Pensionsbranchens økonomi - regnskabsanalyse 2009

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Pensionsbranchens økonomi - regnskabsanalyse Jonathan Kahlke Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen 6 Udvikling i resultatopgørelsen og balancen 6 Nøgletal og indikatorer for effektivitet 9 3. Den finansielle krise og pensionsbranchen 12 Den finansielle krises forløb og indflydelse på investeringsafkastet 12 Status for pensionskunderne 14 Status for pensionsselskaberne 15 Pensionsselskabernes afkast Pensionsprognose for 21 og Pensionsprognosen Datagrundlag 26 Side 2

4 Side 3

5 1. Sammenfatning Denne analyserapport har til formål at belyse pensionsbranchens økonomiske status i med udgangspunkt i blandt andet regnskabstal. 1 Rapporten indeholder desuden et temaafsnit om den finansielle krises indflydelse på pensionsbranchen samt en prognose for pensionsindbetalingerne i 21 og 211. Markedsudviklingen i kan sammenfattes i følgende punkter: Efter et katastrofalt afkast i 28 bedrede de finansielle markeder sig, og pensionsselskaberne opnåede et investeringsafkast efter skat på 14, mia. kr. mod et tab på 59,7 mia. kr. i 28. Afkastet svarer til et gennemsnitligt afkast på 6,4 pct. efter PAL-skat i 28. Det gode afkast skyldes primært høje afkast på aktier, som gav et afkast på 2,4 pct. Obligationer gav også høje afkast på 9,7 pct., mens grunde og bygninger som eneste investeringsaktiv gav et negativt afkast. Det øgede afkast er primært gået til at øge livsforsikrings- og pensionshensættelserne, som blev øget 61,3 mia. kr. Det kollektive bonuspotential blev øget 14,7 mia. kr., mod et fald på 68,9 mia. kr. i 28. Pensionsbranchens solvensdækning blev øget til 278 pct., men ligger stadig under niveauet før krisen. Præmierne f.e.r. faldt med 4,6 mia. kr. Faldet skyldes færre overførsler af pensionsordninger i pga. kursværn og færre jobskifter. De fradragsberettede indbetalinger steg 3 pct. til 116 mia. kr. Pensionsbranchen fortsatte effektiviseringen, og driftsomkostningerne faldt,3 mia. kr. svarende til et fald på 6 pct. Driftsomkostningerne udgør 4,4 pct. af præmierne. Selvom det øgede investeringsafkast primært gik til forøgelse af pensionshensættelserne, blev årets resultat forbedret til 9,4 mia. kr. svarende til 9,5 pct. af egenkapitalen. Egenkapitalforrentningen er dog stadig lav sammenlignet med normalen for markedsmæssige byerhverv. Den finansielle krise har haft mindre effekt på pensionsbranchens solvensdækning end turbulensen på finansmarkederne i 21 og 22. Desuden kom ingen selskaber i det røde trafiklys i løbet af krisen. Det skyldes blandt andet, at pensionsbranchen var bedre rustet til krisen. Desuden var aftalen om finansiel stabilitet med til at forhindre systematisk frasalg af realkreditobligationer. Den finansielle krise har desuden medført et skift i hensættelserne, så pensionsmidlerne nu generelt har lavere garantier. Dette har øget robustheden af det danske pensionssystem. Robustheden er dog opnået ved, at risikoen er flyttet fra pensionsselskaberne til pensionskunderne. Pensionsprognosen for 21 og 211 viser, at pensionsindbetalinger i 21 vil falde. Faldet skyldes økonomisk afmatning samt fremrykning af pensionsindbetalinger fra 21 og 211 til. Pensionsprognosen er baseret på den økonomiske udvikling samt skattereformen i. Skattereformen, som trådte i kraft den 1. januar 21, gav incitament til fremrykning af pensionsindbetalinger til af flere årsager: Faldende marginalskat fra 21 medførte, at fradragsværdien af indbetalinger var højere i end i 21 og senere. 1 Afsnit 5 beskriver de anvendte datakilder. Side 4

6 Loftet over indbetalinger til ratepension på 1. kr. gjorde til sidste år, hvor der kunne indbetales ubegrænset på ratepensionsordninger. Frigivelsen af SP-midlerne, som gav bedre mulighed for at foretage ekstraordinære indbetalinger i. I prognosen er det antaget, at de ekstraordinære indbetalinger, der er foretaget i, alene er fremrykninger fra 21 og 211, og at indbetalingerne i disse år derfor samlet bliver reduceret svarende til forøgelsen i. Det er i prognosen antaget, at der ikke bliver indført noget loft over indbetalinger til livrenter. Den økonomiske lavkonjunktur har indflydelse på udviklingen i pensionsindbetalingerne. Først og fremmest har faldende beskæftigelse og begrænsede lønstigninger medført lavere indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner. Desuden får det pessimistisk syn på økonomien folk til at foretrække mere kortsigtede og likvide opsparingsformer. Den økonomiske afmatning koblet med fremrykningen af pensionsindbetalinger medfører et historisk fald i de forventede indbetalinger for 21 på 6 mia. kr. til 11 mia. kr. Pensionsindbetalingerne forventes at stige igen fra 211, som følge af en mere gunstig samfundsøkonomisk situation. Det forventes, at pensionsindbetalinger i 211 når 116 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i, jf. Figur 1. Figur 1 Fradragsberettigede pensionsindbetalinger samt prognose for 21 og 211. Mia. kr Kilde: Skatteministeriet og Side 5

