien - med fokus på hygiejne Guideline nr. 6: Indbygning af komponenter i lukkede procesanlæg til levnedsmiddelindustrien - med fokus på hygiejne God fornøjelse! 2006-06-27 Version 1.0 Side 4 af 61

Indholdsfortegnelse 1. Fagområde... 6 2. Afgrænsninger... 6 3. Konstruktørens vigtige designregler... 6 3.1. Generelt design... 6 3.2. Særligt hygiejnisk design...7 4. Båndtyper... 11 4.1. Modulbånd... 11 4.2. Kunststofbånd (PVC, PU, PE, Silikone, Gummi)... 15 4.3. Fortandet kunststofbånd (termoplastisk polyuretan, TPU)... 18 4.4. Lamelbånd (= lamelkæde)... 19 4.5. Rulletransportør... 21 4.6. Trådbånd... 24 5. Sidestyr til bånd... 27 6. Dysebomme... 30 7. Sidestyr til produkt... 31 8. Understøtning af bånd... 35 8.1. Glidelister... 35 8.2. Halvmåner... 36 8.3. Bæreruller og returruller...37 8.4. Plader som understøtning... 38 9. Drivstationer... 40 9.1. Tromlemotor til kunststofbånd... 40 9.2. Tromlemotor til modulbånd og fortandet kunststofbånd... 42 9.3. Gearmotor til kunsstofbånd og modulbånd... 44 10. Medløbsende... 46 11. Transportørramme... 48 12. Understativ... 51 13. Forankring... 54 13.1. Fikseret... 54 13.2. Mobilt... 57 14. Anvendte metoder... 58 15. Sikkerhed og miljøhensyn... 58 16. Yderligere informationer... 58 16.1. Relaterede vejledninger... 58 16.2. Links... 59 17. Referencer... 60 18. Anvendte begreber / termer... 60 19. Bilag... 60 19.1. Beskyttelsesklassifikationer IP nomenklatur (iht. IEC 529 / DIN 40 050)... 60 20. Ændringsprotokol... 61 2006-06-27 Version 1.0 Side 5 af 61

1. Fagområde Vejledningen indeholder en række overordnede retningslinjer for hygiejnisk design af transportører til levnedsmiddelindustrien. Forskellige typer løsninger er kommenteret mht. funktionalitet, konstruktion, rengørlighed og service. 2. Afgrænsninger Vejledningen afgrænses til transportører, der anvendes i høj risiko områder, d.v.s. produktion / forædling af ikke emballerede fødevarer i fugtigt miljø. Der gælder samme retningslinjer for udstyret uanset, om der er direkte fødevarekontakt eller, om produktet transporteres i åbne kasser. Et fugtigt miljø giver særlig god grobund for bakterier og dermed risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende bakterier til fødevarerne. 3. Konstruktørens vigtige designregler Konstruktøren skal sikre, at det leverede udstyr opfylder de stillede krav, og at det kvalitetsmæssigt lever op til den forventede brug. 3.1. Generelt design Udstyret bør være udformet, så det er let at rengøre. Hvis der kræves demontage/åbning af låger m.v. bør dette nemt kunne ske, og lågen eller det demonterede må ikke være i vejen for rengøringen. Der må ikke være revner, ender, huller, ujævnheder, ru overflader m.v. hvor der ikke eller vanskeligt kan rengøres. Disse områder kan gemme bakterier, som løbende kan kontaminere produktionen. Overflader skal være af en sådan beskaffenhed, at der ikke dannes biofilm på maskinerne. Udstyret bør være udformet uden skarpe hjørner og kanter Udstyret bør være designet, således at produktpartikler ikke kan tilbageholdes af designet. Alle horisontale flader bør reduceres til et absolut minimum. Alle horisontale flader bør vinkles med en vinkel på min. 5, så vand på fladen kan løbe af af sig selv. Konstruktioner/ bæringer vinkles ligeledes, så vandet let kan løbe af, hvilket letter udtørring af lokalet efter rengøringen. Udstyret bør designes således, at opsamling og ophobning af vand og vaskemidler ikke sker. Konstruktionen bør være udført uden skjulte områder, eller positioner hvor vand, rengøringsmiddel eller snavs kan ophobes. Udstyr bør under vask kunne indstilles i flere vaskepositioner, således at alle dele af udstyret kan rengøres ordentligt Udstyret bør være så åbent som muligt. Afskærmningen minimeres til det sikkerhedsmæssigt nødvendige og bør ikke hindre en effektiv rengøring. Afskærmning bør eventuelt kunne fjernes under rengøring/desinfektion ved åbning eller afhængsling. 2006-06-27 Version 1.0 Side 6 af 61

Såfremt det er påkrævet med adskillelse af maskinelt udstyr, da bør dette være nøje beskrevet i rengøringsvejledningen. Der bør være lavet et system til opbevaring/placering af løsdelene. Udstyret skal overholde Maskindirektivets retningslinjer Inden idrifttagning af et nyt anlæg eller efter reparation, skal der gøres grundigt rent, da støv virker som sandpapir og dermed reducerer udstyrets levetid. 3.2. Særligt hygiejnisk design Alle øvre flader på bokse, skabe og betjeningspaneler m.v. bør have en vinkel på 5-30º, for at tillade vand at løbe af fladen af sig selv. (Boksen kan være skråtstillet) Alle støtter til elektriske kabler bør være udført således, at produktpartikler og dele ikke opsamles på eller imellem ledningerne. Udstyr, der eventuelt skal gøres rent under produktion, skal hurtigt kunne sættes i rengøringsstilling. Alle materialer og medier (pakninger, olie ), hvor der er direkte produktkontakt eller risiko for produktkontakt skal være fødevaregodkendte til det pågældende marked (dokumentation påkrævet). Brug evt. de links, der er nævnt sidst i denne guideline eller læs mere i EHEDG s guideline no. 23: Safe production and use of food-grade lubricants (www.ehedg.org). I øvrigt henvises til EHEDG s (European Hygienic Engineering & Design Group) guideline no. 8 om Hygienic equipment design criteria (se www.ehedg.org). Der gives i dette dokument en række generelle vejledninger til, hvordan udstyr kan designes og fremstilles, således at mikrobiel sikkerhed og produktkvalitet sikres. Bl.a. omtales rengøring, validering af hygiejnisk kvalitet, overflader, geometri, konstruktion og materialer. Maskiner og transportører Det anbefales, at maskinelt udstyr/bånd kan starte og stoppe gruppevis af hensyn til rengøringsprocessen. Dette vil reducere energiforbrug/slitage og støjen i lokalet under rengøringen. Komponenter og el-bokse der er monteret direkte på udstyret bør have en min. afstand på 25 mm imellem komponentens bagside og den flade/komponent hvorpå det er fastgjort. Boksens top bør have en vinkel på 5-30º. Alle ben bør kunne justeres +/- 75 mm for at kompensere for skæve gulve. Det er en fordel, hvis transportbåndet nemt kan løsnes uden væsentlig brug af værktøj. Fastgørelse i gulv eller loft Udstyr der skal fastgøres i gulvet, bør forsegles således at gulvet forbliver 100 % tæt og uden smudssamling. Udstyr der skal fastgøres til bærende loftkonstruktioner, bør føres op igennem nedhængt panelloft. Gennemføringerne bør ske på færrest mulige steder. 2006-06-27 Version 1.0 Side 7 af 61

