Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Transkript

1 Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen. I malerier er det lidt på samme måde. Her gælder det også for maleren om at få tingene på billedet til at passe sammen, så det hele ser rigtigt ud og ikke "falder fra hinanden". Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. I virkeligheden er et korthus også en form for komposition. Der findes mange forskellige slags kompositioner. Maleren bestemmer selv sin komposition ved den placering, han giver de forskellige ting i billedet. Og han ved, at der er nogle kompositioner, der "virker" bedre end andre. Nogle ting passer bedst ind i billedet, hvis de bliver anbragt i midten. Andre passer bedre i et af de øverste hjørner. Når tingene bliver anbragt, så de passer godt sammen, skaber de balance i billedet. Hvis der ikke er balance i billedet, kan det se ud som om det er lige ved at vælte, fordi nogle af tingene "virker tungere" end andre. Manden på billederne til venstre virker f.eks. tungere end den lille hund. Hvilke afbillederne balancerer bedst? Udover balancen i kompositionen tænker maleren også på, hvor store tingene på billedet er i forhold til hinanden og i forhold til billedets størrelse. Maleren kan bruge afstanden og størrelsen til at udtrykke eller fremhæve noget bestemt. En vred mand virker mere uhyggelig, når han er anbragt forrest i billedet og stirrer lige på dig, end hvis han står langt væk. Side 1 af 8

2 Ikke alle billeder forestiller noget, man kender fra virkeligheden. Billedet på side 9 indeholder kun figurer i forskellige farver. I andre billeder er der ikke engang figurer, men kun penselstrøg, som i billedet herover. Når et maleri ikke forestiller noget bestemt, kaldes det for et abstrakt maleri. I et abstrakt maleri er det formerne, farverne eller penselstrøgene, der gør billedet spændende at se på. Mingde Jian, 2010 For selvom vi ikke synes, at de oplever vi noget ved at se på dem. F.eks. virker nogle figurer nærmest bløde, mens vi opfatter andre som hårde, tunge eller lette. De fleste vil mene, at den hvide firkant herunder er større end den sorte. I virkeligheden er de to firkanter præcis lige store. Når en firkant står på spidsen virker den større end når den ligger ned. Desuden virker sort altid mindre end hvidt. Vi ser altså ikke altid det, som vi tror vi ser. Det kan maleren udnytte. Billedet til højre er malet for mere end 400 år siden af en berømt maler fra Italien, der hed Leonardo da Vinci. Her har Leonardo anbragt personerne, så de balancerer i forhold til hinanden. Det ville have set helt forkert ud, hvis den lille dreng havde stået nede i det venstre hjørne. Så ville det have set ud som om billedet "væltede", fordi det blev alt for "tungt" i den venstre side. Leonardo da Vinci, Madonna med barnet og St. Anne, Side 2 af 8

3 Alligevel skulle man tro, at billedet ville vælte, da de voksne personer fylder meget mere end drengen, og begge er anbragt mest til den ene side. Her er det træet i den højre side, der får billedet til at "vippe" på plads, så det balancerer. Træet gør nemlig højre side lidt tungere. Det betyder også noget for billedets balance, at kvinden læner sig frem mod drengen. Hvis hun lænede sig tilbage ville billedet vælte mod venstre. Leonardo vil gerne vise os, at de tre personer holder sammen og er glade for hinanden. Det viser han først og fremmest ved at male dem tæt på hinanden. Det betyder også meget, at de alle tre kigger på hinanden i stedet for at se i forskellige retninger. Det er faktisk som om personerne er samlet inde i en stor trekant. Man siger, at Leonardo har "bygget sin komposition over en trekant". På den lille tegning ved siden af billedet kan du se hvordan. Der er mange forskellige måder, man kan vælge at bygge sit billede op efter. Herunder kan du se nogen af dem. En anden og meget anvendt måde at bygge billedet op på er med det gyldne snit. Det gyldne snit er en klassisk måde at opnå harmoni på i et billedet, ved at placerer vigtige elementer i det gyldne snit. Der findes matematiske formler til udregningen af det gyldne snit (det lærer I i matematik i 8.), men den letteste metode til at finde linjernes placering, er at opdele den lange og den korte side, i 8/8 dele, og derefter måle 3/8 ind fra hvert hjørne, og trække linjerne vertikalt/horisontalt derfra. Midterfelten består således af 2/8 og yderfelterne af 3/8, som ses i eksemplet ved siden af. Side 3 af 8

