2017 AFSNIT Gasmekanikermanualen Formål Ændringer Andre anvendelser Lovgivningens sikkerhedsmodel...

017 AFSNIT 1.0 Indhold 1.1 Gasmekanikermanualen... 4 Formål... 4 Ændringer... 4 Andre anvendelser... 4 Lovgivningens sikkerhedsmodel... 4 Fejlregistrering... 4 Gasmekanikerens rolle... 5 Gasmekanikermanualen... 5 Sikkerhedsmæssig helhedsvurdering... 5 Dokumentation... 5 1. Forsyningsanlægget... 6 Gastrykregulatorens funktion... 6 Gastrykregulatorens sikkerhedssystem... 6 Installationskrav... 7 1.3 Rørinstallationer... 8 Murgennemføringen... 8 Ledningsføring... 8 Rørdimensioneringen... 8 Tæthedsprøve... 9 1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug)... 9 Generelt... 9 Afstandskrav... 9 Placering/opstillingsrum... 9 Tilslutning... 10 Indregulering af apparatet... 10 Flammeovervågning... 10 Gasmangelsikring... 10 Sikkerhedstider... 11 Luftmangelsikringen... 1 Aftrækssikring... 1 Forbrændingen... 1 Kulilteprocenten... 1 Vurdering af kedlens drift... 1 Side 1 af 6

017 AFSNIT 1.0 Kontrol af kogeudstyr... 1 Gaspejse... 1 1.5 Aftræk og ventilation... 13 Lukket forbrændingskammer... 13 Åben forbrænding... 14 Skorstensaftræk... 15 Uden aftræk... 16 Afstandskrav... 16 1.6 Måleudstyr og målemetoder... 17 Generelt... 17 Udstyr... 17 Målepunkter... 17 Generelt... 18 Sikkerhedstekniske principper... 18 Fejlgraderne... 18 Udbedringsfrister... 18 3. Gasinstallationen (uden for bygningen)... 19 3.1 Hovedhane... 19 3. Husregulator/Målerregulator... 0 3.3 Måler... 4 3.4 Murgennemføring... 5 3.5 Isoleringsstykke... 6 3.6 Husledning... 7 3.7 Haner og ventiler... 30 4. Friskluft og rumaftræk... 31 4.1 Friskluftåbninger... 31 4. Rumaftræk... 33 5. Gasforbrugende apparater... 34 Forord... 34 Gasleverandørens foranstaltninger i tilfælde af konstaterede fejl og mangler... 34 5.1 Godkendelse (Den frie markedsbevægelse)... 34 5. Installation, afstandskrav... 36 5.3 Apparattæthed... 38 5.4 Indregulering og forbrændingskontrol... 40 Side af 6

017 AFSNIT 1.0 Generelt... 40 Målepunktsplacering... 40 5.5 Sikkerhedsfunktioner... 47 5.6 Apparatfunktion... 51 6. Aftræk/Skorsten... 5 6.1 Installation, afstandskrav... 5 6. Funktion af aftræk... 56 7.1 Bilag, Ledningsføring... 1 7. Bilag, datablade... 7.3 Bilag, Diverse (DGC-Vejledninger)... 3 7.4 Bilag, Fælles Regionale fejlkoder (FR)... 5 Side 3 af 6

017 AFSNIT 1.1 1.1 Gasmekanikermanualen Grundlaget for Gasmekanikermanualen er bestemmelserne i Gasreglementerne A og C-10. Formål Formålet med Gasmekanikermanualen (GM) er, at den kan fungere som hjælpeværktøj for de tilsynsførende gasmekanikere, således at der sikres den størst mulige ensartethed i såvel tilsynsarbejde som fejlregistreringen. GM retter sig primært mod naturgasinstallationer iht. Gasreglement A. GM anvendes ved tilsyn på nye og ændrede installationer samt den sikkerhedstekniske overvågning. Nærværende udgave er revision 4. Den er revideret i 016 af FAU-GI (Fagudvalget for gasinstallationer), projekt nr. 743-05. Arbejdsgruppen bestod af: Sikkerhedsstyrelsen ved Pernille Vestergaard NGF Nature Energy ved Christian K. Kernel HMN Naturgas ved Søren Hyldegaard-Pedersen, Poul Berg Jacobsen og Knud Erik Jensen DONG Gasdistribution ved Alan Lund Jacobsen og Bjarne Koch DGC ved Jonas Hoen og Karsten V. Frederiksen. Behov for kommende revisioner identificeres løbende i kontrolpartigrupperne. Ændringer I denne udgave, rev. 4, er væsentligste ændring, at Regionale Fejlkoder ( fejlkataloget ), som hidtil har været et særskilt hjælpeværktøj, nu er indarbejdet som et bilag i GM. Fejlkataloget er nu forsynet med referencer til relevante afsnit i selve GM. Herudover er ændringerne enkelte justeringer i fejlgradueringen og tekstmæssige præciseringer. Andre anvendelser Fejlkataloget, som nu er indarbejdet som et bilag i GM, bruges udover til fejlregistrering på naturgasinstallationer iht. GR-A også til fejlregistrering på områderne GR-B4, B40 og B41. Fejlkataloget indeholder endvidere ikke-sikkerhedsmæssige fejlkoder på bl.a. gasmålere og andet udstyr, som distributionsselskaberne ønsker at lave statistik over. Lovgivningens sikkerhedsmodel Den overordnede sikkerhedsmodel for gasinstallationer udført i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit A består af 6 områder, der hver for sig er med til at forebygge ulykker. 1. Specifikke installationsforskrifter i Gasreglement A.. Krav om anvendelse af godkendt gasmateriel. 3. Krav om, at gasinstallationer skal udføres, afprøves og vedligeholdes af særligt uddannede svende ansat i autoriserede vvs-virksomheder. 4. Krav om stikprøvevis tilsyn med nye og ændrede gasinstallationer. 5. Krav til forbrugerne om systematisk vedligeholdelse af gasinstallationerne samt krav til gasselskaberne om stikprøvevis eftersyn af idriftværende anlæg. 6. Den sikkerhedstekniske overvågning udføres efter en stikprøvemodel godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Fejlregistrering Gasreglementets afsnit C-10 stiller krav til gasleverandøren om at registrere de fundne fejl med henblik på at kunne identificere produkt- og installationsfejl samt dårligt udført arbejde. Fejlregistreringen danner ligeledes baggrund for gasselskabernes indberetning samt rapportering til Sikkerhedsstyrelsen. Side 4 af 6

017 AFSNIT 1.1 Gasmekanikerens rolle Gasmekanikeren skal udføre tilsynsarbejdet på en systematisk, ensartet og konsekvent måde, ligesom han skal registrere de konstaterede afvigelser. Med baggrund i de fundne fejl samt en helhedsvurdering er det gasmekanikerens opgave at bedømme installationens sikkerhedsmæssige tilstand. Overordnet skal gasmekanikeren udføre en risikovurdering af installationen. Heri ligger en prioritering af særligt risikobetonede forhold med bedømmelsen fejlgrad 3 og 4 (se afsnit ). Gasmekanikermanualen Intentionerne med Gasmekanikermanualen er, at den kan fungere som et hjælpeværktøj for de tilsynsførende gasmekanikere, således at der sikres den størst mulige ensartethed i såvel tilsynsarbejdet som fejlregistreringen. hans viden på det gastekniske område er ajourført, at han har forståelse for tilsynsarbejdets idé, samt at han i gasselskabet har et bagland, han kan kontakte i tvivlstilfælde. Dokumentation Gasmekanikeren skal sikre, at der på installationen forefindes en opstarts-/indreguleringsrapport fra vvsinstallatøren. Ved syn og sikkerhedseftersyn skal gasmekanikeren aflevere synsrapport til kunden samt evt. fejlblanket. Ved nysyn og ændringssyn skal fejlblanketten sendes til ansvarlig vvs-installatør Registreringen af de fundne enkeltfejl sker med de fejlkoder og fejlgrader, der er angivet i de gældende fælles regionale fejlkoder. Specielt fejlene i fejlgrad 3 og 4 skal overvejes omhyggeligt, da der er tale om risikosituationer af særlig farlig karakter. Fejl i grad 4 er udtryk for en umiddelbar risiko, og fejl i grad 3 kan udvikle sig til en umiddelbar risiko. Det er også disse fejl, der ligger til grund for den overordnede sikkerhedsvurdering. Sikkerhedsmæssig helhedsvurdering Gasmekanikeren skal ved tilsynets afslutning vurdere risikoen for forgiftning, brand eller eksplosion ved den pågældende installation. Her er det grundlæggende princip, at der skal optræde uafhængige fejl samtidigt, før der må være en risiko for, at der opstår en farlig situation. Eksempler Dårlig forbrænding med kulilte kombineret med defekt aftræk kan give en meget farlig situation, der kræver øjeblikkelig udbedring. Det er gasmekanikerens vurderingsevne og hans erfaring, der skal anvendes ved denne overordnede sikkerhedsmæssige helhedsvurdering. Det er derfor vigtigt, at Side 5 af 6

017 AFSNIT 1. 1. Forsyningsanlægget Hovedhane og husregulator anbringes uden for huset i et aflåseligt skab (se vejledning 55 og 56). I visse tilfælde kan hovedhanen være anbragt umiddelbart efter murgennemføringen. Separat eller integreret i husregulatoren skal husinstallationen beskyttes mod utilsigtet overtryk med mindst en trykbegrænsende anordning SAV (SikkerhedsAfspærringsVentil) eller SAL (SikkerhedsAfLastningsventil). Målerregulatorer tillades installeret uden trykbegrænsende sikkerhedsanordninger. Ved driftstryk 0,1 bar er der ingen krav til overtryksanordninger. Gastrykregulatorens funktion Gasregulatorens afgangstryk stilles til mbar ved maks. belastning. Afgangstrykket/Lukketrykket ved kedel stop må ikke overstige 30 % af afgangstrykket ved maks. belastning. Aktiverings- og regulatortryk for naturgas er som angivet i Tabel 1. Komponent Tryk SAL-aktivering 90-110 mbar SAV-aktivering 10-140 mbar Regulatorafgang mbar Lukketryk* 8,6 mbar Tabel 1 *) Lukketryk er regulatorens afgangstryk uden forbrug Gastrykregulatorens sikkerhedssystem Sikkerhedssystemet har to vigtige funktioner: 1. Sikring af acceptabel funktion, hvis gastrykregulatoren svigter.. Sikring mod overskridelse af det maksimalt tilladelige tryk i gasinstallationen. Figur 1 Husregulator (eksempel) I DGC-vejledning nr. 56 er det anvist, hvordan gastrykregulatorens sikkerhedssystem skal kontrolleres i praksis. Ved driftstryk > 0,1 bar skal installationen forsynes med automatisk lukkeventil (SAV) og/eller afblæsningsventil (SAL). SAL træder normalt i funktion før SAV. Regulatorernes trykområder er angivet i Tabel 1. Tabel 1 angiver de tryk, hvor sikringsfunktionerne skal aktiveres. Side 6 af 6

017 AFSNIT 1. Installationskrav Af sikkerhedshensyn er der en række krav til installation af en husregulator: 1. Når forsyningstrykket overstiger 0,1 bar, skal husregulatoren være placeret udendørs.. Husregulatoren skal anbringes i et udvendigt aflåst skab. Der er en række afstandskrav til åbninger i huset. Disse er vist i Figur. 3. Regulatorskabet skal monteres, så der ikke kan trænge gas ind i hulmur og bygning. 4. Anbringelse af regulatorskab i en carport kan ske efter gasselskabets godkendelse. I DGC-vejledning nr. 55 findes der yderligere information om installation af regulatorskab. Figur Afstandskrav ved placering af regulatorskab mht. elmåler, oplukkelige vinduer, døre, aftræk mv. Side 7 af 6