7 2. Udvikling i pensionsbranchen 2.1. Udvikling i resultatopgørelsen og balancen Resultatopgørelsen blev i præget af de stigende kurser på aktier og obligationer, hvilket medførte et stort og positivt omslag i investeringsresultatet og det samlede resultat i pensionsselskaberne. I modsætning til 28 kunne selskaberne i konsolidere sig og genopbygge bonuspotentiale. Præmierne f.e.r. 2 faldt med 4,6 mia. kr., jf. Tabel 1. Faldet skyldes færre overførsler af pensionsordninger. De fradragsberettigede indbetalinger 3 til pensionsselskaber steg med 3, pct., jf. afsnit 4. Tabel 1 Resultatopgørelse for pensionsbranchen 28 og 28 Absolut ændring Mio. kr Præmier f.e.r. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Forsikrings- og pensionsydelser Ændring i livsforsikrings /pensionshensættelser Ændring i kollektivt bonuspotentiale Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat/Pensionsafkastskat af egenkapitalen Årets resultat Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Investeringsafkastet efter pensionsafkastskat steg 163,8 mia. kr., hvilket skyldes stigende aktie og obligationskurser. Dette markante skift skyldes primært, at 28 var et historisk dårligt år. Forsikringsydelserne er ikke steget væsentligt, hvilket skyldes et fald i antallet af tilbagekøb, dvs. tilfælde hvor pensionsordninger bliver udbetalt før tid, fx hvis ordningen flyttes fra et selskab til et andet. De normale pensionsudbetalinger, såsom løbende- og sumudbetalinger, steg i. 2 F.e.r. står for "for egen regning" og betyder, at præmierne er korrigeret for genforsikring. 3 De fradragsberettigede indbetalinger udgør størstedelen af de "nye" indbetalinger i året. Side 6

8 Pensionsbranchen har generelt effektiviseret sig i, hvor administrationsomkostningerne i løbende priser faldt med 6, pct. trods generelle løn og prisstigninger. Omkostningsfaldet kommer blandt andet som følge af nedgang i medarbejderstaben i 2. halvår, jf. Analyserapport :11. Det forbedrede investeringsresultat og de reducerede omkostninger kom kunderne til gode gennem forøgelse af livsforsikrings- og pensionshensættelserne med 61,3 mia. kr. Samtidig øgedes det kollektive bonuspotentiale med knap 15 mia. kr. Det kollektive bonuspotentiale var i 28 med til at dække de garanterede ydelser og faldt derfor markant. Siden er depotrenterne faldet væsentligt, og dette har sammen med det gode investeringsresultat medvirket til at øge det kollektive bonuspotentiale, som dog stadig er langt under niveauet ved udgangen af 27. Selvom en stor andel af investeringsafkastet er gået til forøgelse af livsforsikringshensættelserne, er årets resultat øget markant. I var resultatet efter skat på 9,4 mia. kr., hvilket er 32,2 mia. kr. over resultatet for 28. Udviklingen på balancen bærer præg af den generelle udvikling på de finansielle markeder i. I forhold til 28 havde selskaberne en væsentligt større beholdning af kapital- og investeringsforeningsandele samt obligationer, jf. tabel 2. Tabel 2 Aktiver for pensionsbranchen 28 og Mio. kr Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder Finansielle investeringsaktiver heraf - Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Investeringsaktiver tilknyttet unit-link kontrakter Aktiver i alt Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Den øgede beholdning af finansielle investeringsaktiver kan både skyldes nettorekvirering af disse aktiver i året og kursgevinster. Det er på balancen ikke muligt at skelne mellem disse effekter. Pensionsbranchens passiver udviklede sig gunstigt for pensionskunderne, jf. Tabel 3. Side 7

9 Tabel 3 Passiver for pensionsbranchen 28 og Mio. kr Egenkapital Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter heraf - Bonuspotentiale på fripoliceydelser - Kollektivt bonuspotentiale Hensættelser til unitlinkkontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Den mest iøjnefaldende udvikling er stigningen i hensættelserne til unitlinkkontrakter. Stigningen skyldes til dels, at der generelt har været gode afkast på unit-link ordninger pga. de stigende aktiekurser. Men stigningen skyldes i større grad, at mange ordninger er flyttet fra traditionelle ordninger til unit-link pga. de lave depotrenter. Passiverne viser også, at selskaberne havde væsentligt større "buffere" ved udgangen end ved indgangen af. Det kollektive bonuspotentiale steg med 14,9 mia. kr., mens bonuspotentialet på fripoliceydelser (BFY) steg med 31,6 mia. kr. Denne udvikling skyldes kombinationen af lave depotrenter og høje investeringsafkast i. De øgede hensættelser sikrer de garantier, som selskaberne har udstedt, i situationer, hvor afkastet udvikler sig ekstraordinært dårligt, fx i situationer som 28. Til trods for, at årets resultat var positivt på 9,4 mia. kr., steg egenkapitalen blot med ca. 3 mia. kr. Det øgede investeringsafkast i blev opnået som følge af væsentlige forøgelser af afkastet på kapitalandele (aktier) og obligationer, jf. Tabel 4. Side 8

