TIG-svejsning Aluminium. Kantsømme tynd plade

TIG-svejsning 46513 Aluminium Kantsømme tynd plade

TIG-Svejsning Aluminium, Kantsømme tynd plade 1. udgave 2014 Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk Omslag: Jørgen Strunge, Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse og Dtp: Jørgen Strunge, Strunge Grafik Tryk: POD-center Erhvervsskolernes Forlag ISBN: 978-87-7082-165-0 Varenummer: 101049-1 Bogen er sat med: Minion Pro og Frutiger Bogen er trykt på 90 g Image Impact Udgivelsen er støttet af Industriens Uddannelser Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer: højst 20 % af en bog til samme hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Og kopier må ikke genbruges. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på www.copydan.dk Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ ef@ef.dk www.ef.dk Tlf. +45 63 15 17 00 Fax +45 63 15 17 28

Forord Dette hæfte er udarbejdet til kurset 46513 TIG-svejsning tynd plade aluminium, kantsømme beskrevet af Industriens Uddannelser. Dette hæfte indgår i en serie, hvor hvert hæfte følger nedenstående opbygning. Hæftet er bygget op om en teoridel og en praksisdel. Først i hæftet er der en tjekliste, som skal sikre, at det sikkerhedsmæssige er i orden, inden kursisten begynder at svejse. Derefter er der en vejledning, som beskriver de vigtigste felter i svejsevejledningen. Afhængigt af uddannelsens mål kan der være en afsluttende prøve og bilag, der er relevante for den enkelte uddannelse Teoridelen indeholder den teori, man som minimum skal have kendskab til for at gennemføre de praktiske øvelser i hæftet. Praksisdelen indeholder en række opgaver, som består af en arbejdsinstruktion på venstre side og en svejsevejledning på højre side, således at kursisten får overblik over opgaven i ét opslag. Det har været arbejdsgruppens mål, at hæftet skal være velegnet til brug i åbent værksted. Der er således gjort meget for at holde beskrivelser så korte og præcise som muligt, og der er udarbejdet 3D-tegninger af emnerne, så kursisten kan se, hvordan de enkelte strenge skal svejses. Arbejdsgruppen: Leif E. Andersen, EWS, Svejsekonsulent Tine Mathiesen Hagen, IWS, AMU-Fyn John Grønning, IWS, AMU-Fyn 3 Erhvervsskolernes Forlag Odense 2014

Indhold Forord... 3 Kontrol af personlige værnemidler og arbejdspladsens indretning.... 6 Tjekliste.... 6 Introduktion til svejseøvelser... 7 Sådan læser du en svejsevejledning... 7 TIG-svejsning.... 9 Processen.... 9 Princip... 9 Tilførsel af tilsatsmateriale.... 9 Lysbuen.... 9 Svejseudstyr til TIG-svejsning... 13 TIG-svejsebrændere... 13 Tilsatsmaterialer.... 15 Fugeformer og fugetildannelse.... 17 Metoder til opbygning af svejsestrenge.... 18 Typiske fejltyper... 19 Visuel kontrol... 19 Arbejdsmiljø og sikkerhed... 20 Elektricitet... 20 5 Arbejdsinstruktion og svejsevejledning FW 141 PA P/P 3mm... 22 FW 141 PB P/P 3 mm.... 24 FW 141 PF P/P 3 mm.... 26 FW 141 PA P/P 2 mm.... 28 FW 141 PB P/P 2 mm.... 30 FW 141 PF P/P 2 mm.... 32 Afsluttende arbejdsprøver.... 35 Gennemførelse af prøve.... 35 Bedømmelse... 35 Bilag A Svejsestillinger... 36 Bilag D Wolfram typer... 37

Kontrol af personlige værnemidler og arbejdspladsens indretning Inden du begynder at svejse, er det vigtigt at kontrollere, at dine personlige værnemidler er i god og brugbar stand, samt at din arbejdsplads har rigtigt og brugbart udstyr og værktøj. Forkert og mangelfuld udrustning kan udsætte både dig og dine arbejdskolleger for fare. Brug derfor nedenstående tjekliste, så du er sikker på, at din udrustning og arbejdsplads er, som den skal være. Komplet? 6 Tjekliste Personlige værnemidler Ja Nej 1. Passende svejsehjelm/skærm? 2. Helt svejseglas med det rigtige DIN-tal? 3. Er beskyttelsesglasset i OK stand? 4. Har du høreværn? 5. Har du beskyttelsesbriller? 6. Har du arbejdstøj, som beskytter dig ordentligt? 7. Har du svejseforklæde? 8. Har du svejsehandsker, som passer til processen? 9. Har du sikkerhedssko? Svejsepladsen 10. Er svejsepladsen brandsikker? 11. Er svejsepladsen afskærmet? 12. Er ventilation og punktudsugning i orden? 13. Er svejsemaskinen rigtigt tilsluttet? 14. Er alle el-kabler ubeskadigede? 15. Er øvrige maskiner, fx slibemaskiner, i orden? 16. Er der svejsefixturer til rådighed? 17. Er slanger til luft og gasarter intakte?