Placering og montage af komponenter Komponenter og el-bokse monteret på vægge bør have en min. afstand på 50 mm imellem komponentens bagside og den flade, hvorpå komponenten er monteret. Afstand fra inventar til væg og maskiner/udstyr indbyrdes: Tilstræbes 60 cm dog min 30 cm, dog bør låger min. kunne åbnes til 90. Det bør tilstræbes at frihøjde fra gulv til maskinelt udstyr: Min. 30 cm. Kabling Nedføringer af el-vand-luft hovedforsyningslinier i loftet, bør ske i lodrette rørføringer. Lodrette kabelføringer bør være inkluderet i tilbuddet. Horisontale kabelføringer med kablerne liggende frit kan med fordel være udført med en rustfri gitterbakke, afdækket med rustfri stålplader. Dette kan udføres som vist nedenfor. Tværsnittet at kabelbakken bør tilpasses antallet af kabler. Fritliggende kabler Figur 2. Kabler monteret fritliggende i gitterbakker, der er afdækket med drænbare rustfri stålplader. Til venstre Fig. 1 ses et tværsnit af en horisontal kabelføring, mens figuren til højre Fig. 2 viser en kabelbakke fra siden. Føring af kabler til fotofølere, motorer eller lign. Kan føres frit på afstande under 500 mm., som vist på den nederste figur. Føring af kabler til fotofølere, motorer eller lign. kan føres frit på afstande under 500 mm., som vist nederst på figuren. Kabel tilgang til udstyr placeret i produktionslokaler bør have tilgangen placeret i bunden af skabe og bokse. Der henvises i øvrigt til Guideline nr. 1 i denne serie: Kabelføringer og elskabe med fokus på hygiejne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 8 af 61

Pneumatiske komponenter Pneumatiske ventilblokke bør samles i bokse udført i rustfrit stål svarende til min. AISI 304. Boksens top bør have en vinkel på 5-30º, for at tillade vand at løbe af fladen af sig selv. Slangetilgangen bør være i bunden. Boksens udluftningsluft bør forbindes til det centrale udluftningssystem. Anden udluftningsluft fra pneumatiske komponenter bør forbindes til det centrale udluftningssystem. Materialer Alle anvendte materialer skal være godkendt for anvendelse i fødevareindustrien. Vær opmærksom på, at stål og plast har forskellige udvidelseskoefficienter ved opvarmning. Derfor bør samlinger af plast og stål kun spændes/fikseres ét sted. Udvidelseskoefficienten for de fleste plastmaterialer er ca. 10 gange større end for stål (plast udvides med ca. 1,8 mm pr. 10 C temperaturspring, mens stål udvides med ca. 0,2 mm pr. 10 C temperaturspring). Metalkonstruktioner: Der henvises til Guideline nr. 4 i denne serie: Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien en introduktion. Slebne og glasblæste overflader bør ikke anvendes på steder som kan komme i direkte fødevarekontakt. Alle fuldsvejsninger bør være glatte. Plastik: Plastikmateriale bør være af høj vedligeholdelses og hygiejnestandard. Plastmaterialerne bør være modstandsdygtige overfor produkter og rengøringsmidler. Bånd: Båndtyper bør være godkendt for fødevareindustrien. Kunststofbånd bør være udført med forseglede kanter og således at kanterne ikke beskadiges og der opstår smuld. Aluminium: Bør generelt ikke anvendes. Aluminium tåler ikke fødevareindustriens rengøringsmidler og vil korrodere. Messing: Bør generelt ikke anvendes. Messing vil korrodere (irer og bliver grønt). Udførelse Leverandøren bør sikre at udførelsen af udstyret sker iht. de opstillede designkrav, samt brug af de godkendte materialer. Leverandøren er ansvarlig for at alt arbejde udføres af faglært personel, med uddannelse og træning i det pågældende arbejde. På given foranledning bør leverandøren fremskaffe bevis for den enkeltes evne til at udføre sit arbejde. Svejsning af rustfrit stål Svejsesømme på maskiner, rør og udstyr bør være fuldsvejsninger, afsyret, vasket og slebet. Punktsvejsning bør undgås om muligt. Alle svejsninger bør som minimum opfylde kvalitet niveau B iht. DS/EN 25817. Svejsning af rustfrit stål bør udføres af svejsere, på et kvalitetsniveau svarende til svejsning iht. DS/EN 287-1. 2006-06-27 Version 1.0 Side 9 af 61

Alle svejsninger bør gennemgå en 100 % visuel kontrol DS/EN 970. Samlinger Anvend så få samlinger som muligt og flyt dem så vidt muligt væk fra produktsiden. Anvend svejsninger i stedet for boltsamlinger, hvor det er muligt. Gevind skal væk fra produktsiden. Skruer med indvendig sekstant (og tilsvarende) bør undgås. 2006-06-27 Version 1.0 Side 10 af 61

4. Båndtyper I de følgende afsnit beskrives seks forskellige typer bånd. Modulbånd, kunststofbånd og fortandet kunststofbånd anbefales alle til direkte fødevarekontakt. Lamelbånd bør ikke anvendes til direkte fødevarekontakt. Rulletransportører og trådbånd kan bruges til direkte fødevarekontakt. 4.1. Modulbånd Modulbånd består af moduler, der er samlet med tværgående pinde. Modulbånd drives af kædehjul eller fortandet, vulkaniseret gummibelægning. Modulerne kan sammensættes i forskellige længder og bredder. Figur 3 og Figur 4. Eksempler på modulbånd Funktionalitet Modulbånd kan køre ligeud eller som kurver. Ved brug af kurvegående bånd kan lige og kurvesektioner kombineres i et bånd og dermed reducere antallet af drivstationer, hvilket er en hygiejnefordel. Der bør være så få samlinger/moduler på tværs af båndet, som muligt. Der kan indstøbes antimikrobielle stoffer i materialet, men vær opmærksom på, at ved produktkontakt skal disse være fødevaregodkendte. Konstruktion Modulbånd er opbygget af en traditionel bærende konstruktion tilpasset designkrav til modulbåndet. Modulbåndet er opbygget af plastled, som kan sammensættes af forskellige typer led, designet til specifikke formål. Valget bør bero på opgaven, produkterne og miljøet (kemi, temperatur, ph, tid, koncentration af rengøringsmidler). Båndløft kan anvendes, hvis konstruktionen ikke kan gøres åben nok. Modulkæden har et nedhæng umiddelbart efter trækhjulene (det har lamelbånd transportører også). Dette nedhæng sikrer, at kæde/bånd trækkes an mod trækhjulet. Samtidig kompenserer dette nedhæng automatisk for varierende bånd/kædelængde som følge af belastning, temperatur slid etc. 2006-06-27 Version 1.0 Side 11 af 61

Rengørlighed Båndet kan være svært at gøre rent. Rengøring kan foretages manuelt eller automatisk ved CIP (Cleaning In Place) med stationær dyserengøring med afskærmning af området, så spredning af snavs undgås. Vær opmærksom på, at de rette dysetyper anvendes. Dyserne kan være monteret både uden på og inde imellem kæderne afhængig af båndtype. Vær opmærksom på valg af dyser, korrekt tryk, antal dyser og placering af disse. En indvendig dysebom skal placeres, således at urenheder spules ud af båndet, når dette åbner sig på returrullen. Endvidere skal det sikres, at produktrester skylles væk fra inderside, underside samt afskærmninger, således at alle produktrester er fjernet efter rengøring. Rengøres med roterende børster, bør farven på børsterne være forskellig fra produkt og bånd. Børster skal rengøres og varmebehandles, alternativt lægges i kar med passende desinfektionsmiddel efter brug. Service / vedligehold Vær opmærksom på slid og skader, samt forøget båndlængde (justering specielt i starten af båndets levetid og ved temperaturændringer). Dyserne skal regelmæssigt afmonteres og renses. Partikelfilteret til vaskevand skal jævnligt renses. I det følgende vises eksempler på modulbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 5. Eksempel på modulbånd, der drives af tromlemotor med tandhjul. Det er en udmærket løsning, hvis man sikrer, at man kan løfte båndet for rengøring. 2006-06-27 Version 1.0 Side 12 af 61

