Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation



Relaterede dokumenter
Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner

DOKUMENTATION AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

Fundering af mindre bygninger

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Byggematerialer med asbest

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Korroderede trådbindere i murværk

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

Hvad betyder de nye krav til statisk dokumentation i praksis? v/ Jesper Frøbert Jensen

Korrosion i vvs-installationer

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Afløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE

Småhuse indretning og funktion. Ernst Jan de Place Hansen m.fl.

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

Beregning af dagslys i bygninger

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl Ingeniørhuset, København

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen

Fundering af mindre bygninger. Erik Steen Pedersen (red.)

Håndbog for anerkendelsesordning for statikere. Del II: Procedurer for anerkendte statikeres virke.

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

Granskning af byggeprojekter

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

Afløbsinstallationer systemer og dimensionering. Erik Brandt Inge Faldager

Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse. Erik Brandt Inge Faldager

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

AFLØBSINSTALLATIONER INSTALLATIONSGENSTANDE OG UDFØRELSE

Bygningers energibehov

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

SDU OU UNDERVISNINGS- BYGNING 44

B. PROJEKTDOKUMENTATION. Skærbæk Skole B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr.

Anvisning om Bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Byggeteknisk dokumentation og kontrol

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.)

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

RENOVERING AF BYGNINGER MED PCB

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Varmeanlæg. med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Notat Revision af anerkendelsesordning for statikere

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement udgave 2013

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Vejledning til ansøgere om permanent virke som anerkendt statiker Bilag 3C til Håndbog for anerkendelsesudvalget

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

UNDERSØGELSE OG VURDERING AF PCB I BYGNINGER

BYGN. A, B, C - UNGDOMSBOLIGER POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

UNDERSØGELSE OG VURDERING AF PCB I BYGNINGER

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

Vejledning af 27. september 2011.

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Invitation til samarbejde

AFLØBSINSTALLATIONER INDHOLD KAJ OVESEN INGE FALDAGER VIGGO NIELSEN

Transkript:

SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

Titel Dokumentation af bærende konstruktioner Undertitel Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Serietitel SBi-anvisning 223 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Niels-Jørgen Aagaard og Bent Feddersen Sprog Dansk Sidetal 146 English summary Side 89 Litteraturhenvisninger Side 85-88 Emneord Bærende konstruktioner, statisk dokumentation, projektgrundlag, statiske beregninger, projekteringsrapport, bygningsreglement, konstruktionsafsnit, dokumentationsklasse, kontrol, tilsyn, dokumenthåndtering ISBN 978-87-563-1357-5 Tegninger Omslagsillustration Tryk Udgiver Hans Møller Mai-Britt Amsler Oberthur Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk www.sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi-anvisning 223: Dokumentation af bærende konstruktioner. Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation (2009) E-bog ISBN 978-87-563-1366-7

Indhold Forord... 6 Indledning... 7 Formål... 7 Baggrund... 7 Udvikling af statisk dokumentation... 8 Dækning... 10 Læsevejledning...11 Sammenfatning... 12 1 Dokumentation og organisation... 13 1.1 Byggeprojekt... 13 1.2 Bygværk... 15 1.3 Dokumentationens opbygning og karakter... 18 1.4 Organisering af projektering... 23 2 Konstruktionsdokumentation... 27 2.1 Indhold af konstruktionsdokumentation... 27 2.2 Projektgrundlag... 27 2.3 Statiske beregninger... 37 2.4 Konstruktionstegninger og Modeller... 44 2.5 Konstruktionsændringer... 46 3 Projektdokumentation... 48 3.1 Indhold af projektdokumentation... 48 3.2 Statisk Projekteringsrapport... 48 3.3 Statisk kontrolrapport... 54 3.4 Statisk tilsynsrapport... 55 4 Udformning af dokumentation... 57 4.1 Håndtering og formidling... 57 4.2 Disponering og læsbarhed... 58 4.3 Styring og identifikation... 60 4.4 IKT-værktøjer og digitale modeller... 65 5 Kontrol og tilsyn... 70 5.1 Formål med kontrol... 70 5.2 Kontroltyper... 71 5.3 Kontrolniveauer... 73 5.4 Planlægning og gennemførelse af kontrol... 77 5.5 Tilsyn og ændringer under udførelse... 83 Referencer... 85 Summary... 89 Appendiks... 90 5