4 Annunciation af Leonardo Da Vinci. Rum og flade At se på et maleri kan være som at se igennem et vindue. Det er som om selve lærredet er glasruden, og det, som billedet forestiller, er det rum, man kigger ind i. Til tider er rummet i billedet malet så "virkeligt", at man næsten føler, man kan gå ind i det. Så siger man, at der er perspektiv i billedet. Maleren kan skabe rum i sit maleri på forskellige måder. I billedet på næste side har han skabt rummet ved at forestille sig en masse usynlige, skrå linjer, der går ind i billedet og mødes i et bestemt punkt. Når en ting eller et landskab er malet i perspektiv, oplever vi det på samme måde, som vi ville se det i virkeligheden. Side 4 af 8

5 Rafael, Skolen i Athen, På figuren herunder har vi gjort linjerne synlige. Denne måde at skabe rum på, kalder man linje-perspektiv. Det blev især brugt på den tid, hvor dette billede er malet. Dengang ville man nemlig gerne gengive virkeligheden så præcist som muligt. Og som du kan se, virker linje-perspektivet meget "rigtigt". Side 5 af 8

6 At tingene i billedet har forskellig størrelse kan også skabe en fornemmelse af rum. Jo længere væk en ting er, desto mindre ser den ud. Vi kender det fra de store skibe på havet, der ser ud som små prikker, indtil de kommer tættere på os. I et maleri kan man opleve det samme. Når maleren vil vise os, at en ting er langt væk i forhold til en anden, maler han den altså mindre. Sådan kan han fortælle os om afstanden mellem nogle ting. I et perspektivisk billede bestemmes tingenes størrelse af, om de er anbragt i billedets forgrund, mellemgrund eller baggrund. De ting, der er tættest på dig, er i billedets forgrund, mens de, der er længst væk, er i baggrunden. I mellem-grunden finder man de ting, der hverken er tæt på eller langt væk. Som man kan se i eksemplet ovenfor, ser ormen mindre ud, jo længere væk, den er. Horisontlinie Den linie der deler himmel og jord. Alt efter hvor højt/lavt den ligger i billedet, giver det forskellig virkning. Ting, som vi ser tæt på, er meget tydelige. Jo længere væk de er, desto sværere er det at se detaljerne ved dem. I billedet herover kan du se, hvordan ansigternes detaljer ændrer sig. De forreste ansigter er meget tydelige, mens de bagestes øjne, næse og mund er blevet til utydelige farve-klatter. Side 6 af 8

7 Synsvinkel Normalperspektiv når motivet ses fra normal øjenhøjde Set fra dette perspektiv er motivet i øjenhøjde med vores blik. Det er et neutralt perspektiv. Frøperspektiv når motivet ses nedefra I frøperspektivet befinder vi os under motivet. Det kommer ofte til at fremstå mere dominerende og overlegent. Fugleperspektiv når motivet ses oppefra Set fra dette perspektiv befinder vi os over motivet, og det kommer til at virke mindre, end det er i virkeligheden. Det kan give tilskueren et indtryk af underlegenhed hos personerne eller blot et overblik over en situation. Overlapning når et objekt overlapper et andet giver det rumvirkning i et billede. Fx et æble der er tegnet ind foran et glas, så man kun kan se toppen af glasset. Ting, der "overlapper" hinanden, skaber også rum. At overlappe betyder at dække. Når en ting dækker noget af en anden ting, ser det ud som om den står foran. Hvis du ser på figurerne herunder, vil du sikkert se en cirkel, der står foran en firkant. Du opfatter altså et rum. Side 7 af 8

8 I nogle billeder er det farverne, der danner rummet. Som du læste i afsnittet om Farver, ser de kolde farver ud til at trække sig tilbage, mens de varme farver skubber sig frem. Ved hjælp af dem kan man gøre rummet tydeligere. I billedet til højre kan du se, hvordan de kolde og varme farver er med til at skabe rummet. De kolde grønne og blå farver trækker sig tilbage i billedets baggrund. I forgrunden skubber de varme orange-gule farver i gardinet og kjolen sig ud imod os. L. A. Ring I havedøren, 1897 Ofte er en ting malet så virkeligt, at man føler man kan gribe om den. Når du opfatter ting i et billede på den måde, er det på grund af skyggerne. Den skygge, som du kan se på jorden, når solen skinner på dig, kalder man din slagskygge. På samme måde kaster træer, biler osv. slagskygger. På tegningen herunder kan du se, hvordan slagskyggen kan vise, at der er rum i et billede. Jo større slagskyggen er, desto mere rum er der mellem tingen og den væg, som skyggen falder på. Side 8 af 8