DEN GÅENDE TIGER. 10 malerier inspireret af Alberto Giacomettis skulptur LʼHomme qui marche I. eller The Walking Man I. Uffe Stadil Christoffersen

DEN GÅENDE TIGER 10 malerier inspireret af Alberto Giacomettis skulptur LʼHomme qui marche I. eller The Walking Man I. Uffe Stadil Christoffersen

DEN GÅENDE TIGER Den Gående Tiger er titlen på mine 10 nyeste malerier. De er inspireret af Alberto Giacomettis skulptur L Homme qui marche I. eller The Walking Man. Alberto Giacomettis bronzeskulptur forestiller en gående mand, den er blevet beskrevet som "både et ydmygt billede af en almindelig mand, og et potent symbol på menneskeheden." Det siges at Giacometti syntes at "den naturlige balance i den gåendes bevægelse er et symbol på menneskets egen livskraft. I mine malerier er der, foruden tigerens gående bevægelse, også den eksplosive, zigzagstribede penselskrift på lærredet, et meget vigtigt element, der viser tigerens vildskab og energi. I mit maleri kommer den menneskelige livskraft til udtryk i mit arbejde med at udtrykke dyrets livskraft. Den vitale kraft som er i Giacomettis gående figur, er således også til stede i den maleriske proces. Tigerens vildskab er en kraft som for enhver pris skal bevares, den skal identificeres, jagtes, trænges op i et hjørne og være drivkraft for følelserne og fantasien. "Den Gående Tiger" kan beskrives som "et symbol på menneskets egen livskraft, det ligger ikke i selve livskraften, men i arbejdet med at opnå den". Fontarèches. maj 2010 Uffe Stadil Christoffersen

DEN GÅENDE TIGER Klik på et billede og se det i stort format Dette PDF-katalog indeholder 19 sider.

01. Den Gående Tiger. 130 x 97 cm. 2010.

DEN GÅENDE TIGER'S Arbejdsmetode 1. Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det Lin Fresque. Hørrets naturlige farve er en neutral grund som giver mig mulighed for at tegne motivet op med kridt. Kridt er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne. Derefter erstatter jeg kridtstregen med en blå farve.

2. Ovenpå tegningen, laserer jeg et tyndt farvelag, tonet i varme nuancer. Allerede på dette stadie tager jeg hensyn til opbygningen af billed-ideen ved at disponere over farveforløbene. Orange forneden som stiger op og blander sig med det kølige røde og til sidst ender det øverst i blåt. Disse farve-trin danner vandrette bevægelser og giver en kontrast til den lodrette farvetegning af tigeren. Et af mine mål med dette billede er, at man får en fornemmelse af at dyret kommer gående, uden at det bliver en stivnet bevægelse som et foto kan give. En tiger der repræsenterer det vilde rovdyr...

3. I dette stadie maler jeg de væsentlige planer i billedet. Da et maleri er et to-dimensionnelt element med en farvet overflade, må et billede der forestiller noget genkendeligt, være noget som man bliver nødt til at visualisere med de farver man maler med. For at vise at det er en gående tiger maler jeg dyrets forskellige legemesdele i hver sin farve. Derved definerer jeg hvor hver enkelt del er placeret i billedrummet. På samme måde giver det også en forklaring på hvilken handling det udfører. Det kan være benene der går og halen der vifter fra side til side, eller hovedet og kroppen der drejer i forskellige retninger. Tigerens gule ben viser at den går og at det er foran de andre. Hovedet er blåt for at understrege dets betydning og det er derved i kontrast til resten af billedets farver.

4 I stadie 4. maler jeg dynamiske, lange sorte pastose penselstrøg, således at striberne følger dyrets krop og på den måde giver tigeren volumen. Striberne understreger det gående dyrs bevægelser. For mig er disse formbeskrivende og åbne linier et meget vigtigt element, for på den måde kan der blive plads til farven. I det viste maleri ser man at den forreste pote har en gul farve. Det er en aktiv farve i forhold til de andre bens farver, dette bevirker at benet løftes og bevæger sig fremad. Det andet forben støtter dyret i dets fremadgående bevægelse. Hovedet er blåt og skiller sig derfor ud fra resten af dyrets og baggrundens farver, det giver en fornemmelse af, at dyret kommer gående ud fra billedfladen. Samtlige farver er malet så de forskellige billeddele er klart defineret ud fra hinanden. Forbenene og hovedet i forgrunden, bagben og hale i mellemgrunden og tilsidst den passive bagrund der fremhæver dyrets fremadgående bevægelse. Altsammen tydeliggjort på billedfladen ved hjælp af dyrets striber

5. Farverne bruger jeg på en måde, som man klæder sin elskede smukt på. Efter at have arbejdet med kompositionen, tegnet tigeren op på lærredet, malet striber ovs. er det tid til at vælge en farve til billedet. Farven maler jeg som tigerens striber. Disse farvede strøg følger dyrets krop og giver på den måde tigeren volumen. I billederne har jeg, alene ved stribernes omskrivende virkning, fremstillet dyrenes volumen og rumlige planer. Stribernes rene farve er påført med spartel og synes at svæve en lille smule foran lærredets flade, de kan siges at "omskrive det tomme" og dermed skaber de tigerens form, og rummet i billedet bliver derved dannet. Lærredet, og i kontrast hertil, de farvede spartelstrøg, får en betydning, som ligger ud over de to ting...