BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME 1

1. LÆGEMIDLETS NAVN MICARDIS 40 mg tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af essentiel hypertension 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Voksne Den normalt virkningsfulde dosis er 40 mg én gang daglig. Visse patienter kan allerede have fordel af 20 mg. I tilfælde, hvor det ønskede blodtryk ikke er opnået, kan telmisartandosis øges til et maksimum på 80 mg én gang daglig. Alternativt, kan telmisartan anvendes i kombination med et diuretikum af thiazidgruppen, såsom hydrochlorothiazid, hvilket har vist sig at have en additiv effekt på den blodtrykssænkende virkning af telmisartan. Når dosisforøgelse overvejes bør man være opmærksom på, at den maksimale blodtrykssænkende effekt generelt opnås 4-8 uger efter behandlingsstart (se 5.1 Farmakodynamiske egenskaber) Nyreinsufficiens: Ingen justering af dosis er nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (se 4.4 Særlige advarsler og forholdsregler vedrørende brugen). Leverinsufficiens: Hos patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion bør dosis ikke overskride 40 mg (se 4.4 Særlige advarsler og forholdsregler vedrørende brugen). Ældre Ingen justering af dosis er nødvendig. Børn Der findes ingen data på sikkerhed og effekt af MICARDIS hos børn og personer op til 18 år. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller de øvrige indholdsstoffer. Andet og tredje trimester af graviditeten eller amning (se også 4.6 Graviditet og amning). Galdeobstruktion. Svær leverinsufficiens. Svær nyreinsufficiens. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen 2

Renovaskulær hypertension Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med lægemidler, som påvirker reninangiotensinaldosteronsystemet. Nyreinsufficiens og nyretransplantation Når MICARDIS anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales periodisk kontrol af serumniveauer af kalium og kreatinin. Der er ingen erfaring med administration af MICARDIS til patienter, som for nylig har fået transplanteret en nyre. Intravaskulær volumendepletering Symptomatisk hypotension, specielt efter første dosis, kan forekomme hos patienter, som er volumenog/eller natriumdepleterede pga. kraftig diuretisk behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør reguleres før administration af MICARDIS. Volumen- og/eller natriumdepletering bør reguleres før administration af MICARDIS. Andre tilstande med stimulering af reninangiotensinaldosteronsystemet Hos patienter, vis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af reninangiotensinaldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med svær kongestiv hjerteinsufficiens eller tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har behandling med andre lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut hypotension, hyperazotæmi, oliguria eller i sjældne tilfælde akut nyreinsufficiens. Primær aldosteronisme Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som virker ved inhibering af reninangiotensinsystemet. Derfor anbefales brug af telmisartan ikke. Aorta-og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati Som ved andre vasodilatatorer, bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, som lider af aorta- eller mitralklapstenose, eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Hyperkaliæmi Ved behandling med andre lægemidler, som påvirker reninangiotensinaldosteronsystemet kan hyperkaliæmi forekomme, specielt ved nyreinsufficiens og/eller hjerteinsufficiens. Skønt dette ikke er dokumenteret for telmisartan, anbefales passende overvågning af serumkalium hos patienter i risikogruppen. På baggrund af erfaring med brug af andre lægemidler, som påvirker reninangiotensinsystemet, kan samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger, som indeholder kalium og andre lægemidler, som kan øge kaliumniveauet (heparin mm.), medføre en stigning i serumkalium, og bør derfor kun med forsigtighed administreres samtidig med MICARDIS. Leverinsufficiens Størstedelen af telmisartan udskilles i galden. Patienter med galdeobstruktion eller svær leverinsufficiens kan forventes at have nedsat clearance. Derfor bør telmisartan ikke anvendes til disse patienter (se 4.3 Kontraindikationer). Telmisartan bør derfor kun bruges med forsigtighed hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens. Aktivt gastrisk eller duodenalt ulcus eller gastrointestinale patologier Gastrointestinale bivirkninger forekom tilsyneladende oftere ved behandling med telmisartan end med placebo. Gastrointestinale blødninger har sjældent været rapporteret i kliniske studier, og dette har hovedsageligt forekommet i patienter med baseline gastrointestinal sygdom. Derfor bør forsigtighed udvises ved administration af telmisartan til denne patientgruppe. 3

Sorbitol Den anbefalede daglige dosis af MICARDIS 40 mg tabletter indeholder 169 mg sorbitol. MICARDIS er derfor uegnet til patienter med arvelig fruktoseintolerance. Andet Som observeret ved angiotensin-i-konverteringshæmmere, er telmisartan og andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre virksomme til at sænke blodtrykket i sorte mennesker end i ikkesorte, sandsynligvis grundet en hyppigere forekomst af lavrenin tilstande i den sorte hypertensive befolkning. Som ved andre antihypertensiva, kan en for stor reduktion af blodtrykket hos patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et hjerteinfarkt eller slagtilfælde. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Telmisartan kan øge den hypotensive effekt af andre antihypertensive stoffer. Andre interaktioner af klinisk relevans er ikke set. Stoffer, som er indgået i farmakokinetiske undersøgelser, inkluderer digoxin, warfarin, hydrochlorothiazid, glibenclamid, ibuprofen, paracetamol og amolodipin. For digoxin blev der observeret en stigning på 20% i middelplasmadigoxin trough koncentrationen (i et enkelt tilfælde 39%). Monitorering af plasmadigoxinniveauer bør overvejes. En reversibel stigning i serumlithiumkoncentrationer og toksicitet er rapporteret ved samtidig administration af lithium og angiotensin-i-konventeringshæmmere. Skønt dette ikke er dokumenteret for telmisartan, kan muligheden for en lignende effekt ikke udelukkes og omhyggelig monitorering af serumlithiumniveauer anbefales ved samtidig brug. 4.6 Graviditet og amning Graviditet (se 4.3 Kontraindicationer) Som sikkerhedsforanstaltning bør telmisartan ikke anvendes i første trimester af graviditeten. Et skift til et egnet alternativ bør gennemføres forud en planlagt graviditet. I andet og tredje trimester kan stoffer, som virker direkte på reninangiotensinsystemet, forårsage skade og eventuelt død hos fostret (se også afsnit 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata), derfor er telmisartan kontraindiceret i andet og tredje trimester af graviditeten. Hvis graviditet konstateres, bør behandlingen med telmisartan afbrydes hurtigst muligt. Amning (se 4.3 Kontraindikationer) Telmisartan er kontraindiceret ved amning, da det ikke vides om telmisartan udskilles i modermælk. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke lavet undersøgelser vedrørende påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Ved kørsel af befordringsmiddel eller betjening af maskiner bør dog man være opmærksom på, at der ved antihypertensiv behandling kan forekomme lejlighedsvis svimmelhed eller døsighed. 4.8 Bivirkninger Bivirkningerne har almindeligvis været milde og forbigående af natur og har kun ind imellem nødvendiggjort afbrydelse af behandlingen. Hyppigheden af bivirkninger var ikke dosisrelaterede og viste ingen korrelation med patienternes køn, alder eller race. 4