017 AFSNIT 1.3 1.3 Rørinstallationer DGC s hjemmeside findes beregningsværktøjer, der kan bruges ved dimensionering. Rørinstallationerne skal være tætte i mange år. Det er derfor vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationerne skal: - opbygges af korrekte materialer - samles efter godkendte metoder - udføres og monteres korrekt Figur 3 Murgennemføringen Placering af gasrør (1. Synlige,. Skjulte og 3. Indstøbte) Gennemføringen af gasrør i ydervægge skal ske på en sådan måde, at røret beskyttes mod korrosion og mekaniske påvirkninger. Desuden skal det sikres, at et eventuelt gasudslip i regulatorskabet ikke kan trænge ind i bygninger eller bygningsdele (hulmur). Se Figur 4 og Gasreglement A. Figur 4 Gasrør fra regulatorskab via hulmur til loftsrum Ledningsføring Gasrør kan, jf. bilag 7.1, enten føres synligt, skjult eller indstøbt. Skjulte rør skal trækkes i beskyttelsesrør eller lægges i krybekældre, i loftsrum m.v. Anvisningerne i DGC-vejledning nr. 55 skal følges. Der henvises også til DGC-vejledning nr. 1-8 og 47. Rørdimensioneringen For at sikre et korrekt gastryk ved det gasforbrugende apparat, må tryktabet i husinstallationen fra husregulatoren til apparatet ikke være mere end mbar. I Gasreglement A Bilag 8A er retningslinjer for dimensionering af gasledninger op til 35 mbar driftstryk beskrevet. I DGC-vejledning nr. 53 og 54 findes der anvisninger, som understøtter disse, ligesom der på Figur 5 Tryktabet fra husregulatoren (hovedhane) til apparatet må ikke være mere end mbar. Trykfald over gasmåleren medregnes ikke i tryktabet. Side 8 af 6

017 AFSNIT 1.4 Tæthedsprøve Rørledninger og samlinger skal kontrolleres for tæthed (se Figur 5). Der udføres en tæthedsprøve for rørinstallationen og det gasforbrugende apparat. Anvisningerne i DGC-vejledning nr. 56 skal følges. 1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug) Generelt Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installations anvisning skal følges. Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparaterne. Der henvises til DGC-vejledninger. Bemærk at Bygningsreglementet foreskriver krav til effektivitet af gaskedler. Det betyder, at der i dag kun må installeres kondenserende gaskedler. Man skal endvidere være opmærksom på, at kravene løbende revideres. Afstandskrav Afstanden fra gasforbrugende apparater til brændbart materiale skal være så stor, at der ikke er risiko for antændelse. Det er sjældent et problem, idet installationerne typisk er med balanceret aftræk, hvor overfladetemperaturen er forholdsvis lav. Specielle apparater som gaspejse kan dog medføre høje temperaturer, og her skal man således være særlig opmærksom på afstandskrav til brændbart materiale. Det gasforbrugende apparat skal desuden være placeret således, at der kan udføres service på en let og farefri måde. Der skal være en fri afstand omkring apparatet på mindst 0,1 m, med mindre andet er angivet i apparatets installationsvejledning. For aftrækkets udmunding uden for bygningen henvises til afsnit 1.5. Placering/opstillingsrum Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. Gasforbrugende apparater med vandsystemer skal være anbragt, så de ikke udsættes for frost. Det anbefales ikke at installere en gaskedel i et udhus eller garage, idet varmetabet ikke udnyttes inden for husets klimaskærm. Gasforbrugende apparater må normalt kun installeres i rum, hvor loftshøjden er mindst 1,8 m. Gasleverandøren kan dog tillade konvertering af eksisterende anlæg til gasfyring i fyrrum med lavere loftshøjde, dog mindst 1,5 m. Gasforbrugende apparater bør ikke opstilles i våde eller fugtige rum. Afløbsinstallation for kondensat skal føres til afløb og udføres således, at risikoen for, at der forekommer skadelig korrosion, er lille (se DGC-vejledningerne, Gasreglement A og DS 43. På sigt bliver sidstnævnte erstattet af EU-standard). For el skal det bemærkes, at Stærkstrømsreglementets krav gælder, specielt i forhold til eltavler/elmåler. Her skal der være en tilgængelig afstand foran måleren på 70 cm, og varmekilder må ikke komme så tæt på, at der er brandrisiko. Side 9 af 6

017 AFSNIT 1.4 Mht. elproducerende gasapparater (mindre end 10 kw) henvises til afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Særligt i kapitel 551. NB! Elsikkerhedsloven trådte i kraft 016 som på sigt erstatter stærkstrømsreglementet. Tilslutning Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. Gasforbrugende apparater med en belastning under 18 kw, herunder strålepaneler (uanset belastning) må tilsluttes med installationsslange under særlige vilkår, se Gasreglement A. For hele tilslutningen gælder, at den skal tilgodese hensyn til vibration, vedligehold m.v. og skal anbringes, så skadelig påvirkning undgås. For slangen gælder det specielt, at den skal være DGgodkendt til formålet, anbringes så den kan udskiftes, og ved gennemføring i køkkenskabe skal den have et gennemføringshul på mindst 100 mm i diameter. Slangen skal være synlig for inspektion i fuld længde. For apparater til udendørs brug gælder det, at installationsslangens maks. længde er 4 m, tilslutning til afspærringsventil med lynkobling på husets faste rørinstallation er tilladt under særligt vilkår, se Gasreglement A. Da det i praksis er umuligt at måle små dyser inden for de snævre tolerancer, der kan påvirke belastningen utilladeligt, anvendes i stedet variationen i indfyret effekt ved nominelt dysetryk som kriterium for fejlkategori. Flammeovervågning For gaskedler skal det specielt nævnes, at sikkerhedstiderne skal være som vist i Tabel. Gasmangelsikring Gasmangelsikringen skal sikre flammestabilitet ved svigtene forsyningstryk. Den skal indstilles på følgende måde: - Hvis den er placeret før apparatets regulator, skal den slå fra, senest når trykket kommer under det minimale tilslutningstryk (se Tabel 3). - Hvor gasmangelsikringen sidder efter gastrykregulatoren, skal den slå fra, når trykket kommer under 50 % af indstillingstrykket. Flammen skal ved begge metoder stadig være stabil og uden CO-dannelse. Eksempel Gasmangelsikringens (GM) differens er 1 mbar. Hermed bliver udkoblings- og indkoblingstrykket for gamle og nye installationer som vist i Tabel 3. Indregulering af apparatet Grundlaget for indreguleringen af apparaterne fremgår af installationsvejledningen. Der skal foretages en forbrændingsprøve og kontrol af den indfyrede effekt ved min. og maks. belastning. Når dysetryksmetoden anvendes til indregulering, skal dysestørrelsen være korrekt. Selv ganske små variationer i dysestørrelse kan betyde meget for belastningen. Side 10 af 6

017 AFSNIT 1.4 Sikkerhedstider Kategori Start Drift Intermitterende Direkte sek. sek. tændbrænder eltænding Start Drift Start Drift Gasbl. < = 55 kw 5 1 Gasbl. > 55 kw 3 1 Gaskedl. Gruppe II (ionisering) 15 10 10 5/10 * Gaskedl. Gruppe I (termoføler) 30 Andre apparater og ældre gaskedler Gruppe I (før 01.09.86) 60 Tabel *) 10 sek. gælder for DG-godkendte kedler og 5 sek. gælder for CE-godkendte kedler. Indstilling af gasmangelsikring* Gasmangelsikring Regulatortryk Udkobling Indkobling mbar 16 mbar 17 mbar Tabel 3 *) Bemærk: der kan være gamle apparater, hvor regulatortrykket skal være 0 mbar. Side 11 af 6

017 AFSNIT 1.4 Luftmangelsikringen Luftmangelsikringen skal sikre, at der er luft til stede. Derfor er det nødvendigt at kontrollere, om luftmangelsikringen kobler ud. Findes der en speciel anvisning fra fabrikanten til afprøvning af luftmangelsikringen, skal denne følges. Reglen er, at en fejl på luftmangelsikringen enten bevirker, at kontrolkassen fejl- eller sikkerhedsudkobler, det vil sige går i blokeret stilling, eller at der afbrydes for gassen, hvorefter der enten foretages et genstartforsøg (med fuldt programforløb), eller at blæseren fortsætter med at køre. NB! En fejl på luftmangelsikringen skal altid lukke af for gassen. Aftrækssikring Aftrækssikringen skal sikkerhedsudkoble apparatet, hvis aftrækket ikke fungerer. Ved kontrol/afprøvning benyttes installationsvejledningen eller DGC-vejledning nr. 1 og 40. Forbrændingen Forbrændingen måles i et bestemt målepunkt i gasapparatets aftræk. I nye apparater vil dette målepunkt være markeret i forbindelse med kedlens typegodkendelse/- vejledning. Det er meget vigtigt at bruge dette målepunkt for at få en ensartet bedømmelse af forbrændingskvaliteten. Kulilteprocenten Kulilteindholdet i røggassen skal altid måles. Grundlaget for godkendelsen er, at kulilteindholdet skal være mindre end 1000 ppm korrigeret for luftoverskud. (Anvendelse af røggasmålere henvises til DGC-vejledning nr. 13). Er den korrigerede kulilte mængde større end 1000 ppm, er det uacceptabelt! Når kuliltedannelsen skal vurderes, må det fastslås, om situationen er stabil, eller om kuliltedannelsen kan forventes at stige. Er det korrigerede kulilteindhold mindre end 500 ppm, betragtes situationen generelt som stabil. Vurdering af kedlens drift Vurdering af kedlens drift handler om optimalt samspil med varmeanlægget. Specielt for kondenserende gaskedler er det vigtig med en god afkøling i varmeanlæg, idet ønsket om lav returtemperatur er afgørende for kondensatdannelsen og dermed effektiviteten. Se DGC-vejledning nr. 15, 16, 36, 37 og 43. Ved måling af ilt i røggassen, røggastemperaturen og udelufttemperaturen kan den aktuelle nyttevirkning bestemmes. Kontrol af kogeudstyr Kogeudstyr skal altid være med flammeovervågning. Brugt kogeudstyr uden flammeovervågning må ikke genopsættes, dvs. udstyret må ikke flytte adresse. OBS ny forordning kan evt. ophæve dette krav I forbindelse med kontrollen af kogeudstyr skal følgende kontrolleres: - Mærkning. - Tænding og sikkerhedstider: Er brænderens flamme stabil ved opstart, er tændingen ok. - Forbrænding: Ved hurtigt skift mellem stor og lille flamme skal forbrændingen være stabil (flammen må ikke gå ud eller slå tilbage). Ved hhv. stor og lille flamme viftes med hånden hen over flammen. Ved denne påvirkning må flammen ikke slukke. - Belastning. - Afstandskrav. - Friskluftstilførsel: Afhængig af rumstørrelse. - Ventilation. Gaspejse Der henvises til DGC-vejledning nr. 50. Side 1 af 6

