vore overenskomster. Det vil betyde et stort negativt pres på retten til at etablere sympatikonflikt,

FOLK i Nr. 3 Maj 2007 BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Læs i øvrigt Lederen af Karina Rohr Sørensen: Fortsat trussel mod demokrati og rettigheder Side 2 Cox-rapporten og sundhedsvæsnerne i EU Brugerbetaling og konkurrence på sundhed Side 3 EU-forfatning eller en anden vej? Borgerinitiativet inviterer til konference 28. april Side 3 Folkebevægelsen i aktion Modstanden markeret ved Rom-traktatens fødselsdag Side 4 Fokus på EUs terrorpolitik Ungdom mod EU på gaden med nyt temablad Side 5 EU-modstand til 1. maj rundt om i landet er Folkebevægelsen med Side 7 Vaxholm-sagen er absolut ikke den eneste sag, der giver de danske fagforeninger og vores aftalemodel problemer. For eksempel servicedirektivet et stort problem, da direktivet har et punkt der omhandler mindsteløn. Flere arbejdsgivere fortolker vores forskellige overenskomsters paragraffer om normalløn/grundløn som værende den danske models mindsteløn. Dette er ikke korrekt, da der er ingen der arbejder for normal/grundlønnen. Der altid op til flere tillæg som skal tillægges, forklarer Ole Nors fra Havnearbejdernes Landsklub. Her et billede fra Folkebevægelsens faglige udvalg, der deltog i de store demonstrationer imod servicedirektivet i Strasbourg. Foto: Michael Johnson Overenskomst-systemet trues på flere måder af EU Konflikt eller ej lønmodtagerne har talt. Men Nordens demokratiske arbejdsmarkedsmodel trues af Vaxholm-sagen og mange andre sager i EU Af Ib Roslund Fagbevægelsens medlemmer havde endnu ikke stemt om resultatet af forårets overenskomstforhandlinger, da dette blad gik i trykken. Men den demokratiske danske og nordiske model på arbejdsmarkedet med kollektive overenskomster og retten til strejker og sympatistrejker har endnu engang givet lønmodtagerne indflydelse på løn- og arbejdsvilkårene. Denne model er alvorligt truet. Den mest aktuelle trussel er den såkaldte Vaxholm-sag, hvor svensk fagbevægelse etablerede blokader og sympatistrejker mod en skolebyggeri i Vaxholm kommune i Sverige. Det lettiske firma Laval havde vundet en licitation med det billigste tilbud, fordi de lettiske bygningsarbejderne blev underbetalt i forhold til svenske overenskomster. Laval måtte til sidst trække sig fra byggeriet, men firmaet og den lettiske regering har lagt sag an ved EF-domstolen. De påpeger, at fagbevægelsens aktioner er i strid med reglerne for EUs indre marked. Vaxholm er altafgørende Sagen har vakt voldsomme bekymringer i dansk fagbevægelse. Taber fagbevægelsen Vaxholm-sagen, vil det betyde, at vores aftalesystem sættes under pres, og at tilhængerne af service-direktivet må anerkende, at paragraffen om, at det er løn- og arbejdsforholdene i det land, hvor arbejdet udføres, der er gældende, vil blive underkendt, siger Ole Nords, gruppeformand for Lager- og Transport i 3F Aalborg, medlem af bestyrelsen i Havnearbejdernes Landsklub og medlem af 3Fs OK07 forhandlingsudvalg. Det vil være et afgørende opgør med de nordiske landes aftalemodel, mener Kirsten Normann Andersen, der er formand for FOA i Århus. Formanden for 3F Midtvendsyssel, Orla Thomsen er enig: Sagen er altafgørende for bevarelsen af den danske model. Hvis det lettiske firma får ret, mister vi et af de våben, vi har i fagbevægelsen for opretholdelse af vore overenskomster. Det vil betyde et stort negativt pres på retten til at etablere sympatikonflikt, mener Christian Juhl, formand for 3F i Silkeborg. Dommen vil i givet fald vise, hvad den fortsatte EU-regulering, som f.eks. Fagbevægelsen mod Unionen gennem årerne har advaret imod, vil betyde, nemlig at EU gennem domstolen ulovliggør lønmodtagernes ret til sympatikonflikt, og dermed en afgørende brik i hele det kollektive overenskomstsystem, siger Ole Jensen, talsperson for Fagbevægelsen mod Unionen. Flere trusler fra EU Hvis EF-domstolens afgørelse, som ventes at komme til efteråret, ikke giver Laval medhold, så vil det være en sejr for fagbevægelsen i de nordiske lande. Men det betyder ikke, at fagbevægelsen, lønmodtagerne og den nordiske model er sikret. Nej, på ingen måde. Dels er der en række tilsvarende sager ved domstolen, som principielt handler om det samme, nemlig modsætningen mellem den kollektive overenskomstregulering af arbejdsmarkedet kontra EUs ønske om lovregulering af arbejdsmarkedsspørgsmål, forklarer Ole Jensen fra Fagbevægelsen mod Unionen. Orla Thomsen fra 3F Midtvendsyssel er enig: Taber Laval, tror jeg ikke, at det danske arbejdsmarked og fagbevægelsen er sikret. EU, indre marked, arbejdskraftens frie bevægelighed og fagbevægelsen vil altid være ting, der kan komme i konflikt, siger den nordjyske fagforeningsformand. På kort sigt kan vi ånde lettet op. Men erfaringen siger dog, at EU ikke giver op, men vil angribe og underkende det danske system igen og igen. Eksempelvis er havnedirektivet med selvservicering underkendt to gange, og ikke desto mindre er det tredje direktiv på vej, fortæller Ole Nors fra Havnearbejdernes Landsklub. Hovedproblem: EU-forfatningen Grundlæggende er det EU-samarbejdets grundlov EU-forfatningen hvor der juridisk fastslås et frit marked for kapital, varer og arbejdskraft. Alt, hvad der modarbejder dette, kan juridisk undergraves. Det gælder hele det kollektive aftalesystem og de solidariske løsninger, som har været til fordel, ikke blot for lønmodtagerne, men for arbejdsmarkedet som helhed. Både den nuværende forfatning, og det nye forslag som det tyske formandskab gerne vil vække til live, garanterer på ingen måde det kollektive overenskomstsystems overlevelse, fastslår Ole Jensen fra Fagbevægelsen mod Unionen. Og samstemmende lyder det fra de faglige folk, at svaret på EUs udfordringer er stærke og aktive fagforeninger.