10 Tabel 4 Investeringsaktiverne og disses afkast andel i pct afkast i pct Grunde og bygninger Andre dattervirksomheder Kapitalandele Obligationer 8,5 8,2 7,7 7,7 1, -2,,9 1,1,4 1,9 4,2 11,1 28,2 16,7 17,5 5,5-36,3 2,4 59,5 65,3 69,4,4 3,5 9,7 4 Andre aktiver 3, 8,9 5, Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Afkast og beholdningen dækker ikke aktiver tilknyttet unit-link kontrakter. Aktiver holdt indirekte gennem fx investeringsforeninger er inddelt efter de underliggende aktiver. Kilde: og Finanstilsynet. Afkastet på kapitalandele blev forøget fra -36,3 pct. til 2,4 pct., samlet set har kapitalandele dog givet et negativt afkast over de seneste tre år. Knap 7 pct. af pensionsselskabernes beholdninger er obligationer. Disse gav i et afkast på 9,7 pct., hvilket er en forbedring på 6,2 pct.-point ift. 28. Det eneste investeringsaktiv, der gav et negativt afkast i, var grunde og bygninger, som gav et afkast på -2, pct. Grunde og bygninger udgør en væsentligt mindre andel af investeringsaktiverne end kapitalandele og obligationer Nøgletal og indikatorer for effektivitet De danske pensionsselskabers nøgletal påvirkes væsentligt af det forbedrede afkast og resultat i. jf. Tabel 5. 4 Andre aktiver omfatter pantesikrede udlån, øvrige finansielle investeringsaktiver og afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Side 9

11 Tabel 5 Udvikling i udvalgte nøgletal Afkast før PAL (N 1 ) 7, 1,5 14,3 4,1,9-3,1 7,5 Afkast efter PAL (N 2 ) 6,1 9,1 12,5 3,7,9-2,5 6,4 Omkostningsprocent af præmier (N 3 ) 6,5 5,7 5,3 4,9 4,7 4,5 4,4 Omkostningsprocent af hensættelserne (N 4 ),6,5,5,5,4,4,4 Omkostninger pr. forsikret, kr. (N 5 ) Bonusgrad (N 8 ) 5, 5,8 8,7 1,3 9, 1,4 2,5 Overdækningsgrad (N 11 ) 7,4 8,2 8,8 9,8 9,5 6,8 7,5 Solvensdækning (N 11 ) Egenkapitalforrentning før skat (N 13 ) Egenkapitalforrentning efter skat (N 14 ) 19,6 17,3 17,9 13,9 1,5 16,9 11,4 18, 15,8 16,4 12,9,9 16,2 9,5 Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Nøgletallene er defineret af Finanstilsynet. Kilde: og Finanstilsynet. Den mest iøjnefaldende udvikling er stigningen i afkastet. Afkastet før PAL steg med 1,6 pct.-point til 7,5 pct., mens afkastet efter PAL er steget mindre til 6,4 pct. Afkastet ligger dog stadig under de historisk høje afkast i 24 og 25, jf. Figur 2. Figur 2 Afkast 2- Pct Afkast før skat Afkast efter skat Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Side 1

12 Pensionsselskaberne har i desuden fortsat den nedadgående tendens i administrationsomkostningerne. bød på et fald i omkostningerne i pct. af præmierne på,1 pct.-point til trods for faldende præmier i branchen. Målt pr. forsikret har pensionsselskaberne opnået et fald i administrationsomkostningerne på 46 kr. pr. forsikret, et fald på knap 5 pct. Det forbedrede afkast i sammen med de lavere administrationsomkostninger har ført til en øget konsolidering i branchen, hvilket blandt andet kan ses på den øgede solvensdækningen, som steg til 2,8 i, jf. Figur 3. Figur 3 Solvensdækning og bonusgrad i pensionsbranchen 21- Solvensdækning i pct. af kapitalkrav Bonusgrad i pct. af hensættelserne Solvensdækning (venstre akse) Bonusgrad (højre akse) Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Den finansielle krise i 28 reducerede solvensdækningen i pensionsbranchen væsentligt. Dette fald er fortsat langt fra genvundet, da solvensdækningen fortsat er under niveauet i 26. Konsolideringen har ligeledes involveret genopbygning af det kollektive bonuspotentiale. Dette har forøget bonusgraden til 2,5 pct., men bonusgraden er dog fortsat væsentligt under det gennemsnitlige niveau for de seneste 1 år. Det øgede resultat i førte til en forbedring af egenkapitalforrentningen efter skat fra -16,2 pct. til 9,5 pct., jf. Figur 4. Side 11