017 AFSNIT 1.5 1.5 Aftræk og ventilation Ved installation af gasforbrugende apparater med aftræk stilles normalt ingen krav til rumaftræk ud over de generelle krav i Bygningsreglementet. Aftræk skal udmunde og overholde mål som vist i Gasreglement A. Se også installationsvejledningen. Lukket forbrændingskammer Alle nye gasfyrede kedler skal forsynes med et apparataftræk, som leder røggassen til det fri. Der må kun benyttes aftræk, som er godkendt sammen med kedlen. Dette er hovedreglen. Der kan være visse undtagelser, fx i forbindelse med kaskadeløsninger. Figur 7 Skitse af mekanisk balanceret aftræk, vandret C13 C33-aftræksløsningen anbefales, idet den giver færrest gener. I de følgende figurer er de forskellige aftrækskoder skitseret og kort beskrevet. For C11-aftræk ses gasradiatorer, vandvarmere og brændeovne/pejse. For gasradiatorer maks. 1 kw. Figur 8 Skitse af mekanisk balanceret aftræk, lodret C33 Figur 6 Skitset af naturligt balanceret aftræk C11 Bemærk, at eksisterende skorsten kan anvendes som føringsvej. Her skal det sikres, at der ikke kan suges forurenet forbrændingsluft ind i apparatet. Eksempelvis røggas fra brændeovn. C13-aftræk ses typisk for kedler. Ved boligopvarmning er der en maks. grænse på 35 kw. Figur 9 Skitse af mekanisk balanceret aftræk, flere kedler på samme aftræk Side 13 af 6

017 AFSNIT 1.5 Mht. godkendelse af kaskadeløsninger med fælles aftræk skal Gasreglement afsnit B4-5.4 Fællesaftræk følges. Gasselskabet skal forhåndsgodkende sådanne aftrækstyper. Åben forbrænding Anlæg med åben forbrænding skal som udgangspunkt være forsynet med en aftrækssikring. Alle aftrækskanaler skal afsluttes med en DG-godkendt aftrækshætte. Se Gasreglementet og DGC-vejledning nr. 7. Vær opmærksom på, at emhætter og tørretumblere ikke forstyrrer friskluftstilførslen til apparater med åben forbrænding. Afstandskrav for friskluftsåbninger ses på Figur i afsnit 1.. Figur 10 Skitse af mekanisk aftræk, split C53 Alle friskluftåbninger i ydermur skal være forsynet med godkendt rist og være placeret mindst 0,3 m over terræn. Som udgangspunkt skal installationsvejledningen følges, men generelt gælder det, at for rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi < 0,5 kw pr. m 3 rum, stilles ingen krav til frisklufttilførsel. For rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi på > 0,5 kw pr. m 3 rum, kræves frisklufttilførsel. Figur 11 Skitse af mekanisk splitaftræk med åben forbindelse C73 C73 bruges som alternativ, når der ikke er plads til en C33-løsning. Splitaftræk må kun føres gennem beboelsesrum, hvis de føres i omgivende beskyttelsesrør eller bygningskanal. Se Bygningsreglementet. Vær specielt opmærksom på korrekte samlinger og tæthed (tæring)! Figur 1 Skitse af aftrækskanaler < 65 kw B11 For C73-løsningen skal man være opmærksom på friskluftstilførslen. Indsugning skal være min. 5 cm over isolering. Side 14 af 6

017 AFSNIT 1.5 - S4 er muret skorsten med metallisk foring (ej rustfast). - S9 er plastaftræk. Figur 13 Skitse af mekanisk aftræk, friskluft fra opstillingsrum B3 Skorstensaftræk Generelt for skorsten gælder, at der skal være rense- og inspektionslem. Figur 15 Skitse af muret skorsten med forskellige foringer Skorstene skal afsluttes med en DG-godkendt aftrækshætte eller rist. Se Gasreglementet og DGCvejledning nr. 7. Undtaget herfra er dog stålskorstene og skorstene med metalliske foringer. Figur 16 Skitse af stålskorsten med aftræk oven på kedel Følgende aftrækskoder bruges: - S5 er stålskorsten /aftræk på kedel (rustfast). - S6 er stålskorsten /aftræk på kedel (ej rustfast). - S9 er plastaftræk. Figur 14 Skitse af muret skorsten uden foring S1 Følge aftrækskoder bruges: - S1 er muret skorsten uden foring. - S er muret skorsten med keramisk foring. - S3 er muret skorsten med metallisk foring (rustfast). Side 15 af 6

017 AFSNIT 1.5 Uden aftræk Figur 17 Skitse af stålskorsten med aftræk bag på kedel Figur 19 Skitse af apparater uden aftræk A Følgende aftrækskoder bruges: - S7 er stålskorsten /aftræk bag på kedel (rustfast). - S8 er stålskorsten /aftræk bag på kedel (ej rustfast). - S9 er plastaftræk. Det er typisk kogeudstyr, hvor røggasserne udledes i opstillingsrummet. Mht. friskluft og rumaftræk henvises til gas reglement A Afstandskrav For enfamiliehuse skal der være en afstand fra udmunding af aftrækket til skel på,5 m. Gælder anlæg med åben og lukket forbrænding, både lodret og vandret. For lukket forbrændingskammer ses skitser med afstandskrav i Gasreglement A kapitel 6, og for åben forbrændingskammer ses tilsvarende afstandskrav i kapitel 5. For måler/regulatorskab ses afstandskrav på Figur. Figur 18 Skitse af muret skorsten med stålafslutning Side 16 af 6

017 AFSNIT 1.6 1.6 Måleudstyr og målemetoder Generelt For at opnå brugbare måleresultater er det vigtigt, at alle målinger er ensartede. Dette sikres ved, at det anvendte måleudstyr underkastes regelmæssig kontrol og kalibrering på et akkrediteret måleteknisk laboratorium. Målingerne skal udføres i henhold til fabrikantens installations-anvisninger. Se i øvrigt relevante DGCvejledninger. Udstyr I forbindelse med måling bruges elektronisk røgmåler til måling af CO og O, således at korrigeret CO kan kontrolleres, og apparatet kan indreguleres. Trykmåler bruges til kontrol af dysetryk og eventuel indregulering af apparatbelastningen. Tæthedsprøvning udføres med sniffer, oversæbning og apparat for tæthedsprøvning. Målepunkter Målepunkternes placering er normalt givet ved apparaternes typegodkendelse. Side 17 af 6

017 AFSNIT.0. Principper for fejlgraduering Generelt Opdeling i fejlgrader er gjort ud fra generelle sikkerhedstekniske principper og er dermed baseret på en risikovurdering. Sandsynligheden for uheld, der medfører personskader m.v., kan ikke sættes på tal i forbindelse med et sikkerhedshensyn. Derfor anvendes fejlgraderne 1,, 3 og 4, som hver for sig omfatter grupper af fejl eller fejlkombinationer, hvor risikosandsynligheden er af samme størrelsesorden. Sandsynligheden er baseret på den enkelte gasmekanikers skøn. Det er derfor vigtigt, at der skelnes skarpt mellem fejlgraderne, og at gasmekanikeren kan begrunde placeringen af en fejl i en bestemt gruppe. Fejlgraderne 3 og 4 skal især overvejes omhyggeligt. Det er vigtigt, at gasmekanikeren ved tilsynsopgavens start gennemfører en risikovurdering af den samlede installation. Dvs. forhold, der kan karakteriseres som fejlgrad 3 eller 4, bør prioriteres i arbejdet. Sikkerhedstekniske principper Det centrale i disse principper er, at gasmekanikeren ved tilsynets afslutning vurderer risikoen for forgiftning, brand eller eksplosion ved den pågældende installation. Her er det grundlæggende, at hvis der optræder uafhængige fejl samtidigt, skal gasmekanikeren vurdere, at der er en risiko for, at der opstår en farlig situation ved installationen. Eksempel: Hvis indreguleringen af en brænder er så dårlig, at den skal placeres i fejlgrad 3, er dette i sig selv ikke altid årsag til, at gassen afbrydes. Hvis der derimod også er konstateret en fejl på installationsaftræk, der giver fejlgrad eller 3, vil en samlet bedømmelse betyde, at installationen placeres i fejlgrad 4, og gassen afbrydes jf. for fejlgraderne og udbedringsfristerne. Fejlgraderne Fejlgrad 4 betegner en installation, hvor en konstateret fejl er udtryk for en umiddelbar risiko eller kan udvikle sig til det, hvis der opstår yderligere fejl i en komponent, der ofte er behæftet med fejl. Fejlgrad 3 betegner en installation, hvor en konstateret fejl kan udvikle sig til en umiddelbar risiko, hvis der opstår yderligere fejl i en normalt pålidelig komponent. Fejlgrad betegner en installation, hvor en konstateret fejl kan udvikle sig til en sikkerhedsmæssigt betænkelig fejl. Sandsynligheden for, at fejlen fremkalder en risikotilstand, skal her være meget lille. Fejlgrad 1 betegner en installation, hvor en konstateret fejl på ingen måde kan medføre nogen umiddelbar risiko (risiko for eksplosioner, brand eller forgiftning). Udbedringsfrister Fejlene på en gasinstallation skal registreres på gasselskabernes fejlseddel og udløse følgende besked til brugeren efter fejlgrad Fejlgrad 4 Anvendelse af gasinstallationen udgør en uacceptabel sikkerhedsmæssig risiko! Derfor er der afbrudt for gasforsyningslinjen og denne vil blive genetableret, når gasdistributøren ved fornyet syn har konstateret at fejlen er udbedret. Fejlgrad 3 Da fejlene har væsentlig sikkerhedsmæssig betydning, skal de straks udbedres! Gasselskabet eller brugeren skal træffe aftale med autoriserede VVSinstallatør inden 10 dage. Fejlgrad Fejlene skal udbedres af Deres autoriserede VVS-installatør inden 1 dage. Fejlgrad 1 Fejlene udgør ingen sikkerhedsmæssig risiko og kan udbedres ved førstkommende servicebesøg Se afsnit 3-6 for fastlæggelse af de aktuelle fejlkoder. Side 18 af 6

017 AFSNIT 3.1 3. Gasinstallationen (uden for bygningen) 3.1 Hovedhane Afprøvningsproceduren omfatter den synlige del af gasforsyningssystemet. Komponenter er altid leveret af gasleverandøren. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.1.1 Visuel bedømmelse af hanen og eventuelt skabets tilstand, eventuelle defekter, skæv opføring, mangelfuld tilfyldning ved stikopføring, mangelfuld fastgørelse m.v. registreres. Gasforsyning til regulator/haneskab udført forkert i henhold til GR og gasselskabets krav, f.eks. opføring, mangelfuld tilfyldning, retablering m.v. Defekter, f.eks. ødelagt håndtag DS3 Mangelfuld fastgørelse, f.eks. løst skab 3.1. Hovedhanens tilgængelighed kontrolleres. Her tages hensyn til f.eks. tæt beplantning m.v. Tæt beplantning, der let kan fjernes/klippes 1 Tæt beplantning og eventuelle bygningsdele, der er vanskelige at 3 fjerne, f.eks. et aflåst skur DS3 3.1.3 Filter ved hovedhanen kontrolleres for type, korrekt placering og renhed. Snavset filter renses. Filter tilstoppet, f.eks PE-spåner eller vand Filterindsats mangler/beskadiget, f.eks rustet væk DG14 3.1.4 Ydre utæthedeskontrol: Hanens samlinger, hanespindel og andre pakninger oversæbes m. sæbevand el. ligende. Efter 15-30 sek. må der ikke kunne konstateres sæbebobler. NB! Anvend først gasdetektor og hvis denne giver udslag følg ovenstående procedure Sæbebobler (mindre utæthed) Store utætheder, f.eks. defekt samling, revnet fitting 4 DS3/ DG14 Side 19 af 6