Introduktion til svejseøvelser For at kunne udføre en svejseøvelse på det ønskede niveau kræver det et vist kendskab til betydningen af de oplysninger, der gives på arbejdsinstruktioner og svejsevejledninger, som en svejsning skal udføres efter. Det er bl.a. vigtigt at kende benævnelserne for svejsestillinger og fugetyper. Denne uddannelse indledes med en kort introduktion til en svejsevejledning, som også benævnes Svejse-Procedure-Specifikation (SPS). Ofte anvendes engelske ord ved svejsning, og så benævnes den Welding-Procedure-Specifikation (WPS). Sådan læser du en svejsevejledning En svejsevejledning er en instruktion til svejseren, som anviser de parametre, der skal anvendes ved en bestemt svejsning, og data i vejledningen skal altid overholdes. Det afhænger af svejseprocessen, hvilke data der er vigtige for netop den proces, der udføres. Ved TIG-svejsning, proces 141 er følgende parametre vigtige for at opnå en svejsning i den ønskede kvalitet. Hvis der skal udføres svejsninger i høj kvalitet svarende til certifikatniveau, vil det altid ske på baggrund af en svejsevejledning eller en WPS. Materiale og godstykkelse Fugetype (FW eller BW) Projekt: Svejseuddannelse Svejsevejledning Svejsningens A-mål ved kantsømme (FW) Fugetype: FW 2 Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C FW 141 PA P/P 3mm Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Svejsevejledning Nr.: Svejsestillingen (se bilag A for svejsestilling) Opfugning: Ingen Fugeprofil: Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Varmebehandling: Ingen Materialetykkelse: 3 mm til 3 mm 1 Rørdiameter: Ø mm til Ø mm 7 Tilsatsmateriale og beskyttelsesgas 4 3 2 Svejsestilling: PA A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Fabrikat og Tilsatsmaterialer betegnelse Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW PA P/P 3 mm Baggas: - Ampere (svejsestrøm og trådhastighed i m pr. min) Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 Dimension, mm Diam. længde Klassifikation H 2 1 141 Alle godkendte fabrikater 2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Argon DS EN ISO 14175 Streng Polar Ampere 5 Opbevar tilsats forskrif. Udstik (trådens længde fra dyse til lysbue) Volt (svejsespænding) Svejsehast Energi Tråd-hast. Udstik Volt mm/min Gasdyse Q m/min A mm V Strækkelg. mm mm Kj/mm 1 AC 121-148 12,2-14,9 126-154 12 0,34-0,6 6 Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som mulig 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. 6 7 8 9 Gas flow L/min 10 Strengbredde mm Bem. Nr. Svejsehastighed (mm pr. min) Gasflow (liter pr. min)