2 Folk i Bevægelse nr. 3/2007 LEDER Fortsat trussel mod demokrati og rettigheder Af Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Hjørnestenen i EU-konstruktionen er retten til fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraften. Siden indførelsen af det indre marked har EUtiltag i høj grad handlet om at fjerne eller begrænse hindringer for denne fri bevægelighed. Retningen er desværre alt for tydelig: EU har kurs mod at indskrænke de kollektive faglige og sociale rettigheder, som vi kender dem i Danmark. Bid for bid har EU formindsket de faglige og demokratiske rettigheder med en endeløs strøm af direktiver. Nogle af de mest upopulære er blokadedirektivet, der formindsker rettigheden til faglig kamp. Udstationerings-direktivet, der lovliggør underbetaling, hvis blot lønniveauet i det land, firmaet er hjemmehørende i, er overholdt. Og ikke mindst servicedirektivet, et ekstremt omfattende direktiv, der må siges at være et frontalt angreb på de faglige og sociale rettigheder, et angreb som vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af. Men ikke alt løses ved direktiverne, den dybt politiske EF-domstol er parat til at klare paragrafferne for den frie bevægelighed. I løbet af i år skal domstolen tage stilling til, om fagbevægelsen i de enkelte lande har ret til at tage kollektive kampskridt imod udenlandske selskaber, der underbyder kollektive overenskomster i et andet EU-land. Giver domstolen medhold til det selskab, der har rejst sagen, er det meget svært at se, hvordan vi kan stoppe undermineringen af de kollektive overenskomster. Når EU-eliten dette år fejrer unionens 50 års fødselsdag, handler hyldesten ofte om, at EU har sikret fred og fremgang. På de bonede gulve har man ikke et problem med at fejre et politisk projekt, der i høj grad varetager elitens og de store virksomheders interesserer, mens hensynet til almindelige menneskers rettigheder må vige. De må have placeret sig rigtigt langt fra de borgere politikken rammer, tænker jeg. Måske er det derfor, at de forsøger at genoplive EU-forfatningen, selvom den er afvist ved hele to folkeafstemninger? Det forekommer utrolig arrogant eller verdensfjernt at insistere på, at vi skal have mere union. Ikke mindst når man tænker på, at 44 procent af borgerne i EUs store medlemslande vurderer, at livet er blevet værre i EU, mens kun hver fjerde syntes, det er blevet bedre. Samme meningsmåling viser, at hele 22 procent regner med, at livet vil blive bedre ved en udmeldelse. Tallene stammer fra en meningsmåling som den britiske avis Financial Times har foretaget op til EUs fejring af 50 året for Rom-traktaten. Foto: Poul Ib Henriksen Fotografi Lige nu står vi midt i mellem de to topmøder, som det tyske formandskab vil bruge til at få forfatningen tilbage på skinner. Berlin-topmødet i marts mundede ud i en erklæring om EUs fremtid, en erklæring der fastslår Med den europæiske enhed er tidligere generationers drøm blevet til virkelighed. Vor historie minder os om, at vi må beskytte denne til gavn for kommende generationer. Derfor må vi hele tiden forny Europas politiske udformning, så den stadig er tidssvarende. Det er derfor, vi i dag, 50 år efter undertegnelsen af Rom-traktaterne, er forenet i vort mål om at skabe et fornyet fælles grundlag for Den Europæiske Union inden valget til Europa-Parlamentet i 2009. For vi ved, at Europa er vor fælles fremtid. Det betyder, at de ikke kun ønsker en ny forfatning. Nej, det er langt værre. De mener at have en historisk forpligtigelse til, at denne indføres. Køreplanen fremlægges efter planen på juni-topmødet. Måske er det nu, vi skal tage alvorligt, at vi også er forpligtede? Forpligtede til at sørge for at bekæmpe unionen og den nye forfatning? Måske skal det markeres allerede til topmødet i juni? Nyt fra Parlamentet Af Maj Aslett-Rydbjerg Mobil over grænser opt-out (framelde sig). Eller også skal ordningen kun automatisk gælde nye kunder, mens eksisterende kunder skal opt-in (tilmelde sig). Og i så fald, hvem har ansvaret for at informere de eksisterende kunder om de lave takster? I dag har næsten 8 ud af 10 borgere i EU mobiltelefon. De, der ønsker en mobiltelefon, er i vid udstrækning allerede kunder, så en opt-in ordning betyder, at meget få kunder automatisk vil få gavn af de lave takster. Under debatten i Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som Søren Søndergaard er medlem af, formede der sig en usædvanlig alliance. EU-parlamentets liberale gruppe (med bl.a. Karin Riis-Jørgensen, Anne E. Jensen og Niels Busk), argumenterede for, at eksisterende kunder selv skal tilmelde sig ordningen (opt-in), og at mobiltelefonselskaberne skal have ansvaret for at informere kunderne om muligheden for lavere takster. Overfor dette synspunkt stod EU-kommissionen som forbrugernes garant. EU-kommissionen argumenterede med, at forslaget ikke vil komme alle forbrugere til gode, hvis eksisterende kunder ikke automatisk overføres til de lave takster, samt at det ikke er hensigtsmæssigt at pålægge mobiltelefonselskaberne (der tjener stort på de høje roaming-priser) byrden med at informere de over 147 millioner borgere, der allerede er kunder. Kort sagt, EU-kommissionen mener ikke, at forslaget vil få den forventede effekt, hvis opt-in ordningen vælges. Hvorfor agerer EUkommissionen pludselig som forbrugernes garant? Svaret er formentlig, at det er gået op for EUkommissionen, at den har behov for at gøre noget ved sit blakkede rygte, og det gøres bedst med et EU-tiltag, der bredt vil gavne almindelige mennesker. Post-direktivet En anden stor sag er tredje og sidste fase af post-liberaliseringen. Forslaget, der sigter på en fuldstændig liberalisering af postservice i medlemsstaterne inden 2009, omhandler forsendelser under 50 gram, da det øvrige marked allerede er åbnet for konkurrence. Hensigten med initiativet er ifølge EU-kommissionen at skabe et indre marked for postservice i EU samtidigt med, at den universelle serviceforpligtigelse opretholdes, det vil sige, alle borgere har ret til en ensartet postservice, uanset hvor de bor. Forslaget bliver stærkt kritiseret af EU-parlamentets venstrefløj og socialdemokrater for at lede til en forringelse af postservice især i fjerne og tyndt befolkede egne, hvor postservice ikke er profitabelt. Kritikken begrundes bl.a. med, at forslaget ikke indeholder et ordentligt svar på, hvordan den universelle service skal finansieres, når private serviceudbydere overtager leveringen. Et forslag er, at skatteyderne i fremtiden skal være med til at finansiere leveringen i de ikke rentable egne. Et andet kritikpunkt, som ligeledes deles af store dele af fagbevægelsen, er, at forslaget vil lede til færre og dårligere arbejdspladser. Generelt synes forslaget at gavne store virksomheder med store postforsendelser, internationale aktører samt til dels områder med høj befolkningstæthed, mens de, der i dag særligt har glæde af den universelle service, herunder private kunder, små og mellemstore virksomheder og lokalsamfund, vil opleve forringelser. EU-parlamentet behandler i øjeblikket et forslag til forordning om international roaming på mobiltelefoni, dvs. brugen af mobiltelefoner via udenlandske netværk. Formålet med forordningen er at indføre lavere og mere gennemskuelige priser for international mobiltelefoni. Der er udbredt enighed i EU-parlamentet om, at forslaget, der vil reducere omkostningerne for mobiltelefoni med op til 70 pct., er godt. Men der er uenighed om, hvem forslaget skal gælde. Uenigheden handler om opt-in versus opt-out. Enten skal alle eksisterende mobilkunder automatisk overføres til de nye lave takster, hvorefter de, der ikke ønsker at være en del af ordningen, skal STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