017 AFSNIT 3. 3. Husregulator/Målerregulator Afprøvningsproceduren omfatter den samlede installation i regulatorskabet fra hovedhanen eller fra hovedhanen til en målerregulator, der er placeret indvendigt. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3..1 Visuel bedømmelse af regulatorens tilstand, eventuelle defekter og mangler (f.eks. målestudse), manglede mærkninger, forkert udført tilslutning m.v. Forkert placering og tilslutning af regulator i henhold til installationsvejledning. Regulatorens placering i skab samt dennes placering på bygning kontrolleres. Fastgørelsen kontrolleres (regulatorbeslag m.m.). Defekte og ødelagte dele, der ikke anses for farlige Defekter, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko 4 DG5 Manglende mærkning, defekte mærkater Mangelfuld fastgørelse, f.eks. manglende regulatorbeslag 3.. Det skal kontrolleres, at der ikke er udført bygningsændringer, f.eks. bygget en carport og lign. Afstandskrav til andre bygningsdele m.v. ikke opfyldt Placering på skorstensvange m.v. DG5 3..3 Filtret før regulatoren kontrolleres og renses/udskiftes om nødvendigt (se også pkt. 3.1.3). Filter ved regulator mangler, eller forkert filtertype er anvendt Snavs i filter, f.eks. PE-spåner eller vand (se pkt. 3.1.3). DG5 Side 0 af 6

017 AFSNIT 3. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3..4 Regulatoren tæthedsprøves. Ydre tæthed: Tilslutninger, samlinger på højtrykssiden samt målestudse overpensles med et skumdannende middel. Efter 15-30 sek. må der ikke konstateres utætheder (sæbebobler). Mindre utætheder, sæbebobler 3 Ledningsstrækningen efter regulatoren (lavtrykssiden) prøves med 150 mbar lufttryk eller det højeste tryk, som regulatorens sikkerhedsindretning giver mulighed for (10-140 mbar). Hvor 1.-sikringen er udført, således at den afblæser ved tryk under 10 mbar, skal der afproppes umiddelbart efter regulatoren, således at prøvetrykket kan hæves til 150 mbar. Efter endt tæthedsprøve oversæbes den samling, hvor afpropningen var udført. Stor utæthed, defekt samling og revnede fittings m.v. 4 DG5 Indre tæthed: Kontrolleres ved måling af regulatorens afgangstryk uden forbrug. (Afgangstrykket må ikke stige). Afgangstrykket registreres efter 1 min. (stabilitetskontrol) Afgangstryk uden forbrug stiger over 30 % (8,6 mbar) Hvis afgangstryk fortsat stiger og SAL afblæser gas til det fri 4 Side 1 af 6

017 AFSNIT 3. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3..5 Kontrol af hus-/målerregulator: Ved hjælp af regulator, prøvekasse og/eller pumpe Gamle installationer (Se side samt manometer prøves regulatoren i henhold til godkendt fabrikantvejledning. Hvor denne ikke findes, kan følgende metoder anvendes Regulatorens afgangstryk mellem 3-6 mbar, men stabilt til 3) Afgangstryk med forbrug: Installationens "største" gasforbrugende apparat (kedlen) startes. Afgangstrykket registreres. Regulatorens afgangstryk over 6 mbar eller under en 15 mbar 3 DG5/ Afgangstryk uden forbrug (lukketryk): Alle gasforbrugende apparater lukkes. Afgangstrykket registreres. Afgangstrykket registreres efter 1 min. (stabilitetskontrol). Nye installationer Regulatorens afgangstryk mellem 5-8 mbar, men stabilt DG57/ DG58 Regulatorens afgangstryk over 8 mbar eller under 15 mbar 3 Svingende afgangstryk (pendling) (3..5 fortsættes på næste side) Side af 6

017 AFSNIT 3. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3..5 For højtrykssystem SAL og SAV (4 bar udendørs-regulator) (Se side til 3) SAL (90-110 mbar) - SAV (10-140 mbar): De gasforbrugende apparater afbrydes, og apparathanen lukkes. Der pumpes forsigtigt et tryk ind på regulatorens afgangsside. SAL-ventilens åbnetryk registreres. (Det noteres også, ved hvilket tryk ventilen lukker igen). SAL-afblæsningshullet blokeres, og trykket øges, indtil SAV-ventilen lukker. Dette tryk noteres. Hvis sikringen ikke virker 3 SAL-ventilens standardindstilling 90-110 mbar: Ved åbnetryk over 10 mbar DG5/ SAL-ventilens indstilling 10-140 mbar: Ved afblæsningstryk over 155 mbar DG57/ DG58 SAV (90-110 mbar) - SAL (10-140 mbar): Der pumpes forsigtigt et tryk ind, til SAVventilen lukker. Lukketryk noteres. Trykket øges langsomt, til SAL-ventilen åbner. Åbningstryk noteres. (Husk at notere SAL-ventilens lukketryk). SAV-ventilens indstilling 10-140 mbar: Ved lukketryk over 155 mbar SAV-ventilens indstilling 90-110 mbar: Ved lukketryk over 10 mbar Gasmangelsikring I de gasselskaber, der anvender målerregulator med gasmangelsikring (installationer med gasforbrugende apparater uden flammeovervågning), afprøves denne på følgende måde: Tænd komfuret, hovedhanen drøvles, så gastrykket i installationen sænkes til under 10-13 mbar. NB! Komfurets brænder skal stadig fungere korrekt både ved maksimal og minimal belastning. Trykket i installationen sænkes yderligere, og gasmangelsikringen skal nu afbryde gassen. NB! Hvis komfuret ikke kan brænde stabilt med et tilslutningstryk på 10-13 mbar, skal gasmangelsikringen stilles således, at den afbryder ved et højere tryk (det forudsættes, at komfuret er korrekt indreguleret). Installationer uden regulator Hvor der ikke anvendes husregulator/målerregulator, skal driftstrykket registreres med apparaterne i drift. Side 3 af 6

017 AFSNIT 3.3 3.3 Måler Afprøvningsproceduren omfatter målerens montering og funktion. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.3.1 Visuel bedømmelse af målerens tilstand, eventuelle defekter, herunder plombering og mærkning registreres. Tilslutning til måler samt målerbeslag kontrolleres. Målernummer og visning registreres Måler monteret forkert ifølge anvisningen Defekter, manglende plombering m.v. Manglende mærkning 1 DG41 Mangelfuld fastgørelse, f.eks. manglende eller løst målerbeslag 3.3. Målerens placering vurderes. Ved udendørs montage i skab kontrolleres det, at montagevejledningen er fulgt. Ved indendørs montage kontrolleres det, at placeringen er hensigtsmæssig både med hensyn til de æstetiske (synsmæssige) og funktionsmæssige forhold. Det skal bemærkes, om rummets funktion gør placeringen af måler ulovlig (jf. GR 3.5. pkt. C). Ulovlig eller uhensigtsmæssig placering, f.eks. i garage, på skorstensvange. For tæt på kedel, således at gassen opvarmes for meget DG41 Ved målere, der ikke er temperaturkompenserede, vurderes placeringen også i forhold til opvarmning af gassen før måleren. 3.3.3 Det kontrolleres, om aflæsning og service på måler er umiddelbart muligt. Gasmåler vanskelig at aflæse og servicere DG41 3.3.4 Måleren tæthedsprøves sammen med husledningen (se pkt. 3.6). Utæt måler (se pkt. 3.6) -4 DG41 3.3.5 Det kontrolleres, om måleren fungerer og ikke støjer unødigt. Måleren fungerer ikke eller støjer unødigt DG41 Side 4 af 6

017 AFSNIT 3.4 3.4 Murgennemføring Afprøvningsproceduren omfatter gasforsyningens indføring i bygningen gennem bøsningsrør i ydervæggen. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.4.1 Tilsyn på en murgennemføring er overordentlig vanskeligt. Hvis det er muligt, bør gennemføringen synes, før den forsegles med fugemasse. Det skal kontrolleres, at murgennemføringen er udført korrekt efter GR-A og gasselskabets anvisning. Ved færdigudførte murgennemføringer skal det kontrolleres, at bøsningsrøret går helt gennem muren og er afsluttet korrekt, eventuelt med rosetter og fugning. NB! Den anvendte fugemasse må ikke være af en type, der afgiver syre. Manglende bøsningsrør Mangler på bøsningsrør som f.eks. fugning, rosetter, o-ringe og korrosionsbeskyttelse, hvor dette kræves Defekter på bøsningsrør og rosetter (brændt ved lodning) KR39 Gasledningens korrosionsbeskyttelse gennem bøsningsrøret kontrolleres. Korrosionsbeskyttelsen skal kunne ses på begge sider af murgennemføringen. Fugemassen skal ligeledes kunne ses. Det kontrolleres, at murgennemføringen ikke er beskadiget Boret hul i skabet eller bagplade uden for de markerede områder Risiko for indtrængning af gas i bygning eller bygningsdele 4 (hulmur) 3.4. Det kontrolleres, at mekaniske samlinger på gasledningen ikke er udført med for lille afstand til murgennemføringen. Der skal minimum være 10 mm fra samlinger til kraven på murgennemføringen. Mekaniske samlinger udført for tæt på roset, bøsning og fugemasse KR39 Side 5 af 6

017 AFSNIT 3.5 3.5 Isoleringsstykke Afprøvningsproceduren omfatter isoleringsstykker. Beskyttelsesrørets overgangsfitting indeholder et isoleringsstykke. Føres gasrør af stål eller kobber i jorden, skal de isoleres elektrisk med et isoleringsstykke. Steder, hvor der kan opstå galvanisk tæring, skal der være isoleringsstykke. I nærheden af husindføringen før eller umiddelbart efter hovedhanen skal der i stikledninger af stål eller kobber indbygges et isoleringsstykke. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.5.1 Visuel bedømmelse af isoleringsstykket, dets placering og tilstand ud fra GR-A. Manglende isoleringsstykke KR6 Defekt isoleringsstykke 3.5. Kontroller, om isoleringsstykket er godkendt og CE-mærket. Manglende mærkning KR6 Side 6 af 6

017 AFSNIT 3.6 3.6 Husledning Afprøvningsproceduren omfatter den samlede installation fra indføring i bygningen til det gasforbrugende apparat. Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Se DGC-vejledning 55. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.6.1 Visuel bedømmelse af husinstallationens føring. Den korteste og mest hensigtsmæssige føring skal være valgt. Frihøjde under rør og krydsning af døre og lignende kontrolleres. Hvis ikke rørinstallation er håndværksmæssigt udført korrekt, det vil sige, at rør ikke er i vage og lod. Det skal registreres, om der er skjulte rørføringer, og om der er anvendt bøsningsrør ved alle skillevægs- og etagegennemføringer. Ledninger der ikke er ført i passende afstand fra væg og loft i rørbæringer. Der skal anvendes så få samlinger på gasrøret som muligt, og risikoen for beskadigelse skal minimeres. Rør udført som synlige, men gjort skjult af senere opsat beklædning. (Kun hvor der er anvendt materialer og KR55 samlingsmetoder, som er ulovlige). Skjulte rør, der ikke er synet og godkendt, før de blev skjult. (Hvor vvs-installatøren fremlægger skriftlig dokumentation, bortfalder fejlen). 3.6. Det kontrolleres, om rørbæringer og fastgørelser er udført korrekt, samt at rørene ikke er beskadiget ved eks. klemning o.l. Placering af rørbærerne med en afstand på mere end 60 gange den udvendige rørdiameter. Rørbærere, der ikke er fastgjort forsvarligt. KR55 Beskadiget rør f.eks. ved korrosion som skaller 3 Side 7 af 6