13 Figur 4 Egenkapitalforrentning efter skat 2- Pct Egenkapitalforrentning markedsmæssige byerhverv Egenkapitalforrentning i pensionsbranchen År Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. En lav forrentning af egenkapitalen kan dække over, at ejerne af selskabet har lånt penge til pensionskunderne bogført på en skyggekonto for at overholde ydelsesgarantierne. Disse tilgodehavender inddrives, når investeringsafkastet tillader det. Ved at betragte egenkapitalforrentningen over en tilstrækkelig lang periode, mindskes betydningen af skyggekonti. Kilde:, Danmarks Statistik og Finanstilsynet. Figur 4 viser, at der har været store udsving i egenkapitalforrentningen over de sidste 1 år. De dårligere afkast 21/22 og 28 havde væsentlige konsekvenser for egenkapitalforrentningen. Figuren viser desuden, at pensionsbranchen, hverken i de gode eller i de dårlige år, opnår en bedre egenkapitalforrentning end markedsmæssige byerhverv. Den lave egenkapitalforrentning skyldes blandt andet, at egenkapitalen kan skal dække pensionsselskabernes forpligtelser i de år, hvor resultatet ikke er tilstrækkeligt, hvilket fører til år med negativ egenkapitalforrentning. Disse negative udsving ville normalt føre til en højere egenkapitalforrentning i de gode år, dette er imidlertid ikke tilfældet for pensionsbranchen. Dette kan skyldes stærk konkurrence, der gør, at der ikke er mulighed for at forbedre resultatet væsentligt i de gode år. Desuden kan det skyldes, at mange selskaber er kundeejede, og at regulering dermed sætter begrænsninger på, hvor stor en andel af overskuddet, der kan tilgå egenkapitalen. 3. Den finansielle krise og pensionsbranchen 3.1. Den finansielle krises forløb og indflydelse på investeringsafkastet Den finansielle krise har præget verdensøkonomien i de sidste to år. For pensionsbranchen medførte den negativt investeringsafkast i 28 og usikkerhed om fremtidige bidrag pga. stigende arbejdsløshed og lavere lønstigninger. Den finansielle krise opstod som følge af ubalancer i de internationale kreditmarkeder. Et lånemarked, der har fået en særlig stor andel af skylden for finanskrisen, er det såkaldte subprime lånemarked i USA, som kom under pres efter en bristet boligboble. Side 12

14 Figur 5 viser hvilke begivenheder, der startede finanskrisen, samt hvornår finanskrise begyndte at påvirke samfundsøkonomien. Figur 5 Tidslinje for den finansielle krise Kilde: The Geneva Association Selvom den finansielle krise ikke i sig selv påvirkede pensionsbranchen, var 27 præget af relativt lave afkast på aktier samt stigende renter og dertil knyttede lave afkast på obligationer. Således kom pensionsselskaberne ind i den finansielle krise med begrænsede overskud. Det kollektive bonuspotentiale var imidlertid relativt stort ved indgangen af 27, og derfor forblev depotrenterne høje for 28. I 28, da finanskrise tog til og sendte aktiemarkederne markant i minus, var depotrenterne stadig høje. Dette pressede pensionsselskabernes resultat yderligere, og medførte et væsentligt fald i egenkapitalen. Krisen på aktiemarkederne fortsatte til marts, hvorefter markedet vendte. Stigningerne i resten af medførte et samlet afkast på aktier på ca. 2 pct. i. Dermed blev en del af tabet fra 28 genvundet, men det samlede afkast på aktier har været negativt set over perioden 27-. Den ekspansive pengepolitik, der har været ført i Euro-området og USA siden slutningen af 28, medførte stigende kurser på obligationer. Dermed blev afkast på obligationer også meget højt i. Selvom gav gode afkast, er både solvensgraden og det kollektive bonuspotentiale stadig væsentligt under niveauet før finanskrisen. Derfor krævet det fortsat positive takter på de finansielle markeder, før pensionsbranchen for alvor kan se sig fri af finanskrisen. Der er desværre gode grunde til at forvente, at investeringsafkastet for 21 bliver væsentligt dårligere end for. Aktiekurserne har ikke budt på entydige stigninger, og renterne er så lave, at obligationerne må ventes at give et begrænset resultat. Side 13

15 Overrasker de børsnoterede virksomheders halvårsregnskaber for 1. halvår 21 positivt, kan det imidlertid medføre en stigning i aktiekurserne, og det betyder større investeringsafkast for pensionsselskaberne Status for pensionskunderne Den finansielle krise kan ikke undgå at få konsekvenser for pensionskunderne, da pensionsbranchens afkast er påvirket markant negativt. Dette vil medføre en lavere forretning af pensionskundernes midler. Konsekvenserne vil imidlertid påvirke kunderne forskelligt, alt efter om kunden har et produkt med en garanteret forretning eller ej. For kunder med markedsrenteprodukter vil forrentningen af kundens midler svinge med det afkast, markedet giver. Dette betyder, at kunder med markedsrenteprodukter gennemsnitligt fik en væsentlig negativ forretning af deres midler i 28, mens en stor del af dette tab blev genvundet i. For gennemsnitsrenteprodukter udmeldes der en depotrente i starten af året. Depotrenten udmeldes på baggrund af forventningerne til afkastet, samt størrelsen af selskabets kollektive bonuspotentiale. Det kollektive bonuspotentiale er en slags reserve, der skal sikre, at selskaberne kan overholde deres forpligtelser i år, hvor depotrenten overstiger afkastet. Det kollektive bonuspotentiale skal være af en vis størrelse, så det kan sikre depotrenterne, samtidigt må det ikke være for stort. Derfor sættes depotrenterne normalt højt, når det kollektive bonuspotentiale er stort, og lavt, når det kollektive bonuspotentiale er lille. Ved indgangen af 28 var det kollektive bonuspotentiale i pensionsbranchen stort, og depotrenterne blev derfor sat forholdsvist højt på 5,6 pct. efter skat i gennemsnit. Afkastet endte som bekendt væsentligt derunder på - 2,5 pct. efter PAL-skat. Da pensionsselskaberne havde udmeldt depotrenter væsentligt over dette niveau, måtte de benytte det kollektive bonuspotentiale og bonuspotentialet på fripoliceydelser (BFY) til at sikre de udmeldte depotrenter. BFY blev reduceret med 25 mia. kr., mens det kollektive bonuspotentiale blev reduceret 68 mia. kr. svarende til 85 pct. af det kollektive bonuspotentiale ved årets start. Brugen af disse reserver medførte, at pensionsselskaberne kunne opretholde deres udmeldte depotrenter. Resultatet var lavere depotrenter for, jf. Figur 6. Side 14

