MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Analyserapport 2010:9 regnskabsanalyse 2009 Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk
Side 1
Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i forsikringsbranchen 2009 og 1. halvår 2010 5 2.1. Resultatopgørelsen og balancen 2008-9 5 2.2. Udvikling i nøgletal i forsikringsbranchen til belysning af indtjening 7 2.3. Udviklingen i præmieindtægterne på de enkelte forsikringsområder 10 2.4. Udviklingen i erstatningerne på de enkelte forsikringsområder 13 3. Udvikling i skader årsagen bag faldet i indtjeningen 15 3.1. Udviklingen i skader inden for privatforsikring 16 3.2. Udviklingen i skader inden for motorforsikring 18 4. Forsikring og krisen konjunkturafhængighed af erstatningerne 20 5. Datagrundlag 23 Side 2
Side 3
1. Sammenfatning Analyserapporten belyser den ske situation i pensionsbranchen i 2009 og 1. halvår 2010. Den primære kilde er s regnskabsdatabase. 1 Rapporten indeholder desuden en beskrivelse af udviklingen i skadeshyppigheden i forsikringsbranchen samt en analyse af konjunkturafhængigheden af erstatningsprocenterne. Markedsudviklingen i 2009 kan sammenfattes i følgende punkter: Præmieindtægterne f.e.r. steg moderat med 471 mio. kr., mens erstatningsudgifterne f.e.r. steg med 1.756 mio. kr. Da driftsomkostningerne kun faldt moderat i 2009, blev det forsikringstekniske resultat samlet forværret ca. 2 mia. kr. efter forsikringsteknisk rente i 2009. Dermed fortsatte de seneste års tendens med forværring af det forsikringstekniske resultat. Et omslag i investeringsresultatet på 12,8 mia. kr. til 10,4 mia. kr. medførte, at årets resultat i forsikringsbranchen endte på 10,2 mia. kr., svarende til en egenkapitalforrentning på 17,4 pct. Combined ratio for forsikringsbranchen steg 2 pct.-point til 94,7 pct., mens bruttoerstatningsprocenten blot steg 0,3 pct.-point steg til 74,9 pct. Erstatningsprocenterne steg for privat-, erhvervs- og motorforsikringsområdet. Erstatningsprocenten faldt for syge- og ulykkesforsikring i 2009. En gennemgang af s skadesstatistikker viser, at navnlig antallet af tyverier er steget over de seneste år både på privatog motorforsikringsområdet. Analysen af konjunkturafhængigheden af erstatningsprocenterne viser, at erstatningsprocenterne varierer med konjunkturerne på både privat- og motorforsikringsområdet. Forbrugertilliden er høj, når erstatningsprocenterne på privat- og motorforsikringsområderne lave, mens det modsatte er tilfældet, når forbrugertilliden er lav. Der kan være flere forklaringer bag denne sammenhæng, herunder: Berigelseskriminalitet: i lavkonjunktur kan der være flere tyverier, hvilket fører til øgede erstatninger. Svindel: er en presset, kan det give et øget incitament til at begå forsikringssvindel. Konkurrencepres: Det er muligt, at selskaberne er mere tilbageholdende med at øge priserne i lavkonjunkturer pga. risikoen for, at det vil få kunderne til at fravælge forsikringer. Analysen viser ingen langsigtet sammenhængen mellem konjunkturerne og erstatningsprocenten på erhvervsforsikringsområdet. 1 Datagrundlaget uddybes i afsnit 5. Side 4
2. Udvikling i forsikringsbranchen 2009 og 1. halvår 2010 2.1. Resultatopgørelsen og balancen 2008-9 De danske forsikringsselskaber fik i 2008 et negativt resultat for første gang siden 2002. Det negative resultat kom som følge af negative investeringsafkast i branchen. 2009 bød på store positive investeringsafkast, hvilket vendte underskuddet til et overskud på 10,2 mia. kr., jf. Tabel 1. Tabel 1 Uddrag af resultatopgørelsen for forsikringsselskaberne i 2008 og 2009 samt 1. halvår 2009 og 2010 2008 2009 1. halvår 2009 ---------------Mio. kr.--------------- 1. halvår 2010 Bruttopræmier 53.798 54.337 32.791 32.536 Præmieindtægter f.e.r. 50.320 50.791 24.611 24.145 Forsikringsteknisk rente 1.564 600 - - Udbetalte erstatninger 40.350 40.617 - - Erstatningsudgifter f.e.r. 36.871 38.627 18.566 19.529 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. 