MAGASINET
NYE MULIGHEDER, NYT KØKKEN Trænger dit køkken til en renovering? Så er muligheden der nu! I 2012 har regeringen nemlig fremrykket investeringer der forbedrer almene boliger. Det kan også komme din bolig til gode og HTH kan hjælpe. HTH er den køkkenleverandør, der har hjulpet fl est danske boligforeninger med nye køkkener. Med vores totalkoncept får I en samlet løsning, hvor vi står for alt fra første skitse til bygge/projektstyring og installation af de nye køkkener i alle lejligheder. Tag fat i din afdelingsbestyrelse, der kan aftale et møde med en HTH erhvervskonsulent. Så fortæller vi mere om jeres muligheder og om, hvordan vi kan hjælpe. www.hth.dk
Historier fra vandkanten Ordet Udkantsdanmark har inden for de senere år fået sit gennembrud. Nu bruges det overalt, og for den kreative bruger af betegnelsen, kan det faktisk dække over alt uden for København og Århus. Selv den mindre kreative vil hurtigt få størstedelen af de boliger, som Domea administrerer, til at ligge på kanten. I dette magasin har vi studset lidt over denne tendens og sat fokus på livet væk fra de større byer. Det er blevet til et interessant interview med den kendte bybo, der blev landbo Camilla Plum, hvor hun fortæller om forskellene på de to liv. Jørn Ravn Adm. direktør for Domea Derudover er vi taget en tur til Danmarks vandkant og talt med beboere i Vinderup ved Limfjorden og Rømø i Vadehavet. Det er blevet til et møde med nogle mennesker, der ikke ville ønske at bo andre steder end på kanten, men de ville gerne være fri for de negative holdninger. I boligafdelingen Sølvkær har en engageret bestyrelse også taget kampen op mod negativiteten, og det har givet pote. Ved hjælp af et lyst sind og gode idéer, emmer afdelingen nu af liv og glade mennesker. Udgiver : Domea Ansv. Redaktør: Jørn Ravn Bladudvalg: Karin Thomsen, Uffe Frejdal Nielsen, Jørn Ravn og Villy Brejning Redaktion: Katrine Louise Grønne, Anders W. Frederiksen, Anne-Mette Hal Werner og Preben Christensen Tilrettelæggelse: Anne-Mette Hal Werner Layout: Highlight A/S Produktion og tryk: Highlight A/S og Stibo Graphic Oplag: 35.000 Foto: Domea Fotoarkiv, Highlight A/S, Jens Henrik Nybo, Tor Stenstrop & Anders Olling Redaktionen afsluttet marts 2012 Kontakt Annoncer: annoncer@domea.dk Redaktion: redaktionen@domea.dk Konkurrencer: konkurrence@domea.dk storbyferie@domea.dk De lokale tiltag er som altid i højsædet, når vi vælger historier til Magasinet, og derfor kunne vi heller ikke overse en gruppe modelbaneentusiaster i Plejecenter Hybyhus. Med Märklin-tog og et gå-på-mod uden lige, har de bygget en togbane, der kan gøre Hovedbanegården misundelig. Vi må dog ikke glemme, at vi går foråret i møde, og den lejlighed til at tale lidt om forårets frø forpasser vi ikke. Med lidt hjælp fra Camilla Plum giver vi derfor inspiration til blomsterog køkkenhaven eller altanen for den sags skyld. Katrine Louise Grønne Anne-Mette Hal Werner Samtidig kan vi glæde os over et forår, hvor der er gode muligheder for weekendferier. Derfor er det oplagt at lade sig inspirere af kvartalets rejseberetning. Her går turen nemlig til Berlin, der kun ligger et par timer væk og kan tilbyde noget for enhver smag. Den europæiske hovedstad er nemlig et overflødighedshorn af historie, kunst, liv og muligheder. Således endnu et Domea Magasin hvor optimismen er i højsædet, og sortseere får et par alvorsord med på vejen. Preben Christensen Cecilie Larsen God læselyst Jørn Ravn Redaktør Anders W. Frederiksen