Den samlede bivirkningshyppighed rapporteret for telmisartan var sædvanligvis sammenlignelig med placebo i placebokontrollerede undersøgelser, hvor der indgik 1.041 patienter, som blev behandlet med forskellige doser telmisartan (20-160 mg) i op til 12 uger. Gastrointestinale bivirkninger forekom tilsyneladende oftere end ved behandling med placebo. I det følgende oplyses bivirkninger uafhængig af årsagssammenhæng. Bivirkninger med en incidens på 1% eller mere hos telmisartanbehandlede patienter, som indgik i placebokontrollerede studier, er vist i nedenstående tabel: Telmisartan Monoterapi n = 1.041 % Placebo n = 380 % Hovedpine 9,7 17,4 Øvre luftvejsinfektioner 6,9 6,1 Svimmelhed 4,2 6,3 Smerter 3,5 4,7 Rygsmerter 3,2 1,1 Træthed 3,0 3,7 Diarré 2,8 1,6 Sinusitis 2,2 2,4 Influenzalignende symptomer 2,1 1,8 Dyspepsi 1,9 1,6 Myalgi 1,4 1,1 Hoste 1,4 1,6 Brystsmerter 1,3 1,3 Urinvejsinfektioner 1,2 1,1 Kvalme 1,1 1,6 Pharyngitis 1,1 0,0 Abdominalsmerter 1,0 0,8 Hertil kommer bivirkninger med en forekomst på mere end 1% af 3.445 patienter behandlet i alle studier med telmisartan: bronchitis, søvnbesvær, artralgi, nervøsitet, depression, hjertebanken, krampe (ben), udslæt. Kausal sammenhæng mellem disse tilfælde og behandling med telmisartan har ikke kunnet bekræftes. Et enkelt tilfælde af angioødem blev rapporteret. Laboratorieresultater Der blev ikke observeret signifikante ændringer i laboratorieparametre i kliniske undersøgelser med telmisartan. Sjældent er der set fald i hæmoglobin eller stigning i urinsyre, som forekommer mere hyppigt ved behandling med telmisartan end med placebo. Stigninger i kreatinin eller leverenzymer er set ved behandling med telmisartan, men disse ændringer i laboratorieresultater forekom med samme frekvens som ved placebobehandling eller sjældnere. 4.9 Overdosering Der er ingen meddelelser om tilfælde af overdosering. Hvis symptomatisk hypotension skulle indtræde, bør understøttende behandling iværksættes. Telmisartan fjernes ikke ved hæmodialyse. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5

5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin-II-antagonister, ATC-kode: C 09 CA 07 Telmisartan er effektiv ved oral administration og er en specifik angiotensin-ii-receptor (type AT 1 ) antagonist. Telmisartan displacerer angiotensin-ii med meget høj affinitet for dets bindingssted på AT 1 receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin-ii. Telmisartan udviser ingen partiel agonistaktivitet ved AT 1 -receptoren. Telmisartan bindes selektivt til AT 1 -receptoren. Bindingen opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT 2 og andre mindre karakteriserede AT-receptorer. Den funktionelle rolle af disse receptorer er ikke kendt, heller ikke effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin-ii, vis niveau øges af telmisartan. Plasmaaldosteronniveauerne mindskes med telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke human plasmarenin eller blokerer ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke angiotensin converting enzyme (kininase-ii), enzymet, som nedbryder bradykinin. Derfor forventes det ikke at potensere bradykininmedierede bivirkninger. Hos mennesket hæmmer en dosis på 80 mg telmisartan næsten komplet en angiotensin-ii frembragt blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende effekt bibeholdes i over 24 timer og kan fortsat måles op til 48 timer. Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive effekt gradvist inden for 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger efter, behandlingen er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling. Den antihypertensive effekt holder konstant over 24 timer efter dosering og inkluderer de sidste 4 timer forud for næste administration som vist ved ambulatorisk blodtryksmåling. Dette bekræftes ved, at trough/peakratios konstant er over 80% set efter dosering af 40 mg og 80 mg telmisartan i placebokontrollerede kliniske studier. Der er en tydelig trend mod en dosisafhængighed i forhold til tid til tilbagevenden til baseline SBP. I denne henseende er data vedrørende DBP modstridende. Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og diastoliske blodtryk uden at påvirke pulsslagene. Bidraget af stoffets diuretiske og natriuretiske effekt til dets hypotensive virkning er endnu ikke defineret. Den antihypertensive effekt af telmisartan er sammenlignelig med effekten af stoffer fra andre klasser af antihypertensiva (vist i kliniske studier som sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorothiazid og lisinopril). Ved pludselig seponering af behandling med telmisartan, vil blodtrykket gradvist returnere til førbehandlingsværdier over en periode af adskillige dage uden tegn på rebound hypertension. Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos patienter behandlet med telmisartan end hos dem, der var blevet behandlet med angiotensin-i-konverteringshæmmere i kliniske studier, som direkte sammenlignede de to antihypertensive behandlinger. Positive effekter af telmisartan på mortalitet og kardiovaskulær morbiditet er for øjeblikket ikke kendte. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Optagelsen af telmisartan sker hurtigt, selvom den optagede mængde kan variere. Den gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed af telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages med føde, sker der en reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC 0- ) af telmisartan, som varierer fra ca. 6% (40 mg dosis) til ca. 19% (160 mg dosis). Efter 3 6

timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens uanset om telmisartan tages fastende eller med føde. Den lille reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i terapeutisk effekt. Der er ingen lineær sammenhæng mellem dosis og plasmaniveauer. C maks og i mindre grad AUC stiger disproportionalt ved doser over 40 mg. Kønsforskelle i plasmakoncentrationer er observeret (hos kvindelige forsøgspersoner er C maks og AUC hhv. ca. 3 og 2 gange højere end hos mænd). Distribution Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig albumin og alfa-1 syre glycoprotein. Det gennemsnitlige tilsyneladende fordelingsvolumen, (V dss ), ved steady state er ca. 500 l. Metabolisme Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet. Der er ikke set farmakologisk aktivitet for konjugatet. Eliminering Telmisartan er karakteriseret ved et farmakokinetisk bieksponentielt henfald med en terminal eliminationshalveringstid på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C maks ) og, i mindre grad, arealet under plasmakoncentrationtidskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er ingen tegn på klinisk relevant akkumulering af telmisartan ved anbefalet dosering. Plasmakoncentrationen er højere hos kvinder end hos mænd uden relevant indvirkning på effekt. Ved oral (og intravenøs) administration udskilles telmisartan næsten udelukkende med fæces og hovedsagelig som uforandret stof. Den kumulative udskillelse med urinen er <1% af dosis. Total plasmaclearance, (Cl tot ), er høj (ca. 1000 ml/min.) sammenlignet med den hepatiske blodgennemstrømning (ca. 1500 ml/min.). Specielle befolkningsgrupper Ældre patienter Telmisartans farmakokinetik er ikke forskellig hos unge og ældre patienter. Patienter med nyreinsufficiens Der blev observeret lavere plasmakoncentrationer hos patienter med nyreinsufficiens, som var i dialysebehandling. Telmisartan er kraftigt bundet til plasmaprotein hos nyreinsufficiente patienter og kan ikke fjernes ved dialyse. Elimineringshalveringstiden er uændret hos patienter med nyreinsufficiens. Patienter med nedsat leverfunktion I farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af den absolutte biotilgængelighed på op til næsten 100%. Elimineringshalveringstiden er uændret hos patienter med nedsat leverfunktion. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I prækliniske sikkerhedsstudier forårsagede doser, der gav en eksponering sammenlignelig med den i det kliniske terapeutiske område, reducerede røde blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), og ændringer i den renale hæmodynamik (forhøjet BUN og kreatinin), såvel som forhøjet serumkalium hos normotensive dyr. Hos hunde blev der observeret dilatation og atrofi af nyretubuli. Desuden blev der observeret gastriske slimhindelæsioner (erosion, ulcus eller inflammation) hos rotter og hunde. Disse farmakologisk betingede bivirkninger, som er kendt fra prækliniske studier med både 7

ACE-inhibitorer og angiotensin-ii-antagonister, blev undgået ved at supplere med fysiologisk saltvand per os. Hos begge arter blev der observeret forøget plasmareninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi i de juxtaglomerulære nyreceller. Disse forandringer, også en klasseeffekt af ACE-inhibitorer og andre angiotensin-ii-antagonister, synes ikke at have nogen klinisk signifikant betydning. Der er ingen tegn på teratogen virkning men dyrestudier indikerede i nogen grad en risiko ved telmisartan med hensyn til den postnatale udvikling af afkommet: lavere legemsvægt, forsinket åbning af øjnene og højere mortalitet. Der var ingen tegn på mutagenicitet eller relevant klasteogen aktivitet i in vitro studier og ingen evidens for karcinogenicitet hos rotter og mus. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Polyvidon, meglumin, natriumhydroxid, sorbitol, magnesiumstearat. 6.2 Uforligeligheder Ingen kendte. 6.3 Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i original emballage. 6.5 Emballage (art og indhold) 14 tabletter 28 tabletter 56 tabletter 98 tabletter Polyamid/aluminium/PVC-blisterpakning 6.6 Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering Ingen. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Boehringer Ingelheim International GmbH Binger Str. 173 D-55216 Ingelheim am Rhein Tyskland 8

8. NUMMER (NUMRE) I EU-REGISTRET FOR LÆGEMIDLER EU/1/98/090/001 (14 tabletter) EU/1/98/090/002 (28 tabletter) EU/1/98/090/003 (56 tabletter) EU/1/98/090/004 (98 tabletter) 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN 16. december 1998. 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 9