16 Figur 6 Kollektivt bonuspotentiale og afkast Mia. kr Pct Bonus Equilisation Reserve (left axis) Return after tax (right axis) Depotrente efter skat (højre akse) Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 9 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Depotrenten er gennemsnittet af de 6 største kommercielle selskabers depotrente. Kilde: og Finanstilsynet. De lave depotrenter skulle sikre konsolidering gennem genopbygning af reserverne, navnlig kollektivt bonuspotentiale og BFY. Figur 6 viser, at det kollektive bonuspotentiale kun i mindre grad blev genopbygget i. BFY blev øget 32 mia. kr. i. Dermed skal der stadig en del konsolidering til, før pensionsbranchen er ligeså polstret mod stød, som den var før finanskrisen. Den begrænsede stigning i BFY og kollektivt bonuspotentiale trods store afkast medfører, at forventningerne til depotrenterne i de kommende år må være lavere end i perioden før finanskrisen. Flere selskaber har udmeldt stigende depotrenter i 21, men stigningerne er begrænsede. Pensionskunderne med garanterede ydelser opnåede dermed en forrentning, der lå væsentligt over det afkast, som pensionsselskaberne opnåede i 28. Men denne forrentning blev dækket af reserver, som er opbygget i årene op til 28. For at kunne genopbygge kollektivt bonuspotentiale og BFY kan man ligeledes forvente en depotrente, der ligger under afkastet i de næste år Status for pensionsselskaberne Pensionsselskaberne er påvirket af finanskrisen. De dårlige afkast har reduceret pensionsselskabernes reserver og har dermed haft konsekvenser for selskabernes solvensdækning, som faldt fra 326 pct. til 26 pct., jf. Figur 7. Side 15

17 Figur 7 Solvensdækning og afkast efter skat i pensionsbranchen 2- Solvensdækning i pct. af kapitalkrav Afkast efter skat i pct Solvensdækning (venstre akse) Afkast efter skat (højre akse) Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Solvensdækningen faldt i 28 til niveauet i 25, og selvom solvensdækningen blev øget igen i, er den stadig langt fra niveauet i 27. Det markante fald er dog stadig langt fra så stort som solvensdækningens fald ved turbulensen på finansmarkederne i 21/22, hvor solvensdækningen faldt fra 42 pct. til 22 pct. over to år. At den finansielle krise har påvirket solvensdækningen i mindre grad end i 21, kan ligeledes ses af Finanstilsynets trafiklys. Tabel 6 Trafiklys for de danske pensionsselskaber Periode Antal pensionsselskaber Grønt lys Gult lys Rødt lys I alt 21 Ultimo Medio Ultimo Medio Ultimo Medio Ultimo Medio Ultimo Medio Ultimo Medio Ultimo Medio Ultimo Medio Ultimo Anm.: Som led i aftalen om finansiel stabilitet af 31. oktober 28 blev det gule lys suspenderet, jf. boks 1. Kilde: Finanstilsynet. Side 16

18 Tabel 6 viser, at der under den turbulente periode i 21/22 var langt flere selskaber, der ikke var i stand til at klare et rødt lys risikoscenarium. Dette viser, at de danske pensionsselskaber var bedre sikret mod udsving i investeringsafkastet i 28 end i 21/22. En del af årsagen til, at pensionsbranchen klarede finanskrisen så relativt godt målt på forpligtelserne er tilstrækkelig agtpågivenhed. Da finanskrisen var på sit højeste i oktober 28 indgik Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension aftale om finansiel stabilitet, som blandt andet havde til hensigt at undgå unødige tab blandt boligejere og pensionsopsparere gennem systematisk frasalg af realkreditobligationer. Aftalen er beskrevet i boks 1. Boks 1 Aftale om finansiel stabilitet 28 Den 31. oktober 28 indgik Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension en aftale om en række tiltag der skulle bidrage til, at pensionsopsparere og boligejere ikke skulle lide unødige tab. Blandt aftalens hovedelementer var: En justering af rentekurven til diskontering af pensionshensættelser frem til udgangen af. Aftalen er siden forlænget til udgangen af 21 Et krav om, at lettelsen af forpligtelserne, som den nye rentekurve indebærer, primært anvendes til konsolidering og genopbygning af reserver. Derfor skal bonuspolitikken og fastsættelsen af kontorente hovedsageligt ske med fokus på konsolidering. Pensionsselskaberne kan i beregningen af deres solvensbehov i forsvarligt omfang tage højde for den resultatforbedring, selskaberne vil opnå, når situationen normaliseres. Det gule trafiklys, som Finanstilsynet benytter, skal afvikles for at undgå uheldig markedsadfærd. I stedet skal forsikrings- og pensionsselskaber i fremtiden indsende kvartalvise regnskabsindberetninger med oplysning om brug af hensættelser til Finanstilsynet. Det er vigtigt at pointere, at der med aftalen ikke var tale om en hjælpepakke, da der ikke blev tilført kapital til pensionsbranchen eller stillet offentlige garantier. Aftalen indeholdt en ændring af opgørelsen af kapitalkrav og hensættelser, indtil de finansielle markeder returnerer til en mere normal situation. Udover den nye rentekurve, som lettede selskabernes forpligtelser og dermed deres kapitalkrav, indeholdt aftalen også krav om kvartalsvise indberetninger om hensættelser til solvensovervågning samt en suspendering af det gule trafiklys. Aftalen indeholdt altså et skift fra fokus på trafiklys til solvensovervågning. Aftalen har desuden medført, at selskaberne har øget fokus på konsolidering, hvilket blandt andet kan ses af hensættelsernes fordeling på garantier, hvor selskaberne generelt har nedsat mængden af forpligtelser med høje garantier, og har øget forpligtelserne med lave eller ingen garantier, jf. Tabel 7. Side 17