Camilla Plum. Side 32 INDHOLD 6-9 Nye beboere i det gamle børnehjem 10-11 100 år som Valborg 12-17 Langs Danmarks vandkant 18-19 Bøgeparken modtog Domeas Vandsparepris 20-22 Romantik og charme i ældre byejendom 24-29 Berlin en by for alle 30-31 De blå mænd bliver grønne 32-37 Camilla Plum - Livet på landet i virkeligheden 38-40 Deres adresse er Danmarks vugge 42-43 Hvordan sikres boligen endnu bedre 45-48 Nye sorter og frø til din have 50-51 Ildsjæle vender skuden 52-53 Endnu en beboer på storbyferie 54 Opråb til den gode historie 55-58 En værdifuld togbane 59 Domea Fonden støtter boligafdelinger over hele landet 60-63 Køkkenet - boligens samlingspunkt 64-65 Rift om Årets hjemmesidefoto 66-67 Gode råd til et bedre indeklima 68 Her finder du Domea 100 år som Valborg. Side10 Spændende mennesker
Langs Danmarks vandkant. Side12 Boliger til alle Domea skaber fornyelse Berlin - En by for alle. Side 24 Nye sorter og frø til din have. Side 45 Hvordan sikres boligen endnu bedre. Side 42 Køkkenet - boligens samlingspunkt. Side60
NYE BEBOERE TIL DET GAMLE BØRNEHJEM Nye beboere til det gamle børnehjem I Strøby Egede puster Domea Stevns nyt liv i et gammelt børnehjem. Med to lækre tilbygninger får flere glæde af den smukke Køge Bugt udsigt. Af Katrine Louise Grønne, klg@domea.dk
Tegning af det gamle børnehjem. I 1915 byggede arkitekt Anton Rosen (1859-1928) et børnehjem. Han havde tidligere stået bag store byggerier som Ole Rømer Observatoriet i Århus og Palace Hotel i København. Men en dag bragte projekterne ham så forbi Strøby Egede. Her skulle han bygge et hjem til forældreløse børn, og det gjorde han så godt, at bygningen står endnu. Men med en beliggenhed lige ud til Køge Bugt og dermed en misundelsesværdig udsigt, er det ikke kun den bevaringsværdige, farvestrålende bygning, der er attraktiv. Derfor har Domea da også valgt at forsyne den knap 100 år gamle bygning med to tilbygninger, så endnu flere beboere kan få glæde af de skønne omgivelser. Tilbygningernes udseende står arkitekt Ole Nielsson for, og sammen med det gamle børnehjem vil den udgøre en ny afdeling i Domea Stevns. I fremtiden vil den attraktive grund mellem Stevnsvej og Kystvejen altså prydes af almennyttige lejligheder. >>
NYE BEBOERE TIL DET GAMLE BØRNEHJEM RENOVERING OG NYBYGGERI PÅ BØRNEHJEMSGRUNDEN Selvom det undergår en omfattende renovering, beholder det gamle børnehjem sit arkitektoniske udtryk, så det kan nemt genkendes på de farvestrålende mure og det røde tag. Til gengæld bliver bygningens indre moderniseret på alle områder. Det nye byggeri, der bygges ved siden af børnehjemmet, vil med sit moderne udtryk stå i kontrast til den nostalgiske hovedbygning. Her dominerer de hvide huse med sort tag, der alle er bygget efter 2015-kravene og er vedligeholdelsesfri. Stuelejlighederne får en lille terrasse ud til en stor fælles gårdhave, mens lejlighederne på 1. sal vil få altan. Den gamle bygning vil huse ni lejemål mellem 100 og 115 m 2, og de to tilbygninger skaber tilsammen 20 nye lejemål mellem 85 og 95 m 2. EN POPULÆR COCKTAIL Domea Stevns' projekt i Strøby Egede har vist sig at være en succes, længe inden det står indflytningsklar. Allerede nu er der lange ventelister for at få fat i en af de attraktive boliger. Selve byggeriet er da også gået gnidningsløst, og den milde vinter har sikret store fremskred i tidsplanen. Derfor forventes nybyggeriet allerede at stå klar til indflytning den 1. august 2012, hvilket er tre måneder tidligere end den oprindelige plan forudså. De ni lejligheder i den gamle bygning ventes klar den 1. december 2012. Huslejen forventes at blive 950 kr. pr. kvadratmeter i alle lejemål. Gå til www.domea.dk for at skrive dig på venteliste.
Tegning af det nye byggeri ved siden af det gamle børnehjem.