Figur 6. Undersiden af et modulbånd (på retursiden) med produktrester inden rengøring. Båndet kan være svært at gøre rent. Figur 7 og Figur 8. Modulbånd, hvor de enkelte led er kortere end båndbredden. Båndet er sværere at rengøre end modulbånd, hvor leddene har den fulde båndbredde. På det lille billede ses, hvordan snavs sætter sig i mellemrummene mellem de korte led. 2006-06-27 Version 1.0 Side 13 af 61

Figur 9. Modulbånd fremstillet af moduler med samme længde som båndbredden. Det er en hygiejnefordel, da antallet af samlinger reduceres. Plastmodul i fuld bredde 2006-06-27 Version 1.0 Side 14 af 61

4.2. Kunststofbånd (PVC, PU, PE, Silikone, Gummi) Kunstofbånd er udformet som endeløse bånd. Der kan påsvejses medbringere styreprofiler bølgekanter kantforstærkning. Kunststofbånd drives af friktionsrulle/tromlemotor, der ofte er forhøjet på midten (pilhøjde/bombering). Figur 10. Eksempel på kunststofbånd Funktionalitet Kunststofbånd kører fortrinsvis lige ud, ned eller op. Skal være fødevaregodkendte. Kunststofbånd har en homogen overflade, som er nem at rengøre. Beskadigede bånd medfører dårlig hygiejne Konstruktion Båndet skal styres for at holdes på plads (se kapitel 5 om Sidestyr til bånd). Båndene er konstrueret af et kunststof og ofte forstærkede med tekstiler støbt ind i båndet. Det er væsentligt, at det indstøbte tekstil holdes tørt, da det ellers danner grobund for bakterier. Beskadigede bånd medfører dårlig hygiejne (flosser i kanter). For at undgå flossede kanter påsvejses kantforstærkning. Medbringere kan være ekstruderede af rent kunststofmateriale eller forstærkede med tekstilindlæg. Sidstnævnte bør altid kantforstærkes. Tilskårne bånd med tekstilindlæg bør altid forsegles. Ved kurvetransportører skal man være opmærksom på maskinkonstruktionens opbygning. En ekstruderet styreprofil af rent kunststof kan påsvejses på bagsiden af båndet for styring af båndet. Rengørlighed Båndene er lette at rengøre, så længe de ikke er beskadigede. Rengøring kan foretages manuelt eller automatisk ved CIP (Cleaning In Place). Forspænding skal kunne løsnes, så båndet kan tages af eller løftes og rengøres på undersiden. Bånd skal kunne afmonteres for rengøring, når det understøttes af en plade. Afmonteres det ikke, skal det kunne rengøres nedefra og fra begge sider. 2006-06-27 Version 1.0 Side 15 af 61

Service / vedligehold Konstruktionen efterses for urenheder, for at undgå tvangsstyring af båndet. Båndet skal være korrekt forspændt for at undgå slip på træktromlen. Man skal sørge for optimal tilspænding under drift, at strammesektioner er intakte og funktionsduelige og at roterende komponenter (træktromle venderulle og returruller) er rengjorte og funktionsduelige. Kontroller om båndene er beskadigede. I det følgende vises eksempler på kunststofbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 11 og Figur 12. Gode kantforseglinger Figur 13 og Figur 14. Medbringere af ekstruderet kunststof er en hygiejnefordel. Der er ikke revner/lommer, hvor urenheder kan sætte sig, og de er nemme at rengøre. 2006-06-27 Version 1.0 Side 16 af 61

Figur 15. Tilskåret forstærket medbringer med tekstilindlæg. Forseglingen er brudt og udgør en hygiejnerisiko. Bør genforsegles. Figur 16. Kantforseglingen er fjernet, og båndet flosser, hvilket udgør en hygiejnerisiko. Bør genforsegles. Figur 17. Beskadiget bånd pga. slitage. Belægningen er slidt væk, og der er direkte kontakt til tekstilindlægget, hvilket udgør en hygiejnerisiko. Båndet skal udskiftes med et nyt, så man opnår en lukket/homogen overflade, som ikke danner grobund for bakterievækst, og som kan rengøres. 2006-06-27 Version 1.0 Side 17 af 61

4.3. Fortandet kunststofbånd (termoplastisk polyuretan, TPU) Ekstruderet termoplastisk polyuretan med fortanding på bagsiden. Drives af kædehjul eller tromlemotor med fortandet vulkaniseret gummibelægning. Figur 18. Eksempel på fortandet kunststofbånd Funktionalitet Homogen ekstruderet polyuretan uden tekstilindlæg eller samleled, hvilket er en hygiejnefordel. Båndet kan køre lige ud, op eller ned. Båndet er skære-/ og slidfast, og der kan indstøbes antimikrobielle stoffer i materialet. Båndet skal være fødevaregodkendt. Konstruktion Båndet er designet til at køre på samme konstruktion som leddelte modulbånd. Båndet kræver ingen forspænding eller opstramning. Rengørlighed Båndet er meget nemt at rengøre. Rengøring kan foretages manuelt eller automatisk ved CIP (Cleaning In Place) med stationær dyserengøring med afskærmning af området, så spredning af snavs undgås. Vær opmærksom på, at de rette dysetyper anvendes. Båndløft kan anvendes, hvis konstruktionen ikke er åben nok. Service / vedligehold Tandindgreb på træktromle skal være korrekt for at undgå, at båndet kammer over. 2006-06-27 Version 1.0 Side 18 af 61

4.4. Lamelbånd (= lamelkæde) Lamelbånd er kendetegnede ved at være lameller, der er hængslet på undersiden med et enkelt eller dobbelt hængsel. Lamelbånd drives af et kædehjul. Båndets bredde er lig med lamellernes bredde. NB: Lamelkæder anbefales ikke ved direkte fødevarekontakt. Figur 19. Eksempel på lamelbånd Funktionalitet Lamelbånd kan køre ligeud eller som kurver. Lamelbånd kan ikke anbefales ved direkte fødevarekontakt, fordi stålstiftens fiksering gør det vanskeligt at rengøre i og omkring hængslet (se Figur 21). Lamelbånd har et nedhæng umiddelbart efter trækhjulene (det har modulbånd transportører også). Dette nedhæng sikrer, at kæde/bånd trækkes an mod trækhjulet. Samtidig kompenserer dette nedhæng automatisk for varierende bånd/kædelængde som følge af belastning, temperatur slid etc. Konstruktion Lamelbånd er opbygget af plastled, der ved hjælp af en stift sammensættes til endeløse baner. Stiften er normalt fremstillet i rustfri stål. Den rustfri stålstift fastholdes i en prespasning eller ved en nitning Ved brug af lamelbånd i kurver opstår der relative store åbninger, hvilket kan forårsage en sikkerhedsrisiko for personel eller fastklemte/beskadigede produkter. Der findes sikkerhedskæder, der med overlappene kæbeled reducerer ovennævnte risici (se figur 20). Understøtning under vingerne er nødvendig. Rengørlighed Ved valg af rengøringsmidler skal man være opmærksom på, at lamelbånd normalt leveres i POM (polyoxymethylen = acetal plast) der har en begrænset resistens mod klorholdige rengøringsmidler. Stålstiftens fiksering gør det vanskeligt at rengøre omkring og i hængslet. Service / vedligehold Lamelbånd er generelt kendetegnet ved begrænset behov for løbende vedligehold. Det omtalte nedhæng eliminerer behovet for løbende omstramning. Ved kraftigt slid kan nedhænget reduceres ved at fjerne ét eller flere led. Udskiftning sker primært som følge af slitage. Undersidernes rundinger kan her benyttes som indikator for, hvor meget båndene er slidt. Alternativt kan svigtende indgreb med trækhjulet være indikator for slid og deraf øget kædedeling. 2006-06-27 Version 1.0 Side 19 af 61