19 Tabel 7 Fordeling af pensionsselskaberne forpligtelser efter størrelsen af garantierne andel i pct Ingen garantier eller - garantier Arbejdsmarkedspensionsselskaber Kommercielle pensionsselskaber Alle pensionsselskaber Kilde: Finanstilsynet. Garantier større end pct. til og med 4 pct Garantier større end 4 pct Ingen garantier eller - garantier Garantier større end pct. til og med 4 pct Garantier større end 4 pct Ingen garantier eller - garantier Garantier større end pct. til og med 4 pct Garantier større end 4 pct Tabel 7 viser, hvordan finanskrisen har forsaget et skift i hensættelserne, så garantierne nu generelt er mindre. På den måde har finanskrisen medførte et mere robust pensionssystem, da det i større grad er i stand til at forblive solvent, selvom afkastet skulle blive lavt eller negativt. Robustheden er dog opnået ved, at risikoen er flyttet fra selskaber til kunder Pensionsselskabernes afkast 25- Selvom pensionsselskaberne var bedre rustet til krisen end i 21, viste Figur 7, at afkastene i 28 gennemsnitligt var lavere end i 21. Afkastet i medførte dog, at det tabte blev genvundet, her blev afkastet efter skat 6,4 pct. mod -2,5 pct. i 28. At det samlede afkast i oversteg afkastet i 28 er dog ikke ensbetydende med, at alle selskaber har genvundet deres tab. Der kan være selskaber med meget risikofyldte porteføljer, som har lidt ekstraordinært store tab i 28. En risikofyldt portefølje ville dog normalt have givet et større afkast i årene op til krisen og i. Figur 8 viser det gennemsnitlige årlige afkast før skat i pensionsselskaberne i samt afkastet før skat i 28. Figuren viser en klar negativ sammenhængen mellem de to. Side 18

20 Figur 8 Årligt afkast før skat (N1) i sammenlignet med 28 Afkast 28, Pct. 1 y = -2,335x + 8,964 R² =, Årligt afkast 25-27, pct. Anm.: Selskaber, der alene sælger gruppelivsforsikringer samt link-selskaber, er fjernet fra figuren. Desuden er selskaber, der kun har udenlandsk forretning (inkl. grønlandsk), fjernet fra figuren. x i ligningen angiver det årlige afkast i 25-27, mens y angiver afkastet i 28. t-værdien for parameterestimatet er -6,7. Kilde: Finanstilsynet. Figur 8 viser sammenhængen mellem afkastet før den finansielle krise og afkastet i 28, hvor krisen var på sit højeste. Figuren viser, at de selskaber, der opnåede de værste afkast under finanskrisen, var de selskaber, der havde opnåede de bedste afkast i perioden Sammenhængen er dog langt fra perfekt, hvilket blandt andet kan skyldes ændrede investeringsstrategier i perioden. Figur 8 viste sammenhængen mellem afkast før krisen og under krisen. Det kan imidlertid være ligeså interessant at undersøge forholdet mellem afkastet under og efter krisen. Formålet er at undersøge, hvorvidt de selskaber, der har tabt mest under krisen, også er dem, der har opnået det største afkast efter krisen. Side 19

21 Figur 9 Afkast før skat (N1) 28 og Afkast, Pct. y = -,2479x + 6,8637 R² =, Anm.: Selskaber, der alene sælger gruppelivsforsikringer samt link-selskaber, er fjernet fra figuren. Desuden er selskaber, der kun har udenlandsk forretning (inkl. grønlandsk), fjernet fra figuren. x i ligningen angiver afkastet i 28, mens y angiver afkastet i. t-værdien for parameterestimatet er -3,8. Kilde: Finanstilsynet. Figur 9 viser sammenhængen mellem afkastet i 28 og. Figuren viser en negativ sammenhængen mellem afkastene i de to år. Dermed fik selskaber, der fik et afkast under gennemsnittet i 28, generelt et afkast over gennemsnittet i. Det bør dog bemærkes, at sammenhængen mellem afkastet i 28 og er svagere end sammenhængen mellem afkastet i og 28, hvilket tyder på, at mange selskaber ændrede investeringsstrategi i 28 eller. Figur 9 viser dermed, at de selskaber, der led de største tab på investeringsaktiverne i 28, også genvandt mest i. Af figuren kan desuden ses, at selvom det gennemsnitlige afkast i var 7,5 pct. mod -3,1 pct. i 28, var der flere selskaber, der ikke genvandt alt det tabte i Pensionsprognose for 21 og 211 Afkast 28, Pct. Pensionsindbetalingerne er vokset kraftigt i de seneste 12 år. Fra 1998 til steg de fradragsberettigede indbetalinger med gennemsnitligt 8 pct. om året; i steg indbetalingerne dog kun med 3 pct. Pensionsindbetalingerne er steget af flere årsager. Først og fremmest er lønsummen steget, hvilket har givet øgede muligheder for at foretage indbetalinger. Samtidig har perioden budt på øgede bidragsprocenter for mange overenskomstområder, hvilket har øget den andel af lønsummen, der går til pensionsopsparing. Desuden er antallet af personer, der er dækket af arbejdsmarkedspensioner, øget i perioden. I det følgende præsenteres en prognose for pensionsindbetalingerne i 21 og 211. Prognosen er i sagens natur usikker pga. usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling. Desuden har skattereformen i medført fremrykning Side 2