017 AFSNIT 3.6 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.6.3 Rørmaterialer og rørsamlinger kontrolleres. Der fokuseres særligt på, at der er anvendt de rigtige samlingsmetoder, samt at arbejdet er udført håndværksmæssigt forsvarligt, det vil sige "pæne" lodninger (lodningerne fremstår som fuldloddet uden overskydende dråber og uden lunker). Lodningerne skal være afrenset for flusmiddel og uden forbrændinger. Overskydende pakmaterialer fjernes m.v. Samlingsmetoder, der er ulovlige, f.eks. forkert pakmateriale, forkert loddemateriale samt samlinger, der er udført håndværksmæssigt forkert, f.eks. brændte lodninger, dråber eller ufuldstændige lodninger Dårligt visuelt udført KR55 Forkert pak materialer 3 Uegnet materialer fx plast 4 3.6.4 Det vurderes, om husledninger har den rette dimension til gasføring og rørlængde. Husledningsdimension så lille, at tryktabet er mellem -5 mbar (fuld belastning). Husledningsdimension forkert, for stort tryktab KR55 Tryktab, der overstiger 5 mbar. NB! 0 mbar installationer. 3 3.6.5 Hvor husledningen skal være ekstra korrosionsbeskyttet og/eller isoleret, kontrolleres dette med hensyn til materialer og udførelse. Hverken korrosionsbeskyttelse eller eventuel isolering må være beskadiget. Jordledning efter regulator skal være synet før tildækning. Manglende maling eller korrosionsbeskyttelse, hvor dette kræves. KR55 Side 8 af 6

017 AFSNIT 3.6 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.6.6 Ydre tæthed: Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. Husledninger anses for tætte, når der ikke ved den beskrevne prøvningsmetode konstateres trykfald og/eller skumdannelse, der indikerer lækage. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. NB! Bemærk ved tæthedsprøven, at der kan være indre utætheder ved apparatregulator. Taber installationen mindre tryk end 5 mbar på 5 min., eller viser oversæbningen mindre lækager. KR55 Taber installationen mere tryk end 5 mbar på 5 min., eller viser oversæbningen større lækager. 3 Anlæg, hvor der er tydelig gaslugt. 4 Side 9 af 6

017 AFSNIT 3.7 3.7 Haner og ventiler Afprøvningsproceduren omhandler alle haner og ventiler anbragt på installationen. Haner og ventiler, som er en del af andet godkendt gasudstyr, er dog undtaget. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 3.7.1 Visuel bedømmelse af ventilernes antal og placering i forhold til hensigtsmæssige afspærringsmuligheder samt mulighed for at udføre tryk- og tæthedsprøve. Hvis der er flere apparater på installationen, skal der være afspærringsventiler før hvert apparat. Husk også kontrol af udendørs stik. Der skal være et passende antal ventiler/haner på installationen. Hvis det ikke er muligt at afspærre gasforsyningen ved en gasstophane, målerhane eller eventuelt en apparathane inde i 3 bygningen. Hvis det ikke er muligt at udføre tæthedsprøve. 3 KR77/ KR78 Hvis det ikke er muligt at afspærre apparat ved reparation (kun ved flere apparater installeret). 3.7. Ventilernes montering, samlinger m.v. kontrolleres. Eventuelle defekter registreres (defekt håndtag m.v.). Mærke kontrolleres. Hvis ventilerne ikke er godkendt Hvis ventilerne er defekte (ødelagt håndtag m.v.) KR77 3.7.3 Ventilernes tilgængelighed kontrolleres. Her skelnes mellem ventiler til brug ved service og brugerbetjente afspærringsventiler. Hvis ventilerne ikke er tilgængelige, så funktionerne i pkt. 3.7.1 ikke opfyldes, gives der samme fejlgraduering. KR77 Hvis ventilerne er skjult ved senere udførte bygningsændringer. 3.7.4 Ventilernes ydre tæthed kontrolleres. Ydre tæthed: Prøves som husledninger pkt. 3.6.6. Sæbebobler, små utætheder. 3 Store utætheder, f.eks. defekt samling, revnet fitting. 4 KR77 Side 30 af 6

017 AFSNIT 4.1 4. Friskluft og rumaftræk 4.1 Friskluftåbninger Afprøvningsproceduren omfatter alle forhold, der har betydning for, at tilstrækkelige mængder forbrændingsluft kan ledes til forbrændingen, herunder bestemmelserne i GR. Desuden omfattes montage, udførelse, placering, bygningsmæssig finish samt funktion ved mekaniske systemer. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 4.1.1 Der foretages en bedømmelse af friskluftåbningens placering og udførelse. Friskluftåbningen skal placeres således, at trækgener undgås, og at brænderfunktionen ikke generes. Åbning gennem ydermur: Den håndværksmæssige udførelse af friskluftåbningen vurderes. Åbningen gennem ydermur skal så vidt muligt føres i et rør eller adskilles fra hulmuren på anden måde, således at isoleringsmaterialet ikke kan falde ned og blokere. Åbningens placering på ydermur kontrolleres med hensyn til afstand til f.eks. regulatorskab og andet, der kan have betydning for den korrekte funktion. Kanalføring: Ved kanalføringen til kedelanlæg skal det sikres, at udmundingen af kanalen ikke er udført på en sådan måde, at det giver anledning til trækforhold, der påvirker brænderens funktion. Det skal desuden kontrolleres, at der ikke kan opstå frostfare ved kedlen på grund af luft fra kanalen. Kanalen skal isoleres, hvor dette skønnes nødvendigt for at undgå kondens. Hvis friskluftåbningen ikke er placeret med den i GR beskrevne -3 afstand til regulatorskab m.m. Friskluft-rist skal være fastgjort og udført håndværksmæssigt korrekt 1- Hvis der er åbent til hulmur m.m. 1-3 Hvis friskluftkanalen udmunder ved kedlen, således at forbrændingen og aftræksforhold kan påvirkes af træk 3 Hvis kanalen udmunder i nærheden af rør m.m., således at der kan opstå frostfare Manglende isolering af kanal, hvor dette er påkrævet 1 KV81/ KV4 Side 31 af 6

017 AFSNIT 4.1 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 4.1. Friskluftåbningen kontrolleres. Størrelsen er afhængig af, om der er tale om gasblæseluftbrændere eller atmosfæriske apparater: Friskluftåbningen skal overholde GR's krav Åbning til det fri Hvis åbningen er op til 50 % mindre end det krævede 1 Luftkanal til det fri Hvis åbningen er mindre end 50 % af det krævede KV81/ KV4 Åbning til naborum Eventuelle riste kontrolleres både med hensyn til defekter og størrelser. Hvor der ingen åbning er, og det generelle krav på maks. 0,5 kw/m 3 er overskredet med op til 0,05 kw/m 3 rum Manglende frisklufttilførsel 3 4.1.3 Hvor der anvendes ventilator, friskluftspjæld o.l., kontrolleres det, om disse er af en godkendt type. Ventilator eller spjæld, der ikke er DG-godkendt KV81 4.1.4 Elektriske spjæld kontrolleres for funktion samt elkobling til brænder. (Først skal spjældet åbne, dernæst må brænderen starte). Ventilator i indblæsning kontrolleres for funktion samt elkobling til brænder. Sikkerhedspressostatens funktion kontrolleres. Elektrisk spjæld, der ikke åbner før brænderstart. 3 Overvågning på ventilator, der ikke udkobler brænder. 3 Hvis ventilator eller spjældet er defekt. 3 KV81/ KV38 Side 3 af 6

017 AFSNIT 4. 4. Rumaftræk Rumaftræk kontrolleres kun i rum, hvor der er installeret gasapparater uden aftræk, f.eks. gaskomfur og kogeapparater til husholdningsbrug. Installation af en emhætte med mekanisk udsugning og udledning til det fri anses at opfylde kravet til rumaftræk. I rum, hvor der er permanent opstillede gasforbrugende apparater uden aftræk, skal der foruden frisklufttilførsel forefindes en uafspærrelig åbning til rumaftræk til det fri på mindst 5 cm pr kw. Ved sådanne installationer skal frisklufttilførslen anbringes så lavt som muligt, mens åbning til rumaftræk skal anbringes nær loft. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 4..1 Der foretages en bedømmelse af rumaftrækkets placering og udførelse. Rumaftrækket skal være placeret, således at det har den rette funktion og ikke giver anledning til gener. Hvor rumaftrækket ikke er placeret hensigtsmæssigt KV38/ KA04 Hvor rumaftrækket mangler, og hvor der er installeret apparater uden aftræk (gaskomfurer o.l.) 3-4 4.. Rumaftrækkets størrelse i forhold til det aktuelle opstillingsrum bedømmes. Hvor rumaftrækket ikke har den rette størrelse, og hvor der er installeret apparater uden aftræk (gaskomfurer o.l.). Hvis aftrækket er 5-50 % mindre end det krævede KV38/ KA04 Hvis aftrækket er mindre end 50 % af det krævede 3 Side 33 af 6

017 AFSNIT 5.1 5. Gasforbrugende apparater Forord I forbindelse med "Den frie markedsbevægelse", der gør det muligt for et "Notified Body" i et andet EU-land at godkende gasapparater med CE-mærkning, der automatisk medfører godkendelse i andre EU-lande, findes en del mulige fejl, der er omtalt i afsnit 5.1. Gasleverandørens foranstaltninger i tilfælde af konstaterede fejl og mangler Med det overordnede formål så hurtigt som muligt at få taget aktion over for fejlbehæftede produkter og få udbedret fejl og mangler ved CE-godkendt udstyr er det SIK s opfattelse, at der må anlægges en noget restriktiv linje. Fra 1. juli 1994 må naturgasforbrugende apparater kun være påført et tilslutningstryk på 0 mbar i stedet for 18 mbar. Dette forhold kræver, at husregulatorens afgangstryk hæves til mbar. 5.1 Godkendelse (Den frie markedsbevægelse) Betingelsen for salg, markedsføring, ibrugtagning og anvendelse af gasmateriel er, i henhold til Gasreglementets afsnit C-1, betinget af følgende: 5.1.1. Gasmateriellet er beregnet til de danske gaskvaliteter og gastryk. 5.1.. Gasmateriellet kan indreguleres og installeres i overensstemmelse med bestemmelserne i Gasreglementets afsnit A og B. 5.1.3. Gasmateriellet er godkendt af et andet "Notified Body" i EU. 5.1.4. Gasmateriellet er forsynet med godkendelsesmærkat (CE) og forsynet med dansksproget mærkeskilt. Apparater der anvendes til madlavning, opvarmning, produktion af varmt vand, køling, belysning eller vask, som forbrænder gasformig brændstof og i givetfald har en vandtemeperatur der ikke overstiver 105 C. Gasblæseluftbrændere og varmegeneratore, der udstyres med sådanne brændere, anses også for at være apparater. 105 C bortfalder når GAR er fuldt implementeret (samtidig som GAD træder ud af funktion 1. april 018) 5.1.5. Gasmateriellet leveres sammen med en dansksproget installations- og brugeranvisning. (Fortsat) Side 34 af 6