Understøtning under vingerne er nødvendig Sikkerhedslamelkæde med overlappende kædeled, der reducerer risikoen for personel og fastklemte/beskadigede produkter. Figur 20. Normalt lamelbånd (til venstre) og sikkerhedslamelbånd (til højre) Figur 21. Lamelbånd kan ikke anbefales ved direkte fødevarekontakt, fordi stålstiftens fiksering gør det vanskeligt at rengøre i og omkring hængslet. 2006-06-27 Version 1.0 Side 20 af 61

4.5. Rulletransportør En rulletransportør består af flere ruller. Figur 22. Eksempel på rulletransportør Funktionalitet Til transport af større, faste emner. Bruges ofte som overgang mellem bånd og i forbindelse med retningsændringer. Konstruktion Selve rullerne skal være udført i ét materiale, f.eks. en heldrejet plastrulle eller fuldsvejst rustfri stålrulle. Anvendes både plast og stål i rullen vil materialerne udvides forskelligt. Dette kan give sprækker, som kan være opholdssted og grobund for bakterier. Kuglelejer i ruller bør undgås, hvis det kan. Er der behov for kuglelejer, bør de være IP66-tætnede. Rengørlighed Bør så vidt muligt være en åben/aftagelig konstruktion, som er let at rengøre. Rullerne bør kunne aftages. Plastruller bliver nedbrudt over tid af rengøringsmidler. Ruller bør gøres grundigt rent inden opstart, da støv virker som sandpapir. Service / vedligehold I det følgende vises eksempler på rulletransportører og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 21 af 61

Figur 23. Uhygiejnisk konstruktion. Masser af snavs kan samles mellem kunststofrulle og metaltap. Figur 24. Selve rullerne skal være udført i ét materiale, f.eks. en heldrejet plastrulle eller fuldsvejst, rustfri stålrulle (som vist til venstre og højre). Kuglelejer i ruller (som vist i midten) bør undgås, hvis det kan. Er der behov for kuglelejer, bør de være IP66-tætnede. 2006-06-27 Version 1.0 Side 22 af 61

Figur 25. Bredden på en rulle bør ikke øges ved at sætte flere ruller i forlængelse af hinanden, da snavs bliver umulig at fjerne. Skal være helstøbte i fuld bredde. Figur 26. Popnittet rulle fremstillet i to forskellige materialer er uhygiejnisk. Der vil samle sig snavs inde i rullen og i nitten. Afstanden mellem rulle og ramme er for lille til at rengøre tilfredsstillende. Alternativt skal rullen kunne afmonteres for rengøring. 2006-06-27 Version 1.0 Side 23 af 61

4.6. Trådbånd Trådbånd består af metaltråde som er vævet sammen i forskellige udførelser. Drives af enten kædehjul eller friktionsruller. Figur 27. Eksempel på trådbånd Funktionalitet Trådbånd kan køre ligeud eller som kurvebånd. Trådbånd kan væves i forskellige typer materialer og vævninger, alt afhængig af opgaven. Båndene er velegnede til ekstreme temperaturer mellem 200 C og + 1200 C. Trådbånd er skære- og slidfaste og anvendes til transport af faste emner. Egnet til dræning (vådt eller tørt) af produkter eller til hurtig varmeafgivelse af produkter. Konstruktion Normal bærende konstruktion, der er tilpasset kravene til den foreliggende opgave. Store temperaturudsving påvirker ikke båndet i synderlig grad. Rengørlighed Lille overfladeareal og den åbne konstruktion er en fordel. Metallet holder på varmen under rengøring, hvilket er en fordel frem for plastmaterialer. Almindeligvis er trådbånd nemme at rengøre. Det anbefales at flette båndene endeløs sammen for at undgå samleled/bøsninger (se figur 30). Service / vedligehold Alt afhængig af konstruktionen, kan båndene være svære at styre. Hvis båndet kører skævt, risikerer man, at tråde springer eller griber fat i konstruktionen. I det følgende vises eksempler på trådbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 24 af 61

Figur 28. Trådbånd er egnede til dræning af våde produkter (her chokolade) Figur 29. Trådbånd er også egnede til dræning af tørre produkter (her krydderier). Et åbent bånd med lille overfladeareal er en fordel mht. hygiejne. Fastspænding af rullen med en split er imidlertid uhensigtsmæssig. 2006-06-27 Version 1.0 Side 25 af 61

Figur 30. Uhensigtsmæssig samling (bøsning) af to tråde i trådbåndet, der udgør en hygiejnerisiko. 2006-06-27 Version 1.0 Side 26 af 61

5. Sidestyr til bånd Sidestyr kan anvendes til fortandede kunststofbånd og modulkædebånd, så de ikke kører skævt. For glatte kunststofbånd må der ikke anvendes sidestyr, da det slider båndet. Båndet styres i stedet for ved hjælp af pilhøjde/bombering på tromlemotor/trækmotor evt. kombineret med styreprofil på båndet. Funktionalitet Sidestyr anvendes for at holde bånd på plads, så de ikke kører skævt. Konstruktion Sidestyret kan udformes som en del af understøtningen. Materialet bør være mere slidstærkt og/eller af en hårdere kvalitet end selve båndet. Sammenboltning af plast og stål bør undgås, da materialerne udvider sig forskelligt. Rengørlighed Er konstruktionen udført uden båndløft, skal båndene køre under rengøringen, og inspektion/kontrol skal foretages efterfølgende. Service / vedligehold Vær opmærksom på slitage og evt. materialeudvidelse. I det følgende vises eksempler på sidestyr til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 31 og Figur 32. Eksempler på hygiejniske L-formede sidestyr til modulbånd (til højre) og fortandet kunststofbånd (til venstre). Fungerer både som understøtning (glideliste) og sidestyr. Fremstillet i ét stykke, hvorved samlinger reduceres og rengøringsmulighederne forbedres. Det bør være muligt at løfte båndet under rengøring. Forankringen af kunststofskinnen (til højre) bør være udformet, så kunsstofskinnen kan aftages under rengøring. 2006-06-27 Version 1.0 Side 27 af 61

Figur 33. Uhensigtsmæssigt sidestyr til båndet. Båndet har gnavet sig ind i den grønne klods og bliver beskadiget i kanterne. (Klodsen er ligeledes beskadiget og har dannet et område med grobund for bakterievækst, fordi det vanskeligt rengøres). For glatte kunststofbånd må der ikke anvendes sidestyr, da det slider båndet. Båndet styres i stedet for ved hjælp af pilhøjde/bombering på tromlemotor/trækmotor evt. kombineret med styreprofil på båndet. 2006-06-27 Version 1.0 Side 28 af 61