Folk i Bevægelse nr. 3/2007 Cox-rapporten og sundhedsvæsnerne i EU Rapport om Bæredygtig finansiering af sundhedssektoren i Europa sætter fokus på brugerbetaling og øget konkurrence på sundhedsområdet Af Eva Hallum, fagligt udvalg Den tidligere formand for EUparlamentet og nuværende formand for Europabevægelsen i Europa Pat Cox har fået en række specialister til at lave en rapport med titlen Bæredygtig finansiering af sundhedsvæsenet i Europa. Cox-rapporten, som den også kaldes, blev overrakt til EU-Kommissionen i februar. Den gennemgår forskellige modeller for brugerbetaling og øgning af konkurrence i udbud af sundhedsydelser som man påstår skal ske uden at sælge ud af at brugere har lige mulighed for adgang. Der lægges op til stigende effektivitet på følgende områder: patienters finansielle ansvar, øget konkurrence i udbud på hospitalskontrakter, behandling, og konkurrence blandt forsikringsselskaberne for grupper af patienter. Brugerbetaling og ansvarlighed Rapporten drøfter, hvordan man kan tilskynde patienter til ansvarlighed i brug af sundhedsydelser, og få det til øge effektiviteten. Der synes dog at være viden om, at brugerbetaling kan være et fejlagtigt redskab, idet det kan få God grund til at kæmpe imod brugerne til at fravælge både nødvendige og mindre nødvendige sundhedsydelser. Og kun få undersøgelser belyser, om det har indflydelse på sundhedsstatus. Der er meget lidt vidnesbyrd for, at brugerbetaling bedrer kontrollen over omkostningerne. Med-betaling, for eksempel for receptudstedelse, viser sig at være et direkte dårligt instrument til at kontrollere efterspørgslen. Folkebevægelsens faglige udvalg deltog i en konference om sundhedsvæsenet i marts 2007 i Bruxelles med delegerede fra 14 lande i EU. Alle kom med protester mod øget privatisering samt mod at man fjerner de nære hospitaler og lukker senge. Der går en rød tråd gennem Europa: Sundhedsydelser skal sættes i udbud som industriprodukter i konkurrence om profitten. Folkebevægelsens faglige udvalg kunne til konferencen i Bruxelles fortælle, at Danmark hidtil i vid udstrækning har undgået, at privatisering tager over, men at lignende sundhedsreformer truer os, som de andre lande. Vi udbredte viden om truslen i Cox-rapporten, og at vi har god grund til at finde sammen om at kæmpe mod EU-destruktionen af vores sundhedsvæsen. Cox-rapporten fortæller, at undersøgelser viser, at mennesker med lav indtægt er mest følsomme overfor omkostninger. Dette er i sig selv grund nok til, at vi med dansk mentalitet og holdning til velfærd skal kæmpe imod, at EU arbejder for at gøre sundhedsvæsenet til konkurrence-virksomheder. Hospitalet her er i Portugal, hvor det er offentlige institutioner, der lever sundhedsydelser, som det også sker i Danmark. Men i langt de fleste lande spiller private virksomheder en betydelig større rolle i sundhedsvæsenet. Foto: EU-kommissionen. EU-forfatning eller en anden vej? Borgerinitiativet varmer op til slaget om EU-grundloven med en konference 28. april på Christiansborg Efter Berlin-topmødet står det klart, at EUs statsledere arbejder på et nyt traktatgrundlag med udgangspunkt i den EU-grundlov, som Frankrig og Holland afviste i 2005. I den situation inviterer Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning til konference i Fællessalen på Christiansborg lørdag den 28. april kl. 12-16. På talerlisten er bl.a. socialdemokraten Nicolas E. Fischer, kristendemokraten Anette Nilsson, MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, MEP Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen, MEP Kartika Leotard fra Holland, Lea Launokari fra Alternativ til EU i Finland, det socialdemokratiske parlamentsmedlem Ian Davidson To slags sundhedssystemer i Europa Der skelnes aktuelt mellem: 1. Lande hvor offentlige institutioner leverer ydelserne (Danmark, Finland, Irland, Italien, Portugal, Sverige, Spanien og England) 2. Lande, hvor systemet er sundhedsforsikring, der hviler på en blanding af private og offentlige ydere og opererer gennem forsikringer, uafhængige af det offentlige. På trods af usikkerhed om det fremtidige niveau i efterspørgslen om sundhedsydelser, er flere EUlande begyndt at udvide dækning ved sundhedsforsikring og forskellige former for brugerbetaling. En sammenligning af sundhedsudgifter beregnet ud fra bruttonationalproduktet viser, at Danmark frem til år 2004 ligger ret stabilt og er blandt de lande, der ikke har de højeste udgifter. Danmark (og fem andre lande) har i øvrigt ikke brugerbetaling på praktiserende/speciallæge eller sygehusbehandling, men vi har på apotekervarer, tandbehandling og andet. (UK), Helge Rørtoft Madsen, Drude Dahlerup fra Ny Agenda og Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Det skal ske senest torsdag den 26. april kl. 9.00 hos Helge Rørtoft Madsen på roertoft@hotmail.com eller telefon 39 30 06 44 / 26 82 55 62. IR Ajour Stort flertal ønsker folkeafstemning Tre ud af fire danskere ønsker en folkeafstemning om EUs næste traktat. Det viser en undersøgelse, der netop er offentliggjort i Berlin. Og vi står ikke alene. I mange andre EU-lande ønsker man også indflydelse på EUs fremtid. Kilde: Danmarks Radio 24.3.2007 Store lande øger deres magt Storbritannien, Frankrig og Tyskland har ikke fået mindre magt i EU i takt med udvidelsen fra 15 til 27 lande. Tværtimod har EUs tre største lande styrket deres greb om beslutningerne. Det viser en ny svensk rapport. Kilde: Dagbladet Arbejderen 11.4.2007 EU i modvind i fødselsdags-undersøgelse Ny undersøgelse i Financial Times viser, at en stor del af borgerne i de fem største EU-lande ikke synes, der er meget at fejre. Avisen har spurgt borgere fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien, om de synes, at livet er blevet bedre eller værre, siden deres land blev medlem af EU. 44 procent mener, det er gået ned af bakke, mens det kun er hver fjerde, som synes, livet er blevet bedre. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 19.3.2007 Hver fjerde EU-kylling har salmonella En ny undersøgelse fra EFSA, EUs Agentur for Fødevaresikkerhed, viser, at hver fjerde slagtekylling i EU er inficeret med salmonella-bakterier. I Danmark er kun 1,6 pct. inficeret. For ni måneder siden indrømmede Kommissionen, at Danmark kan få en undtagelse, som hindrer import af salmonella. Hvorfor har Danmark ikke sendt en ansøgning endnu? spørger MEP Søren Søndergaard og opfordrer Folketinget til at tage affære. Kilder: LandbrugsAvisen og www.folkebevaegelsen.dk 10.4.2007 Selvmordsbomber i sikkerhedskøen? Gavner lufthavnens kontrolkø sikkerheden, eller er den snarere mål for selvmordsbombere? Og hvorfor er EU-reglerne så hemmelige? Nu vil danske politikere samt trafik-ministeren have undersøgt sagen. Virkeligheden er jo den, at i stedet for at placere en bombe i et fly, kan man placere den i en lufthavn, hvor der står 1000 mennesker i kø, eller også kan man placere den i en undergrundsbane, siger Søren Søndergaard, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU. Kilde: Information 10.4.2007 Hver anden i EU vil af med euroen Ikke alle indbyggere i euro-landene er tilfredse med den europæiske valuta. Halvdelen af indbyggerne i de 13 EU-lande, som har indført euroen, vil have deres gamle valuta igen. Kilde: Danmarks Radio 24.3.2007 SF splittet om fælles mønt SF vil stemme for dansk deltagelse i et euro-samarbejde, der tilgodeser beskæftigelsen, mener partiets EU-ordfører. Nej, lyder det fra folk i hovedbestyrelsen også i folketingsgruppen er der uenighed om afskaffelsen af forbeholdet. Kilde: Dagbladet Information 27.3.2007 EU-kritisk præsidentkandidat Blandt de i alt 12 kandidater ved første runde af det franske præsidentvalg, som fandt sted 22. april, var den partiløse borgmester Gérard Schivardi, hvis overordnede paroler er: Brud med EU og Genvinding af en social og demokratisk politik. Han er opstillet af over 500 franske borgmestre og kalder sig også borgmestrenes kandidat. Anden runde den 6. maj er for de to kandidater som fik flest stemmer 22. april. Kilder: www.schivardi2007.com m.m. EU opretter»uropoliti«det tyske EU-formandskab opfordrer til skabelse af en særlig politienhed, der skal kunne sættes ind i lande, der er under hårdt pres fra illegal indvandring. Kilde: Berlingske Tidende 30.3.2007 Dansker er uønsket i hele EU Antallet af registrerede uønskede udlændinge når nye højder i EUs Schengen-database. Nu fylder også mindst en dansker med i statistikken. Kilde: Dagbladet Arbejderen 29.3.2007 3

4 Folk i Bevægelse nr. 3/2007 Folkebevægelsen i aktion EU-modstanden markede 50-året for Rom-traktaten med løbesedler, usund slik og lagkage Af Ib Roslund Da EUs regeringsledere mødtes med lederne af EUs institutioner i Berlin den 24. 25. marts og skålede for Rom-traktatens 50-årsdag, gik Europabevægelsen og EU-kommissionen efterfølgende på gaden med Rom-kugler i de tre største danske byer. Folkebevægelsen mod EU markerede den danske EU-modstand over 20 steder rundt om i landet med aktionsdage den 23. og 24. marts. Tusinder af løbesedler og et stort antal foldere blev delt ud på forskellige måder. Nogle steder var kreativiteten særlig bemærkelsesværdig. I Esbjerg snedkererede lokalkomitéen f.eks. en særlig kampagne-trækvogn i den anledning og delte i øvrigt EU-godkendt kunstigt farvet slik ud. Og det var ikke kun de lokale græsrødder, der var i aktion. MEP Søren Søndergaard, hans forgænger Ole Krarup og talsperson Karina Rohr Sørensen tog til Statsministeriet fredag middag før topmødet i Berlin med en kæmpe lagkage-lignende gave formet som et N med ordene nej, non og nee skrevet i marcipan, med danske, franske og hollandske lagkageflag og med 50 gule lys. Det var en huskekage der skulle minde Anders Fogh Rasmussen om det franske og hollandske nej til EU-grundloven i 2005. EU-godkendt kunstigt farvet slik tilbudt på gaden i Esbjerg i anledning af Rom-traktatens fødselsdag. Foto: Hans Hansen Esbjerg-komitéens nye kampagnetrækvogn på gaden på Folkebevægelsens aktionsdag den 24. marts. Foto: Hans Hansen Ole Krarup og Søren Søndergaard er sluppet forbi vagterne på Christiansborg med en stor og ikke helt ufarlig kaloriebombe en huskekage af den søde slags som de slæber til Statsministeriet. Foto: Henning Mortensen Når jeg ser et blåt flag smælde Blog af Søren Søndergaard fra www.sorensondergaard.dk Den 29. marts behandlede EUparlamentet i Bruxelles en betænkning om professionel fodbolds fremtid i Europa. Ud over en del sædvanlig EU-retorik indeholdt den også nogle ganske fornuftige betragtninger. F.eks. at EF-domstolens indgreb på dette område også har haft adskillige negative følger for sporten, ved bl.a. at indebære, at de rigeste klubber i større udstrækning kan sikre sig de bedste spillere, at der er skabt en stærkere forbindelse mellem økonomisk magt og sportslig succes, at spillerlønningerne er steget kraftigt, at unge spillere, der er uddannet lokalt, har færre muligheder for at udnytte deres talent på højeste niveau, og at der er mindre solidaritet mellem den professionelle sport og amatørsporten. Nu kan man selvfølgelig også spørge, hvorfor EU absolut skal blande sig i europæisk fodbold. Det er jo et godt eksempel på, at EU er for stort til de små ting... og for småt til de store. F.eks. ved enhver fodbold-interesseret, at de europæiske turneringer indeholder hold fra langt flere lande end de 27 EU-lande. F.eks. fra Norge i nord, Tyrkiet i syd, Rusland i øst og Island i vest. Derfor ville Europarådet, som omfatter alle Europas knap 50 lande (minus Hviderusland), være en langt mere oplagt ramme for regulering i det omfang, den ikke kan klares af landene selv og diverse europæiske fodboldorganisationer. Alligevel synes den østrigske MEPer, Chista Prets, at EU blander sig alt for lidt i europæisk fodbold. Derfor havde hun på vegne af den socialdemokratiske gruppe i EUparlamentet stillet et forslag til tilføjelse til betænkningen. Forslaget lød i al sin gribende enkelhed: EU-parlamentet ønsker, at Europaflaget hejses og Europahymnen afspilles ved europæiske fodboldfinaler, bl.a. finalen i Champions League og EM-finalen. Man ser det for sig: Mens Rusland gør klar til at møde Tyrkiet i EM-finalen og mens ukrainske Kiev stiller op mod norske Viking i CL-finalen, så hejses det blå EU-flag mod himlen, mens EUhymnen toner ud over højttalerne. Om det er fordi forslaget er så gennemført absurd, at det blev trukket lige før afstemningen, skal jeg lade være usagt. Formentlig skyldes det snarere, at en tænkende socialdemokrat i EU trods alt gennemskuede, at forslaget ville være lidt af en gave til modstanderne af EUs stormagtsopbygning ved den kommende forfatningsdiskussion. For pointen er, at hvis forslaget var kommet til afstemning som planlagt, så ville det højst sandsynligt være blevet vedtaget med stort flertal. EU-parlamentet befinder sig bogstaveligt talt i en anden verden end almindelige mennesker i Europa. En verden, hvor mere magt til EU er løsningen på alt. Og en verden, hvor flag og hymner skal bruges til at skabe den EU-nationalisme, som skal få EU-staten til at glide ned. Og det ganske uanset om Europas befolkninger i og udenfor EU ønsker det eller ej!