1. LÆGEMIDLETS NAVN MICARDIS 80 mg tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af essentiel hypertension 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Voksne Den normalt virkningsfulde dosis er 40 mg én gang daglig. Visse patienter kan allerede have fordel af 20 mg. I tilfælde, hvor det ønskede blodtryk ikke er opnået, kan telmisartandosis øges til et maksimum på 80 mg én gang daglig. Alternativt, kan telmisartan anvendes i kombination med et diuretikum af thiazidgruppen, såsom hydrochlorothiazid, hvilket har vist sig at have en additiv effekt på den blodtrykssænkende virkning af telmisartan. Når dosisforøgelse overvejes bør man være opmærksom på, at den maksimale blodtrykssænkende effekt generelt opnås 4-8 uger efter behandlingsstart (se 5.1 Farmakodynamiske egenskaber) Nyreinsufficiens: Ingen justering af dosis er nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (se 4.4 Særlige advarsler og forholdsregler vedrørende brugen). Leverinsufficiens: Hos patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion bør dosis ikke overskride 40 mg (se 4.4 Særlige advarsler og forholdsregler vedrørende brugen). Ældre Ingen justering af dosis er nødvendig. Børn Der findes ingen data på sikkerhed og effekt af MICARDIS hos børn og personer op til 18 år. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller de øvrige indholdsstoffer. Andet og tredje trimester af graviditeten eller amning (se også 4.6 Graviditet og amning). Galdeobstruktion. Svær leverinsufficiens. Svær nyreinsufficiens. 10

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Renovaskulær hypertension Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med lægemidler, som påvirker reninangiotensinaldosteronsystemet. Nyreinsufficiens og nyretransplantation Når MICARDIS anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales periodisk kontrol af serumniveauer af kalium og kreatinin. Der er ingen erfaring med administration af MICARDIS til patienter, som for nylig har fået transplanteret en nyre. Intravaskulær volumendepletering Symptomatisk hypotension, specielt efter første dosis, kan forekomme hos patienter, som er volumenog/eller natriumdepleterede pga. kraftig diuretisk behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør reguleres før administration af MICARDIS. Volumen- og/eller natriumdepletering bør reguleres før administration af MICARDIS. Andre tilstande med stimulering af reninangiotensinaldosteronsystemet Hos patienter, vis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af reninangiotensinaldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med svær kongestiv hjerteinsufficiens eller tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har behandling med andre lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut hypotension, hyperazotæmi, oliguria eller i sjældne tilfælde akut nyreinsufficiens. Primær aldosteronisme Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som virker ved inhibering af reninangiotensinsystemet. Derfor anbefales brug af telmisartan ikke. Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati Som ved andre vasodilatatorer, bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, som lider af aorta- eller mitralklapstenose, eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Hyperkaliæmi Ved behandling med andre lægemidler, som påvirker reninangiotensinaldosteronsystemet kan hyperkaliæmi forekomme, specielt ved nyreinsufficiens og/eller hjerteinsufficiens. Skønt dette ikke er dokumenteret for telmisartan, anbefales passende overvågning af serumkalium hos patienter i risikogruppen. På baggrund af erfaring med brug af andre lægemidler, som påvirker reninangiotensinsystemet, kan samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger, som indeholder kalium og andre lægemidler, som kan øge kaliumniveauet (heparin mm.), medføre en stigning i serumkalium, og bør derfor kun med forsigtighed administreres samtidig med MICARDIS. Leverinsufficiens Størstedelen af telmisartan udskilles i galden. Patienter med galdeobstruktion eller svær leverinsufficiens kan forventes at have nedsat clearance. Derfor bør telmisartan ikke anvendes til disse patienter (se 4.3 Kontraindikationer). Telmisartan bør derfor kun bruges med forsigtighed hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens. Aktivt gastrisk eller duodenalt ulcus eller gastrointestinale patologier Gastrointestinale bivirkninger forekom tilsyneladende oftere ved behandling med telmisartan end med placebo. Gastrointestinale blødninger har sjældent været rapporteret i kliniske studier, og dette har hovedsageligt forekommet i patienter med baseline gastrointestinal sygdom. Derfor bør forsigtighed udvises ved administration af telmisartan til denne patientgruppe. 11

Sorbitol Den anbefalede daglige dosis af MICARDIS 80 mg tabletter indeholder 338 mg sorbitol. MICARDIS er derfor uegnet til patienter med arvelig fruktoseintolerance. Andet Som observeret ved angiotensin-i-konverteringshæmmere, er telmisartan og andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre virksomme til at sænke blodtrykket i sorte mennesker end i ikkesorte, sandsynligvis grundet en hyppigere forekomst af lavrenin tilstande i den sorte hypertensive befolkning. Som ved andre antihypertensiva, kan en for stor reduktion af blodtrykket hos patienter med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et hjerteinfarkt eller slagtilfælde. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Telmisartan kan øge den hypotensive effekt af andre antihypertensive stoffer. Andre interaktioner af klinisk relevans er ikke set. Stoffer, som er indgået i farmakokinetiske undersøgelser, inkluderer digoxin, warfarin, hydrochlorothiazid, glibenclamid, ibuprofen, paracetamol og amolodipin. For digoxin blev der observeret en stigning på 20% i middelplasmadigoxin trough koncentrationen (i et enkelt tilfælde 39%). Monitorering af plasmadigoxinniveauer bør overvejes. En reversibel stigning i serumlithiumkoncentrationer og toksicitet er rapporteret ved samtidig administration af lithium og angiotensin-i-konventeringshæmmere. Skønt dette ikke er dokumenteret for telmisartan, kan muligheden for en lignende effekt ikke udelukkes og omhyggelig monitorering af serumlithiumniveauer anbefales ved samtidig brug. 4.6 Graviditet og amning Graviditet (se 4.3 Kontraindicationer) Som sikkerhedsforanstaltning bør telmisartan ikke anvendes i første trimester af graviditeten. Et skift til et egnet alternativ bør gennemføres forud en planlagt graviditet. I andet og tredje trimester kan stoffer, som virker direkte på reninangiotensinsystemet, forårsage skade og eventuelt død hos fostret (se også afsnit 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata), derfor er telmisartan kontraindiceret i andet og tredje trimester af graviditeten. Hvis graviditet konstateres, bør behandlingen med telmisartan afbrydes hurtigst muligt. Amning (se 4.3 Kontraindicationer) Telmisartan er kontraindiceret ved amning, da det ikke vides om telmisartan udskilles i modermælk. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke lavet undersøgelser vedrørende påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Ved kørsel af befordringsmiddel eller betjening af maskiner bør dog man være opmærksom på, at der ved antihypertensiv behandling kan forekomme lejlighedsvis svimmelhed eller døsighed. 4.8 Bivirkninger Bivirkningerne har almindeligvis været milde og forbigående af natur og har kun ind imellem nødvendiggjort afbrydelse af behandlingen. Hyppigheden af bivirkninger var ikke dosisrelaterede og viste ingen korrelation med patienternes køn, alder eller race. 12