Figur 34. Uhensigtsmæssigt sidestyr til båndet. Snavs kan ikke fjernes under metalbeslagene (der tilmed er fastgjorte med unbracoskruer, der er skidtsamlere). For glatte kunststofbånd må der ikke anvendes sidestyr, da det slider båndet. Båndet styres i stedet for ved hjælp af pilhøjde/bombering på tromlemotor/trækmotor evt. kombineret med styreprofil på båndet. Figur 35 og Figur 36. Uhensigtsmæssige sidestyr til båndet (grøn kant). Ved styr af båndet, bør sammenboltning af plast og stål undgås, da materialerne udvider sig forskelligt. Alternativt skal plastemner kun fikseres ét sted. 2006-06-27 Version 1.0 Side 29 af 61

6. Dysebomme Dysebomme bruges under automatisk CIP-rengøring af bånd. Funktionalitet CIP-rengøring af bånd. Konstruktion Dysebommen skal kunne åbnes i enden, så ophobet snavs fjernes. Rengørlighed Dyserne kan være monteret både uden på og inde imellem båndene afhængig af båndtype. Vær opmærksom på valg af dyser, korrekt tryk, antal dyser og placering af disse. En indvendig dysebom skal placeres, således at urenheder spules ud af båndet, når dette åbner sig på returrullen. Endvidere skal det sikres, at produktrester skylles væk fra inderside, underside samt afskærmninger, således at alle produktrester er fjernet efter rengøring. Vær opmærksom på afskærmning af området, hvor den stationære dyserengøring foretages, så spredning af snavs undgås. Service / vedligehold Dyserne skal regelmæssigt afmonteres og renses. Ved recirkulering af vaskevand skal der sidde partikelfilter. Partikelfiltret til vaskevand skal jævnligt renses. I det følgende vises eksempler på dysebomme og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Dyser Figur 37. Dyserne kan være monteret både uden på og inde imellem kæderne afhængig af båndtype. Vær opmærksom på valg af dyser, korrekt tryk, antal dyser og placering af disse. Vær opmærksom på afskærmning af området, hvor den stationære dyserengøring foretages, så spredning af snavs undgås. 2006-06-27 Version 1.0 Side 30 af 61

7. Sidestyr til produkt Der monteres sidestyr på transportøren for at holde produktet eller kassen på plads på båndet. Funktionalitet Holder produktet på båndet. Konstruktion Sidestyr er oftest monteret på rammen alternativt på båndet. Undgå sammenboltning af plast og stål, da materialerne udvider sig forskelligt. Til løse produkter kan båndet formes som en u-profil eller v-profil, hvor produkterne samles på midten (se figur 44 og 45). De understøttende ruller skal da have en hygiejnisk konstruktion jf. kapitel 8. Rengørlighed Bør så vidt muligt være en åben/aftagelig konstruktion, som er let at rengøre. Service / vedligehold Ethvert sidestyr besværliggør rengøring. Valg af sidestyr afstemmes med konstruktionen og produkttypen. I det følgende vises eksempler på sidestyr til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 38. Sidestyr, der er lette at rengøre og selvdrænende. Figur 39. Viser samme sidestyr som i figur 38 men sat i rengøringsposition. 2006-06-27 Version 1.0 Side 31 af 61

Figur 40. Eksempel på sidestyr til produkt, der er integreret i båndet. Figur 41. Eksempel på bølgekantbånd til transport af løse, små produkter. 2006-06-27 Version 1.0 Side 32 af 61

Figur 42 og Figur 43. Sidestyr i en fin, åben konstruktion, der er let at rengøre. Figur 44 og Figur 45. Båndet formes som et trug (U-form) ved hjælp af understøtningen. Båndet ses nedefra (til venstre) og oppefra (til højre). De understøttende ruller skal være rengørlige jf. kapitel 8. 2006-06-27 Version 1.0 Side 33 af 61

C-profil Figur 46. Yderst uhygiejnisk sidestyr. Sidestyret er udformet i en C-profil, der er umulig at rengøre og derfor ikke bør anvendes. 2006-06-27 Version 1.0 Side 34 af 61

8. Understøtning af bånd Understøtning af bånd foretages med ruller, glidelister eller plader. Understøtningen bærer hhv. bånd og produkt. Returføringer af bånd er nødvendige til relativt lange bånd, så båndet ikke hænger, og så der sikres en god omslutningsvinkel på trækenden. 8.1. Glidelister Funktionalitet Kan bruges til returføring og bæring af bånd Konstruktion Kan understøtte bånd helt eller delvist. Skal være i et andet materiale / med en anden hårdhed end selve båndet. Rengørlighed Skal kunne afmonteres. Så åben konstruktion som muligt. Der dannes en del støv p.g.a. friktionen imellem bånd og glideskinner. Det er derfor nødvendigt også at vaske bånd, der f.eks. anvendes til ophængt bakketransport minimum én gang om ugen. Service / vedligehold Glideskinner og overgang imellem disse efterses for skader og slid. I det følgende vises eksempler på glidelister til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 47. Glideliste, der giver god understøtning med en lille kontaktflade, hvilket er en hygiejnefordel. Kunstofskinnen kan bevæges i længderetningen og har lille kontaktflade, hvilket er en hygiejnefordel. 2006-06-27 Version 1.0 Side 35 af 61

8.2. Halvmåner Funktionalitet Kan bruges til returføring, opstramning og til retningsskift. Stor radius. Konstruktion Fastsiddende enhed friktion mod bånd. Enkel løsning. Skal være i et mere slidstærkt materiale og/eller i en hårdere kvalitet end selve båndet. Rengørlighed Åben og rengøringsvenlig konstruktion. Service / vedligehold Skal kontrolleres for slitage. I det følgende vises eksempler på halvmåner til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Understøtning / glidelister til fremføring af båndet Halvmåne til returføring af båndet Figur 48. Halvmåne, der både bruges til returføring og sidestyr. Figur 49. Halvmåne i massivt plast. 2006-06-27 Version 1.0 Side 36 af 61

8.3. Bæreruller og returruller Funktionalitet Større understøtning og reduktion af friktion til båndet Konstruktion Kan være udformet på mange måder bør dog, hvis muligt, udføres i ét materiale Rengørlighed Skal være let at afmontere/skille for rengøring Service / vedligehold Ruller, lejer og tap skal løbende efterses for skader, som kan opstå på baggrund af slid, belastning og kemi. I det følgende vises eksempler på bæreruller og returruller og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 50. Båndet bæres af ruller. Der er anvendt forskellige materialer i rullerne, hvilket er uhensigtsmæssigt, da de ikke er tætte. Snavs vil samle sig inde i rullerne. Figur 51. Eksempel, hvor der anvendes ruller til returføring af bånd. 2006-06-27 Version 1.0 Side 37 af 61

8.4. Plader som understøtning Funktionalitet Anvendes som understøtning af kunststofbånd til transport af relativt tunge produkter. Konstruktion Konstruktionen skal være udført således, at når understøtningspladerne tages ud ved rengøring, skal konstruktionen være meget åben. Man skal være opmærksom på styringen af båndet både under drift og under rengøring. Rengørlighed Plader aftages til rengøring. Stativ for rengøring/opbevaring af pladerne er nødvendigt. Service / vedligehold - I det følgende vises eksempler på plader som understøtning og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 52. Ved anvendelse af plader under bånd kan man risikere at båndet suger sig fast til pladen ved kørsel i vådt miljø. Det viste eksempel er hygiejnisk. 2006-06-27 Version 1.0 Side 38 af 61

Figur 53. Bånd, der understøttes af en plade. Der er monteret et løft, så båndet ikke klæber til pladen. Båndet skal kunne afmonteres for ordentlig rengøring ligesom løftet. 2006-06-27 Version 1.0 Side 39 af 61