017 AFSNIT 5.1 De nævnte vilkår for CE-mærket udstyr betyder, at følgende skal være opfyldt. 5.1.6. CE-logo med 4-cifret nummer til identifikation af den ansvarlige for produktions kontrollen samt angivelse af årstal for produktionstidspunktet. Fabrikantens navn/varemærke/logo og apparatets handelsbetegnelse med typenummer eller model. Ved strømforbrug - angivelse af spænding og frekvens. Apparatets nominelle belastning i øvre brændværdi (Hø) eller (Hs). Apparatets kategori og tilhørende tilslutningstryk samt anførelse af fabriksindregulering. Ved begrænset anvendelse af apparatet (f.eks. kun til udendørs brug) skal dette være angivet. 5.1.7. Apparatets emballage skal være udformet på dansk og være forsynet med: a. CE-logo b. apparatkategori c. gaskvaliteter og gastryk d. nødvendige advarsler om apparater og anvendelse 5.1.8. Den medhørende installations- og brugervejledning skal være dansksproget og angive de tekniske data, der er nødvendige for installation, servicering og vedligeholdelse af apparatet. Side 35 af 6

017 AFSNIT 5. 5. Installation, afstandskrav Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5..1 Der skal altid være en dansksproget installationsforskrift samt en brugervejledning ved apparatet. Manglende dansksproget installations- og brugervejledning eller fejl i installationsvejledningen 3 KG07 5.. I installationsforskriften kan der være opgivet installationskrav, der er specielle for det pågældende apparat. Kontrollér forskriften og se, om kravene er opfyldt Kontrollér, om apparatet er opstillet i et lovligt, hensigtsmæssigt rum, hvor der ikke vil opstå unødige drifts- og funktionsproblemer. Specielle eller generelle afstandskrav, der ikke er opfyldt: GR's og BR's krav ikke overholdt Vær opmærksom på eventuelle specielle afstandskrav til brændbart materiale. Apparater, der er opstillet i et rum, der ikke er lovligt til formålet KG05 Afstand til brændbart materiale er: For komfurer mindst 0 cm fra brænderkant til ubeskyttet brændbart materiale. Vægge af brændbart materiale skal være beskyttet 0 cm over komfurpladen. Apparater med åbent forbrændingskammer, som ulovligt er opstillet i garager eller soverum (uden gasleverandørens tilladelse) 3 4 5..3 Kontrollér, om apparatet er placeret i skabe eller lignende utilgængelige steder, således at det er vanskeligt at udføre service. Minimumsafstand omkring apparatet er 100 mm eller i henhold til godkendt installationsvejledning. Kontrollér, om apparatet er placeret i skabe eller lignende utilgængelige steder i modstrid med installationsvejledningen, og om det samtidig udsættes for støv eller anden tilsmudsning, der med tiden kan påvirke forbrændingen. Hvis apparatet er placeret i skabe eller andre rum, hvor der er mindre end 100 mm fri afstand, eller hvor det er vanskeligt at udføre service KG05 Side 36 af 6

017 AFSNIT 5. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5..4 Kontrollér, om apparatet er fastgjort, således at der ikke kan opstå spændinger i gasledning og aftrækssystem. Hvis apparatet er ophængt ulovligt på skorstensvange KG05 Apparatet må ikke være ophængt på en skorstensvange. 5..5 Manglende alarminstruks synligt ved apparatet Manglende alarminstruks KD0 Side 37 af 6

017 AFSNIT 5.3 5.3 Apparattæthed Afprøvningsproceduren omfatter tæthed af de gasførende dele fra apparathane til brænderdyse. Røgvejens tæthed indgår ikke. Apparatet skal tæthedsprøves fra apparathanen til og med gasdyserne ved manifolden. Kontrollér, om alle samlinger er udført korrekt, og at de rigtige materialer er passende tilspændt. NB! Ved apparaterne kan samlingsmetoder, der ikke generelt er godkendt ifølge GR, være blevet typegodkendt sammen med apparatet. Tæthedsprøve generelt: Indpump luft i gasrørene, så der opnås 150 mbar prøvetryk. Efter 5 min. temperaturstabilisering holdes der en prøvetid på yderligere 5 min. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.3.1 (Se side 38 til 39) Ydre tæthed: Der må ikke kunne konstateres tryktab ved ovennævnte metode. Alle samlinger til og med gasdysen, der ikke kan prøves ved ovennævnte metode, overpensles med sæbevand ved driftstryk (brænder tændt). Husk også eventuel pilotbrænder og rør. Hvis der registreres tryktab, overpensles alle samlinger med sæbevand. Findes der ikke herved utætheder, kan der være tale om en indre utæthed i apparatregulator/ventil. Anlæg, der ved den foreskrevne prøvemetode taber tryk, der er mindre end 5 mbar på 5 min., og hvor oversæbning viser lækager Anlæg, der taber hele prøvetrykket, eller hvor der tydeligt registreres gaslugt 4 KG05 Indre tæthed: Fra apparathane til magnetventil (gasarmatur). Hvis en samlet tæthedsprøve ved 50 mbar ikke viser tryktab inden for x5 minutter, anses den indre tæthed for tilfredsstillende. Se også DGC-vejledning 56. Anlæg, der ved den foreskrevne prøvemetode (50 mbar) taber tryk 3 Anlæg, der taber tryk og hvor der registreres tydelig gaslugt 4 KG05/ KG37 (5.3.1 fortsættes på næste side) Side 38 af 6

017 AFSNIT 5.3 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.3.1 (Se side 38 til 39) Tæthedsprøve af gaskomfurer: Ved gaskomfurer udføres tæthedsprøverne helt frem til reguleringsventilerne. Der skal tæthedsprøves med 150 mbar både før og efter apparatregulatoren. På ældre apparater, hvor det ikke er muligt at tæthedsprøve efter apparatregulatoren, må dette udelades. Der forekommer ofte mindre sivninger ved reguleringsventilerne. Væsentlige utætheder ved reguleringsventilerne 3 KG05 Hvis disse sivninger er af en sådan størrelse, at de udgør en risiko, skal der udføres reparation. Side 39 af 6

017 AFSNIT 5.4 5.4 Indregulering og forbrændingskontrol Afprøvningsproceduren omfatter indregulering af belastning samt forbrændingskontrol på det gasforbrugende apparat. Proceduren omfatter tillige afprøvning af forhold, der har betydning for indreguleringen - herunder tæthed af røggasveje. Generelt Først kontrolleres om det lovpligtige eftersyn er udført ved manglende lovpligtigt eftersyn udløses en fejlgrad 3!!! Kontrollér de komponenter, der har betydning for en korrekt indregulering: Gasdyser, størrelse og type Gastryksregulator, trykområde (fjeder) m.m. Blænder og drosler Forbrændingskvaliteten kontrolleres. I det registrerede målepunkt måles og registreres følgende: Røgtemperatur O -procent (måles, hvis det er nødvendigt for udregning af korrigeret CO) CO-procent (ppm) (korrigeret) Træk (kun ved gasblæseluftbrændere) Røgtabet bestemmes Målingerne vurderes samlet NB! Ved modulerende eller flertrins-brændere skal målinger udføres på alle trin - det vil sige normalt i yderpunkterne. Målingerne udføres efter de retningslinjer og med det måleudstyr, der er beskrevet i afsnit 1.6. Kedlen/apparatets tæthed (røgveje) kontrolleres, og det registreres, om det krævede trykforhold i fyrboks og aftræk er korrekt. Målepunktsplacering Kedler med atmosfærisk brænder og trækafbryder Typegodkendte kedler efter september 1986 skal have en godkendt målestuds eller mærkning af målepunkt. Side 40 af 6

017 AFSNIT 5.4 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.4.1 (Se side 41 til 4) Kedler og andre små gasapparater med atmosfæriske brændere Gasdyserne skal kun kontrolleres, hvis flammebilledet tyder på, at dyserne er forkerte. Det kontrolleres, om gasarmaturet er i overensstemmelse med typegodkendelsen, og alle justérbare reguleringsorganer er forsvarligt "låste". Kontrollér, om den opgivne belastning (eller belastningsområde) og det dysetryk, der er mærket på apparatet, er i overensstemmelse med den godkendte apparatvejledning. NB: Andre små gasapparater med atmosfærisk brænder omfatter bl.a. åben gaspejs, patioheater og gasgrill. Kontrollér dysetrykket med manometer på den i vejledningen opgivne prøvestuds evt. differenstryk se fabrikantens vejledning. NB! Der skal ikke anvendes gasmåler ved denne kontrol - kun et korrektvisende manometer. Hvis flammebilledet tyder på, at der kan være fejl ved dyserne, måles CO, og dyserne kontrolleres. Hvis CO udvikling er over 1000 ppm 4 KG10 Forkert indregulering KG05 Dyserne skal være i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter KG80 Forkert dysevalg 4 Brænderen og/eller kedel må ikke være tilsmudset. Hvis til tilsmudsningen er så kraftig at der dannes kulilte, og/eller der trænger røggas ud i opstillingsrummet, måles der for kulilte (CO) Ved sikkerhedssyn kontrolleres hele apparatet for tilsmudsning og defekter på brænder og tændanordning. Forbrændingskvaliteten måles i det specificerede målepunkt. Måles der O under %, indikerer det, at der kan være noget galt i kedlen. Bestem røgtab for kedlen, men bemærk, at et for stort røgtab også kan tyde på fejl i kedlen. Tilsmudset Stærkt tilsmudset 3 KG05/ KG10 Stærkt tilsmudset og hvis korrigeret CO udvikling er over 1000 ppm 4 (5.4.1 fortsættes på næste side) Side 41 af 6

017 AFSNIT 5.4 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.4.1 Kedler og andre små gasapparater med atmosfæriske brændere Kedel og røgveje må ikke være utætte (Se side 41 til Kontrollér, om kedlen og røgvejene er så tætte, at der ikke strømmer røggas ud i opstillingsrummet. Anvend et koldt spejl ved alle samlinger og åbninger på kedel og aftræk. Kedler med åbent forbrændingskammer: Udstrømning af røggassen ved samlinger på kedlen eller ved trækafbryder 4 4) Ved kedler med lukket forbrændingskammer, hvor sugetræksblæseren skaber et undertryk i kedlen, må der ikke suges falsk luft ind i kedlen. Kontrollér kedlen for tæthed med røgampul eller lignende. (Bemærk, om kedlens blæser er placeret på tryk- eller Kedler med lukket forbrændingskammer: Udstrømning af røggas ved samlinger 3 KG05 sugesiden). Indsugning af luft fra rummet, hvor dette ikke direkte påvirker forbrændingen Side 4 af 6

017 AFSNIT 5.4 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.4. (Se Kedler med gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrænderens gasdyse, blandeindretninger samt indstillingsmål er kontrolleret Fejl eller skader på gasblæseluftbrænderens dyse og blandeindretning side 43 til af vvs-installatøren og skal kun kontrolleres ved anlægssyn, hvis flammebilledet, pulsationer eller lignende tyder på fejl. Det kontrolleres, om gasarmaturet på brænderen Forkert gasarmatur i henhold til typegodkendelse 3 45) er i overensstemmelse med typegodkendelsen, samt hvorvidt alle justerbare reguleringsorganer er forsvarligt "låste". Forkert gastryksfjeder (arbejdsområde) i henhold til typegodkendelse KG05 Kontrollér, at kedlen ingen defekter har i fyrboks og røgveje. Kontrollér, om kedlen er tilsmudset, og om den bør renses, før brænderen startes. Reguleringsorgan ikke fastlåst 3 Defekt brænder, der ikke påvirker sikkerheden Brænderen og/eller kedel må ikke være tilsmudset. Hvis til tilsmudsningen er så kraftig at der dannes kulilte, og/eller der trænger røggas ud i opstillingsrummet, måles der for kulilte (CO) Tilsmudset KG05/ KG10 Svært tilsmudset 3 Stærkt tilsmudset og hvis korrigeret CO udvikling er over 1000 ppm 4 (5.4. fortsættes på næste side) Side 43 af 6