9.027 8.792 4.397 4.400 Forsikringsteknisk resultat 5.485 3.458 1.723 120 Investeringsafkast 2-2.396 10.387 2.672 1.469 Forrentning af forsikringsmæssige -3.859-2.266 - - hensættelser 3 Resultat før skat -801 11.637 4.417 1.649 Skat -872-1.458 - - Årets resultat -1.672 10.178 - - Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. "-" angiver, at der ikke er information om den givne variabel på halvårsniveau. Kilde: og Finanstilsynet. Præmieindtægterne f.e.r. steg med 470 mio. kr. i 2009, mens erstatningsudgifterne f.e.r. steg 1,8 mia. kr. Dette medførte en forværring af det forsikringstekniske resultat på 2 mia. kr., trods faldende administrationsomkostninger. Således var nettobidraget fra forsikringsdriften lavere i 2008 end i 2009, og forbedringen af årets resultat kom ikke fra kerneforretningen. I 1. halvår 2010 fortsatte den udvikling, blandt andet pga. fortsat stigende erstatningsudgifter. I 2 For helårstallenne er der tale om investeringsafkastet før forsikringsteknisk rente, mens der for halvårstallene er tale om investeringsafkastet efter forsikringsteknisk rente. 3 Se bekendtgørelse nr. 1310 af 16.12.2008 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 36, stk. 1-3 for en forklaring af sammenhængen mellem den forsikringstekniske rente og forrentning af forsikringsmæssige hensættelser. Side 5
første halvår 2010 var det forsikringstekniske resultat knap positivt og endte på 0,1 mia. kr. Årets resultat blev primært forbedret pga. investeringsafkastet, som steg med 12,8 mia. kr. i 2009. Desuden gjorde de faldende renter, at forrentningen af forsikringstekniske hensættelser faldt 1,6 mia. kr., hvilket ligeledes bidrog til årets resultat, som endte knap 12 mia. kr. over resultat for 2008. Det højere investeringsafkast skyldes blandt andet de store kursstigninger på obligationer, som udgør størstedelen af forsikringsselskabernes investeringsaktiver, jf. Tabel 2. Den positive udvikling fortsatte dog ikke ind i 1. halvår 2010, hvor resultat før skat faldt til 1,6 mia. kr. ift. 4,4 mia. kr. i 1. halvår 2009. Det lavere resultat skyldes både det dårligere forsikringstekniske resultat og en reduktion er investeringsafkastet. Tabel 2 Udvalgte aktiver for forsikringsselskaberne i 2008 og 2009 2008 2009 --------------- Mio. kr. --------------- Finansielle investeringsaktiver 100.777 103.886 heraf - Kapitalandele - Obligationer 3.549 3.919 82.466 83.724 Aktiver i alt 152.896 163.229 Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Aktivernes udvikling viser, at selvom afkastet på obligationer har været stort i 2009, er deres andel af de finansielle investeringsaktiver ikke øget væsentligt. Dette skyldes primært, at otte personforsikringsselskaber ejet af PKApensionskasserne er fusioneret med deres respektive moderselskaber og derfor ikke længere indgår i opgørelsen, men i stedet indgår i pensionsselskabernes opgørelse. 4 Disse selskaber havde en beholdning af obligationer på knap 3,5 mia. kr. ved udgangen af 2008. Samlet er aktiverne øget med ca. 10 mia. kr. i 2009, til trods for fusionen af de otte personforsikringsselskaber. På passivsiden har det gode investeringsresultat i 2009 navnlig ført til en forøgelse af egenkapitalen, som blev forøget knap 7 mia. kr., jf. Tabel 1. 4 Det drejer sig om selskaberne Bioanalytikernes Personforsikringsselskab, Ergoterapeuternes og Fysioterapeuternes Personforsikringsselskab, Jordemødrenes Personforsikringsselskab, Kontorpersonalets Personforsikringsselskab, Kost- og Ernæringsfagliges Personforsikringsselskab, Lægesekretærernes Personforsikringsselskab, Socialrådgivernes og Socialpædagogernes Personforsikringsselskab og Sygeplejerskernes Personforsikringsselskab. Side 6
Tabel 3 Udvalgte passiver for forsikringsselskaberne i 2008 og 2009 mio. kr. 2008 2009 --------------- Mio. kr. --------------- Egenkapital 59.119 65.986 Hensættelser til investeringsog forsikringskontrakter 77.098 81.976 Gæld 12.903 10.214 Passiver i alt 152.896 163.229 Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Hensættelserne til investerings- og forsikringskontrakter steg med ca. 5 mia. kr., denne stigning kom som følge af stigende erstatningshensættelser, som blandt andet kan tilskrives de øgede erstatningsudgifter i 2009. 2.2. Udvikling i nøgletal i forsikringsbranchen til belysning af indtjening Driften i forsikringsselskaberne kan belyses gennem nøgletallene, jf. tabel 4. Tabel 4 Udvikling i udvalgte nøgletal 2003-2009 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 ----------------- pct. ----------------- Bruttoerstatningsprocent 71,0 75,2 81,1 65,8 70,7 74,6 74,9 Bruttoomkostningsprocent 21,7 17,5 17,3 17,5 17,5 17,6 16,7 Combined Ratio 97,6 94,7 93,5 87,1 90,3 92,7 94,7 Egenkapitalforrentning 14,3 17,1 19,8 24,9 15,4-1,7 17,4 Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Nøgletallene er defineret i Boks 1. Kilde: og Finanstilsynet. Side 7
