Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord Kommune fra dens fødsel i 2007. Udgangspunktet for Mariagerfjord Kommune i 2007 Udgangspunktet i 2007 var en splinterny Mariagerfjord Kommune sammensat af 6 kommuner og 3 amter. Dvs. 6 forskellige kulturer, der skulle mødes og finde fælles fodslag i den nye kommune. Den nye kommune havde ganske vist 4 byer som hovedcentre, men halvdelen af befolkningen boede i 2007 i landsbyer og landdistrikter. Hobro var med sine godt 10.000 indbyggere den største by i kommunen og var i Regionplanen for Nordjylland udpeget som 1 af 4 egnsbyer, der skulle fungere som dynamoer for udviklingen af forskellige egne af Nordjylland. De tre andre hovedcentre i Mariagerfjord Kommune var noget mindre end Hobro, idet Hadsund havde omkring 5.000 indbyggere, mens Arden og Mariager blot havde ca. 2.500 indbyggere. Kommunen kunne derfor med rette overordnet set betragtes som et stort landdistrikt. Visionen for Mariagerfjord Kommune Visionen for de politikere, der sad i den første vigtige valgperiode for den nye kommune var, at kommunen skulle være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Det kunne kommunen forsøge at fremme gennem målrettet planlægning, god service og infrastruktur. Men den helt store forskel kunne kommunen bedst opnå ved at samarbejde med de lokale aktører om den ønskede udvikling i retning af visionen. Dvs. samarbejde med lokalbefolkningen om fritidsaktiviteter, kulturelle aktiviteter, natur og miljøprojekter mv. og samarbejde med erhverv om gode erhvervsbetingelser for attraktive erhverv. Kommunens Råd var vigtige medspillere til denne proces, herunder Landdistriktsrådet, der repræsenterede cirka halvdelen af kommunens befolkning. Det var udgangspunktet. Ved år 2025: Mariagerfjord Kommune er blevet et attraktivt sted at bo, at leve og at arbejde fordi politikerne i 2007 satte gang i en udvikling, der har givet succes:
Fra 2007-2025: Den udvikling, der blev sat i gang var, at politikerne satsede på mangfoldighed: Politikerne ville gerne arbejde for at der var attraktivt at bo, leve og arbejde både i landsbyerne og i de fire hovedbyer. Men i stedet for at satse på at udbygge service og faciliteter ligeligt alle steder i kommunen, blev hver by og landsby analyseret for at finde det særpræg og de udviklingsmuligheder, som de hver især havde. Det vil sige at: Hovedgaden blev renoveret i landsbyer, hvor hovedgaden var med til at sætte et negativt indtryk af en ellers fint fungerende landsby. Der blev etableret samlingssteder i form af udendørs grillhuse, madpakkehuse, fælleshuse og forsamlingshuse i landsbyer, hvor der manglede steder, hvor det sociale og kulturelle sammenhold kunne udfolde sig. Der blev satset på aktiviteter til ældre som foredragssale, bangohuse, steder til dans, petanquebaner og trafiksikre veje i landsbyer, der var særligt velegnede til de ældre. Der blev bygget lege- og aktivitetspladser, lavet cykelstier og grønne områder i landsbyer, der var særligt velegnet til børn og børnefamilier. Nogle landsbyer var velfungerende, men havde det problem, at der var en langvarig udskiftningsproces, som betød, at der enten var mange børnefamilier eller mange par uden børn og ældre, når børnene voksede op og rejste hjemmefra. I disse landsbyer blev der bygget olle-koller, andelsboliger og attraktive bomiljøer for par for at fremme, at der løbende var en mere ensartet alderssammensætning i byen. I landsbyer, hvor sammenholdet orienterede sig om idræt, blev der udbygget idrætsfaciliteter, så disse landsbyer på dette grundlag kunne være attraktive for folk udefra. Der blev lavet udstillingslokaler, cafémiljøer, kulturbygninger med scener, teknisk udstyr mv. i landsbyer, hvor der var mange kunstnere, musikere og andre kulturtalenter. Der blev lavet gode vej, transport og IT- forbindelser til landsbyer, hvor der var meget erhverv i byen for at optimere firmaernes eksistensmuligheder både i forhold til kunder og ansatte. Der blev lavet afmærkede ruter, beplantning gennem byen, grill, madpakke og aktivitetsfaciliteter i landsbyer i naturskønne omgivelser for at gøre ikke-sårbar natur tilgængelig og trække naturen ind i byen. I de fire hovedbyer blev der ligeledes satset på deres unikke særpræg: Hobro som dynamoen for egnens udvikling med hospital, tog, motorvej, brintudvikling, erhvervsudvikling, gymnasium og andre højere læresteder mv.