017 AFSNIT 5.4 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.4. Kedler med gasblæseluftbrændere Ved mindre startpulsation (Se side Kontrollér, om brænderen kan starte og brænde i drift uden pulsationer. Forbrændingskvaliteten måles i det specificerede målepunkt. Bestem O -procenten og Ved startpulsation og pulsationer i drift 3 KG05 43 til 45) CO-procenten, samt korrigér for luftoverskud. Bestem røgtabet for kedlen, og bemærk at et for lille røgtab kan medføre en våd skorsten (se senere). Forbrændingskvaliteten skal være så ideel som mulig. Dette indreguleres efter kippunktsmetoden, jævnfør Gasreglement A bilag 16C eller DGC-vejledning nr. NB! Trækket i målepunktet bestemmes, da dette har betydning for bedømmelse af. måleresultatet. GR-A 7.4.3 angiver følgende: Ved gasforbrugende apparater, hvor Kontrollér, om kedlen og røgvejene er så tætte, at der ikke er risiko for, at røggassen trænger ud i opstillingsrummet. Hvis der ikke kan måles træk i målepunktet, og/eller der er overtryk i fyrboksen, er det særligt vigtigt, at anlægget er røgtæt. Hvis den målte O - procent i målepunktet er meget høj, kan det tyde på, at kedlen suger falsk luft ind (utæt). lufttilførslen er regulerbar, skal lufttilførslen indstilles efter fabrikantens anvisninger, indtil korrekt flammestabilitet og flammebillede er opnået inden for brænderens reguleringsområde. Vejledningen i bilag 16C skal i øvrigt generelt anvendes ved indregulering (DGC-vejledning nr. ). KG10 En O -måling over flammen i fyrboksen kan bruges som sammenligning. Tætheden kan også prøves med en røgampul ved kedlens samlinger. Hvis den målte O -procent i Målingen må kun foretages, når der etableres et varmeforbrug målepunktet er lav, er det ingen garanti for, at kedlen er tæt. Der kan være overtryk. I dette tilfælde kan man udføre en "spejlprøve" ved kedlens samlinger. Hvis korrigeret CO udvikling er mellem 500-1000 ppm 3 NB! Trækket i skorstenen målt i målepunktet bør være 0,05-0, mbar (0,5-,0 mmvs). Hvis korrigeret CO udvikling er over 1000 ppm 4 DGC-vejledning nr. anvendes ved indregulering (GR-A bilag 16C). Hvis der er overtryk i fyrboks, skal kedlen være tæt Utætheder uden udstrømning af røggasser, og hvor der ikke er monteret ekstra sikring mod overtryk i fyrboks KG05 Utætheder, hvor der udstrømmer røggas 4 (5.4. fortsættes på næste side) Side 44 af 6

017 AFSNIT 5.4 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.4. Kedler med gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrænderens belastningsområde må ikke overskrides (se Bilag 7.) (Se side 43 til 45) Kontrollér den indfyrede gasmængde ved aflæsningen af gasmåleren over en periode på mindst 1 min. eller brug 10-liter-metoden. NB! Gaskvalitetsvariationer medfører variation på ±10 %. Brug tabellen i bilag 7. til at bestemme belastningen. For gasmålere, der ikke er korrigeret for tryk og temperatur, kan Hvis belastning er 10 % over øverste godkendt belastningsområde 3 Hvis belastning er 15 % over øverste godkendt belastningsområde 4 KG05 korrektionstabellens faktor eventuelt anvendes for de aktuelle gastryk, atmosfæretryk og gastemperaturer. Hvis belastning er 10 % under nederste godkendte belastningsområde 4 Belastningen sammenlignes med brænderens godkendelsesområde og kedlens størrelse. Vedrørende kedlens ydelse er det røgtemperaturen (maks. 40 C) og kedlens modtryk, Belastningen vurderes - også afhængig af kedelydelse (se mærkeskilt) der er de væsentligste parametre. Hvis den registrerede røggastemperatur er 40-75 C KG05 Accepteret belastningsområde: ±10 % Hvis den registrerede røggastemperatur er over 75 C 3 Side 45 af 6

017 AFSNIT 5.4 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.4.3 Kedler og andre gasapparater med premix-brændere Kedler og andre gasapparater (fx gaspejse) med premix-brændere kan enten være 1. Indreguleret som blæseluftbrændere (gasindstilling). Differenstryks indstillet ( p over regulator) 3. Automatisk forbrændingskontrol (SCOT, lambda eller CO-sensor). Brænderen og/eller kedel må ikke være tilsmudset. Hvis til tilsmudsningen er så kraftig at der dannes kulilte, og/eller der trænger røggas ud i opstillingsrummet, måles der for kulilte (CO) Tilsmudset Svært tilsmudset 3 KG05/ KG10 Kontrollen skal omfatte brændertilsmudsning, defekter og kulilte. Stærkt tilsmudset og hvis korrigeret CO udvikling er over 1000 ppm 4 Defekt brænder, der ikke påvirker sikkerheden KG05 Generelt fejlgrundlag for kulilte (CO): Hvis korrigeret CO udvikling er mellem 500-1000 ppm 3 KG10 Hvis korrigeret CO udvikling er over 1000 ppm 4 Side 46 af 6

017 AFSNIT 5.5 5.5 Sikkerhedsfunktioner Afprøvningsproceduren omfatter alle sikkerhedstekniske komponenter, som indgår på et typegodkendt gasforbrugende apparat. Endvidere omhandler den forbrændingsstabilitet og tænding. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.5.1 Flammestabilitet og overtændingen af brænderen vurderes. Der skal foretages flere startforsøg, og brænderen skal tænde korrekt over hele brændefladen (ved atmosfæriske brændere) uden forpufning og tendens til flammeløft eller tilbageslag. Ved modulerende brændere skal termostaten selv starte brænderen, da en eventuel "tvangskøring" medfører, at brænderen startes på et forkert belastningstrin, hvorved der ikke opnås det rette billede af startforløbet. Flammestabilitet skal være således, at der visuelt ikke kan ses tendenser til flammeløft fra brænderen eller tilbageslag. Dårlig flammestabilitet Overtænding: Pilotbrænder eller tændgnist skal med sikkerhed overtænde hele brænderfladen KG16 Montér et U-rør ved gasdyserne, og bemærk startforløbets trykmæssige sammenhæng med flammebilledet. Forpufninger ved tænding 3 5.5. Kontrolkassens funktionsforløb kontrolleres og registreres, især skylletid og tidspunkt for magnetventilens aktivering er vigtig. Udkoblingsfunktionen registreres samtidig med, at andre sikkerhedskomponenter kontrolleres (flammeovervågning, luftmangel, gasmangel m.m.). Kontrolkasser skal have det programforløb, der er specificeret og typegodkendt Ved skylletid under 5 sek. 3 Ikke godkendt kontrolkasse 4 KG16 Hvor kontrolkassen er defekt, således at den giver sikkerhedsmæssigt farlige situationer, f.eks. hvis der sker en ukontrolleret åbning af magnetventil, eller hvis disse ikke lukker ved signal 4 Side 47 af 6

017 AFSNIT 5.5 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.5.3 Flammeovervågning kontrolleres. Ved halvautomatiske systemer (termoelektrisk - flammeovervågning) blæses overvågningsflammen (tændflammen) ud, og sikkerhedstiden registreres. Ved fuldautomatisk flammeovervågning afbrydes flammesignalet til kontrolkassen, og sikkerhedstiden registreres. Brug endvidere et μ-amperemeter, og registrér flammesignalets størrelse samtidig. Flammeovervågningen skal afbryde brænderen ved flammesvigt. Ved manglende afbrydelse 4 KG16 5.5.4 Kontrollér, at røggassuger og ventilationssikring fungerer. Evt. aftrækssikring kontrolleres. (DGC-vejledning nr. 1, 40). Godkendelsesgrundlag for sikring af mekanisk røgspjæld eller -ventilator er følgende: NB! Spjæld skal være åbent og/eller ventilator startet, før brænderen kan tændes Hvor aktiveringen sker samtidig med brænderstart Efter brænderstart 4 KA63 Aftrækssikring, der ikke udkobler korrekt 3 Aftrækssikring, der ikke udkobler (se vejledning 1) 3 KA03 Manglende aftrækssikring 3 Side 48 af 6

017 AFSNIT 5.5 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.5.5 Gasmangelsikringen afprøves med manometeret tilkoblet prøvestudsen på denne samt eventuelt med et μ-amperemeter monteret i flammekredsen. Gasmangelsikringen skal udkoble brænderen ved for lavt gastryk på en sådan måde, at brænderen igen starter, når gastrykket genetableres. Gasmangelsikringen skal reguleringsudkoble (som kedeltermostaten), når trykket kommer under det specificerede, eller når flammesignalet bliver ustabilt. Gasmangelsikringen, placeret før apparatregulatoren, minimum indstillingstryk 15 mbar (naturgas). Justeringsfejl, hvor flammestabiliteten ikke forringes Gasmangelsikringen, placeret efter apparatregulatoren, minimum indstillingstryk = 50 % af apparatregulatorens afgangstryk. NB! Gasmangelsikringen må ikke være sat så lavt, at flammen bliver ustabil. Se specielle forskrifter for apparatet. Justeringsfejl, hvor flammen bliver så ustabil inden udkobling, at der dannes CO over 500 ppm. 3 KG1 Side 49 af 6

017 AFSNIT 5.5 Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.5.6 Kontrollér luftmangelsikringen og eventuelt aftrækssikringen. Gasblæseluftbrændere Luftmangelsikring og eventuel aftrækssikring på apparat skal fejludkoble brænderen Luftmangelsikringen skal give et signal til kontrolkassen, der bevirker, at denne "går på rødt" (fejludkobling eller sikkerhedsudkobling). NB! Der kan dog være enkelte brændere, der er godkendt med en styring, hvor en udkobling af luftmangelsikringen bevirker, at ventilationen fortsætter, uden at brænderen har flamme. Der er ingen udkoblingsværdier for luftmangelsikringen, da funktionen enten er luft eller ikke luft. Afprøvningen foretages enten ved at fjerne lufttrykket til luftmangelsikringens pressostat eller ved at fjerne spændingen til f.eks. blæsermotoren. Indstillingen fremgår af installationsvejledningen. Luftmangelsikringer, der ikke udkobler korrekt 3 KG34 Kedler med røggassuger Aftrækssikringen afprøves i henhold til GR-A, bilag 16B. (DGC-vejledning nr. 1). 5.5.7 I vejledningen til apparatet kontrolleres, om der findes specielle funktioner, der skal kontrolleres, og hvordan disse skal udføres Andre funktioner kan f.eks. være: Gastrykregulator, Flowsikring (centralvarmevandet), Frostsikring, Omløbssikring, Minimumsreturtemperatur og diverse. Side 50 af 6