Boks 1 Forsikringsnøgletal I rapporten er følgende nøgletal for forsikringsbranchen anvendt. Bruttoerstatningsprocent: Forholdet mellem bruttoerstatningsudgifter og bruttopræmieindtægter opgjort i pct.: Bruttoerstatningsprocent Bruttoerstatningsudgifter Bruttopræmieindtægter 100 Bruttoomkostningsprocent: Forholdet mellem bruttodriftsomkostningerne og bruttopræmieindtægterne opgjort i pct.: Bruttoerstatningsprocent Bruttodriftsomkostninger Bruttopræmieindtægter 100 Både bruttoerstatningsprocent og bruttoomkostningsprocent opgøres brutto dvs. uden fradrag af genforsikring. Combined ratio: Angiver forholdet mellem de forsikringsmæssige udgifter f.e.r. og præmieindtægterne f.e.r. opgjort i pct.: Combined ratio Erstatningsudgifter f. e. r. driftsomkostninger f. e. r. 100 Præmieindtægter f. e. r. Combined ratio opgøres f.e.r. dvs. efter fradrag af genforsikring, og kan alternativt opgøres som summen af bruttoerstatningsprocenten og bruttoomkostningsprocenten og resultatet af den afgivne forretning (nettogenforsikringsprocenten). Egenkapitalforrenting: Angiver forholdet mellem årets resultat og den gennemsnitlige egenkapital i året opgjort i pct.: Årets resultat Egenkapitalforrentning Gns. egenkapital 100 Bemærk, at årets resultat opgøres efter skat. Nøgletallene viser, at forsikringsdriften er under pres. Combined ratio har været stigende siden 2006, primært som følge af en stigende erstatningsprocent, jf. Figur 1. Side 8
Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen 1995-2009 Pct. 125 100 75 50 25 0 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Bruttoerstatningsprocent Combined ratio Bruttoomkostningsprocent Nulprofit Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Den meget lave erstatningsprocent i 2006 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. Kilde: og Finanstilsynet. Combined ratio ligger på det højeste niveau i seks år og nærmer sig 100 pct. Stigningen i combined ratio gennem de seneste år skyldes stigende bruttoerstatningsprocent, dvs. at en stigende andel af præmierne komme tilbage til kunderne i form af erstatningsudbetalinger. Bruttoerstatningsprocenten er steget hvert år siden 2006, hvor den dog var lav. Stigningen erstatningsprocenten skyldes blandt andet øgede erstatninger til privatforsikringer, som følge af flere indbrud og flere vejrrelaterede skader. Udviklingen på de enkelte forsikringsområder belyses i afsnit 2.3. Selvom combined ratio er steget de seneste år, er den stadig under niveauet i slutningen af 1990'erne. Dette skyldes, at forsikringsselskaberne har været i stand til at reducere bruttoomkostningsprocenten. Bruttoomkostningsprocenten er faldet som følge af stigende præmieindtægter og en begrænset udvikling i driftsomkostningerne. Combined ratio er stadig på et niveau, hvor forsikringsselskaberne tjener penge på forsikringsdriften, selv når man ser bort fra forrentningen af præmiehensættelserne. 5 Selvom combined ratio steg, og indtjeningen på forsikringsdriften dermed var dårligere i 2009 end i 2008, fik forsikringsselskaberne øget deres egenkapitalforrentning væsentligt, jf. Figur 2. 5 Da præmierne til forsikringer hovedsageligt er forudbetalte, mens erstatninger forfalder løbende i året, kan et forsikringsselskab med en combined ratio på 100 pct. alligevel opnå et overskud på forsikringsdriften gennem forrentning af de forudbetalte præmier. Side 9
Figur 2 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv 1999-2009 Pct. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Egenkapitalforrentning skadesforsikring Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau jf. afsnit 5. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for årene 2008-2009. Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik. Egenkapitalforrentning steg fra -1,7 til 17,4 pct. i 2009 og er dermed oppe på et niveau, der svarer til niveauet før krisen. Forbedringen af egenkapitalforrentningen skyldes udelukkende øget investeringsafkast. Den øgede combined ratio medfører, at egenkapitalforrentningen vil falde i 2010, hvis ikke forsikringsbranchen er i stand til at opretholde et investeringsafkast på niveau med 2009. Figur 2 viser, at egenkapitalforrentningen i forsikringsbranchen gennemsnitligt har ligget under niveauet for markedsmæssige byerhverv i de seneste 10 år. Der er således ikke tegn på, at forsikringsbranchen opnår en uforholdsmæssig høj forrentning af egenkapital. 2.3. Udviklingen i præmieindtægterne på de enkelte forsikringsområder Præmieindtægterne steg relativt begrænset i 2009. For al direkte dansk forsikring steg præmieindtægterne 2,0 pct. i 2009 til 46.618 mio. kr., jf. Tabel 5. Side 10