Egne noter: 8

TIG-svejsning Processen TIG-svejsning - proces 141 - er en forkortelse af Tungsten Inert Gas. Tungsten, nok bedre kendt som wolfram, har et meget højt smeltepunkt på ca. 3400 C, hvilket gør, at wolframelektroden ikke brænder af i lysbuen. Inert Gas er en inaktiv gasart, som ikke kan indgå i kemiske forbindelser med andre stoffer. Gaskop Inaktiv beskyttelsesgas Lysbue Fig. 1 TIG-svejsningens princip Wolframelektrode Smeltebad Der findes ikke nogen fælles betegnelse for TIG-svejsning. I England betegnes den GTAW (Gas Tungsten Arc Welding), og i Tyskland betegnes den WIG-svejsning (Wolfram Inert Gas). For at undgå misforståelser, fx ved angivelse på arbejdstegninger, har man en international standard, DS/EN ISO 4063, der angiver alle svejseprocesser med et nummer. TIG-svejsning har proces nummer 141. Princip TIG-svejsning er en metode, hvor en elektrisk lysbue brænder mellem wolframelektroden og emnet. Da lysbuen er meget varm og koncentreret, sker der en kontrolleret smeltning - også kaldet svejsning - på arbejdsstykket. Beskyttelsesgassen ledes ved hjælp af gaskoppen ned omkring lysbuen for at beskytte svejsestedet og smeltebadet mod luften. Beskyttelsesgassen virker desuden som strømleder gennem lysbuen. Wolframelektroden afsmeltes ikke under processen og indgår derfor ikke som tilsatsmateriale. Der dannes ikke slagge ved TIGsvejsning. Tilførsel af tilsatsmateriale. Ved svejsning af kantsømme i aluminium anvendes der oftest tilsatsmateriale. Tilsatsmaterialet tilføres manuelt ned i smeltebadet i form af svejsetråd. Ved anvendelse af TIG-svejsning kræver det rene grundmaterialer. Pladerne skal afrenses for oxid, fedt og fugt på alle kanter, hvor svejsningen indgår. Imellem strengene kan der anvendes en rustfri stålbørste. Metoden har følgende gode egenskaber: Koncentreret lysbue, der giver en lille varmezone og stor indtrængningsdybde. Afhængigt af legeringen kan der der i visse tilfælde svejses uden tilsatsmaterialer i tynde materialer. God kvalitet af den færdige svejsning. Ingen efterbearbejdning af den færdige svejsning, da der ikke dannes slagge og svejsesprøjt. Metoden giver gode forudsætninger for at producere et svejseprodukt af en særdeles høj kvalitet. Man skal dog være opmærksom på at TIG svejseprocessen er følsom overfor træk og for udsugningens placering. 9 Lysbuen Smelteenergien ved TIG-svejsning kommer fra den lysbue, der brænder mellem wolframelektroden og arbejdsstykket. Det er vigtigt, at wolfram elektroden under svejsning ikke berører emnet og tilsatsmaterialet.

Jævnstrømssvejsning DC Ved TIG-svejsning med jævnstrøm skal wolframelektroden altid være tilsluttet den negative pol (-). Varmefordelingen mellem polerne er 30/70. Wolframelektroden, som er minuspolen, påvirkes med ca. 30 % og arbejdsstykket, som er pluspolen, med ca. 70 % af den samlede varmemængde. Hvis wolframelektroden tilsluttes + polen, vil den modtage alt for meget varme og elektrodespidsen vil smelte af. Svejsning med jævnstrøm anvendes til svejsning af: Ulegeret og lavtlegeret stål. Rustfrie og syrefaste stål. Kobber og kobberlegeringer. Nikkel og nikkellegeringer. Titan. Fig. 3 HF-tænding Der kan også anvendes liftarc til tænding af lysbuen, hvilket gøres ved at placere wolframspidsen forsigtigt mod emnet, aktivere knappen på håndtaget og forsigtigt løfte wolframspidsen fra emnet, hvorved lysbuen tændes. Liftarc metoden indebærer, at der kan opstå tændsår på emnet, samt øget risiko for indeslutninger af wolfram i svejsningen, da wolframspidsen kan knække af. 10 30%af varmemængden 70%af varmemængden Elektronvandring + Svejsning udføres som regel som frasvejsning, hvilket betyder, at svejseretningen er væk fra svejsesømmen. Elektroden holdes i en vinkel på maks. 20 fra lodret, pegende frem i svejseretningen. Tilsatsmaterialet sættes til i forkanten af smelte badet, så varmen fra det smeltede materiale smelter tråden. Tråden sættes til i små dråber ved at bevæge den frem og tilbage. Det er vigtigt at holde trådenden inde i gasbeskyttelsen hele tiden, da der ellers vil danne sig uønskede oxider på trådenden. ~ 20 Fig. 2 Jævnstrømssvejsning Tænding af lysbuen Normalt tændes lysbuen ved hjælp af en indbygget højfrekvensfunktion (HF-funktion), som øger frekvensen og svejsespændingen væsentlig. Vekselstrømmens normale svingninger på 50 Hz øges til ca. 2.000-4.000 Hz samtidig med, at de 220/380 V øges til mellem 2.000 og 5.000 V. Denne forøgede spænding mellem wolframelektroden og arbejdsstykket betyder, at man kan holde elektroden nogle millimeter over arbejdsstykket, inden svejsningen startes. Når man starter svejsningen, opstår der en gnistudladning, som tænder lysbuen, uden at wolframspidsen har været i berøring med arbejdsstykket. ~ 15 Fig. 4 Frasvejsning Supplerende funktioner En del udstyr har også indbygget en styring af beskyttelsesgassen, som sikrer, at der strømmer beskyttelsesgas ud til wolframelektroden, før lysbuen tændes, og at afbrydelsen af gassen forsinkes, efter at svejsestrømmen er afbrudt. Wolframelektroden og smeltebadet er herved også beskyttet mod den atmosfæriske luft under afkølingen. Af andre styringsfunktioner kan nævnes slope-funktionen. Ved slope-up sker der en gradvis forøgelse af strømmen ved start, som giver svejseren tid til at få placeret svejsebrænderen i den rigtige stilling, hvilket kan mindske risikoen for wolframindeslutninger i svejsningen.