Folk i Bevægelse nr. 3/2007 5 Her er Gitte Thomsen og andre fra Folkebevægelsens komité i Aalborg på gaden med løbesedler. Foto: Sinie.dk Europæiske ledere må respektere folkets vilje Mens EU-ledere fejrer 50 året for Rom-traktaten i Berlin har TEAM et netværk for 57 EU-kritiske organisationer fra 23 lande rundt om i Europa afholdt årsmøde i det EU-frie Schweiz. Her er TEAMs udtalelse om fremtidens Europa: Processen med skabelsen af EUgrundloven var en udemokratisk og karakteristisk handling fra den Europæiske Union, og EU-grundloven er i sig selv et klart resultat af en sådan proces. Det franske og hollandske Nej til EU-grundloven var en sejr for demokrater rundt om i hele Europa. Adskillige EU-regeringer har forsøgt at ignorere resultatet og fortsat ratifikationen af EU-grundloven uden folkeafstemninger og reel offentlig og afbalanceret debat. EUs tænkepause var i mange lande blot en manøvre for at vinde tid for unionen. Det tyske EU-formandskab har offentliggjort en Berlin-erklæring som en vej til at genoplive EUgrundloven. Men EU-lederne tager fejl, hvis de tror, de gør Europa en tjeneste. Et europæisk samarbejde skal respektere nationale demokratier og kulturelle forskelle samt give tid til offentlige debatter før folkene træffer beslutninger. Hverken EU af i dag eller EU-grundloven udgør dette samarbejde. Et demokratisk europæisk samarbejde kan ikke bygges uden borgernes godkendelse og på et udemokratisk grundlag. Derfor kræver TEAMs årsmøde at de nationale regeringer i Europa begynder på at lytte til borgerne i deres egne lande. Borgerne bør spørges i nationale, retfærdige og Omkring 200 mennesker fra 14 lande rundt om i Europa deltog i konferencen i forbindelse med TEAMs årsmøde den 24.-25. marts. Foto: Lave K. Broch afbalancerede folkeafstemninger og unionen kan ikke ignorere dens egne regler, som kræver, at traktatændringer kun kan ske ved enstemmige beslutninger. Det er derfor nødvendigt, at respektere det franske og hollandske nej til EU-grundloven. ungdomssiden Fokus på EUs terrorpolitik I en tid med retssager om hvad der er terrorisme, er det godt at have styr på fakta. I den anledning har Ungdom mod EU begået et blad om EUs terrorlovgivning, samt om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Ungdomssiden er Ungdom mod EUs faste side i Folk i Bevægelse. Her fortæller skiftende Ungdom mod EU ere om aktuelle ungdomsvinkler på EU-modstanden. Christian Bierlich, Landsledelsen for Ungdom mod EU For tiden er vi stolte. Det skyldes, at det ikke blot er lykkedes os at lave et fedt blad, men at det også er lykkedes os at få vristet midler fra Nævnet vedr. EU-oplysning til at gøre det for. Bladet er godt at blive klog af. Vi har fået mange forskellige mennesker til at bidrage til bladet. Folk af meget forskellig politisk observans. Og vi har lært en meget vigtig lektie: selv folk der normalt er EU venligt stemt, er ofte ganske kritisk indstillet over for EUs terrorlovgivning. Bladet indeholder for eksempel en udredning af, hvad terrorlovgivning egentlig er for en størrelse. Den er lavet af en jurastuderende, og er skrevet for almindelige dødelige. Det er godt for os, at kunne henvise til tekster som denne, når folk henvender sig og spørger. For terror er et meget diffust begreb især i EU. EUs terrorlovgivning har skæbner på samvittigheden. Lovgivningen sørger nemlig for, at man straffes selvom man kun er under mistanke. Vi fortæller i bladet historier om, hvordan folk får frataget alt blot på mistanker om brud på loven. Vi har naturligvis også snakket med tilhængerne. Det er vigtigt at høre alle sider i en sag og det er især vigtigt at vide, hvad vi er oppe imod, når vi er ude at debattere. 10 ens spørgsmål til en tilhænger og en modstander Vi har stillet 10 ens spørgsmål til et medlem af forretningsudvalget i Konservativ Ungdom, og vores egen Rina Ronja Kari. Måske ville den unge mand fra Konservativ Ungdom have svaret anderledes, hvis han havde læst resten af bladet først det har vi stadig til gode at spørge om. Vi har naturligvis også flere internationale vinkler med. Gunvor Eikeland Hass leder for vor søsterorganisation, Ungdom mot EU i Norge har suppleret bladet med det norske syn på sagen. Meget naturligt tager hun fat i noget af det vi selv kan se nemlig den overdrevne sikkerhed vi udsættes for. Som Gunvor pointerer, er sikkerheden falsk. EU prøver desperat at vise, at deres lovgivning fungerer for på den måde at få mere magt. Alt imens jages mødre med modemælkserstatning rundt i lufthavne, for at få indsatsen til at syne af noget. Ungdom mod EUs egen Morten Larsen har også skrevet en god artikel, der sætter den internationale terrorisme sammen med EUs landbrugspolitik. Det er en kendt sag, at fattige mennesker er mere tilbøjelige til at begå terrorisme og er der noget EU er eksperter i, er det at gøre fattige folk fattigere. Vi opfordrer naturligvis alle til at bestille bladet. Det kan gøres gratis på mail: ungdom@folkebevaegelsen.dk. Skriv hvor mange du vil have, og din adresse. Du må meget gerne bestille mange, så du kan dele nogle ud. Vi har allerede fået bladet ud på skoler flere steder i landet, men skriv og hør, om der ikke mangler nogle i netop dit område. Vi glæder os til at høre fra dig. Christian Bierlich. Kasserer for Ungdom mod EU og aktiv i Ungdom mod EU-København. Han har været med i Ungdom mod EU siden 2004. Du kan altid få fat i Ungdom mod EU gennem vores hjemmeside: www.nejnu.dk

6 Folk i Bevægelse nr. 3/2007 FORRETNINGSUDVALGET NAVNE Opgaver på dagsordenen Forretningsudvalget diskuterede parlamentsarbejde, udvalg, forberedelse af parlamentsvalg og meget andet Af Henning Mortensen VALBY, 17-18/2-2007: De fleste medlemmer af forretningsudvalget (FU) mødte op til weekend-mødet hos TIB på Mølle Allé i Valby. Efter formalia om lørdagen fortalte Søren Søndergaard om parlamentsarbejdet. Til FUs orientering og til diskussion fremlagde han eksempler på såkaldte Skriftlige Erklæringer, idet han ønskede FUs tilkendegivelse vedrørende stemmeafgivning m.v. Efter diskussion kom FU frem til, at han generelt ikke skal skrive under på erklæringer, såfremt disse ikke kommer til afstemning, hvor der kan stemmeforklares. Søren tog nogle sager frem om bl.a. drikkevand, reduktion af CO 2, ophævelse af bopælspligt på landet, liberalisering på overenskomstområdet og fleksibelt arbejdsmarked. Angående EU-grundloven bliver der arbejdet på at igangsætte debatten. Under gennemgang af hvilke områder, der skal arbejdes med Oprust økonomien til ny kamp for nej Af Poul Gerhard Kristiansen Der er behov for at give den en ekstra skalle, hvis vi skål nå målet og væbne os økonomisk til de kommende udfordringer EU-grundloven er gravet op af EUs regeringsledere, der som en anden Dr. Frankenstein nu parterer kadaveret for at sammensætte et nyt monster. Med andre ord ser meget ud til, at vi nærmer os en folkeafstemning. Så får vi brug for at sætte ind for fulde sejl, hvis vi skal sætte en stopper for rædslerne. Og det koster. Målet for den økonomiske indsamling i 2007 er 500.000 (ca. 190.000 mere end vi fik ind sidste år). Vi har frem til 11. april fået 111.600 kroner ind. Kommer støtten ind i samme tempo, bliver beløbet højere end sidste år. Men fortsat langt fra målet. En måde at støtte på, som sidste år gav over 30.000 kroner, er at bestille Sven Skovmands Politikens Verdenshistorie til 300 kroner eller hans firebinds Danmarkshistorie i ny udgave til 500 kroner begge signeret af forfatteren. Udover denne pris tillægger vi portoudgiften. De fleste penge ved salget af disse bøger går til Folkebevægelsen mod EU. Ring til sekretariatet på 35 36 37 40 og bestil eller hør nærmere. Du kan også støtte Folkebevægelsen mod EU mere direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro 2 33 77 11. Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100. Der er mange andre måder, at støtte os økonomisk på indsamling ved gadeaktioner, loppemarkeder, ansøgninger ved fagforeningsgeneralforsamlinger og meget andet. Kontakt din lokalkomite og/eller sekretariatet og hør nærmere. På forhånd tak! Badges mod EU Folkebevægelsens kampagneudvalg har produceret en stor portion badges, som kan købes for fem kroner stykket. Ring 35 36 37 40, hør nærmere og bestil. frem til juli 2007, blev det klart, at der er en accelererende proces i gang, som sætter pres på den nationale medbestemmelsesret, hvor det er EU og det frie marked, der bestemmer. Der lægges desuden op til ny kamp om EU-grundloven. Parlamentsgruppen har i øvrigt udarbejdet en prioriteringsliste, der løbende ændres. Om EU-parlamentsvalget 2009 var der enighed om, at FU har det overordnede ansvar for informations- og kommunikationsstrategien frem til valget. Alle medlemmer af forretningsudvalget opfordres til at indtræde i medieudvalget, som arbejder på et udkast til denne strategi og i øvrigt arbejder med opstillingen af kandidater til valget. Næste landsmøde afholdes i den østlige del af landet. Københavnsudvalget søger et passende sted i hovedstadsområdet. Under gennemgangen af økonomien blev det meddelt, at vort lejemål i Sigurdsgade er opsagt, idet ejeren selv skal bruge lokalerne. Opsigelsesfristen er 1 år, og ejeren vil hjælpe os med at finde egnede lokaler. Søndag fremlagde Lave Broch program for en konference Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning holder lørdag den 28. april. Om Borgernes Dagsorden var der enighed om, at vi ikke kunne acceptere navnet Det Europæiske Hus, men det er tvivlsomt, at samarbejdet bliver til noget. Under punktet udvalg blev udvalgenes kommissorier vedtaget. Kampagneudvalget holder møde jævnligt. Hjemmesideudvalget forventer at en ny hjemmeside præsenteres ved det kommende landsmøde. Komitéudvalget arbejder med at skaffe flere er kollektive medlemmer af Folkebevægelsen. Internationalt Udvalg oplyste, at der samarbejdes med TEAM og på nordisk plan. Fagligt udvalg kan bruge en pjece, der er udarbejdet af 3F. Medieudvalget udarbejder tidsplan med hensyn til opgaverne i forhold til EPV09. Unge mod EU udsender Terrorbrev og reklamer, betalt af Nævnet. Kontaktudvalget skal aktiveres ved en kommende afstemning. Af Leif Kajberg, Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe, Lyngby og Gentofte Folk er vitterligt i bevægelse i Folkebevægelsen, og sådan har det været i mange år. Kampagner og aktiviteter fylder meget: Pressemeddelelser, løbesedler og plakater. Derudover småskrifter og foldere med basisviden til aktivisterne og vigtige informationer til vores målgrupper. Når EU-valg og folkeafstemninger står for døren, er kampagneapparatet for alvor i omdrejninger og aktivisterne på gaden. Enkelte får skrevet et par læserbreve. Nogle får tilmed brugt lokalradioerne, og de obligate debatmøder bliver gennemført. Kort sagt, der er tryk på. Måske er det derfor, at blikket sjældent vendes indad, mod komitéerne eksempelvis. For faktisk kunne der være behov for lidt kritisk selvanalyse. For hvordan har bevægelsens medlemsmiljø det egentlig? Hvordan er det at komme med i arbejdet som ny helt Debatindlæg er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Sigurdsgade 39A, 2200 København N, Att. Medlemssiderne eller pr. e-mail til fib@folkebevaegelsen.dk Debatindlæg må gerne have en længde af omkring 2000 anslag med mellemrum men ikke over 4000 anslag! Arv fra et engageret menneske MINDEORD: Cand.polit. Karen Helverskov Larsen, Tornevænget, Birkerød gik bort den 26. december sidste år. Hun blev 82. Hun er begravet på forældrenes gravsted i Aabybro i Nordjylland. Hendes testamente delte arven ligeligt mellem Verdensnaturfonden WWF og Folkebevægelsen mod EU, som hun i mange år var De små hjuls rolle Majbrit er fyldt rundt udefra eller som ung? Og hvordan har organisationskulturen i Folkebevægelsen det? Er der for meget vanetænkning, rutine og selvtilfredshed internt? Er der for meget top-down fra Sigurdsgade og Forretningsudvalg? Hvordan med debatten om udfordringer, virkemidler, kampagnemetoder og strategier? Og har vi et debatmiljø? Tjoh, på landsmødet bliver der da debatteret ivrigt, og i Forretningsudvalget formentlig. Men det vil være synd at sige, at læserbrevene fylder Folk i Bevægelse. Og en facilitet til intern debat på Folkebevægelsens hjemmeside er ikke lige til at få øje på. Men tingene har det jo med at ændre sig med tiden: Nye medier og måder at håndtere medier på, nye diskussioner, argumenter og strømninger. Og nye generationer med ændrede holdninger, flygtige identiteter og nye opfattelser af politik og agitation. Er det dem, vi prøver at vende os mod, når vi uafladelig satser på fx Sjakket, Røde Horn, Anne-Marie Helger og Arne Würgler ved arrangementer og ikke i større omfang prøver at lokke nogle unge samfundskritiske undergrundsbands, rappere mv. frem fra garager og kældre? Befinder bevægelse og komitéer sig i en forgubningsproces? Hvad er i det hele taget komitéernes rolle i dag? Jamen, de er jo bevægelsens rygrad! Sandt nok, græsrødder og aktivister er uundværlige i valgkampene med plakater, kager til debatmøder og sms er og e-mails. TIL LYKKE: Socialrådgiveren Majbrit Berlau fyldte 30 år den 19. april. Med 2.258 personlige stemmer kom hun ind på en fjerdeplads ved EU-parlamentsvalget i 2004. Inden da havde hun i en årrække spillet en ledende rolle i Folkebevægelsens forretningsudvalg og styrelsen. Hun har især gjort sig gældende i det internationale udvalg, hvor hun i en periode var formand, samt i det internationale EU-kritiske netværk TEAM, hvor hun også sad i styrelsen. Som studerende var hun også aktiv bl.a. som de studerendes repræsentant i hovedbestyrelsen for Dansk Socialrådgiverforening og som ordfører for Danske Studerendes Fællesråd. Som suppleant til Folketinget for Enhedslisten har hun desuden prøvet at gå på talerstolen på Christiansborg. Hun skulle ikke have peber på fødselsdagen, da hun er gift med faglig sekretær og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Khaled Mustapha, som hun fik datteren Liv med i slutningen af 2006. Stort tillykke! IR medlem af. Hun var også medlem af bl.a. Dansk Cyklist Forbund. Hun har for mange år siden været sekretær i Udenrigsministeriet og har rejst en del både privat og i embeds medfør. Vi har mistet et menneske med et klart samfundsengagement. Et engagement der kan inspirere. IR Debat Men hvor meget flytter de små hjul egentlig, når det kommer til stykket, i midtvejs-perioderne? I dagens stærkt professionaliserede medieverden betyder de taktiske afvejninger alverden, og de rigtige og præcist timede historier kan skabe folkestemninger og overskrifter. Måske var det her, bevægelsen skulle satse. For realiteten er, at der findes en meget omfattende faglitteratur til brug på fx journalist- og kommunikationsuddannelserne, som bl.a. diskuterer dagens medievirkelighed og hvorfor noget rykker i medierne. Hvor godt klædt på er Folkebevægelsens medarbejdere og aktivister til at agere i de nye medietider? Jamen, mange af os bruger da de nye elektroniske kommunikations- og debatformer. Men disse er ikke uden problemer. For mange opsøger aldrig de relevante steder på nettet, og samtidig hærges den elektroniske debat med mellemrum af folk med sorte meninger, som er ude i helt andre afsporende ærinder. Vi så det fx med debatinitiativet Borgernes Dagsorden. Den løbende interne debat bør være et must, idet den kan være med til at tilføre Folkebevægelsen ny inspiration og nye ressourcer. For målet er jo at styrke den historiske og aktuelle hovedkraft i EUmodstanden i Danmark.