Tabel 5 Bruttopræmieindtægter for direkte dansk forretning 2008 og 2009 2008 2009 Vækst 2008-9 ------- Mio. kr. ------- --- pct. --- Direkte dansk forsikring i alt 45.715 46.618 2,0 Heraf anden direkte forsikring 6 1.147 1.347 17,4 Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Anden direkte forsikring dækker over direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Kilde:. Figur 3 viser, hvordan bruttopræmieindtægterne fordeler sig på forsikringsområder. Erhvervsforsikring udgør den største andel af præmieindtægterne, men er faldet til 30 pct. i 2009. Motorforsikrings udgør 27 pct. af præmieindtægterne, mens personulykkesforsikring og privatforsikring begge udgør 20 pct. af præmieindtægterne. Figur 3 Bruttopræmieindtægter fordelt på hovedbrancher i 2009 3% Erhvervsforsikring 27% 30% Privatforsikring Personulykkesforsikring Motorforsikring Anden direkte forsikring 20% 20% Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Anden direkte forsikring dækker direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper: erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Kilde:. 6 Anden direkte forsikring dækker direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Side 11
Bruttopræmieindtægterne steg primært som følge af øgede præmieindtægter fra privat- og personulykkesforsikring. Bruttopræmieindtægterne til privatforsikring steg med 5,4 pct. som følge af øgede præmieindtægter fra brand- og løsøreforsikring. Bruttopræmieindtægterne til personulykkesforsikring steg 10,2 pct., og det største bidrag kom fra syge- og ulykkesforsikring, hvor præmieindtægterne steg knap 600 mio. kr. På sundhedsforsikringsområdet steg bruttopræmieindtægterne 27,4 pct., hvilket kan tilskrives øgede præmier (priser) på disse produkter. Antallet af sundhedsforsikringer steg ikke i 2009. Tabel 6 Bruttopræmieindtægter for privatforsikring og personulykkesforsikring 2008 og 2009 2008 2009 Vækst 2008-9 ------- Mio. kr. ------- --- pct. --- Brand og løsøre (privat) 8.344 8.832 5,8 Ejerskifteforsikring 393 374-4,9 Privatforsikring alt i 8.738 9.207 5,4 Syge- og ulykkesforsikring 7.495 8.088 7,9 Sundhedsforsikring 995 1.268 27,4 Personulykkesfor sikring i alt 8.491 9.356 10,2 Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Kilde:. Bruttopræmieindtægterne til erhvervsforsikring faldt 3,5 pct. i 2009. Den primære årsag til faldet er faldende præmieindtægter inden for arbejdsskadeforsikring, hvor præmieindtægterne faldt knap 12 pct. De lavere præmieindtægter på dette område skyldes blandt andet den faldende ske aktivitet. Side 12
Tabel 7 Bruttopræmieindtægter for erhvervsforsikring 2008 og 2009 Vækst 2008 2009 2008-9 ------- Mio. kr.------ --- pct. --- Arbejdsskadeforsikring 4.196 3.712-11,5 Sø-, luft- og transportforsikring Ansvarsforsikring (erhverv) 957 915-4,4 1.687 1.643-2,6 Brandløsøreforsikring (erhverv) og 7.710 7.772 0,8 Erhvervsforsikring i alt 14.550 14.042-3,5 Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Kilde:. På motorforsikringsområdet faldt de samlede bruttopræmieindtægter 1 pct. i 2009. Faldet var drevet af faldende præmieindtægter til motoransvarsforsikring, hvor bruttopræmieindtægterne faldt 5,8 pct. De faldende præmieindtægter på motorforsikringsområdet skyldes blandt andet, at antallet af nyregistrerede køretøjer faldt 31 pct. i 2009, hvilket reducerer efterspørgslen. Tabel 8 Bruttopræmieindtægter for motorkøretøjsforsikring 2008 og 2009 Vækst 2008 2009 2008-9 ------- Mio. kr. ------- --- pct. --- Motorkøretøjsforsikring (Ansvar) Motorkøretøjsforsikring (Kasko) Motorkøretøjsforsikring i alt 5.218 4.917-5,8 7.572 7.749 2,3 12.790 12.666-1,0 Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Kilde:. 2.4. Udviklingen i erstatningerne på de enkelte forsikringsområder De seneste års tendens til stigende erstatninger fortsatte i 2009. Erstatningsprocenterne var imidlertid ikke entydigt stigende i 2009, jf. Figur 4. Side 13