017 AFSNIT 5.6 5.6 Apparatfunktion Afprøvningsproceduren omfatter alle apparatfunktioner, som ikke kan gives en generel behandling. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 5.6.1 Apparatets stilbare termostatfunktion afprøves. Det kontrolleres endvidere, at setpunkterne (indstillingen) af termostaterne er i overensstemmelse med vejledningen og behov i den pågældende installation. Funktioner og indstillinger under disse punkter er afhængige af de specifikke apparat/komponentvejledninger. 1 KG05 5.6. Hvor apparatet er koblet til en varmtvandsbeholder - f.eks. via en 3-vejs-ventil - skal det kontrolleres, om funktionen af denne er tilfredsstillende, og om f.eks. ekstra hjælpeudstyr generer en tilfredsstillende varmtvandsproduktion. Fejl på disse områder er oftest 1 KG05 Side 51 af 6

017 AFSNIT 6.0 6. Aftræk/Skorsten 6.1 Installation, afstandskrav Afprøvningsproceduren omfatter installationernes udførelse samt afstandskrav for de aftræksrør og aftrækskanaler, der ikke er omfattet af apparatets typegodkendelse - herunder aftrækskanal fra apparatets aftræksrør og aftrækskanal fra apparatets aftræksstuds til aftrækkets afslutning uden for bygning. Endvidere omfatter proceduren afstandskrav, der har med de miljømæssige forhold for brugere og naboer at gøre. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 6.1.1 Visuel bedømmelse af aftrækkets udførelse. Det vil sige den håndværksmæssige udførelse, føringen og udmundingen uden for bygningen. Aftrækket/skorstenen skal være udført korrekt og ført den korteste og mest hensigtsmæssige vej NB! Eventuelle mangler og defekter registreres (bl.a. UV-bestandighed for plastaftræk). Kontroller, om der er tilsluttet brændeovn/fastbrændselsfyr til skorstenen. Apparatet er ikke forsynet med aftræk 4 Ukorrekt skorstensudførelse, der ikke umiddelbart giver risiko Brændeovn, ulovligt tilsluttet samme aftræk 3 KA04/ KA06/ KA48/ KA61 Ukorrekt skorstensudførelse, der kan give anledning til risiko 4 Defekter og mangler ved skorsten/aftræk Side 5 af 6

017 AFSNIT 6. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 6.1. Aftrækkets dimension og materiale - herunder samlinger og fastgørelse - bedømmes. Der vil senere fremkomme forslag til vurdering af dette punkt. Hvor der anvendes "våde Aftræk skal være dimensioneret korrekt og CE- eller DG-godkendt KA04/ KA06/ KA09/ skorstene", kontrolleres det, om afløbet er udført korrekt. Forkerte materialer KA48/ KA61 (se DGC-vejledning nr. 7, 40, 4, 44, 50 og 59). Manglende godkendelse af skorsten 3 Forkerte og/eller utætte samlinger, hvor der ikke udstrømmer røggas Hvor der udstrømmer røggas 3 Defekt fastgørelse, der ikke udgør en risiko 6.1.3 Aftræksrørets afstande til bygningsdele m.m. skal overholde kravene til GR og BR. Aftræksrørets afstand til andre bygningsdele ikke overholdt KA04 Hvor der umiddelbart må anses at være en risiko for brand 4 6.1.4 Aftræksrørets/skorstenens dimension kontrolleres. Aftræksdimensioner, der er forskellige fra den krævede dimension Maks. 0 % større eller mindre end den krævede dimension 0-50 % større eller mindre end den krævede dimension 3 KA04/ KA06 Mindre end 50 % af den krævede dimension 4 Side 53 af 6

017 AFSNIT 6. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 6.1.5 Isolering af aftræksrøret/skorstenen kontrolleres. Ved anvendelse af eksisterende skorsten/aftræk skal det kontrolleres, om disse er intakte og rensede. Mangelfuld isolering, der kan medføre skader eller funktionsfejl (se tekst) Urenset skorsten KA04/ KA06/ KA48/ KA61 Side 54 af 6

017 AFSNIT 6. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 6.1.6 Kontroller aftrækkets udmunding uden for bygningen. Ved gasaftræk ført op over tag kontrolleres det, om højden og placeringen er korrekt og hensigtsmæssig. Højde over tag og afslutningens udformning skal være som krævet i GR-A. Atmosfæriske kedlers aftræk, der er udført som aftrækskanal, skal afsluttes med en godkendt hætte. Det kontrolleres tillige, at aftrækkets udmunding ikke er så tæt på åbninger i tagfladen, at røgen kan recirkulere ind i huset. Det kontrolleres, at der er en rense- eller inspektionsmulighed på aftrækket. Der må ikke være bygningsdele m.v., der kan genere den frie spredning af røgen. I givet fald er der risiko for et aftræk, der virker dårligt, samt for fugt og isdannelser på bygningsdelene under uheldige vind- og vejrforhold. Våd skorsten (hvor dette ikke må forekomme) Manglende fuger eller defekte inddækninger Hvor der er bygningsskader 3 Aftrækket må ikke udmunde uden for bygning på en sådan måde, at der kan opstå funktions- eller umiddelbare miljøproblemer. Hvor der er risiko for, at røgen kan trænge ind i bygning ved uheldig vindpåvirkning KA06/ KA48/ KA61 For balancerede aftræk gennem bygningens ydermur skal det ligeledes sikres, at røgen frit kan spredes og ikke give anledning til miljømæssige problemer. Dette betyder bl.a., at aftrækket skal udmunde på en ydervæg, der er fri både for bygningsfremspring og nicher samt store udhæng over aftrækket. Endvidere bør udmundingen ikke være mod befærdede områder, opholdsarealer, eller f.eks. terrasser, legepladser og lignende. Eksempel Hvis det balancerede aftræk udmunder mod nabogrund, skal der holdes en afstand til skel på min.,5 m. Hvis det balancerede aftræk udmunder parallelt med naboskel, skal der holdes en afstand på min.,5 m til skel. Skorstene i huse, der modtager aftræk fra gasforbrugende apparater med trækafbryder, skal afsluttes med en godkendt hætte. For skorstene i huse tilsluttet aftræk fra apparater uden trækafbryder skal enten monteres en fuglerist eller en godkendt hætte. Stålskorstene og skorstene med metallisk foring og plastforing er undtaget fra reglen (se DGC-vejledning nr. 7, 40, 4, 44, 50 og 59) Hvor røgen trænger ind i bygning 3 Hvor der ikke opnås en passende røgspredning pga. udragende bygningsdele, tagudhæng m.m. Hvor ovennævnte skønnes at bevirke fugtige bygningsdele eller isdannelser, der giver risiko for bygningsskader Hvor aftrækket er placeret, således at røgen ledes til trafikerede områder eller opholdsarealer (gangstier eller terræn-legepladser) Manglende fuglerist / hætte 3 KA06/ KA48/ KA61 Side 55 af 6

017 AFSNIT 6. 6. Funktion af aftræk Afprøvningsproceduren omfatter alle funktionsforhold for aftrækket til gasinstallationer - herunder trækforhold, temperaturforhold, røgspredning samt spjældfunktion. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 6..1 Kontrol af et gasaftræks funktion er overordentlig vanskelig, da øjeblikkelige vind- og vejrforhold kan spille en afgørende rolle. Derfor vil en funktionskontrol af aftrækket kun være en indikation af tilstanden, der skal sammenholdes med udførelse af aftrækket, som blev kontrolleret under pkt. 6.1. Atmosfæriske brændere Den vigtigste kontrol er spejlprøven ved trækafbryder. Husk at kontrollere trækafbryderen med spejlet i alle hjørner, så der er absolut sikkerhed for, at røggas ikke trækker ud i opstillingsrummet. Hvor der er tvivl om trækket, prøves dette med en røgampul. Der må ikke fra et aftræk trænge røgprodukter ud i opholdsrummet i længere periode end ca. 15 sek. NB! Ved begge prøver skal brænderen være i drift og brænde i mindst 30 sekunder. Endvidere skal den "dårligste" situation etableres i opstillingsrummet. Dette kan f.eks. være lukkede døre og/eller tændt udsugningsventilator/emhætte i eller i nærheden af denne. Gasblæseluftbrændere Det kontrolleres, om røgtemperaturen ved indgangen til skorsten har en passende størrelse, således at kondens undgås i tørre skorstene. For at prøven skal have nogen værdi, skal brænderen være tændt mindst 5 min. Installationen bør være i drift, indtil stabil kedeltemperatur er opnået. Herefter kan prøven gennemføres. Ved skorstene af den "våde type" samt ved aftræk fra kondenserende kedler har røgtemperaturer ingen nedre grænse af hensyn til aftrækkets funktion. Udtrængning af røg i 15 60 sek. Udtrængning af røg i 60 10 sek. Eller mere 3 Vedvarende udtrængning af røg 4 KA 04/ KA 06/ KA 48/ KA 61 (se DGC-vejledning nr. 7, 40, 4, 44, 50 og 59) Side 56 af 6

017 AFSNIT 6. Nr. Afprøvningsprocedure Tjekliste/vejledning Fejlgrad Fejlkode 6.. Skorstenens tæthed kontrolleres. Der må ikke være overtryk i aftrækskanalen. Hvis der måles overtryk i målepunktet umiddelbart efter kedlen KA03 Vedvarende udstrømning af røggas 4 (se DGC-vejledning nr. 7, 40, 4, 44, 50 og 59) Side 57 af 6

017 AFSNIT 7 7.1 Bilag, Ledningsføring

017 AFSNIT 7 7. Bilag, datablade

017 AFSNIT 7 7.3 Bilag, Diverse (DGC-Vejledninger) Vejledningsoversigt 1 Aftrækssikring til gasblæseluftbrænder Indregulering af gasblæseluftbrændere, små anlæg 3 Indregulering af BOX G1 gasblæsebrænder DG 1104 5 Indregulering af gasblæseluftbrændere, større anlæg 7 Vurdering af små murede skorstene 13 Elektroniske røggasmålere 15 1-strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus 16 -strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus 1 Installation af gaslampe Installation af gasfakkel 3 Installation af gasradiator 4 Gasfyrede pejse/brændeovne 5 Installation af gastørretumbler 6 Installation af gaskomfur 7 Installation af gasgrill 8 Installation af gaskedel 34 Servicering og vedligehold af gasfyrede varmeanlæg 36 Kondenserende kedler-tilpasning til 1-strengs varmeanlæg 37 Kondenserende kedler-tilpasning til -strengs varmeanlæg 40 Aftrækssikring - atmosfæriske kedler 41 Kuliltealarmer 4 Aftrækssikring og korte aftræk 43 Gaskedler og gulvvarme 44 Kontrol og rensning af aftræk 45 Servicering af gasfyrede luftvarmeanlæg 47 Anvendelse af pressfittings i gasinstallationer 49 Forebyggelse af tæring i afløbssystemet 50 Gasfyrede pejse til boliger 51 Snavs i små gaskedler 5 Alternative løsninger til føring og udmunding af vandret balancerede aftræk fra små gaskedler 53 Fleksible rustfri stålrør til naturgasinstallationer 54 Fleksible rustfri stålrør til Bygas installationer

017 AFSNIT 7 55 Udførelse af gasrør i bygninger 56 Tæthedsprøvning af gasinstallationer 57 Indregulering af gaskedler ud fra O -måling samt indregulering til fabriksindstilling 58 Indregulering af ibrugtagne apparater samt særligt kritiske apparater 59 Kontrol af aftræk og skorstene

017 AFSNIT 7 7.4 Bilag, Fælles Regionale fejlkoder (FR)

REGIONALE FEJLKODER Marts 017 - rev.01/jho INF-031877