100 ÅR SOM VALBORG 100 år som Valborg Der var fint besøg fra borgmesteren og telegram fra Dronningen, da Valborg Boline Beck fyldte 100 år. Domea Magasinet var med under fejringen i hendes hjem på Skovvænget i Haderslev. Af Tor Stenstrop, redaktionen@domea.dk - Der sidder du jo og stråler som solen, lyder det spontant fra Haderslevs borgmester, Jens Christian Gjesing, da han træder ind med hænderne fulde af blomster og gaver. Og det gør hun. Den 100-årige Valborg Boline Beck. Hun sidder på sin faste plads ved stuevinduet i boligen på Skovvænget i Haderslev og nyder solen. Lige indtil hun springer op og hjerteligt trykker borgmesterens hånd. - Har du det lige så godt, som du ser ud til? Jeg havde forventet at møde en gammel kone, smigrer borg- mesteren, og Valborg Boline Beck tager imod med et overbærende smil. Hun har det glimrende. Især i dag, hvor hun har sine tre døtre og svigersønner samlet i sit hjem for at fejre sin fødselsdag nr. 100. ALMEN BEBOER SIDEN 1972 Nogen opskrift på at blive så gammel, kan Valborg Boline Beck ikke give. Men for hende har det virket at holde både krop og hjerneceller i vigør.
- Jeg prøver at komme ud at gå en tur hver dag, og så går jeg til bingo og spiller kort, fortæller hun. Den almene bolig på Skovvænget har været hendes hjem, siden bebyggelsen blev opført i 1972. Dengang havde hun kort forinden mistet sin mand, som hun havde delt liv og virke med på en gård nær Vojens. I stuen på Skovvænget hænger stadig et fotografi af gården, som skabte rammen om deres tilværelse med tre de døtre. Skiftet fra gård til almen lejlighed gik dog godt for Valborg Boline Beck, som gennem årene har haft mange gode venner og bekendtskaber i bebyggelsen. - Desværre er der jo mange af dem, som er væk i dag. Før var vi en masse, der fulgtes ad ned i aktivitetshuset, men sådan er det ikke længere. Det er dér, jeg kan mærke, at jeg er blevet rigtigt gammel, siger hun. Prisen for den gode udsigt må så betales med benene, for der er ingen elevator i opgangen. - Er det ikke noget, du kan ordne, spørger Valborg Boline Beck kækt borgmesteren, velvidende at det nok er udenfor hans domæne. Eftersom den friske ældre dame klarer trapperne udemærket endnu, er det da heller ikke noget, borgmesteren finder presserende. - Men vi kan jo snakke om det, når jeg kommer igen, når du bliver 110. På det tidspunkt har jeg måske selv brug for en elevator, griner den 36 år yngre borgmester. Og Valborg Boline Beck stikker ham et lumsk smil, der kun kan betyde, at hun nok skal hænge ham op på den aftale. EN STOR FAMILIE Heldigvis har Valborg en stor familie, som holder meget af Olde. De tre døtre har skænket hende otte børnebørn, som har suppleret familien med 14 oldebørn. De fleste bor tæt på og slår tit vejen forbi. Til 100-års fødselsdagen var det da også døtrene, der som de første fra morgenstunden kunne ønske deres mor tillykke med dagen. En anden havde dog gjort det allerede dagen forinden. - Ja, jeg fik jo et telegram fra dronningen, men jeg er nu ikke sikker på, at det skal hænges op på væggen. Jeg tror ikke engang, hun har skrevet det selv, siger Valborg Boline Beck med et glimt i øjet. Skulle hun ombestemme sig, kan det dog blive svært at finde plads på væggene i den hyggelige stue. Her blander fotografier sig med malerier, platter, broderier og porcelæn. Meget af hvilket Valborg selv har fremstillet gennem tiden. Det er ikke mange beskåret at få brev fra Dronningen, men fylder man 100 år som Valborg, er man den heldige modtager af en royal lykønskning på dagen. I dag rækker synet ikke længere til den slags pillearbejde, men det betyder ikke, at hun keder sig. Tiden går med at holde lejligheden, at læse avisen og se fjernsyn. Især sporten følger Valborg Boline Beck ivrigt med i. HOLDER AF SIN UDSIGT Borgmester Jens Christian Gjesing, der også er kommet i anledning af 100-årsdagen, nyder en kop kaffe og en snak med Valborg. Fra lejligheden på anden sal kan de se udover bebyggelsens grønne områder. - Jeg holder meget af at sidde her, hvor jeg både har lyset fra vinduet og varmen fra radiatoren. Jeg ser det straks, når bøgen springer ud, fortæller hun. Haderslevs borgmester kiggede forbi 100 års-fødselaren med en blomsterbuket og en lille pung med nogle af Valborgs skattekroner, som hun med borgmesterens ord skulle have retur i anledning af dagen.