Figur 4 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på forsikringsområder i 2008 og 2009 Motorkøretøjsforsikring Personulykkesforsikring Privatforsikring Erhvervsforsikring 50 60 70 80 90 100 2009 2008 Bruttoerstatningsprocent Anm.: Tallene for 2009 er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde:. Privatforsikring har med en bruttoerstatningsprocent på 89,2 pct. den højeste erstatningsprocent. Erstatningsprocenten steg 5,3 pct.-point i 2009, hvilket blandt andet kan tilskrives flere indbrud i 2009. Den høje erstatningsprocent på privatforsikring har fået flere selskaber til at varsle præmieforhøjelser. De mange indbrud i 2009 er også en del af årsagen til den stigende erstatningsprocent på erhvervsforsikring, hvor erstatningsprocenten steg til knap 69 pct. Motorkøretøjsforsikring oplevede også en stigende erstatningsprocent, hvilket blandt andet skyldes de faldende præmieindtægter på området. På personulykkesforsikring faldt bruttoerstatningsprocenten som det eneste område. Faldet skyldes stigende præmieindtægter samt en begrænset stigning i erstatningsudgifterne. Figur 5 viser udviklingen i bruttoerstatningsprocenterne fra 1998 til 2009, som har oplevet væsentlige udsving. Side 14
Figur 5 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på hovedbrancher i perioden 1998-2009 Erstatningsprocent 150 125 100 75 50 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Erhvervsforsikring Privatforsikring Personulykkesforsikring Motorkøretøjsforsikring Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Ekstraordinær frigivelse af reserver for et enkelt selskab medførte meget lave erstatninger indenfor motorkøretøjsforsikring i 2006. Kilde: og Finanstilsynet. Inden for erhvervs- og privatforsikring er der store udsving. Disse udsving er forårsaget af de store storme i 1999, 2005 og 2007, som forøgede erstatningerne kraftigt i disse år. Det er værd at bemærke, at bruttoerstatningsprocenten på privatforsikringsområdet i 2009 var på det højeste niveau siden 1999, selvom der ikke var større storme i 2009. Figuren viser desuden, at den stigende samlede bruttoerstatningsprocent siden 2006 primært skyldes stigende erstatningsprocenter indenfor privat- og motorkøretøjsforsikring. 3. Udvikling i skader årsagen bag faldet i indtjeningen Afsnit 2 viste, at indtjeningen på kerneforretningen har været faldende i de seneste år. Faldet i indtjening skyldes primært stigende erstatningsprocenter inden for privat- og motorforsikring, jf. Figur 5. De stigende erstatningsprocenter kan være et udtryk for to ting; flere skader og/eller dyrere skader. Desuden kan erstatningsprocenterne være steget som følge af faldende præmieindtægter. Præmieindtægterne har dog generelt ligget stabilt siden 2006. Ved hjælp af s skadestatistikker er det muligt at vurdere udviklingen i antallet af anmeldte skader i de seneste år. Skadestatistikken er udelukkende baseret på indberetninger fra s medlemmer, og er derfor ikke fuldt ud sammenlignelig med regnskabstallene anvendt i afsnit 2, som er baseret på en opgørelse af alle forsikringsselskaber under dansk tilsyn. Side 15
3.1. Udviklingen i skader inden for privatforsikring Det samlede antal skader på bygningsforsikringerne har været stabilt med undtagelse af 2007, hvor antallet af skader steg blandt andet som følge af flere stormskader. Figur 6 Antal anmeldte skader for privat bygningsforsikring 2006-2009 Antal skader 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2006 2007 2008 2009 Brandskader Andre skader Vandskader Stormskader Anm.: Andre skader dækker blandt andet svampe- og rådskader, glas- og kummeskader samt tyveri- og hærværksskader. Kilde: og Finanstilsynet. Udvikling i skaderne på bygningsforsikring, som vist i figur 6, kan ikke forklare den kraftige stigning i erstatningsprocenterne, da antallet af skader ikke er steget over de fire år. Skaderne på privat løsøreforsikring kan bedre forklare stigningen i erstatningsprocenterne for privatforsikring, idet antallet af skader inden for disse forsikringstyper er steget markant, jf. Figur 7. Side 16