22 af fremtidige pensionsindbetalinger, hvilket også øger prognosens usikkerhed. Pensionsprognose er foretaget for de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger til både penge- og pensionsinstitutter. Figur 1 viser udviklingen i pensionsindbetalingerne og lønsummen i perioden Figur 1 Fradragsberettigede pensionsindbetalinger og lønsum, Pensionsindbetalinger, mia. kr. 12 y =,268x - 82,275 R² =, Lønsum, mia. kr. Anm.: De fradragsberettigede indbetalinger er fradragsberettigede pensionsindbetalinger til både penge- og pensionsinstitutter. Kilde: Skatteministeriet og I figuren ses sammenhængen mellem lønsummen og pensionsindbetalingerne. Det ses, at der er nogle år, hvor indbetalingerne er relativt høje ift. lønsummen 1998 og og nogle år, hvor indbetalinger ligger lavt ift. lønsummen og 28-. Dette viser, at der skal andre variable ind i modellen end lønsummen. Årene 1998 og var præget af stabil økonomisk udvikling og relativ lav usikkerhed om fremtiden. Omvendt var og 28- præget af usikkerhed om fremtiden pga. økonomisk recession. Usikkerhed om økonomiens fremtid kan medføre ændringer i husholdningernes opsparingsmønstre. Usikkerhed om fremtidig indtjening kan medføre, at husholdningerne skifter til mere likvide opsparingsformer end pensionsopsparing. Det er derfor nødvendigt at inkludere en variabel, der måler danskernes opfattelse af den økonomiske situation, for at kunne fange denne opførsel. Side 21

23 Figur 11 Danske forbrugeres opfattelse af den danske økonomi Tillidsindikator Anm.: Tillidsindikatoren viser danskernes svar på en skala fra -1 til 1 på spørgsmålet "Hvad er din opfattelse af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden". Helårstallene er fundet som aritmetiske gennemsnit af månedsobservationerne. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 11 viser udviklingen i danskernes opfattelse af den økonomiske situation. Figuren viser, at i de perioder, hvor indbetalingerne var høje i forhold til lønsummen (1998 og 24-27), har forbrugernes opfattelse af den økonomiske situation været gunstig. Derfor kan denne indikator forklare, hvorfor forbrugerne i nogle år vælger at indbetale mere til pensionsopsparinger, end lønsummen tilsiger. Skattereformen i medførte ligeledes nogle ekstraordinære incitamenter til pensionsopsparing i ift. 21 og 211, og reformen kan derfor have medført fremrykning af pensionsindbetalinger til : Faldende marginalskat fra 21 medfører, at er sidste år med høje fradrag på pensionsopsparing. Loftet over fradrag for indbetalinger til ratepension på 1. kr. medfører, at er sidste år, hvor man kan indbetale ubegrænset til en ratepension med fradrag. Frigivelse af SP-midlerne giver bedre mulighed for at foretage ekstraordinære indbetalinger i. Da skattereformen giver incitamenter til at fremrykke indbetalinger fra 21 og 211 til, er det nødvendigt at fange dette element i prognosen. Derfor er der i modellen inkluderet en dummyvariabel, der måler, hvor meget pensionsindbetalingerne er øget i, når man tager højde for udviklingen i lønsum og fremtidsudsigter for økonomien har desuden medført stigende indbetalingsprocenter på nogle overenskomstområder, navnlig for LO-DA området, jf. Figur 12. Side 22

24 Figur 12 Indbetalingsprocenter for udvalgte overenskomstområder, Pct LO-DA - arbejdere Lærere Kilde: De Økonomiske Råd. LO-DA - funktionærer DJØF - statsansatte Indbetalingsprocenterne for LO-DA området steg mest i perioden og er ikke steget i /21. Den stigende indbetalingsprocent for LO-DA området medfører, at pensionsindbetalingerne inden for det område er steget mere end lønsummen alene tilsiger. En prognose, hvor man ikke tager højde for dette, vil medføre en overvurdering af pensionsindbetalinger, da man implicit vil antage en stigning i indbetalingsprocenten. Prognosen er derfor foretaget med en særskilt vurdering af indbetalingerne på LO-DA området. Da pensionsindbetalinger ikke alene foretages ud af lønsummen, men også af anden indkomst, tager prognosen ligeledes højde for selvstændige erhvervsdrivendes indtægter fra egen virksomhed. Pensionsindbetalingerne eksklusive indbetalingerne på LO-DA-området er regresseret på lønsummen inkl. indtægter fra egen virksomhed, forventningsindikatoren samt en dummy for skattereformen i. Indbetalinger i = + β1 lønsumi + β 2tillid i + β β skattereform9i + ε i Modellen er estimeret for perioden og fører til følgende estimater: Indbetalinger = 59,+,175lønsum +,178tillid + 7,1 skattereform9 i 3,6,4 i Alle parameterestimaterne er signifikante. Parameterestimatet for viser, at når lønsummen øges med 1 kr., øges pensionsindbetalingerne med,175 kr. Estimatet for viser, at tillidsindikatoren har positiv effekt på indbetalingerne, så indbetalingerne er højere, når forbrugerne har en positiv opfattelse af den økonomiske udvikling.,41 i 2,8 i + ε i Effekten af skattereformen kan ses i parameterestimatet for. Estimatet viser, at indbetalingerne blev øget særskilt med godt 7 mia. kr. i som følge af Side 23