Den samlede bivirkningshyppighed rapporteret for telmisartan var sædvanligvis sammenlignelig med placebo i placebokontrollerede undersøgelser, hvor der indgik 1.041 patienter, som blev behandlet med forskellige doser telmisartan (20-160 mg) i op til 12 uger. Gastrointestinale bivirkninger forekom tilsyneladende oftere end ved behandling med placebo. I det følgende oplyses bivirkninger uafhængig af årsagssammenhæng. Bivirkninger med en incidens på 1% eller mere hos telmisartanbehandlede patienter, som indgik i placebokontrollerede studier, er vist i nedenstående tabel: Telmisartan Monoterapi n = 1.041 % Placebo n = 380 % Hovedpine 9,7 17,4 Øvre luftvejsinfektioner 6,9 6,1 Svimmelhed 4,2 6,3 Smerter 3,5 4,7 Rygsmerter 3,2 1,1 Træthed 3,0 3,7 Diarré 2,8 1,6 Sinusitis 2,2 2,4 Influenzalignende symptomer 2,1 1,8 Dyspepsi 1,9 1,6 Myalgi 1,4 1,1 Hoste 1,4 1,6 Brystsmerter 1,3 1,3 Urinvejsinfektioner 1,2 1,1 Kvalme 1,1 1,6 Pharyngitis 1,1 0,0 Abdominalsmerter 1,0 0,8 Hertil kommer bivirkninger med en forekomst på mere end 1% af 3.445 patienter behandlet i alle studier med telmisartan: bronchitis, søvnbesvær, artralgi, nervøsitet, depression, hjertebanken, krampe (ben), udslæt. Kausal sammenhæng mellem disse tilfælde og behandling med telmisartan har ikke kunnet bekræftes. Et enkelt tilfælde af angioødem blev rapporteret. Laboratorieresultater Der blev ikke observeret signifikante ændringer i laboratorieparametre i kliniske undersøgelser med telmisartan. Sjældent er der set fald i hæmoglobin eller stigning i urinsyre, som forekommer mere hyppigt ved behandling med telmisartan end med placebo. Stigninger i kreatinin eller leverenzymer er set ved behandling med telmisartan, men disse ændringer i laboratorieresultater forekom med samme frekvens som ved placebobehandling eller sjældnere. 4.9 Overdosering Der er ingen meddelelser om tilfælde af overdosering. Hvis symptomatisk hypotension skulle indtræde, bør understøttende behandling iværksættes. Telmisartan fjernes ikke ved hæmodialyse. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 13

5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin-II-antagonister, ATC-kode: C 09 CA 07 Telmisartan er effektiv ved oral administration og er en specifik angiotensin-ii-receptor (type AT 1 ) antagonist. Telmisartan displacerer angiotensin-ii med meget høj affinitet for dets bindingssted på AT 1 receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin-ii. Telmisartan udviser ingen partiel agonistaktivitet ved AT 1 -receptoren. Telmisartan bindes selektivt til AT 1 -receptoren. Bindingen opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT 2 og andre mindre karakteriserede AT-receptorer. Den funktionelle rolle af disse receptorer er ikke kendt, heller ikke effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin-ii, vis niveau øges af telmisartan. Plasmaaldosteronniveauerne mindskes med telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke human plasmarenin eller blokerer ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke angiotensin converting enzyme (kininase-ii), enzymet, som nedbryder bradykinin. Derfor forventes det ikke at potensere bradykininmedierede bivirkninger. Hos mennesket hæmmer en dosis på 80 mg telmisartan næsten komplet en angiotensin-ii frembragt blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende effekt bibeholdes i over 24 timer og kan fortsat måles op til 48 timer. Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive effekt gradvist inden for 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger efter, behandlingen er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling. Den antihypertensive effekt holder konstant over 24 timer efter dosering og inkluderer de sidste 4 timer forud for næste administration som vist ved ambulatorisk blodtryksmåling. Dette bekræftes ved, at trough/peakratios konstant er over 80% set efter dosering af 40 mg og 80 mg telmisartan i placebokontrollerede kliniske studier. Der er en tydelig trend mod en dosisafhængighed i forhold til tid til tilbagevenden til baseline SBP. I denne henseende er data vedrørende DBP modstridende. Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og diastoliske blodtryk uden at påvirke pulsslagene. Bidraget af stoffets diuretiske og natriuretiske effekt til dets hypotensive virkning er endnu ikke defineret. Den antihypertensive effekt af telmisartan er sammenlignelig med effekten af stoffer fra andre klasser af antihypertensiva (vist i kliniske studier som sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorothiazid og lisinopril). Ved pludselig seponering af behandling med telmisartan, vil blodtrykket gradvist returnere til førbehandlingsværdier over en periode af adskillige dage uden tegn på rebound hypertension. Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos patienter behandlet med telmisartan end hos dem, der var blevet behandlet med angiotensin-i-konverteringshæmmere i kliniske studier, som direkte sammenlignede de to antihypertensive behandlinger. Positive effekter af telmisartan på mortalitet og kardiovaskulær morbiditet er for øjeblikket ikke kendte. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Optagelsen af telmisartan sker hurtigt, selvom den optagede mængde kan variere. Den gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed af telmisartan er ca. 50%. 14