Figur 7 Antal anmeldte skader for privat løsøreforsikring 2006-2009 Antal skader 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2006 2007 2008 2009 Brandskader Andre skader Vandskader Tyveri og hærværk Anm.: Privat løsøreforsikring dækker familieforsikring samt løsøredækningen på fritidshusforsikringer. Andre skader udgøres blandt andet af stormskader, skader som skyldes svamp; insekter og råd, samt køle- og dybfrostskader. Kilde: og Finanstilsynet. Navnlig antallet af tyveriskader er steget i de sidste fire år. Desuden er antallet af "andre skader" steget kraftigt, mens antallet af brand- og vandskader er faldet i perioden. Den kraftige stigning i antallet af tyveri- og hærværksskader kan belyses i s tyveristatistik. Statistikken viser en kraftig stigning i antallet af tyverier på familie- og fritidshusforsikring siden 2005, jf. Figur 8. Figur 8 Antal anmeldte tyveriskader på familie og fritidshusforsikring 2004-2009 Antal skader 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Andre tyveriskader Simpelt tyveri Cykeltyveri Indbrud Anm.: Andre tyveriskader dækker hærværk samt ran og røveri. Simpelt tyveri er inkl. tyveri fra biler og uaflåste bygninger. Kilde: og Finanstilsynet. Side 17
Figuren viser, at antallet af tyverier er steget med 17 pct. siden 2006. Stigning skyldes navnlig en stigning i antallet af indbrud og cykeltyverier, som er steget med hhv. 57 pct. og 20 pct. i perioden 2006-2009. I samme periode er antallet af simple tyverier forblevet nogenlunde stabilt omkring 80.000 om året. Det øgede antal indbrudsskader er stærkt medvirkende til at øge erstatningsudgifterne, da disse gennemsnitligt er de dyreste, jf. Figur 9. Figur 9 Gennemsnitlig erstatning pr. tyveriskade for familie- og fritidshusforsikring 2004-2009 Gennemsnitlig erstatning i kr. 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indbrud Cykeltyveri Simpelt tyveri Andre tyveriskader Alle skader Anm.: Andre tyveriskader dækker hærværk samt ran & røveri. Simpelt tyveri er inkl. tyveri fra biler og uaflåste bygninger. Kilde: og Finanstilsynet. Udover at vise, at indbrud udgør de dyreste tyveriskader, viser figuren, at tyveriskaderne gennemsnitligt er blevet dyrere over de seneste seks år. Erstatningerne pr. skade er gennemsnitligt steget 8 pct. om året. I samme periode har den gennemsnitlige årlige inflation været på 2 pct. Erstatningerne til cykeltyverier er steget med 8,6 pct. om året, eller samlet ca. 1.700 kr. pr. skade i perioden, hvilket er kraftigt medvirkende til stigningen i erstatningerne. Da antallet af cykeltyverier samtidig er steget i perioden, har cykeltyverier en væsentlig aktie i de stigende erstatninger til privatforsikring. Samlet steg erstatningsudgifterne til tyveriskader på privatområdet med ca. 180 mio. kr. i 2009, og tyveriskaderne kan dermed forklare ca. 10 pct. af den samlede stigning i erstatningsudgifterne f.e.r., som var på ca. 1,8 mia. kr. jf. resultatopgørelsen for forsikringsbranchen i tabel 1. 3.2. Udviklingen i skader inden for motorforsikring Motorforsikringsområdet har som privatforsikring oplevet øgede erstatningsprocenter siden 2006. Erstatningsprocenten på motorforsikringsområdet er steget fra 52 pct. til 69 pct. siden 2006. Det bør dog bemærkes, at erstatningsprocenten i 2006 var ekstraordinært lav, da et selskab frigav reserver, hvilket sænkede erstatningsudgifterne væsentligt. Erstatningsprocenten er blandt andet steget som følge af et stigende antal skader på motorkøretøjsforsikring, jf. Figur 10. Side 18
Figur 10 Antal motorkøretøjsskader på person- og varebiler januar 2004 til juli 2010 Antal skader 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 Januar April Juli Oktober Januar April Juli Oktober Januar April Juli Oktober Januar April Juli Oktober Januar April Juli Oktober Januar April Juli Oktober Januar April Juli 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Månedstal Årsgennemsnit Kilde:. Antallet af skader på motorforsikring er steget kraftigt siden 2004. I 2004 var der gennemsnitligt 27.500 skader pr. måned, mens antallet i 2010 indtil videre har været på 37.200 pr. måned svarende til en stigning på 22 pct. Den store stigning i antallet af motorkøretøjsskader har stor betydning for den øgede erstatningsprocent for motorkøretøjsforsikring. Motorkøretøjsskadestatistikken giver ikke mulighed for at opsplitte skaderne efter type. Det er derfor ikke muligt at dele figur 10 op for derved at afklare, hvilke typer af skader der har ført til forøgelsen i antallet af motorskader. indsamler dog data om antallet af hærværks- og tyveriskader på biler; udviklingen i disse skader understøtter den generelle tendens til flere motorkøretøjsskader, jf. Figur 11. Side 19