9. Drivstationer Der anvendes drivstationer / motorer til fremdrift af transportbånd. Valget af motorer beror bl.a. af båndtypen, belastning og eksterne krav om f.eks. rengøring. 9.1. Tromlemotor til kunststofbånd Funktionalitet Bruges til fremdrift af alle typer kunststofbånd. Konstruktion Man skal sikre sig, at tromlemotoren er udført i komplet rustfrit stål. Man skal også være opmærksom på kabelføringens tilstand. Der må f.eks. ikke være revner og sprækker i kabelindføringen til motoren ligesom dæksler og pakninger i og omkring tromlemotoren skal være intakte. Utætheder kan give anledning til olielækage fra tromlemotoren eller indtrængning af vand i tromlemotoren. Klembokse for motor skal monteres, så de opfylder generelle krav til hygiejnisk design. De må ikke kunne opsamle produktrester m.v. Klembokse skal helst være udført i rustfrit stål, dog kan der anvendes kemikaliebestandigt plastik. Underkant af bånd bør altid være lavere end top af valse. Styring af bånd sikres ved at vælge valse eller tromlemotor med pilhøjde (det vi kalder bombering). Rengørlighed Ved anvendelse af tromlemotorer skal man ved rengøring være opmærksom på beskyttelsesgraden (IPxx) af motoren. Den er bestemmende for hvilken grad af rengøring tromlemotoren kan tåle. Derfor anbefales det at sikre minimum IP66 (se bilag 19.1). Service / vedligehold Eventuelle mislyde fra tromlemotoren når den er i drift kan være indikation på, at service skal udføres for at undgå utilsigtet driftsstop. Ved påfyldning af fedt gennem smørenipler skal der tryksmøres indtil fedtet kommer ud. I det følgende vises eksempler på tromlemotorer til kunststofbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 40 af 61

Skrue med indvendig sekskant er en uhygienisk samling Figur 54. Tromlemotor til kunststofbånd. Generelt er det en god løsning, fordi det er en lukket (indesluttet) enhed, der er rengøringsvenlig Rustfri rørføring til kabler, meget hygiejnisk Klemboks, der samler kabler Figur 55. Klemboks monteret uden på tromlemotor. Kabelfremføring i rustfrie rør, hvilket er godt. 2006-06-27 Version 1.0 Side 41 af 61

9.2. Tromlemotor til modulbånd og fortandet kunststofbånd Funktionalitet Bruges til fremdrift af alle typer plastikmodulbånd indenfor alle anvendelsesområder i fødevareindustrien Konstruktion Tromlemotoren monteres enten med tandhjul beregnet for den enkelte båndtype eller belægges med profileret gummi. Gummibelægningen skal være fødevaregodkendt og skal udføres på et svøb af rustfrit stål, da der ellers kan opstå korrosion under gummibelægnigen, der kan give grobund for bakterier og lign. I øvrigt skal alle forhold vedr. afsnit 9.1. iagttages Rengørlighed Ved anvendelse af tromlemotorer skal man ved rengøring være opmærksom på beskyttelsesgraden (IPxx) af motoren. Den er bestemmende for hvilken grad af rengøring tromlemotoren kan tåle. Derfor anbefales det at sikre minimum IP66 (se bilag 19.1). Service / vedligehold Eventuelle mislyde fra tromlemotoren når den er i drift kan være indikation på, at service skal udføres for at undgå utilsigtet driftsstop. Ved påfyldning af fedt gennem smørenipler skal der tryksmøres indtil fedtet kommer ud. I det følgende vises eksempler på tromlemotorer til modulbånd og fortandet kunststofbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 56. Tromlemotor med profileret vulkaniseret gummibelægning til modulbånd og fortandet kunststofbånd. God løsning, der sikrer understøtning over hele bredden og er rengøringsvenlig, da der ikke er nogle "skjulte" steder, som man ofte ser ved tandhjul. 2006-06-27 Version 1.0 Side 42 af 61

Figur 57. Tromlemotor med tandhjul til modulbånd og fortandet kunststofbånd. Også udmærket løsning, hvis man sikrer, at man kan løfte båndet for rengøring 2006-06-27 Version 1.0 Side 43 af 61

9.3. Gearmotor til kunsstofbånd og modulbånd Funktionalitet Bruges til alle former for fremdrift. Konstruktion Gearmotoren er en lukket enhed med tætningsringe i gearet, der holder olie eller fedt inde i gearet. Motoren er også lukket og leveres i forskellige beskyttelsesklasser (IPxx) afhængigt af omgivelserne, se bilag 19.1. Gearmotorens overflade er normalt af aluminium eller støbejern. Overfladen bør overfladebehandles, så huset er resistent overfor et udvalg af aggressive rengøringsmedier. Motoren bør desuden afskærmes eller flyttes væk for at undgå direkte fødevarekontakt. Vær opmærksom på varmeafgivelse fra motoren. Ved rengøring må denne skærm ikke hindre rengøring af den indvendige side af skærmen. Aksler eller hulaksler i gearet kan eventuelt være af rustfrit materiale. Gear og motor fabrikater kan også leveres i komplet rustfast udførelse. Standard olier og fedt i gearet er normalt ikke levnedsmiddelgodkendt, men sådanne olier findes og kan leveres på forespørgsel. Drivtromlen følger konstruktion mm. som beskrevet under medløbsende, kapitel 10. Rengørlighed Gearmotoren monteres normalt enten på siden af transportøren, direkte på en forlænget akseltap på drivtromlen eller over eller under transportøren, med forbindelse til drivtromlen via et rem- eller et kædetræk. Gearmotoren vil normalt ikke komme i direkte kontakt med materialet, der transporteres, og gearmotoren (+ evt. rem- eller kædetræk) afskærmes afhængigt af placering og risiko for materiale- og personkontakt. Afskærmningen skal udformes, så nødvendig rengøring er mulig. Service / vedligehold Gearmotorer skal kontrolleres. Frekvensen er afhængig af driftsforholdene. Tætninger skal kontrolleres for slid og lækage. Skifteinterval for olier skal overholdes. Eventuelle mislyde fra gearmotorers lejer kan indikere behov for eftersyn. I det følgende vises eksempler på gearmotorer til kunststofbånd og modulbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 44 af 61

Figur 58. Delvist afskærmet motor, der er svær at rengøre. Figur 59. Afskærmet gearmotor. Afskærmningen bør udformes således, at den under rengøring kan vippes op, og derefter rengøres manuelt indvendigt. Skærmen bør ikke være aftagelig, idet den vil blive beskadiget under rengøring. 2006-06-27 Version 1.0 Side 45 af 61

10. Medløbsende Medløbsenden sidder i modsatte ende af drivstationen. Medløbsenden kan rotere sammen med båndet eller være faststillet. Funktionalitet Rulle/valse anvendes ved kunststofbånd til at give modtræk i modsat ende af båndet i forhold til drivstationen samt justering. For modulbånd og fortandet kunststofbånd anvendes rulle/valse til justering/friløb. Konstruktion I medløbsenden anvendes som regel en valse med diameter lig med eller mindre end drivstationens. For selve konstruktionen er der de samme krav som til tromlemotorer. Se afsnit 8.1. Det bør tilstræbes at anvende forseglede lejer i enderne af medløbsvalsen, og en IP grad på min. IP 66. Ved modulbånd anvendes oftest aksler med kvadratisk tværsnit, der passer til tandhjulet for modulbåndet. Rengørlighed Ved anvendelse af tromlemotorer skal man ved rengøring være opmærksom på beskyttelsesgraden (IP) af motoren. Den er bestemmende for hvilken grad af rengøring tromlemotoren kan tåle. Derfor anbefales det at sikre minimum IP66 (se bilag 19.1). Service / vedligehold Eventuelle mislyde fra tromlemotoren når den er i drift kan være indikation på, at service skal udføres for at undgå utilsigtet driftsstop. Ved påfyldning af fedt gennem smørenipler skal der tryksmøres indtil fedtet kommer ud. I det følgende vises eksempler på medløbsender og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 60. Ved modulbånd anvendes oftest aksler med kvadratisk tværsnit, der passer til tandhjulet for modulbåndet. 2006-06-27 Version 1.0 Side 46 af 61