Når telmisartan tages med føde, sker der en reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC 0- ) af telmisartan, som varierer fra ca. 6% (40 mg dosis) til ca. 19% (160 mg dosis). Efter 3 timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens uanset om telmisartan tages fastende eller med føde. Den lille reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i terapeutisk effekt. Der er ingen lineær sammenhæng mellem dosis og plasmaniveauer. C maks og i mindre grad AUC stiger disproportionalt ved doser over 40 mg. Kønsforskelle i plasmakoncentrationer er observeret (hos kvindelige forsøgspersoner er C maks og AUC hhv. ca. 3 og 2 gange højere end hos mænd). Distribution Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig albumin og alfa-1 syre glycoprotein. Det gennemsnitlige tilsyneladende fordelingsvolumen, (V dss ), ved steady state er ca. 500 l. Metabolisme Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet. Der er ikke set farmakologisk aktivitet for konjugatet. Eliminering Telmisartan er karakteriseret ved et farmakokinetisk bieksponentielt henfald med en terminal eliminationshalveringstid på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C maks ) og, i mindre grad, arealet under plasmakoncentrationtidskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er ingen tegn på klinisk relevant akkumulering af telmisartan ved anbefalet dosering. Plasmakoncentrationen er højere hos kvinder end hos mænd uden relevant indvirkning på effekt. Ved oral (og intravenøs) administration udskilles telmisartan næsten udelukkende med fæces og hovedsagelig som uforandret stof. Den kumulative udskillelse med urinen er <1% af dosis. Total plasmaclearance, (Cl tot ), er høj (ca. 1000 ml/min.) sammenlignet med den hepatiske blodgennemstrømning (ca. 1500 ml/min.). Specielle befolkningsgrupper Ældre patienter Telmisartans farmakokinetik er ikke forskellig hos unge og ældre patienter. Patienter med nyreinsufficiens Der blev observeret lavere plasmakoncentrationer hos patienter med nyreinsufficiens, som var i dialysebehandling. Telmisartan er kraftigt bundet til plasmaprotein hos nyreinsufficiente patienter og kan ikke fjernes ved dialyse. Elimineringshalveringstiden er uændret hos patienter med nyreinsufficiens. Patienter med nedsat leverfunktion I farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af den absolutte biotilgængelighed på op til næsten 100%. Elimineringshalveringstiden er uændret hos patienter med nedsat leverfunktion. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I prækliniske sikkerhedsstudier forårsagede doser, der gav en eksponering sammenlignelig med den i det kliniske terapeutiske område, reducerede røde blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), og ændringer i den renale hæmodynamik (forhøjet BUN og kreatinin), såvel som forhøjet serumkalium hos normotensive dyr. Hos hunde blev der observeret dilatation og atrofi af nyretubuli. Desuden blev der observeret gastriske slimhindelæsioner (erosion, ulcus eller inflammation) hos rotter 15

og hunde. Disse farmakologisk betingede bivirkninger, som er kendt fra prækliniske studier med både ACE-inhibitorer og angiotensin-ii-antagonister, blev undgået ved at supplere med fysiologisk saltvand per os. Hos begge arter blev der observeret forøget plasmareninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi i de juxtaglomerulære nyreceller. Disse forandringer, også en klasseeffekt af ACE-inhibitorer og andre angiotensin-ii-antagonister, synes ikke at have nogen klinisk signifikant betydning. Der er ingen tegn på teratogen virkning men dyrestudier indikerede i nogen grad en risiko ved telmisartan med hensyn til den postnatale udvikling af afkommet: lavere legemsvægt, forsinket åbning af øjnene og højere mortalitet. Der var ingen tegn på mutagenicitet eller relevant klasteogen aktivitet i in vitro studier og ingen evidens for karcinogenicitet hos rotter og mus. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Polyvidon, meglumin, natriumhydroxid, sorbitol, magnesiumstearat. 6.2 Uforligeligheder Ingen kendte. 6.3 Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i original emballage. 6.5 Emballage (art og indhold) 14 tabletter 28 tabletter 56 tabletter 98 tabletter Polyamid/aluminium/PVC-blisterpakning 6.6 Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering Ingen. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Boehringer Ingelheim International GmbH Binger Str. 173 D-55216 Ingelheim am Rhein Tyskland 16

8. NUMMER (NUMRE) I EU-REGISTRET FOR LÆGEMIDLER EU/1/98/090/005 (14 tabletter) EU/1/98/090/006 (28 tabletter) EU/1/98/090/007 (56 tabletter) EU/1/98/090/008 (98 tabletter) 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN 16. december 1998. 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 17

BILAG III ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL 18

A. ETIKETTERING 19

OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE 14 STK MICARDIS 40 mg tabletter. Telmisartan. Hver tablet indeholder: telmisartan 40 mg. 14 tabletter. Oralt brug. Opbevares utilgængeligt for børn. Udløbsdato: Opbevares i originalpakning. Boehringer Ingelheim International GmbH Binger Str. 173 D-55216 Ingelheim am Rhein Tyskland EU/1/98/090/001 Batchnummer: Receptpligtigt lægemiddel. For yderligere information se venligst den vedlagte indlægsseddel. 20

MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS MICARDIS 40 mg tabletter. Telmisartan. Boehringer Ingelheim (Logo) Udløbsdato: Batchnummer: MAN TIR ONS TOR FRE LØR SØN 24

MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS MICARDIS 80 mg tabletter. Telmisartan. Boehringer Ingelheim (Logo) Udløbsdato: Batchnummer: MAN TIR ONS TOR FRE LØR SØN 29

B. INDLÆGSSEDDEL 30

INDLÆGSSEDDEL Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at tage dette lægemiddel. - Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen. - Hvis De har yderligere spørgsmål, bedes De kontakte Deres læge eller apotek. - Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt, og De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad MICARDIS 40 mg tabletter er, og hvad det anvendes til 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage MICARDIS 40 mg tabletter 3. Hvordan De tager MICARDIS 40 mg tabletter 4. Mulige bivirkninger 5. Hvordan De opbevarer MICARDIS 40 mg tabletter MICARDIS (telmisartan) 40 mg tabletter. MICARDIS 40 mg tabletter er hvide og aflange tabletter med indgraveret kodenummer 51H. - Det aktive stof er telmisartan. - De øvrige indholdsstoffer er polyvidon, meglumin, natriumhydroxid, magnesiumstearat og sorbitol. Indehaver af markedsføringstilladelsen Boehringer Ingelheim International GmbH Binger Str. 173 D-55216 Ingelheim am Rhein Tyskland Producent Boehringer Ingelheim Pharma KG D-55216 Ingelheim am Rhein Tyskland 1. HVAD MICARDIS ER OG HVAD DET ANVENDES TIL Hver tablet indeholder en dosis på 40 mg telmisartan. MICARDIS 40 mg tabletter findes i blisterpakninger indeholdende 14, 28, 56 eller 98 tabletter. MICARDIS tilhører en gruppe af lægemidler kendt som angiotensin-ii receptor antagonister. Angiotensin II er et kemisk stof, som findes i kroppen, der trækker Deres blodkar sammen, og gør det sværere for blodet at passere gennem dem, hvorved blodtrykket stiger. MICARDIS blokerer for denne effekt af angiotensin II, og får blodkarrene til at slappe af, og derved sænkes Deres blodtryk. MICARDIS tabletter bruges til behandling af forhøjet blodtryk. Dette er også kendt som essentiel hypertension. Deres læge har målt Deres blodtryk og fundet ud af, at det er højere end normalt for Deres alder. Forhøjet blodtryk kan, hvis det ikke behandles, beskadige blodkarrene i adskillige organer, så som hjertet, nyrerne, hjernen og øjnene. I visse tilfælde kan dette give hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde eller blindhed. Der er sædvanligvis ingen symptomer på forhøjet blodtryk, før skaderne sker. Derfor er det nødvendigt at måle blodtrykket for at finde ud af, om det ligger i normalområdet eller ej. 31

Forhøjet blodtryk kan behandles og kontrolleres med lægemidler som MICARDIS. Deres læge kan også have anbefalet, at De ændrer Deres livsstil for at hjælpe til med at sænke Deres forhøjede blodtryk (vægttab, undgå rygning, nedsætte indtagelsen af alkohol og begrænse saltindholdet i kosten). Han kan også have opmuntret Dem til at dyrke let, regelmæssig motion (ikke anstrengende) så som gåture og svømning. 2. HVAD DE SKAL GØRE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE MICARDIS 40 mg TABLETTER Tag ikke MICARDIS, hvis: De er overfølsom (allergisk) over for telmisartan eller et af de øvrige indholdstoffer i MICARDIS tabletter. De er i andet eller tredje trimester af graviditeten. De ammer. De lider af stop i galdevejene (et problem med udskillelse af galde fra galdeblæren). De lider af en alvorlig leversygdom. De lider af en alvorlig nyresygdom. Der findes ingen information angående sikkerhed og virkning af MICARDIS hos børn og personer op til 18 år. Vær særlig forsigtig med at anvende MICARDIS hvis De lider af: nyresygdom, eller hvis De har fået transplanteret en nyre leversygdom voldsom opkastning eller diarré mavesmerter hjerteproblemer Aldosteronisme De bør også fortælle Deres læge det, hvis De er på saltfattig diæt De har arvelig intolerance over for fruktose De har et højt kaliumindhold i blodet Hvordan man tager MICARDIS sammen med mad og drikkevarer: På nuværende tidspunkt er der ikke bevis for at MICARDIS påvirkes af mad eller drikkevarer. Graviditet og amning Det er at foretrække ikke at anvende MICARDIS i første trimester af graviditeten. Kontakt Deres læge hvis De bliver gravid, mens De tager MICARDIS. MICARDIS bør ikke anvendes i andet og tredje trimester af graviditeten eller hvis De ammer. (Se Tag ikke MICARDIS hvis: ). Der bør skiftes til en alternativ passende behandling før en graviditet planlægges. Bilkørsel og betjening af maskiner: MICARDIS påvirker sandsynligvis ikke Deres evne til at køre eller bruge maskiner. Dog kan svimmelhed eller træthed forekomme lejlighedsvis ved behandling af forhøjet blodtryk. Hvis De oplever dette, bør lægen kontaktes, før De prøver på sådanne aktiviteter. Vigtige oplysninger om visse af indholdsstofferne i MICARDIS 40 mg tabletter: MICARDIS 40 mg tabletter indeholder 169 mg sorbitol. MICARDIS er derfor uegnet til patienter med arvelig fruktoseintolerance. Indtagelse af andre lægemidler: 32