LANGS DANMARKS VANDKANT Me di erne kan ind ndim imel le m få det til at lyde som en st raf at bo i, hvad der bete gn es som Danmarks udka nt. Men man ange mennesk er sæt ter mege t stor p ris på at bo neto top he r - ved hvad vi vælg lger at kald lde Skov- og Van andk antsdanmark. Af Katrine Louise Grønne, klg@domea.dk I Danmark har vi altid kunnet glæde os over, at lige meget hvor vi stod i landet, så var havet ikke mere end en times bilkørsel væk. Det hører til sjældenhederne i resten af verden. Men det har måske gjort os så forvænte, at alt skal være inden for en times kørsel. Og hvis det ikke gør det, så falder det under kategorien Udkantsdanmark. Det er en tendens, der gør det mindre attraktivt at bo i nogle af Danmarks yderområder. Men eftersom mange mennesker er meget glade for at bo her, er der en stærk tiltrækningskraft. Så hvad er det, der får folk til at slå sig ned i disse mindre samfund? VELKOMMEN TIL VINDERUP Vinderup er en hyggelig, lille by ved Limfjorden. Her bor omkring 3.100 mennesker, og dagligvarebutikker og aktivitetstilbud er her masser af. I forhold til nabobyen Sevel ligger Vinderup meget centralt, for jernbanen til Skive går lige ved bygrænsen. Dagny Christensen og Karl Groth har boet i afdelingen Mariesminde i fem år, og her har de en dejlig lys lejlighed med udsigt over byen. Dagny og Karl er meget glade for at bo i Vinderup, og de har ikke en fornemmelse af, at de bor langt fra det hele. - Jamen, vi har jo alt. I gåafstand endda. Dagligvarer er lige om hjørnet, et aktivcenter med masser af tilbud, og hvis vi vil have mere, så kører toget en gang i timen, så vi kan komme til Skive. Det er da nemt, siger Dagny med begejstring. VORES NATUR KAN INTET SLÅ Dagny og Karl fortæller om den nye hal, der er ved at blive bygget, og de mange tilbud til ældre. Her er der ingen grund til at sidde derhjemme og kukkelure alene. Mulighederne er der, hvis bare man benytter sig af dem. Vinderup lader til at være et energisk lokalsamfund som så mange andre. - Nja, for her i området har vi altså noget, som ingen andre har. Vi har nemlig en helt utrolig natur. Den er både blid og barsk på samme tid. Tag til Vesterhavet, og du får respekt for naturkræfterne, eller smut forbi Flyndersø og Limfjorden og se det skønne fugleliv. Det er altså modsætninger som ingen andre steder, fortæller Karl.
Den smukke snebeklædte strand ligger ved Rømøs kant. Det ringer på døren, og Karl rejser sig. Det er blevet tid til den faste aftale med naboerne Grethe og Johannes Jacobsen. Hver uge mødes de til kaffe og en rask gåtur i den lille skov lige ved boligafdelingen. - Det er bare lykken at bo her. Vi har det hele og den skønneste natur som baghave. Her er jordfaldshuler, lyngarealer, det vilde hav og de rolige søer. Bare en gåtur over Hjerl Hede giver en fornemmelse af naturen, siger Johannes som det første. - Ja, og hvis man keder sig i naturen, er det, fordi man ikke holder øje. For den forandrer sig hele tiden. Fra gåtur til gåtur har noget ændret sig, og forandringerne er noget af det mest spændende, fortsætter Dagny. DET GODE NABOSKAB Naturen er noget de fire naboer hurtigt kan blive enige om som det vigtigste i deres område. Men de kan også blive enige om, at det gode naboskab er af en særlig støbning her. - Folk tænker på og bekymrer sig om hinanden på en anden måde i mindre samfund end i byen. Vi har utroligt >> Til venstre sidder Grethe og Johannes og får den ugentlige kop kaffe med Karl og Dagny inden den raske gåtur.
LANGS DANMARKS VANDKANT Det er bare lykken at bo her. Vi har det hele og den skønneste natur som baghave. Solnedgang ved Vinderup.