Figur 61. Medløbsende udformet som en halvmåne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 47 af 61

11. Transportørramme Funktionalitet At understøtte og evt. styre transportbåndet, således at båndet kan bære den nødvendige last. På rammen monteres drivstation, venderulle, støtteruller mv. Konstruktion Transportørrammen bør være udført som en åben konstruktion. Dog må der ikke være klemningsfare ifm. trækstation samt vende/støtteruller mv., så disse steder kan det være nødvendigt at montere afskærmninger. Det bør være muligt nemt at kunne afmontere evt. afskærmninger således, at en 100 % rengøring er mulig. Afhængig af båndtypen og belastningen bør konstruktionen udføres som et centralt rør eller profil med påsvejste tværstivere, eller som en rammekonstruktion med kantstillede rør. Rengørlighed For at sikre optimal rengørlighed tilstræbes skrå flader og så vidt muligt fuldsvejst konstruktion med minimum af skjulte områder/flader. Der bør ikke anvendes boltesamlinger uden afstandsskiver. Service / vedligehold Efterses for slitage. I det følgende vises eksempler på transportørrammer og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Vange Figur 62. Billedet illustrerer, hvordan rammekonstruktionen samtidig fungerer som afskærmning for påløbssiden af trækrullens tandhjul. Bemærk de få understøtningsskinner og den åbne konstruktion, hvilket er en hygiejnefordel. Ved tung last på transportbåndet skal understøtninger tilpasses iht. belastningen. 2006-06-27 Version 1.0 Side 48 af 61

Figur 63 og Figur 64. Illustrerer en hygiejnisk, fuldsvejst rammekonstruktion, hvor tværstivere/båndunderstøtninger er en del af konstruktionen. Bemærk den åbne konstruktion med skrå flader, åben profil samt afstandsskiver, hvilket gør konstruktionen rengøringsvenlig. Der anvendes ingen skruehuller og møtrikker til fastgørelse af understøtningsskinner. Der er her 3 understøtninger i kunststof til båndet. 2006-06-27 Version 1.0 Side 49 af 61

Figur 65. Transportør med centerrør uden sidevange. Der må ikke bores huller i centerrøret. 2006-06-27 Version 1.0 Side 50 af 61

12. Understativ Funktionalitet At understøtte eller bære selve transportørbåndets konstruktion Konstruktion Ben og understøtninger bør være udformede med åbne profiler, hvor ombuk vender udad for let rengørlighed eller alternativt helt lukkede rør. Normalt med justerbare fødder. Ved stilbare fødder med gevind er det påkrævet, at gevind skjules i lukkede profiler/rør eller indkapslet, således at der ikke samler sig urenheder ved gevind. Se figur 66. Alle vandrette profiler bør være udført med runde rør, kantstillede rør eller åbne, skrå profiler. Alle beslag til fastgørelse af ben/understøtninger bør være monteret med afstandsskiver eller fuldsvejst på selve rammekonstruktionen Ophængningsstropper bør være udført med stænger eller alternativt helt lukkede rør. Justering af højden skal være mulig. Rengørlighed For at sikre optimal rengørlighed er det absolut nødvendigt med skrå flader, ingen boltesamlinger uden afstandsskiver samt at der er minimum af skjulte områder/flader. Service / vedligehold Understativet kræver normalt ingen vedligeholdelsesprocedure. Det er dog vigtigt, at defekter udbedres for at undgå person- og hygiejnerisici. Der må aldrig bores eller skæres i lukkede rør og profiler. I det følgende vises eksempler på understativer/ophængning og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 51 af 61

Figur 66. Komplet åben konstruktion uden vandrette flader i selve konstruktionen. Herved undgås hulninger og smudsfælder, hvilket er en hygiejnefordel. Fødderne er justerbare, hvilket er nødvendigt for at udligne ujævnheder/fald i gulvet. De justerbare fødder giver ingen mulighed for befæstigelse i gulv. Figur 67. Lukket konstruktion i understativet. De lukkede profiler tillader nemt rengøring fra alle sider. Men hvis en svejsning er utæt, eller der bores i profilerne, er der risiko for opfyldning af væske samt bakterievækst, hvilket er en hygiejnerisiko. 2006-06-27 Version 1.0 Side 52 af 61

Figur 68. Ophængt transportør. Ophænget er justérbart i højden Figur 69. Ophængt transportør, der kan justeres i højden. 2006-06-27 Version 1.0 Side 53 af 61

13. Forankring Forankringen skal sikre, at transportøren står sikkert fast. Understøtninger udgør en væsentlig gene for rengøringen og servicepersonalet. Antallet af understøtninger bør minimeres, således at de samles i hovedstativer, hvorpå transportørerne fastgøres. Ved fastgørelse i gulve, skal der tages hensyn til gulvtypen, der fastgøres i. Der kan være varme og andre installationer umiddelbart under overfladen. Efter iboringen af ankre, skal hullet forsegles med epoxy eller lignende afhængig af gulvets fabrikat. Der må ikke kunne trænge vand og snavs ned i hullet. 13.1. Fikseret Funktionalitet Forankringen skal sikre, at transportøren står sikkert fast. Konstruktion Transportørens fødder bør være justerbare min. +/- 75 mm. Selve foden skal have en passende anlægsflade til at optage trykbelastningen. Anlægsfladen bør være plan, således at der skabes en tæt tilslutning til gulvet. På anlægsfladen skal det være muligt at sikre forankringen, helst uden ekstra beslag. Understøtningsben med skridsikker fod kan anvendes, hvor det f.eks. ikke er tilladt at bolte fodpladen fast i gulvet. Det er nødvendigt, at gevind er dækket af f.eks. et lukket rør eller lignende, da snavs ellers vil sætte sig i gevindet, hvilket ikke er acceptabelt og udgør en hygiejnerisiko, Et godt eksempel ses på figur 70. Der bør vælges syrefast AISI316 som materiale. Rengørlighed I gulvhøjde opsamles stort set al snavs, så der skal være særlig opmærksomhed på rengøring af samlinger og beslag. Service / vedligehold Er benene sikret med unbracoskruer i understøtningen, skal man være opmærksom på, at transportøren kan synke i understøtningen ved længere tids belastning. I det følgende vises eksempler på fikserede forankringer og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. 2006-06-27 Version 1.0 Side 54 af 61

Figur 70. Justérbar USDA-godkendt gevindspindel forberedt for placering på skridsikker rustfri fod med gummibelægning. Gevind er for oven skjult af rustfrit lukket rør som er fuldsvejst på alm. rustfri møtrik, hvilket er hygiejnisk. Gevind nederst er dækket af afdækningsmøtrik som samtidig fungerer som kontramøtrik ifm. højdejustering. Højdejustering foretages nemt og præcist. Understøtningsbenet er en standardvare som kan fås i mange varianter. Den på billedet viste stillefod er USDA-godkendt. Figur 71 og Figur 72. Eksempler på fikserede forankringer. Det er nødvendigt, at gevindet er dækket af f.eks. et lukket rør eller lignende (som vist til højre), da snavs ellers vil sætte sig i gevindet, hvilket ikke er acceptabelt og udgør en hygiejnerisiko (illustreret i billedet til venstre). 2006-06-27 Version 1.0 Side 55 af 61