Hvis De tager eller for nylig har taget andre lægemidler, bør De oplyse Deres læge eller apotek herom, også hvis der er tale om ikke-receptpligtige lægemidler. MICARDIS og de fleste andre lægemidler påvirker sædvanligvis ikke hinanden. Særlige forsigtighedsregler (f.eks. blodprøver) kan være passende, hvis De tager kaliumtilskud, kaliumholdige erstatninger for salt, kaliumbesparende medicin (diuretika, såsom visse vanddrivende tabletter), lægemidler indeholdende lithium eller digoxin. 3. HVORDAN DE TAGER MICARDIS 40 mg TABLETTER MICARDIS 40 mg tabletter er kun til voksne og bør ikke tages af børn. Tag Deres medicin som foreskrevet af lægen. De skal fortsætte med at tage MICARDIS hver dag, så længe Deres læge foreskriver det for at bevare kontrol af Deres blodtryk. Hvis De har indtryk af, at virkningen af MICARDIS er for stærk eller svag, så tal med Deres læge eller apoteker. Tabletterne bør tages sammen med vand. Sædvanlig dosering af MICARDIS til de fleste patienter er en 40 mg tablet én gang daglig for at kontrollere blodtrykket i 24 timer. Deres læge kan dog nogle gange anbefale en lavere dosis på 20 mg eller en højere dosis på 80 mg. Desuden kan telmisartan blive brugt i kombination med diuretika så som hydrochlorothiazid, der har vist sig at øge telmisartans blodtrykssænkende effekt. Hos patienter med leverproblemer bør sædvanlig dosis ikke være større end 40 mg én gang daglig. Hvis De tager mere MICARDIS 40 mg tabletter end De bør: Det er vigtigt at følge doseringen som foreskrevet af Deres læge. Hvis De ved et uheld kommer til at tage for mange tabletter så tøv ikke, spørg Deres læge eller nærmeste hospitalsskadestue med det samme hvad de skal gøre. Hvis De glemmer at tage MICARDIS 40 mg tabletter Hvis De glemmer at tage Deres medicin, bør De tage denne, så snart De kommer i tanke om det samme dag. Hvis De ikke tager Deres tablet en dag, tages den normale dosis næste dag. Tag ikke en dobbelt dosis for at rette op på glemte tabletter. 4. MULIGE BIVIRKNINGER Som alle andre lægemidler kan MICARDIS have bivirkninger. Bivirkninger af MICARDIS har sædvanligvis været forbigående og milde. Hos visse patienter er følgende bivirkninger rapporteret: Krampe i benene, smerter i ryggen, brystet, muskler og led Forkølelses- eller influenzalignende symptomer, ondt i halsen, hoste Diarré, kvalme, ondt i maven. Blødninger fra mave-tarmkanalen. Dette forekom hovedsagelig hos patienter, som havde mavesår eller andre problemer med mave/tarmkanalen. Hovedpine, træthed, svimmelhed, angstfornemmelse eller depression, søvnbesvær Urinvejsinfektion, bihulebetændelse, hududslæt, hjertebanken Et enkelt tilfælde af hævelser i ansigtet er rapporteret (angioødem). Kontakt Deres læge hurtigst muligt, hvis De får en bivirkning, og hvis den ikke går væk igen eller bliver generende. Hvis De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De oplyse Deres læge eller apotek herom. 5. OPBEVARING AF MICARDIS 40 mg TABLETTER 33

Opbevares utilgængeligt for børn. Igen særlige anvisninger for opbevaring. Opbevares i originalpakningen. Tag ikke Deres tabletter efter udløbsdatoen på pakningen Denne indlægsseddel blev senest godkendt den. 34

Yderligere information Kontakt venligst den lokale repræsentant for markedsføringstilladelsesindehaveren for yderligere information om dette lægemiddel: België /Belgique/Belgien Luxembourg/Luxemburg n.v. Boehringer Ingelheim s.a. n.v. Boehringer Ingelheim s.a. Avenue Ariane, Arianelaan 16 Avenue Ariane, Arianelaan 16 B-1200 Bruxelles/Brussel/Brüssel B - 1200 Bruxelles/Brussel/Brüssel Tél:. +32 2 773 33 11 Tél: +32 2 773 33 11 Danmark Nederland Boehringer Ingelheim Danmark A/S Boehringer Ingelheim b.v. Strødamvej 52 Berenkoog 28 DK-2100 København Ø NL-1822 BJ Alkmaar Tlf: +45 39 15 88 88 Tel: +31 72 5 66 24 24 Deutschland Österreich Boehringer Ingelheim Pharma KG MERCK Gesellschaft mbh Binger Straße 173 Zimbagasse 5 D-55216 Ingelheim A-1147 Wien Tel: +49 6132 77-0 Tel: +43 1 576000 Eλλάδα Portugal Boehringer Ingelheim Ellas A.E. Boehringer Ingelheim Lda. Eλληνικού 2 Av. António A. de Aguiar 104-1. GR 167 77 Eλληνικό -Aθήνα P-1069-029 Lisboa Tηλ: +30 1 89 06 300 Tel: +351 21 313 53 00 España Suomi/Finland Boehringer Ingelheim S.A. Panfarma Oy/Boehringer Ingelheim Pablo Alcover, 33 Harmaaparrankuja 1 E-08017 - Barcelona FIN-02200 Espoo / Esbo Tel: +34 93 404-51-00 Puh/Tfn: +358 9 429 98 France Sverige Boehringer Ingelheim France S.A.R.L. Boehringer Ingelheim AB 37-39, Rue Boissière Box 44 F-75116 Paris S-127 21 Skärholmen Tél: +33 3 26 50 45 33 Tfn: +46 8 721 21 00 Ireland United Kingdom Boehringer Ingelheim Ltd. Boehringer Ingelheim Ltd., 31 Sandyford Office Park Ellesfield Avenue, Blackthorn Road Bracknell, Berkshire, Sandyford RG12 8YS-UK IRL-Dublin 18 Tel: +44 1344 424 600 Tel: +353 1 295 9620 Italia Boehringer Ingelheim Italia S.p.A. Via Lorenzini, 8 I-20 139 Milano Tel: +39 02 535 51 35