Rå men fin natur i Vinderup. mange frivillige, der især gør en stor indsats for de ældre. Det er jo ikke alle, der er lige mobile, så indimellem er der lokale, der tager dem med på bustur for at give dem en oplevelse, lyder det fra Grethe. Men på trods af alle de pæne ting der er at sige om dette område i Nordjylland, præger Til salg -skiltene alligevel bybilledet. Selvom Vinderup har en masse at tilbyde, lader det til, at folk ikke kan komme af med deres huse. - Det er faktisk en udfordring, vi kan mærke. Folk tvinges væk, fordi fabrikkerne lukker, og de unge ikke har mulighed for at studere eller finde arbejde her, forklarer Dagny. - Ja, og det mærkelige er, at alle de frivillige kræfter i byen faktisk skal være forsigtige. Hvis de hjælper for meget, kan arbejdsgiverne tænke, at fastansatte er overflødige, og så bliver der nedlagt endnu flere arbejdspladser, fortsætter Johannes. Karl afslutter vores samtale ved at understrege en smule bekymring. - Vi er heldige. Vinderup kører stadig godt. Men når forretningerne også må lukke her på grund af manglende omsætning, så er det altså de gamle, der må betale regningen. For hvem skal give dem en bustur rundt i landskabet, når alle de frivillige er tvunget til at flytte væk? FRA HVALER TIL TURISTER Tre timers bilrejse fra Nordjyllands forskelligartede natur finder vi en anden vandkant i Danmark og hvilken vandkant. Rømø kan bryste sig af Danmarks bredeste strand, og mange steder er der flere timer fra strandens begyndelse, til man kan dyppe tæerne i Vadehavet. Og netop denne vandkant har haft afgørende betydning for den lille ø lige nord for den tyske grænse. Fra Hvalfangst til fiskerisamfund, og nu er der fokus på turismen. En udvikling der har haft stor betydning for livet på øen. Og gaderne bærer stadig navne efter de store hvalfangere eller havets dyr. Rømø er et sted, som mange kender og taler positivt om, men mest fra en turists synspunkt. Nu får de lokale ordet. LISE FOR SJÆLEN Anne Christiansen og Eli Kølleskov sidder hjemme hos Anne på Sælstræde en sprød Rømø-morgen. Den lave vintersol giver øen en speciel stemning. Man kan nemt forestille sig en travl sommerdag med turister overalt, men da det er uden for sæson, virker sommerhusene mærkeligt tomme. - Vi er jo begge tilflyttere, fortæller Anne. Jeg er fra Sjælland, og Eli er nordmand, så vi bor her, ganske enkelt fordi vi elsker det. Og her er alt det vi skal bruge. Hvis vi mangler noget, så tager vi jo bare til fastlandet. Det tager ikke mere end en halv time. Eli nikker enigt med Anne og fortsætter. - Jeg boede i Ribe en gang, og det var ikke mig. Nej, her skal jeg bo. Det er lise for sjælen ganske enkelt. ET MENNESKES BEHOV Fordelene ved bylivet bliver som regel forklaret med de mange muligheder, der er, men Anne udfordrer det argument. - Ja, det er rigtigt, at der er mange muligheder i byen. Men bruger folk dem? Hvor ofte tager de egentlig i biografen, og hvor mange forskellige caféer besøger >>
LANGS DANMARKS VANDKANT Anne og Eli betragter deres dejlige boliger. Den friske vinter bliver nydt med gåture. Den brede strandkant på Rømø Dyreliv på Rømø de? Jeg tager i biografen i Tønder, og hvis jeg vil på café, har vi en hyggelig en lige herovre. Anne og Eli er bestemt ikke afskrækket af lidt afstande, de kører gerne et godt stykke efter noget god underholdning, og det undrer dem, at andre kan synes, at en times kørsel til arbejde kan virke langt. - Bare se i Norge, der kan man tale om afstande, men der har man bare en anden mental indstilling til tingene. Men mennesker er forskellige, slår Eli fast, og derfor er det så nedladende at sætte negative etiketter som Udkantsdanmark på vores liv og det, som vi sætter højest. Vi behøver kun få muligheder og så en dejlig natur, men det er åbenbart mærkeligt at have det behov. Anne og Eli har dog forståelse for, at nogle har andre behov fx børnefamilierne. Anne forklarer, at øens eneste skole er lukket, og børnene skal med skolebus hver dag. Men det er bare et skridt på vejen til at tvinge folk væk fra Rømø. - Vi har et dejligt samfund her, men folk kan jo ikke blive boende, udover hvis de har lyst at fortsætte i turistbranchen. Det er en fin arbejdsvej, men det giver ikke meget at vælge imellem. Og når de som nu også lukker velfungerende studiesteder som seminariet i Ribe, så bliver det altså svært at få sig en uddannelse, understreger