Hadsund som modpol til det travle liv omkring Hobro med fokus på vækst og udvikling. I Hadsund var der plads til de mange virksomheder, der ikke vægter beliggenhed ved motorvej så højt, men mere naturskønne omgivelser, som gør, at de kan tiltrække attraktive medarbejdere, der ønsker at bosætte sig i lokalområdet. Arden som porten til Rold Skov og samarbejde med naboer mod nord. Mariager som den smukke turist- og kulturhistoriske by og indgangen til samarbejde med naboer mod syd. Der blev etableret fælles IT-faciliteter, servicefaciliteter, kulturelle arrangementer og cykelstier mellem Landsbyer, der havde mulighed eller tradition for samarbejde på tværs. GENERELT: Dækning af behov for ro gennem natur Generelt for alle byer store som små blev der satset på natur og miljø som det grundlæggende fundament for lokalsamfundenes udvikling. Baggrunden var, at politikerne imødekom datidens fremtidsforskeres spådom om, at fremtidens mennesker får alt på valg og meget travlt, fordi verden kom tættere på med hurtig transport og informationsflow. Det gav et stort behov for fred og ro samt fordybelse og berigende oplevelser. Da Mariagerfjord Kommune i forvejen var en naturskøn kommune, som havde et stort ansvar med at værne om vandmiljøet i Mariager Fjord og i beskyttede naturområder, var det nærliggende for politikerne at tænke natur og miljø ind i planlægning og udvikling. Der blev plantet danske træer og buske i bymiljøet, grønne arealer blev opprioriteret, der blev plantet læbælter langs stier og veje og etableret grønne korridorer mellem naturområder samt mellem naturområder og byer. Tre-enighed mellem kommune, ildsjæle og eksperter Generelt for processen var politikernes opmærksomhed på, at hverken kommunen, ildsjælene og lokalbefolkningen eller eksperter alene kunne flytte hele læsset hver især, men at det tre-enige samspil mellem kommune, ildsjæle og lokalbefolkning (inkl. erhverv mv.) og eksperter var nødvendigt for den langvarige positive succes for processen. Fælles løft frem for misundelse og modarbejde Da hver by og landsby blev selvbevidste omkring deres unikke særpræg, var der ikke længere basis for lokal rivalisering, misundelse og modarbejdelse. I stedet kunne hvert lokalsamfund i kraft af sit særpræg være med til at tiltrække attraktive tilflyttere, erhverv og turisme til egnen til gavn for alle. Den positive udvikling blev især tydelig, da konkurrence mellem land og by blev vendt til dialog mellem land og by. Lokalbefolkningen i landsbyerne kunne derved understøtte Hobro som dynamo og fyrtårn for hele egnen, der kunne tiltrække erhverv med attraktive arbejdspladser, tilbyde gode uddannelsesmuligheder og de fire hovedbyer som fyrtårne for dele af kommunen med ekstra servicefaciliteter og kulturelle tilbud til gavn for alle
kommunens borgere. Til gengæld kunne byboerne i de fire hovedbyer se mulighederne i at have landsbyerne som bagland, der kunne være med til at tiltrække gode tilflyttere og turister til området. Rivalisering blev vendt til samarbejde til gavn for hele kommunen. Samarbejdet gik endvidere udover kommunegrænsen til naboer mod nord, vest og syd i kraft af regionale udviklingsmuligheder i LAG-Himmerland, FiskeriLAG Midt-nord, Vækstforum med videre og mellemkommunale samarbejder som Rold Skov Natur og Kulturcenter, Museumssamarbejder, sommerskolesamarbejde, Naturturssamarbejde mv. Derved blev en lille landsby i Mariagerfjord Kommune til en vigtig brik i et større områdes udvikling. Betydningen af mangfoldighed tilbage i 2025 Med blikket tilbage ved 2025, ved vi, at naturens mangfoldighed er en forudsætning for tilpasning til geografiske, klimatiske eller andre ændringer. På samme vis har politikernes satsning på mangfoldighed givet Mariagerfjord Kommune optimale tilpasningsmuligheder overfor forandringer uanset om de kommer indefra eller fra omverdenen. Mangfoldigheden med de unikke byer har gjort kommunen spændende for tilflyttere, fordi her er noget for alle. Det har givet gode betingelser for erhvervet, fordi de kan tiltrække forskellige typer medarbejdere til området uanset, hvilke typer, de har brug for i deres virksomhed. Det vigtigste af alt er, at kommunen er blevet både robust og fleksibel til at imødekomme fortid, nutid (2025) og fremtid og ikke mindst er det blevet et attraktivt sted at bo, leve og arbejde! Tilbage fra fremtiden nu i 2008, den 1. februar på Hotel Amerika. Ovenstående var ét billede på, hvordan fremtiden kan se ud for Mariagerfjord Kommune. Det vi gør i dag, har betydning for vores fremtid. Derfor er deltagerne ved Camp Mariagerfjord og den proces campen sætter i gang med til at skabe fremtiden. Det er vigtigt at have for øje. Deltagerne skal fx tage stilling til om de kun vil skabe udvikling for den halvdel af befolkningen, der bor i landdistrikterne i kommunen eller de vil skabe udvikling for hele kommunen, for så er det nødvendigt at tænke de større byer ind i processen. Jeg vil gerne give jer nogle nøgle-ord med på vejen: Vi nøjes med 4 stk. 1) Fællesskab udvikling i kommunen sker lettere ved at tænke på fælles værdier og udviklingsmuligheder for hele kommunen end ved at glemme, at der er folk, der ikke bor i landdistrikterne. 2) Mangfoldighed variation i de tilbud som kommunen har til sin lokalbefolkning, erhverv, foreningsliv, tilflyttere og turister kan fremme udviklingsmulighederne og gøre kommune mere fleksibel og robust overfor forandringer indefra og fra omverdenen. 3) Respekt respekt for andre og deres værdier i livet er en vigtig forudsætning for et ligeværdigt samarbejde. Misundelse og modarbejdelse af andres ideer og muligheder giver negative dønninger udover dem, det går ud
over. Med respekt for forskellighed og andres holdninger, kan en landsby eller bys succes smitte af og være til gavn for andre. 4) Humor Humor spreder glæde og kan være en god platform for forståelse. En humor der bygger på tillid og opbakning til hinanden og fornægter nedgøring, ironi og sarkasme kan være mere værd end penge og materiel. Jeg ønsker jer alle en rigtig god weekend og god arbejdslyst. H C Maarup. Borgmester.