Slope-down-funktionen, også kaldet kraterfyldning, gør at man får en gradvis reducering af svejsestrømmen ved svejsningens afslutning. Smeltebadet størkner langsommere ved svejsning med slope-down og risikoen for svejsefejl ved svejsningens afslutning nedsættes. Strømstyrke [ampere] 3 5 maks. ca. ½ time før. Hvis aluminium ligger længere, vil oxidhinden dannes igen, og så er det spildt arbejde. Børstning fjerner det meste af oxidhinden, men der vil være et tyndt lag tilbage. Ved brug af vekselstrøm får man den fordel, at lysbuen fjerner den resterende tynde oxidhinde, der er på overfladen af emnerne efter rensning. I den halvperiode, hvor elektroden er positiv, vil elektronerne gå fra emnet og op mod elektroden. Denne effekt bryder oxidhinden, så der er kontakt med den rene aluminiumoverflade. 1 2 4 Tid [sekunder] Fig. 5 Slope diagram 1 Gas-forstrømning 2 Slope-up 3 Svejsestrøm 4 Slope-down 5 Gas-efterstrømning + + Ti d Aluminium kræver vekselstrøm Princippet i vekselstrøm betyder, at wolframelektrode og emne skiftevis er positiv og negativ pol. Derfor bliver varmefordelingen på elektrode og emne 50% til hver. Ved vekselstrøm skifter strømmen retning 2 gange pr. periode, normalt 100 gange pr. sekund (ved 50 Hertz, som er normalt i Europa). Fig. 7 Varmefordelingen i forhold til vekselstrømmens skift fra plus til minus Moderne TIG-udstyr er forsynet med en impulsgiver, som gentænder lysbuen, når strømmen vender. Ved de nyeste elektronisk styrede strømkilder kan man opnå en firkantet vekselstrømskurve, som har et så hurtigt skift fra + til, at en højfrekvent stabilisering ikke er nødvendig. AC-balance De nyeste elektronisk regulerede svejsemaskiner til vekselstrøm kan regulere balancen mellem positive og negative halvbølger ved svejsning med aluminium. Med en lang positiv halvperiode bliver renseeffekten stor (bred, renset zone), men belastningen på elektroden bliver høj. 11 Fig. 6 TIG-svejsning med vekselstrøm Med en kort positiv halvperiode bliver renseeffekten lille (smal, renset zone) og belastningen på elektroden bliver mindre. Den korrekte indstilling er en passende bred, renset zone med en så kort, positiv halvperiode, at elektroden ikke belastes for meget. For at opnå tilstrækkelig renseeffekt anbefales det, at man indstiller AC-balancen til 20-30 % på pluspolen. På aluminium, magnesium og deres legeringer er der en oxidhinde (ilthinde), som er meget vanskelig at smelte. Den har et smeltepunkt på ca. 2.050 C. Aluminium smelter ved ca. 650 C. Derfor er det nødvendigt at fjerne denne oxidhinde for at kunne få en svejsning i gang. Før svejsning fjerner man oxidhinden med fx en rustfri stålbørste eller lignende. Denne børste må ikke anvendes til andet, da der så vil blive børstet urenheder ind i aluminiumoverfladen. Rensning skal ske lige før svejsning