Anne. TABERNE I SPILLET OM DANMARK - Heldigvis hænger det sammen for mig, og jeg foretrækker at køre lidt for så at komme hjem til smukke Rømø, hvor jeg er tæt på naturen og har ro til at slappe af. Men jeg bliver altså lidt ærgerlig over, at politikerne er med til at gøre behovet for mobilitet så stort. Hvad gør de gamle, der ikke kan køre bil? spørger Anne. Bekymringen for de ældre trækker tråde helt fra Nord- til Sønderjylland. Det er de ældre, der bliver taberne, når afstandene vokser så meget, at de unge ikke længere kan hjælpe de mindre mobile. Det lader til, at udfordringen langs Danmarks vandkant ikke nødvendigvis er at finde folk, der har lyst til at bo tæt på naturen eller nær vandet. Udfordringen ligger i at kunne. For når butikkerne er lukket og buslinjen er nedlagt, så melder de basale behov sig, og så må smukke omgivelser indimellem vige for praktiske hensyn. Det er måske værd at tage med i overvejelserne næste gang, man nævner Udkantsdanmark.
Vi behøver kun få muligheder og så en dejlig natur, men det er åbenbart mærkeligt at have det behov.
BØGEPARKEN MODTOG DOMEAS VANDSPAREPRIS Domeas næstformand, Svend Hviid Mogensen, overrækker Vandspareprisen til Bøgeparken repræsenteret ved formand Inga Petersen, bestyrelsesmedlem Solveig Jensen og ejendomsmester Michael Kjær Sørensen. Bøgeparken modtog Domeas Vandsparepris En massiv indsats for at spare på vandet har ført til en nedgang på 44 % i Bøgeparkens vandforbrug. Dette imponerende resultat gjorde dem til modtagere af Domeas Vandsparepris. Af Tor Stenstrop, redaktionen@domea.dk Stoltheden var til at føle på, da bestyrelsesmedlemmer og ejendomsmesteren fra afdeling Bøgeparken i Børkop onsdag den 1. februar fik overrakt Domeas Vandsparepris. - Det er en stor glæde at overrække jer prisen. I har gjort en stor indsats og opnået meget flotte resultater, sagde næstformand i Domeas bestyrelse, Svend Hviid Mogensen ved præmieoverrækkelsen, der fandt sted ved en ceremoni i Bøgeparken. Konkurrencen blev udskrevet i forbindelse med Vandets Dag den 22. marts sidste år. Mellem 15 og 20 afdelinger dystede om at blive Domeas bedste til at spare vand. Bøgeparken blev konkurrencens suveræne vinder og taknemmelige modtager af en præmiesum på 25.000 kroner. - Pengene skal bruges på flere energibesparende tiltag. Nu har vi fået blod på tanden, lød det fra afdelingsformand Inga Petersen. HAR SPRÆNGT RAMMERNE Inga Petersen har gennem det seneste år været med til at gennemføre adskillige vandbesparende initiativer i Bøgeparken. Der er opsat vandmålere i alle lejemål, så beboerne kan følge med i, hvor meget de forbruger. Ligeledes er der blevet installeret vandbesparende toiletter, der bruger ned til en tredjedel vand af, hvad de tidligere gjorde. Og så er der etableret
Ejendomsmester Michael Kjær Sørensen blev belønnet for sin flotte indsats af afdelingsbestyrelsen. Gaven bestod af en middag og tur i teatret. Champagnepropperne sprang i anledning af den festlige dag i Bøgeparken. Driftschef i Domea, Jørgen Guldmand Nielsen, sagde blandt andet, at Bøgeparkens grønne indsats har betydet meget for boligområdets image. Domeas Vandsparekonkurrence blev skudt i gang på Vandets Dag dagen, hvor FN hvert år sætter fokus på vandet over hele verdenen. Konkurrencen blev styret af energikonsulent Benny Østerbye fra Energi & Miljø, der satte fokus på at en effektiv indsats kræver, at man løfter i fælles flok. Derfor var det også boligafdelingerne, der kunne vinde den flotte pengepræmie, der gerne skulle skabe flere tiltag. automatisk vandstop på ti lejligheder beboet af psykisk handicappede, som ofte kom til at lade vandet løbe i flere timer. Alle disse initiativer har ført til besparelser på op til hele 44 % af vandforbruget. - Det er dybt imponerende. Normalt regner man med, at vandmålere kan give en afdeling besparelser på omkring 10 %, så I har sprængt alle rammer. Nu vil jeg tage jeres erfaringer med ud til de andre afdelinger, så de kan lære af jer, sagde Bent Gordon Johansen, leder af selskabet for energirigtig ejendomsdrift Energi & Miljø a.m.b.a., som også var med til prisoverrækkelsen. Det er første gang, Domeas vandsparepris overrækkes. Formand i Domea Børkop, Birthe Holst, holdt en lykønskningstale for afdelingsbestyrelsen og ejendomsmesteren i Bøgeparken, hvor hun lagde vægt på vigtigheden af en grøn profil i boligorganisationen.