Folk i Bevægelse nr. 3/2007 KALENDEREN JYLLAND Esbjerg Folkebevægelsen mod EU Esbjerg komiteen arrangerer garagesalg lørdag den 28. april kl. 10-17 på adressen Storegade 40 i Esbjerg. Løgumkloster Offentligt debatmøde onsdag den 23. maj kl. 19.00 på Stadebjerggård, Grænsevej 1 i Ellum ved Løgumkloster. Ole Krarup holder oplæg. Alle er velkomne også fra nabokomiteerne! Arr.: Folkebevægelsen mod EU i Sønderjyllands Amt. Kontakt: Povl Kristensen, povlk@privat.dk, 75 57 34 34. Deadline til kalenderen i Medlemssiderne nr. 4/07: 7. maj 2007 1. MAJ ESBJERG: Folkebevægelsen mod EU Esbjerg komiteen har en bod ved LOs 1. maj-arrangement tirsdag den 1. maj kl. 14-17 i Gryden, Gl. Vardevej nær Stadion. Blandt talerne er MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. HVIDOVRE: Folkebevægelsen mod EUs lokalkomite i Hvidovre deltager sammen med den lokale Tværliste i et 1. maj arrangement tirsdag den 1. maj kl. 8.00-10:30 på Risbjerggård, Hvidovrevej 241 i Hvidovre. MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU taler. KØBENHAVN: Folkebevægelsen mod EU i København har en bod ved Socialistisk 1. Maj på Blågårds Plads tirsdag den 1. maj kl. 11-14, hvor Lars Østergaard Møller fra Folkebevægelsen mod EU er på talerlisten. Folkebevægelsen har også bod ved Byggefagenes telt ved LOs 1. Maj i Fælledparken kl. 13-17. Endelig har Folkebevægelsen bod ved Rød 1. Maj på Klosterfælleden ved Fælledparken kl. 13-17. Her er Kirsten Annette Christensen fra Folkebevægelsen mod EU på talerlisten. SJÆLLAND Helsingør Helsingør-komiteen mod EU afholder medlemsmøde onsdag 25. april kl. 19.15 i Det Blå Hus, lok. D, Lundegade 17, Helsingør. På dagsordenen bl.a.: Samarbejdet i Nordsjælland, gadeaktiviteter, medlemshvervning. Roskilde Roskildekomitéen inviterer til cafémøde onsdag den 2. maj kl. 19 på Cafe Gimle (Hellig Korsvej 2 i Roskilde). Oplæg ved MEP Søren Søndergaard. Vil du vide mere, så Ally Rasmussen tlf. 46 36 12 32. Helsinge Offentligt debatmød om Europas fremtid efter tænkepausen torsdag den 10. maj kl. 19.30 i Helsinge Kulturhus, Skolegade 43 i Helsinge. Oplæg ved fhv. MEP Ole Krarup. Arr.: Nordkysten mod Union. KBH. NORD/VEST: Talsperson for Folkebevægelsen mod EU Karina Rohr Sørensen taler ved 1. Maj-mødet tirsdag den 1. maj kl. 9.00 i Bogcaféen, Frederikssundsvej 64 i København NV. SKIVE: Folkebevægelsen mod EU i Skive har en bod med materialer på LOs 1. maj-møde i Skive Kommunale Anlæg i Skive tirsdag den 1. maj kl. 13-17. VIBORG: Folkebevægelsen mod EU i Viborg har en bod med materialer på LOs 1. maj-møde ved Brænderigården ved Viborg Golf Hotel på Randersvej i Viborg tirsdag den 1. maj kl. 14-17. ÅRHUS: Folkebevægelsen mod EU i Århus har en bod med materialer ved 1. maj-arrangementet tirsdag den 1. maj kl. 14.00-17.45 i Tangkrogen i Århus. BORNHOLM: Fhv. MEP Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU taler ved tirsdag den 1. maj kl. 14.30 i Villa Nova, Haslevej 105 i Rønne. Arr.: SF, Enhedslisten, KP og Folkebevægelsen på Bornholm. KØBENHAVN Gladsaxe Gladsaxe-Lyngby-Gentofte komiteen holder møde torsdag den 26. april kl. 19.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220 i Søborg. Rødovre Møde i Rødovrekomitéen mod EU tirsdag den 15. maj kl. 19.30 og tirsdag den 12. juni kl. 19.30 på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. Vanløse EU efter Berlin-erklæringen åbent debatmøde med MEP Søren Søndergaard (Folkebev.) og Christel Schaldemose (Socialdem.) mandag den 14. maj kl. 19.30 i Vanløse Medborgerhus Lindersvold, Jyllingevej 77 i Vanløse. Arr.: Socialdemokratiet i Brønshøj-Vanløse og Folkebevægelsen mod EU Brønshøj-Husum, Vanløse og Nordvest. GRUNDLOVSDAG BORBJERG MØLLE: Grundlovsmøde tirsdag den 5. juni kl. 14-17 i Borbjerg Mølle, Borbjerg Møllevej 3, Borbjerg (mellem Skive og Holstebro). På talerlisten er medlem af EU-parlamentet Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU samt Maria Walberg fra Nei til EU i Norge. Fri entre. Arrangører: Retsforbundet i de tidligere Viborg og Ringkøbing amter og Vestjyder mod Unionen (Folkebevægelsens komiteer i de to tidligere amter). ESBJERG: Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg arrangerer Grundlovsmøde tirsdag den 5. juni kl. 14 17 i Strandbyparken (hj. Sjællandsgade/Nygårdsvej). KØBENHAVN: 50 år med EU Hvornår ryger grundloven? Grundlovsfest mod Unionen tirsdag den 5. juni kl. 13-17 i Bryghuset, Trekronergade 26 i Valby. Grundlovstaler ved talsperson for Folkebevægelsen mod EU Ditte Staun og formand for Bygge-, Jordog Miljøarbejdernes Fagforening Hvidovre Møde i Folkebevægelsen mod EUs lokalkomite i Hvidovre mandag den 21. maj kl. 19.00 og mandag den 18. juni kl. 19.00 i Studiekredslokale 4 i kælderen under Medborgerhuset, Hvidovrevej 280 i Hvidovre. NB! Adgangen til Medborgerhuset lukkes kl. 19.15. ØVRIGT Slovenien Sommerlejr om fremtidens Europa 26.-29. juli i Vrtovin i Slovenien anbefales af det EU-kritiske netværk TEAM. På programmet er bl.a. Lissabon-strategien, EUs militarisering og alternativer til EU. Læs mere i kalenderen på Folkebevægelsens hjemmeside. Henrik Lippert. Underholdning ved Firefly ved Jane Clark & Shane Donnelly samt Sjakket. Arr.: 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Rør- & Blikkenslagernes Fagforening i København samt Folkebevægelsen mod EU i København. TORUP: Grundlovsmøde tirsdag den 5.juni kl. 13-15 i den økologiske landsby i Torup nær Hundested (tog til døren/dyssekilde St.), ved Norstjernen 14 med taler og musik. Arrangør: Folkebevægelsen mod EU på Halsnæs. AALBORG: Folkebevægelsen mod EU i Aalborg inviterer til grundlovsarrangement tirsdag den 5. juni kl. 14-18 på øen Egholm. Taler er Hardy Hansen, tidligere forbundsformand for SiD og MF for Socialdemokratiet. Musik og underholdning ved bl.a. Nordklang. ÅRHUS: Folkebevægelsen mod EU i Århus holder grundlovsmøde tirsdag den 5. juni kl. 13-17 på Ferdinandspladsen i Riisskov. På talerlisten er bl.a. MEP Søren Søndergaard. 7 75 nye medlemmer Fra landsmødet 28. 