Lille plus-tid: Lille belastning af elektrode, mindre rensning Lav frekvens: Bred lysbue + + + + Lang plus-tid: Stor belastning af elektrode, god renseeffekt Høj frekvens: Smal, indsnøret lysbue + + + + + + Fig. 8 Tidens betydning Fig. 9 Frekvensens betydning 12 Med denne reguleringsform fås det bedste resultat. Der fås en bedre kontrolleret indtrængning i materialet samtidig med, at TIG-elektrodens levetid forlænges. Det synlige bevis på kvaliteten er den rensede zone omkring lysbuen og svejsebadet samt sammenflydningen af grundmaterialet og tilsatsmaterialet. Frekvensens betydning Ved hjælp af frekvensfunktionen er det muligt at ændre strømmens normale frekvens på de 50 Hz. Hvis frekvensen hæves til mellem 100-150 Hz, bevirker det, at lysbuen bliver indsnøret og dermed smal. Dermed bliver smeltebadet smallere og indtrængningen dybere, lysbuen bliver mere stabil og belastningen på elektroden nedsættes. Fig. 10 Oprensning

100 50 0 150 200 250 300 TIG-svejsning 46513 Aluminium Kantsømme tynd plade Svejseudstyr til TIG-svejsning Grundudstyret til TIG-svejsning består af en strømforsyning, svejsebrænder med gaskop og elektrode samt et beskyttelsesgassystem med reduktionsventil og flowmeter. Svejsemaskinerne er normalt jævnstrømsmaskiner (DC). Der anvendes dog vekselstrømsmaskiner (AC) til TIGsvejsning af aluminium. Disse maskiner leveres normalt som dobbeltstrømsmaskiner (AC / DC). Gaskopper Gaskoppens størrelse er afgørende for at opnå en tilstrækkelig beskyttelse af smeltebadet, de omkringliggende varmeområder samt wolframelektroden. Gaskoppens indvendige diameter skal minimum svare til wolframmens udstik. Gaslinser Ved at udstyre svejsebrænderen med en gaslinse opnås en forbedret gasbeskyttelse. Gaslinsen er konstrueret, så beskyttelsesgassen passerer gennem et finmasket trådnet, der bremser de hurtigste gaspartikler og derved giver en mere ensartet gasstrøm ud af gaslinsen. Fordelen ved at anvende gaslinse er følgende: Fig. 11 TIG-svejseudstyr TIG-svejsebrændere TIG-svejsebrænderens hovedopgave er at lede svejsestrøm og beskyttelsesgas frem til svejsestedet. De findes i mange forskellige udformninger og størrelser afhængigt af, hvor de skal bruges, og hvor store maksimale strømbelastninger, de kan tåle. Svejsebrænderen skal helst være let at håndtere, have lav vægt samt kunne svejse under dårlige pladsforhold. Derudover skal den være godt isoleret. Der skelnes mellem luftkølede og vandkølede brændere. Beskyttelsesgasmængden kan reduceres med op til 50 %. Elektrodeudstikket kan øges, hvilket giver svejseren bedre overblik over svejseområdet. Dette er specielt vigtigt ved svejsning, hvor der er dårlige pladsforhold. Mindre følsomhed for træk, hvilket giver færre fejl i svejsningen (porer). Fig. 13 Gaslinser 13 Fig. 12 Gennemskåret TIG-brænder Fig. 14 Gaskop gaslinse

Slibning af wolframelektrode Vekselstrøm For at få en så stabil lysbue som muligt, spidses elektrode-enden. Ved den rette strømbelastning danner der sig en lille kugle af flydende wolfram på spidsen. Sliberiller skal gå på langs ad elektroden, og de må ikke være for dybe. D D D D < 1,6 mm ~90 D 1,6 mm Fig. 15 Slibning af wolframelektrode til vekselstrømssvejsning Elektrodens udseende Elektrodespidsens udseende afslører, om strømbelastningen på elektroden er rigtig. Beskyttelsesgassystemet Beskyttelsesgassystemet ved TIG-svejsning består normalt af en trykflaske, der er påmonteret en reduktionsventil, et flowmeter og en magnetventil. Reduktionsventilens funktion er at reducere flasketrykket, der normalt er 150-200 bar, til et brugbart arbejdstryk. Nogle værksteder har dog rørsystemer til beskyttelsesgasser, hvor der er monteret reduktionsventiler ved arbejdsstederne. Flowmeter Ved TIG-svejsning er det mængden af beskyttelsesgas, der er vigtig. Mængden måles af et flowmeter, der måler, hvor mange liter der løber igennem pr. minut (l/ min). Flowmeteret fungerer ved, at den gennemstrømmende gasmængde hæver en kugle op i målerøret. Ud for kuglens top kan den gennemstrømmende gasmængde aflæses. Svejsestrøm For lav Rigtig For høj Jævnstrøm 14 Vekselstrøm, ren wolfram Vekselstrøm, lanthanlegeret Fig. 16 Elektrodens udseende Der findes TIG-anlæg, der tillader wolframelektroden at forblive i en spidsningsvinkel, der normalt kun kan opnås ved DC-svejsning. Ønskes en god og ensartet slibning af wolframelektroden hver gang man sliber, kan der med fordel anvendes en slibemaskine, der er specielt konstrueret til slibning af wolframelektroder. Slibemaskinen har en diamantbelagt slibeskive, som giver et fint slibespor i elektroden. Som regel er denne type slibemaskine også monteret med en anordning med indstillelig anlægsvinkel, der er medvirkende til, at spidsningsvinklen er den samme, hver gang der slibes. Ovenstående er en generel beskrivelse af elektrodens spidsning. Ved specielle anlæg skal leverandørens specifikke anvisninger følges. Fig. 17 Principskitse af flowmeter