ROMANTIK OG CHARME I ÆLDRE BYEJENDOM Spisestuen er åben og lys, og de gamle restaurerede møbler blander sig også her med moderne klassikere. Romantik og charme i ældre byejendom Domea Magasinet har besøgt Kirsten, der for nylig er flyttet i en hyggelig stuelejlighed i en ældre byejendom. Indretningen oser af charme og atmosfære, og der er blevet gjort plads til både fortid og nutid i den gamle lejlighed. Af Preben Christensen, prc@domea.dk Så snart man træder ind ad døren, bliver man mødt af den venlige og romantiske atmosfære, der betegner Kirsten og hendes indretning. Allerede i stuen fornemmer man det miks, hun har formået at skabe mellem det moderne og hendes nøje udvalgte og istandsatte antikviteter. Et look der klæder den gamle lejlighed særdeles godt. FRA VÆRKTØJ TIL PORCELÆN Da Kirsten overtog lejligheden, valgte hun at opsætte et helt nyt køkken og installere en bruseniche med glasdøre på badeværelset. Det nye køkken er godt udnyttet med dybe skuffer til opbevaring, og rummet er indbydende med direkte adgang til spisestuen. I spisestuen har skænken i fyrretræ fra et loppemarked også fået nyt liv. Efter en omgang hvid maling og genbrug af de gamle beslag har skænken nu fået et romantisk udtryk. >>
Hjørnesofaen er fra Eilersen Møbler på Fyn, men har fået nyt blåt betræk. De to små bænke under tv et er oprindelig fra et massivt egetræssofabord, der er blevet skåret op og genbrugt i de to bænke. Efter en ompolstring er Finn Juhl-lænestolen fra en genbrugsplads så god som ny. Kirsten har et øje for design, og hun formår at istandsætte de ældre møbler, så de får nyt liv. Vinreolen bliver også brugt til opbevaring af andre sager. Det nye åbne køkken med masser af opbevaringsplads.
ROMANTIK OG CHARME I ÆLDRE BYEJENDOM I soveværelset er væggen ved sengen beklædt med to masonitplader med tapet, og fungerer hermed som en slags sengegavl. Skrivebordet i egetræ er designet af møbelarkitekt Nanna Ditzel. Badeværelset er moderniseret med bl.a. nyt vindue og bruseniche med glasdøre. Karlekammerskabet i fyrretræ med glasdør fandt Kirsten på et nedlagt teglværk, hvor skabet var brugt til opbevaring af værkets værktøj. Hun malede det hvidt og fik en glasrude indsat, og nu fungerer det gamle skab perfekt til opbevaring af Kirstens porcelæn. KENDTE KLASSIKERE I NYE KLÆDER Lejligheden på 85 m 2 er fyldt med restaurerede klassikere, som Kirsten bl.a. har fundet på loppemarkeder og genbrugsstationer. Det er tydeligt, at Kirsten har et øje for design, og hun formår at istandsætte de ældre møbler, så de får nyt liv. Skrivebordet i egetræ er designet af Nanna Ditzel og er en af de klassikere, som pryder hjemmet. En anden er lænestolen af arkitekten Finn Juhl, som Kirsten har fundet på en genbrugsplads. Efter en ompolstring med et feminint mønstret betræk er stolen så god som ny, og den indbyder nu til afslapning i hjørnet af den lille stue.