29. oktober 2006 til 11. april 2007 SJÆLLAND 32 Allerød 2 Amager (Kbh. S) 1 Amager (Kastrup) 1 Askeby 1 Bagsværd 1 Birkerød 1 Borup 1 Faxe Ladeplads 1 Fredensborg 1 Frederiksberg 1 Glostrup 1 Helsingør 1 Herlev 1 Kirke Hyllinge 2 Klippinge 1 København N 3 København NV 2 København V 1 Lyngby 2 Næstved 1 Roskilde 2 Rødovre 1 Stenløse 1 Valby 1 Vanløse 1 FYN 6 Glamsbjerg 1 Kerteminde 1 Ringe 1 Svendborg: 2 Vissenbjerg 1 JYLLAND 35 Beder 1 Esbjerg 3 Fredericia 1 Gråsten 1 Hadsund 1 Hjørring 1 Horsens 1 Kolding 4 Nibe 1 Pandrup 1 Randers 1 Risskov 3 Snedsted 1 Struer 1 Trige 1 Tønder 2 Vejle 1 Viborg 1 Viby J 1 Vodskov 1 Aalborg 3 Åbyhøj (Århus) 1 Århus C 1 UDLAND 2 Malmö (S) 1 Bünde (D) 1 Radiokalender Eudebat-redaktionen i Helsingør. Redaktionen sender hver anden torsdag i lige uger kl. 17.00-18.00. Der sendes på Lokalradio Helsingørkanalen FM 92,8 MHz, Teledanmark Hybrid 95,2 MHz, Stofakabel Helsingør 94,6 MHz. Internet: http://eudebat. netfirms.com. Redaktionen beskæftiger sig med alle aspekter af Danmarks forhold til Den Europæiske Union. Kontakt: eudebat@hotmail.com Station 2000. Vølundsgade 3-5, 2200 København N, har en række EU-aktuelle udsendelser. Hver mandag sendes fra kl. 17.30 til kl. 19. Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet. Folkets Radio i Aalborg. Sender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2 MHz. Der sendes EU-magasin hver fredag kl.13-14. Studievært: Gitte Thomsen. Hjemmeside: home6.inet.tele.dk/rafolket Folkets Radio i København. Sender på 106,3 89,4 på hybridnettet. Magasin om EU, EU-grundloven og EU-modstanden hver fredag kl. 14-16. Ring ind kl. 15.15-16.00 på 33 88 89 89. FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Sigurdsgade 39 A, 2200 Kbh. N, tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06, e-mail: fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktør: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Henning Mortensen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Notat Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 7. maj 2007. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail eller på diskette vedlagt print (disketten returneres). Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Styrk EU-modstanden med flere medlemmer Lad ønsket om et bedre alternativ blomstre gå med mod EU og/eller få flere til det Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vil du afgive mere suverænitet til EU? Er du glad for EUs handelsmure? Synes du, at EU tager hensyn til folkestyret, miljøet, velfærden og sundheden? Kan du svare nej til de tre spørgsmål, så meld dig ind i Folkebevægelsen, hvis du ikke allerede er det. Og er du medlem, så stil folk omkring dig de tre spørgsmål. På arbejdet, på uddannelsesstedet, i familien, blandt venner, i forsamlingshuset, på gaden, eller hvor du nu er. Tag eventuelt et skriveunderlag, en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Folkebevægelsen mod EU vedtog på sit landsmøde sidste år, at vi frem landsmødet den 27.-28. oktober i år vil skaffe 250 nye medlemmer. Indtil videre har vi fået 75, så tilgangen er større end vi har oplevet i de senere år (se hvor de nye kommer fra på side 7). Men der er stadig et godt stykke vej til målet. Og vi har brug for flere medlemmer. Fogh-regeringen og de øvrige ja-politikere har stærke økonomiske kræfter bag sig, når de går offensiven for at tromle en EU-grundlov igennem eller afskaffe en undtagelse (eller flere) ved en kommende folkeafstemning. EU-modstandens største styrke er den folkelige opbakning. Og jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi overfor de udfordringer, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. Har du brug hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40. Send mig materiale om EU og Folkebevægelsen Jeg vil gerne være medlem (250 kr. / 100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (100 kr.) Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) men brug frimærke, hvis du kan, så sparer vi penge. Navn Folkebevægelsen mod EU Adresse +++ 2063 +++ Postnr By Sigurdsgade 39A E-mail 2200 København N Ved indmeldelse: Dato Underskrift Maskinel magasinpost Bladnr. 42463 Folkebevægelsen mod EU Sigurdsgade 39 A, 2200 Kbh. N. FOLK i D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n Nr. 3 Maj 2007 BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Berlin: EU-grundlov og EU-hær Den tyske formand Angela Merkel brugte 50-året for Rom-traktaten til at tale for militarisering og få vedtaget en køreplan for nyt traktat-grundlag Af Ib Roslund. EUs regeringsledere og lederne fra Kommissionen og EU-parlamentet var samlet i Berlin den 24.-25. marts for at fejre 50 året for Rom-traktaten med festfyrværkeri og dyre vine. I den forbindelse underskrev EUs formand, den tyske forbundskansler Angela Merkel, den såkaldte Berlin-erklæring samtidig med, at regeringslederne blev enige om en køreplan for et nyt traktat-grundlag for EU, som skal være på plads i midten af 2009. Trods Nej et fra befolkningerne i Frankrig og Holland er kursen nu er sat mod at få kernen i EU-grundloven trumfet igennem. Det er respektløst, men ikke overraskende, lød kommentaren fra Søren Søndergaard, EU-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU. Erklæringens fine ord om fred, demokrati, miljø og velstand er glasur på en rævekage, som fastholder retningen imod en centralistisk EU-stat, som overhører befolkningerne, som sætter snævre markedsinteresser over sundhed, velfærd og miljø og som fører en handelspolitik, der straffer de fattige lande i den tredje verden. Under festlighederne i Berlin gav Angela Merkel i øvrigt interview til det tyske ugeblad Bild og sagde bl.a.: Vi er nødt til at bevæge os tættere på en fælles europæisk hær i EU i de kommende år. Mens den danske statsminister Anders Fogh Rasmussens kommentar var: Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig noget sådant, så var Søren Sønder- gaard ikke overrasket: Det er helt logisk, at EUs formand Angela Merkel brugte 50 årsdagen til at annoncere målet om et fælles EU-hær. Det viser, hvilken retning EU går, og hvorfor det er så vigtigt, at befolkningerne får mulighed for at stemme om hvert skridt i Unionsopbygningen. Derfor er det også dybt bekymrende, at de danske Unionspolitikere med Anders Fogh i spidsen seriøst overvejer at berøve den danske befolkning muligheden for at give sin mening til kende ved en folkeafstemning. I Danmark brugte Folkebevægelsen mod EU anledningen til at gå på gaden over 20 steder rundt om i landet. Se mere på side 4. Foto: EU-Kommissionen