Figur 11 Antal tyveri- og hærværksskader samt gennemsnitlig erstatning pr. skade på motorkøretøjer 2004-2009 Antal 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Kr. pr. skade 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Kilde:. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal skader (venstre akse) Gennemsnitlig erstatning pr. skade (højre akse) 0 Figur 11 viser, at antallet af tyveri- og hærværksskader er steget 27 pct. siden 2005, stigningen skyldes især flere hærværksskader. Perioden har desuden budt på stigende erstatninger pr. skade. Siden 2005 er de gennemsnitlige erstatningsudgifter pr. skade steget 8,4 pct. om året. I samme periode har inflation ligget omkring 2 pct. pa. Denne udvikling har en entydig positiv effekt på erstatningsprocenterne og kan dermed være medvirkende til at forklare den store stigning i perioden. De samlede erstatningsudgifter til tyveri- og hærværksskader på motorkøretøjer steg fra 260 mio. kr. i 2005 til 456 mio. kr. i 2009. 4. Forsikring og krisen konjunkturafhængighed af erstatningerne I Forsikrings & Pensions analyserapport 2009:6 blev konjunkturafhængigheden af bruttopræmieindtægter og bruttoerstatningsudgifter undersøgt. I rapporten blev niveauet af erstatninger og præmier belyst med udgangspunkt i værdien af det forsikrede samt en konjunkturvariabel. Analyse viste fx, at det langsigtede niveau for erstatningerne på motorforsikringsområdet afhænger af værdien af bilbestanden samt af ledigheden. Generelt viste konjunkturvariablen ledighed eller virksomhedskonkurser at have positiv og signifikant indflydelse på erstatningerne, men ikke på præmieindtægterne, således at erstatningerne er højere, når der er høj ledighed eller mange konkurser. Der er flere argumenter for en sammenhæng mellem niveauet af erstatningerne og de ske konjunkturer. Berigelseskriminalitet: Er en presset, kan der blive begået mere berigelseskriminalitet, dvs. tyverier og indbrud. Forsikringssvindel: Er husholdninger eller virksomheder pressede, er der øget incitament til at begå forsikringssvindel. Side 20
Udnyttelsesgrad: Det er muligt, at tilbøjeligheden til at anmelde en forsikringsskade er højere, når en er presset. Dette forudsætter dog, at ikke alle skader bliver anmeldt under højkonjunktur, fx pga. travlhed og god. 7 Konkurrencepres: Det er muligt, at selskaberne er mere tilbageholdende med at øge priserne i lavkonjunkturer pga. risikoen for, at det vil få kunderne til at fravælge forsikringer. Analysemetoden i 2009-rapporten brugte nominelle variable, der var ikkestationære og trendede, pga. generel vækst og prisstigninger. Derfor er analysen her udført med baggrund i bruttoerstatningsprocenter, der har højere grad af stationaritet. Forbrugertillidsindikatoren er anvendt som indikator for de ske konjunkturer på privat- og motorforsikringsområdet. På erhvervsforsikringsområdet er bruttoværditilvækstens afvigelse fra trenden anvendt. Da forsikringsselskaberne blandt andet tjener penge på investering af forsikringshensættelserne, kan erstatningsprocenterne også være afhængige af investeringsresultatet. Dette vil være tilfældet, da konkurrencepresset, i perioder med høje investeringsafkast, vil lægge et negativt pres på priserne og dermed præmieindtægterne, og dermed vil en del af den ekstra indtjening komme kunderne til gode. Dermed må der forventes en positiv sammenhæng mellem egenkapitalforrentningen og erstatningsprocenten, da bruttopræmieindtægterne påvirker bruttoerstatningsprocenten negativt. Udover de konjunkturparametre og egenkapitalforrentning er der desuden inkluderet variable, der skal tage højde for de store storme i 1999, 2005 og 2007, da stormene i disse år førte til højere erstatninger for privat- og erhvervsforsikringsområdet. Desuden er der inkluderet en dummyvariabel for motorområdet i 2006, der skal tage højde for en ekstraordinær frigivelse af reserver, som kraftigt reducerede erstatninger til motorforsikring. Modellen er estimeret for perioden 1993-2009 for erhvervsforsikring, privatforsikring og motorkøretøjsforsikring. Tabel 9 viser de langsigtede effekter på erstatningsprocenterne ved et udsving på én procentpoint i BVT-afvigelsen og et udsving på én enhed i forbrugertilliden. 7 Et tilsvarende fænomen findes i take-up raten for offentlige overførsler. Et eksempel er boligydelse, hvor ikke alle berettigede søger om at modtage ydelsen. Det forekommer oplagt, at udnyttelsesgraden er højest for persongruppen med den laveste indkomst. Side 21