BERLIN EN BY FOR ALLE Berlin En by for alle Den tyske hovedstad ligger tæt på Danmark, og det er ikke underligt, at byen hvert år tiltrækker masser af danskere. Berlin er måske den mest nyskabende storby i Europa i disse år. Tekst og foto af Jens Henrik Nybo, redaktionen@domea.dk Livet synes pragtfuldt lige nu, mens vi sidder på en af de talrige udendørscaféer i Prenzlauer Bergs skyggefulde alléer med de skønne patricierlejligheder flankeret af kastanjetræer. Solen er tittet frem bag skyerne, som et par timer forinden leverede en ordentlig skylle. Inde fra caféen strømmer bløde bossanovarytmer ud igennem højtalerne, og de unge servitricer har nu og da tid til at spøge og skæmte med stamkunderne. Tiden går i et dovent tempo, mens vi nipper til vores caipirinha, som er stedets speciale. Det brasilianske flag hænger på endevæggen suppleret af enkelte fotos fra Rio og af sambaoptog. Havde vi valgt caféen ved siden af, havde temaet været italiensk. Naboen hertil har valgt det sydtyske islæt med robuste retter på menukortet. Hele verden synes at være samlet her på Kollwitzplatz i Prenzlauer. Foldet ud i den store skala gælder det såmænd for hele Berlin. Byen kan med sin rummelighed overfor alt nyt og fremmedartet fuldt ud leve op til betegnelsen metropol. EN BY I UDVIKLING Berlin sprudler og er i fuld vigør 24 timer i døgnet. Måske er det den mest nyskabende og trendsættende hovedstad i Europa lige nu. Ikke underligt at danskerne valfarter til byen. I bil tager det ikke mange timer at komme hertil, og stort set alle flyselskaber har Berlin som en destination, man når til på under en time. Den tyske hovedstad har et gevaldigt tempo på, når det gælder om at profilere sig som et europæisk kraftcenter indenfor kultur, kunst og livsstil. Berlin er på størrelse med både London og Paris, men med kun fire millioner indbyggere mod de andre hovedstæders cirka tolv, er der godt med plads i Berlins gader og stræder. Det er kun godt tyve år siden, den delte by kunne rive den hæslige mur ned og springe ud som én samlet by. Men hvor er der dog sket meget positivt og lykkeligt i dette korte tidsrum. Meget mere end selv den mest optimistiske havde spået.
17. juni vejen skærer sig i en lige linje igennem Tiergarten med Brandenburger Tor for enden. >>
BERLIN EN BY FOR ALLE Spree floden skærer sig igennem Berlins Mitte med historiske bygninger som Domkirken. Nyt, futuristisk byggeri skyder op overalt i Berlin. Her Sony Center nær Potsdamer Platz. Prenzlauer Berg er lig med boheme liv, masser af caféer, restauranter og gallerier. Der har virkelig skulle bygges bro imellem to helt forskellige verdener. Den forarmede, forhutlede og osende beskidte østlige del af byen, og så den velstående og storskrydende vestlige del af byen. Nemt har det forventeligt ikke været, men med den germanske viljestyrke og energi skete miraklet allerede meget få år senere: Berlin blev forenet, og ud af trældommen og den umenneskelige deling af en by på midten, trådte én by. NUANCERET, MEN IKKE SPLITTET Efter genforeningen koncentrerede al indsats sig naturligt nok om Østberlin. Der var til gengæld nok at tage fat på. Ud af en miserabel forfatning, når det gjaldt boliger, bygninger, infrastruktur og mange andre ting, skød bydele op. De gennemgik en hidsig forvandling og ved hjælp af opfindsomhed og kreative sjæles indsats, forvandlede tidligere triste arbejderkvarterer sig til hippe distrikter. Det gjaldt i særlig grad for hele Prenzlauer Berg øst for centrum, som i dag er et af de mest populære steder at bo. Ligeledes gjaldt det bydelen Kreutzberg sydøst for centrum. I dag et mekka for diverse subkulturer, bohemer og ikke mindst en etnisk gryderet af forskellige nationaliteter, især tyrkere. De har sat deres klare fingeraftryk på madudbuddet. Ligesom den ene orientalske restaurant efter den anden lokker med lækre retter. I dag er Berlin en meget differentieret by. Vestberlins overklassekvarterer har ikke haft behov for meget mere end en gang vedligeholdende maling.