Figur 73 Eksempel på et limanker Efter iboringen af ankre skal hullet forsegles med epoxy eller lignende afhængig af gulvets fabrikat. Der må ikke kunne trænge vand og snavs ned i hullet. 2006-06-27 Version 1.0 Side 56 af 61

13.2. Mobilt Funktionalitet Hvor det er nødvendigt at kunne flytte transportøren af hensyn til rengøring eller service, bør transportøren udføres med hjul. Disse skal kunne låses. Konstruktion Transportørens fødder bør være justerbare min. +/- 75 mm. Understøtning bør være mere stiv end normalt, p.g.a. mobiliteten. Ved valg af hjul og materiale skal man være opmærksom på det særlige forhold, der gælder vedrørende kemi m.v. Rengørlighed I gulvhøjde opsamles stort set al snavs, så der skal være særlig opmærksomhed på rengøring af samlinger og beslag. Service / vedligehold Lejer i hjulene skal smøres og efterses. Overflader på hjul skal efterses for skader pga. kemi m.v. I det følgende vises eksempel på mobile forankringer og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne. Figur 74 Eksempel på mobil forankring, hvor hjulene kan låses og justeres i højden. 2006-06-27 Version 1.0 Side 57 af 61

14. Anvendte metoder Viden er indhentet i perioden juni 2003 til september 2005 gennem virksomhedsbesøg og gruppemøder i forfatternes virksomheder. 15. Sikkerhed og miljøhensyn Det er ofte en afvejning at vælge åbne konstruktioner contra personsikkerhed ifm. hygiejnisk design. 16. Yderligere informationer 16.1. Relaterede vejledninger EHEDG Doc. 13, 1996: Hygienic design of equipment for open processing Vejledningen beskriver hygiejnisk design og konstruktion af udstyr, der bruges ved åbne processer til produktion af fødevarer. Der er bl.a. givet beskrivelse af hygiejniske materialer, samlinger, placering og konstruktion af bevægelige dele samt hygiejnisk design af de nærmeste omgivelser. Vejledningen har mange eksempler og illustrationer. Vejledningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org Campden og Chorleywoods Technical manual no. 7, 1983: Hygienic Design of Food Processing Equipment Indeholder en serie af illustrationer med tilhørende hygiejniske design råd for specielt transportbånd, løftetransportører, inspektionsbånd og nedløbskanaler. Med fokus på gode overgange fra en maskine til en anden. Vejledningen kan købes af CCFRA (Campden & Chorleywood Food Research Association), http://www.ccfra.com EHEDG Doc. 8, 2004: Hygienic equipment design criteria Dokumentet beskriver designkriterier, som skal opfyldes, for at udstyr der bruges ved produktion af fødevarer, bliver hygiejnisk og aseptisk. Der er givet en række generelle vejledninger til, hvordan udstyr kan designes og fremstilles, således at mikrobiel sikkerhed og produktkvalitet sikres. Bl.a. omtales rengøring, validering af hygiejnisk kvalitet, overflader, geometri, konstruktion og materialer. Vejledningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org EHEDG Doc. 9, 1993: Welding stainless steel to meet hygienic requirements Vejledningen beskriver teknikker, der sikrer, at svejsninger bliver hygiejniske. Beskrivelserne er for rustfrit stål, tyndere end 3 mm. Vejledningen omtaler både manuelle og automatiske svejseteknikker. Desuden beskrives typiske fejl og metoder til kvalitetskontrol. Vejledningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org EHEDG Doc. 22, 2001: Hygienic design criteria for the safe processing of dry particulate materials Vejledningen beskriver kriterier for hygiejnisk design af procesudstyr til produktion af tørstof. Vejledningen giver krav til rengøring afhængigt af produkt- og produktionstype og 2006-06-27 Version 1.0 Side 58 af 61

rengøringsmetode. Der er beskrivelser af våd og tør rengøring. Vejledningen indeholder også omtale af egnede konstruktionsmaterialer og mere generelle designkriterier om bl.a. svejsninger, pakninger, samlinger og isolering. Vejledningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org 16.2. Links EUR-Lex giver fri og direkte adgang til EU-lovgivningen. Gå ind på siden www.europa.eu.int/eur-lex (vælg sprogkode; DA for dansk, EN for engelsk). Systemet gør det muligt at rådspørge EU-Tidende, hvilket bl.a. inkluderer traktater, lovgivning, restpraksis og lovudkast. Her tilbydes omfattede søgefaciliteter. Hvis man har eventuelle spørgsmål, relateret til status på lovgivning, kan man toldfrit ringe på tlf.nr. 00 800 6789 10 11. EU har desuden samlet alle de lovgivningsmæssige aspekter omkring materialer med fødevarekontakt. Gå ind på siden http://europa.eu.int/comm/food/food/chemicalsafety/foodcontact/eu_nat_laws_en.pdf. I USA har NSF (National Sanitation Foundation) overtaget registreringen af bl.a. smøremidler og desinfektionsmidler fra USDA (United States Department of Agriculture). NSF White Book Listing of Non-food Compounds kan findes på siden http://www.nsf.org/business/nonfood_compounds/index.asp?program=nonfoodcomreg På videnportalen www.staalcentrum.dk er der en lang række relevante links til myndigheder og organisationer mv. Endvidere er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke guidelines, standarder, love mv. der er tilgængelige inden for specifikke områder/udstyr og lokationer. Det er nemt at søge i materialet og læse en kort beskrivelse af det konkrete indhold. De tilknyttede links giver mulighed for at rekvirere materialet fra kilden. 2006-06-27 Version 1.0 Side 59 af 61

17. Referencer Billederne er taget hos danske fødevareproducenter og leverandører af udstyr/anlæg. Billederne er forsøgt anonymiseret ved at undlade for mange billeder med produkter på. 18. Anvendte begreber / termer EHEDG DS/EN AISI CIP TPU IP USDA NSF European Hygienic Engineering & Design Group Dansk Standard / European Norm American Iron and Steel Institute Cleaning In Place Thermoplastisk PolyUrethan Ingress Protection. IP-koder anvendes til angivelse af materiellets kapslingsklasse United States Department of Agriculture National Sanitation Foundation Der henvises i øvrigt til EHEDG Glossary (www.ehedg.org). Gå ind under Guidelines / Library / Glossary. 19. Bilag 19.1. Beskyttelsesklassifikationer IP nomenklatur (iht. IEC 529 / DIN 40 050) IP koder anvendes til angivelse af materiellets kapslingsklasse, det vil sige den grad af beskyttelse kapslingen yder, eks. IP66. Første ciffer angiver altid graden af beskyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet, men samtidigt angiver det en vis mindste grad af beskyttelse af personer mod berøring med farlige dele. Andet ciffer angiver graden af beskyttelse mod, at vand kan trænge ind i materiellet. Det eventuelle bogstav på tredje plads angiver graden af beskyttelse af personer mod berøring af farlige dele, men det benyttes kun i følgende to tilfælde: - Hvis graden af berøringsbeskyttelse er højere end angivet ved første ciffer. 2006-06-27 Version 1.0 Side 60 af 61

20. Ændringsprotokol Dette er 1. udgave. Fremtidige ændringer vil blive anført her. 2006-06-27 Version 1.0 Side 61 af 61