Tabel 9 Parameterestimater og forklaringsgrad for signifikante konjunkturvariable med indflydelse på erstatningsprocenterne Forsikringsområde Privatforsikring Erhvervsforsikring Motorforsikring Forbrugertillid -1,1 * -4,2 BVT-afvigelse * - * R 2 -værdi 0,81 0,80 0,94 Anm.: Erstatningsprocenterne er opgjort i pct. BVT er opgjort realt. "-" angiver, at variablen ikke har signifikant indflydelse på 95 pct. konfidensniveau, "*" angiver, at variablen ikke er inkluderet i modellen for denne erstatningsprocent. På privatforsikring havde egenkapitalforrentningen og stormen i 1999 desuden signifikant positiv indflydelse. For erhvervsforsikring havde stormen i 1999 også positiv indflydelse. For motorforsikring havde den ekstraordinære frigivelse af reserver i 2006 signifikant negativ indflydelse. Stormene i 2005 og 2007 havde ikke signifikant indflydelse på erstatningerne. Kilde:. Resultaterne viser konjunkturafhængighed i erstatningsprocenterne på privatforsikringsområdet. Falder forbrugertilliden, stiger erstatningsprocenten. Den langsigtede effekt af et fald i forbrugertilliden på ét point er en stigning i erstatningsprocenten på 1,1 pct.-point. På erhvervsforsikringsområdet er BVT-afvigelsen fra trenden benyttet som konjunkturvariable. BVT-afvigelsen har ikke signifikant indflydelse på erhvervsforsikringsområdets erstatningsprocent. Dermed må hypotesen om konjunkturafhængighed på det område forkastes med de anvendte konjunkturvariable. På motorforsikringsområdet har forbrugertilliden signifikant negativ indflydelse på erstatningsprocenten: erstatningsprocenten er højere, når forbrugertilliden er lav. På baggrund af de specificerede modeller kan man belyse konsekvensen af den nuværende lavkonjunktur på erstatningsprocenterne på hhv. motorkøretøjsforsikring og privatforsikring. Figur 12 viser udviklingen i erstatningsprocenterne for perioden 1993-2009. Desuden indeholder figuren et estimat for udviklingen i en normal konjunkturudvikling, dvs. hvis forbrugertilliden i 2008 og 2009 havde svaret til gennemsnittet for hele perioden. Side 22
Figur 12 Erstatningsprocenter for privat- og motorkøretøjsforsikring Pct. 110 100 90 80 70 60 50 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Privatforsikring Motorforsikring Anm.: Den stiplede linje angive niveauet, hvis forbrugertilliden i 2008/2009 havde svaret til gennemsnittet for den betragtede periode. Kilde:. Lavkonjunkturen har indtil videre medført en kraftig stigning i erstatningsprocenten, navnlig for privatforsikringsområdet. På privatforsikring ligger erstatningsprocenten i 2009 ca. 11 pct.-point højere end, hvis forbrugertilliden havde ligget på et gennemsnitligt niveau. For motorkøretøjsforsikring er den kortsigtede effekt lidt lavere, her lå erstatningsprocenten 4,7 pct.-point højere i 2008 og 7,7 pct.-point højere i 2009 end i tilfældet, hvor forbrugertilliden svarede til gennemsnittet i perioden 1993-2009. 5. Datagrundlag Data fra denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af s medlemmer og dækker godt 96 pct. af markedet i 2009. Tallene er opregnet med 2008-vægte, således at de dækker hele branchen. Finanstilsynet udgav deres regnskabsanalyse i slutningen af maj 2010. Denne markedsrapport er baseret på indberetning fra 100 pct. af det danske marked. Rapporten kan findes på: http://www.ftnet.dk/sw1253.asp Desuden benyttes data fra s kvartalsvise markedsandelsstatistik til at belyse udviklingen i præmieindtægterne fordelt på forsikringsområder. Denne statistik dækker ca. 95 pct. af markedet. Forsikring & Pensions skadesstatistikker anvendes til at belyse udviklingen i antallet af og værdien af skaderne. Analysen af lavkonjunkturers indflydelse på forsikringsområdet er baseret på Finanstilsynets data tilbage til 1993. De øvrige variable i analysen kommer fra Danmarks Statistik. Finanstilsynets tal benyttes desuden til sammenligning og vurdering af branchens udvikling. Side 23
Danmarks Statistiks tal benyttes til generel sammenligning, herunder egenkapitalforrentning samt løn- og prisudvikling. Side 24