Forord Denne anvisning knytter sig til bilaget, Dokumentation af bærende konstruktioner, til Bygningsreglement 2008, BR08, (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2007). Anvisningen omhandler dokumentation af de dele af projektering og udførelse, som er knyttet til sikkerheden og anvendelsen af et bygværks bærende konstruktioner. Anvisningen er udformet med henblik på bærende konstruktioner i bygværker, der er omfattet af bygningsreglementet; men vejledningerne kan dog også bruges ved andre typer bygge- og anlægsprojekter, hvor der er et behov for at dokumentere sikkerheden og anvendelsen af de bærende konstruktioner. Anvisningen kan anvendes både ved nybyggeri og om- og tilbygninger. Anvisningen er udarbejdet af Niels-Jørgen Aagaard, civilingeniør ph.d. (SBi) og Bent Feddersen, civilingeniør ph.d. (Rambøll), bistået af en referencegruppe bestående af: Aase Marie Hou, civilingeniør, COWI A/S Henrik Mørup, civilingeniør, NIRAS A/S Torben Erik Nielsen, civilingeniør, NCC Construction Danmark A/S Lars A. Reimer, civilingeniør, Spæncom A/S Per Enggaard Haahr, akademiingeniør, Mærsk Construction A/S (tidl. Københavns kommune) Jens Ohm Thallund, civilingeniør, Grontmij Carl Bro Bernt Suikkanen, civilingeniør, COWI A/S Henrik Storm Nielsen, akademiingeniør, Jørgen Wessberg A/S Carsten S. Sørensen, civilingeniør, COWI A/S Ejner Jerking, civilingeniør, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Referencegruppens medlemmer takkes for et kritisk, indsigtsfuldt og konstruktivt bidrag til anvisningens udarbejdelse. Akademiingeniør Erik Steen Pedersen har læst korrektur på anvisningen. Civilingeniør Bernt Suikkanen har udarbejdet appendiks D, og docent, civilingeniør ph.d. Bjarne Chr. Jensen har udarbejdet appendiks E. Udarbejdelse af anvisningen er støttet økonomisk af: Foreningen af rådgivende ingeniører, FRI Dansk Konstruktions- og Betoninstitut, DKBI Dansk Byggeri, DB Erhvervs- og byggestyrelsen, EBST. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed Februar 2009 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 6

Indledning Formål Hensigten med anvisningen er at skabe et ensartet og konsistent grundlag for udformning og kontrol af den statiske dokumentation ved projektering af bygværkers bærende konstruktioner. Ensartethed fra projekt til projekt i opbygningen af den statiske dokumentation effektiviserer arbejdet med emnet og giver en lettere tilgang til dokumentationen. Det kan være en fordel ved fx: Udarbejdelse og kontrol af projektgrundlag og statiske beregninger. Indarbejdelse og kontrol af beregningsbidrag fra flere parter. Sagsbehandling hos myndigheder. Omprojektering under byggeriets udførelse. Inspektion og vedligehold af de bærende konstruktioner. Projektering af senere ombygninger, tilbygninger og renoveringer. Ud over at anvisningen bruges ved udarbejdelse og kontrol af den statiske dokumentation, anvendes den også ved fordeling af ydelser knyttet til den statiske dokumentation samt som støtte for læsere af den statiske dokumentation. Det er sigtet, at anvisningen kan anvendes af: Bygherrer til at stille krav til opbygning, omfang og kontrol af projekterendes statiske dokumentation. Projekterende som grundlag for opbygning, omfang, kvalitet og kontrol af den statiske dokumentation. Udførende som grundlag for udformning af produktdokumentation for statiske forhold. Byggesagsbehandlere hos myndigheder til at stille relevante og ensartede krav til den statiske dokumentation. Studerende og andre som en lærebog om statiske beregningers opbygning og indhold. Baggrund I de senere år er der konstateret en række konstruktionssvigt i bygninger, som har rejst en generel debat om sikkerheden mod konstruktionssvigt i byggeriet. I den forbindelse er kvaliteten af den statiske 7

dokumentation i byggeprojekter blevet kritiseret, og der har vist sig et behov for at skabe en fælles opfattelse af, hvad en statisk dokumentation skal indeholde, samt hvordan kvaliteten af den statiske dokumentation styres under planlægning, projektering og udførelse af et bygværk. Byggeriets organisering har i en række år gennemgået væsentlige forandringer, og der er opstået langt flere modeller for et byggeprojekts organisering end tidligere kendt. Som følge heraf er forventningerne til hvem, der gør hvad, blevet mere sammensatte, da detailprojekteringen ofte er fordelt på mange parter, herunder producenter og udførende. Desuden har anvendelsen af IKT-systemer (Informations- og Kommunikationsteknologi) til støtte for statiske beregninger åbnet for en betydelig større kompleksitet i konstruktionerne og vanskeliggjort kontrol af beregningers rigtighed. Det skyldes, at IKT-systemernes resultatform og udskrifter er defineret af programudbydere, der ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til bygningsprojektering og byggeregler og heller ikke kender byggeprocessens faser; herunder myndighedernes krav til dokumentation m.m. I byggeindustrien, hos enkeltvirksomheder og i byggeriet som helhed er der kvalitetsstyringssystemer og ordninger, fx statikeranerkendelsesordningen under Ingeniørforeningen i Danmark, som sigter på at styrke kvaliteten af projektering og dokumentation af bærende konstruktioner. Men disse systemer og ordninger er forskellige i struktur og indhold, og forventningerne til deres grundlag kan være noget ujævnt blandt byggeriets parter. Samlet leder disse forandringer til behovet for en anvisning i, hvordan dokumentationen af konstruktioners statiske virkemåde og ydeevne organiseres og gennemføres. Dette behov for et fælles sprog og en fastlagt standard på området er udmøntet i en konkret skabelon for udarbejdelsen af statisk dokumentation. Udvikling af statisk dokumentation I 1700-, 1800- og 1900-tallet fik man i takt med naturvidenskabens og teknikkens udvikling en stadig bedre forståelse for konstruktioners virkemåde og bedre statiske modeller for bestemmelse af konstruktioners bæreevne. Dermed udvikledes også muligheden for på systematisk vis at planlægge og designe et bygværk med en ønsket sikkerhed for en planlagt anvendelse. I dag er der mange velafprøvede muligheder og metoder for at dokumentere ydeevnen for et bygværk før udførelse. Udviklingen af byggeriets dokumentation af sikkerhedsmæssige forhold har været domineret af bygningsmyndigheders krav til doku- 8