25 skattereform og ophævelse af SP-ordningen, når man tager højde for udviklingen i lønsum og forbrugertillid. En væsentlig andel af dette er fremrykning af indbetalinger fra 21 og 211. Standardfejlen på estimatet er relativt høj, hvilket gør estimatet forholdsvist usikkert, selvom det er signifikant større end Pensionsprognosen Med denne model for den historiske udvikling i pensionsindbetalingerne er det muligt at lave en prognose for pensionsindbetalingerne i 21 og 211. Skal den specificerede model benyttes til at lave en prognose, er det imidlertid nødvendigt at kunne forudsige de anvendte variable. Til udviklingen i lønsummen har anvendt Europakommissionens "European Economic Forecast", som forudsiger udviklingen i lønnen og beskæftigelsen. Udviklingen i lønsummen, inkl. de forudsagte værdier for 21 og 211, kan ses i figur 13. Figur 13 Udviklingen i lønsummen 26- samt forudsagte værdier for 21 og 211 Mia. kr Anm.: Figuren viser udviklingen i lønsummen inkl. "indtjening fra egen virksomhed" som forventes at følge udviklingen i lønsummen. Kilde: Europakommissionen, Danmarks Statistik og Den begrænsede stigning i lønsummen i perioden -211 skyldes, at beskæftigelsen er aftagende og fortsat forventes at falde, mens lønstigningerne forventes at være begrænsede. Udviklingen i tillidsindikatoren er baseret på udviklingen i indikatoren frem til juli 21 samt forventningen til den fremtidige økonomiske udvikling. Udviklingen siden 27 samt den forventede udvikling i 21 og 211 kan ses i Figur 14. Side 24

26 Figur 14 Udviklingen i forbrugertilliden på månedsbasis januar 27 til juli 21, samt forventede årsniveauer i 21 og 211 Tillidsindikator Månedsniveau Årsniveau i prognosen Anm.: Sidste månedsobservation er juli 21. Kilde: Danmarks Statistik og Tillidsindikatoren forventes at stige i 21 og 211 som følge af bedring af den økonomiske situation. Skattereformen i medførte fremrykning af indbetalinger, der ellers ville være foretaget i 21 og 211. Modellen viste, at indbetalingerne blev øget ca. 7 mia. kr. i som følge af skattereformen. I prognose antages det, at disse godt 7 mia. kr. er fremrykninger fra 21 og 211. Det antages desuden, at halvdelen af fremrykningen er fra 21 og halvdelen er fra 211, så indbetalingerne både i 21 og 211 er ca. 3,5 mia. kr. lavere i hvert år, end lønsum og forbrugertillid alene ville indikere. Det er i prognosen antaget, at der ikke bliver indført noget loft over indbetalinger til livrenter. Figur 15 viser pensionsindbetalingerne i perioden samt Forsikring & Pensions prognose for 21 og 211. Side 25

27 Figur 15 Fradragsberettigede pensionsindbetalinger samt prognose for 21 og 211. Mia. kr Kilde: Skatteministeriet og Pensionsprognosen viser et betydeligt fald i indbetalingerne i 21, hvor indbetalingerne forventes at være 11 mia. kr. Faldet skyldes fald i lønsummen samt fremrykning af indbetalinger fra 21 til. I 211 forventes det, at indbetalingerne begynder at stige igen og nå 116 mia. kr. Stigningen skyldes positiv udvikling i lønsummen samt mere positiv forbrugertillid. 5. Datagrundlag Datagrundlaget for denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af s medlemmer og dækker godt 96 pct. af markedet i. Tallene er opregnet med 28-vægte, således at de dækker hele branchen. Finanstilsynet offentliggjorde deres markedsudviklingsrapport i slutningen af maj 21. Finanstilsynets markedsrapport er baseret på indberetning fra 1 pct. af det danske marked. Rapporten kan efter offentliggørelsen findes på: Udover data fra regnskabsdatabasen er de fradragsberettigede indbetalinger til pensionsopsparing, som Skatteministeriet opgør, benyttet. De fradragsberettigede indbetalinger benyttes blandt andet for at kunne vurdere de "nye" indbetalinger til pensionsordninger, da regnskabstallene også indeholder ordninger, der blev flyttet mellem pensionsordninger i løbet af året. De fradragsberettigede indbetalinger benyttes desuden, da de foruden pensionsordninger tegnet i pensionsinstitutter også indeholder ordninger tegnet i pengeinstitutter. Finanstilsynets statstikker benyttes for at kunne vurdere den historiske udvikling i pensionsbranchen. Fra Danmarks Statistik benyttes tal for pris- og lønudvikling, forrentningen af egenkapital i markedsmæssige byerhverv og forbrugertillid. Side 26