Ved brug af flowmetre bør man være opmærksom på, at målerøret skal stå lodret, samt at mange flowmetre har én skala for argon og en anden for CO 2. Det skyldes, at CO 2 måles ud fra vægten af gasforbruget, hvorimod Argon måles på gastrykket. Netop derfor er skalaerne ikke ens. Det korrekte sted at måle sit gasflow, er ved gaskoppens munding, da trykket kan variere ved forskellige slangelængder. Hertil benyttes et håndholdt flowmeter, der måler direkte på gaskoppen. En korrekt indstillet gasbeskyttelse er meget vigtig ved TIG-svejsning. Ellers er der mulighed for dårlig kvalitet af svejsningen. Tilsatsmaterialer TIG svejsning af kantsømme i aluminium udføres altid med tilsatsmateriale. Den tilsatstråd, der benyttes ved TIG-svejsning, skal som minimum have den samme kemiske sammensætning som arbejdsstykket og således vælges ud fra grundmaterialet. Den må faktisk gerne være lidt overlegeret i forhold til arbejdsstykkets materiale, da der kan forekomme afbrænding af legeringselementer i lysbuen. Tilsatsmaterialet til TIG-svejsning indkøbes normalt i længder af 1 m, men flere leverandører er dog begyndt at markedsføre pakker med længder på 0,5 m. De mest benyttede diametre er 1,6 2,0 2,4 3,0 og 3,2 mm. Fælles for alle tilsatsmaterialer til TIG-svejsning er, at de skal være stemplet med en betegnelse/klassifikation i den ene ende af tråden. Opbevaring af tilsatsmaterialer Tilsatstråd skal opbevares i original pakning på et tørt sted passende afskærmet fra vejrligets påvirkninger i henhold til relevante standarder eller leverandørens anvisninger. Især skal man være opmærksom på opbevaring af delvist brugte trådruller og pakninger i svejseværksteder eller på montagepladser. Det er vigtig at sikre, at de ikke bliver fugtige eller på anden måde forurenede, f.eks. med støv eller olie m.m. 15»Gamle«tilsatsmaterialer kan have så tyk oxidhinde, at de kan være uegnede til kvalitetssvejsning. Fig. 18 Flowmåling ved gaskoppen Beskyttelsesgasser Ved TIG-svejsning benyttes en inaktiv gas som beskyttelsesgas. Inaktive beskyttelsesgasser har den fordel, at de ikke reagerer med andre materialer, og derfor giver en effektiv beskyttelse af smeltebadet og wolframelektroden mod den atmosfæriske lufts skadelige virkninger. Tilsatsmateriale skal renses. Tråd til TIG-svejsning, der har ligget længe, renses med rustfrit ståluld før anvendelse. De mest benyttede beskyttelsesgasser ved TIG-svejsning er argon (Ar) og helium (He) samt blandinger af disse. Der er dog oftest tale om Argon, når der svejses i aluminium. Til tykkere materialer eller specielle anvendelser er en blanding af argon og helium fordelagtig. Den giver en højere lysbuespænding og dermed indbrænding. Denne blanding øger desuden svejsehastigheden.

16 Typiske fejl ved svejsning af aluminium Bindingsfejl Bindingsfejl opstår ved manglefuld binding mellem svejsemetal og grundmateriale eller mellem de enkelte svejsestrenge. Bindingsfejl kan også opstå i roden ved stumpsømme. Bindingsfejl opstår af flere årsager, men opstår typisk ved en kombination af for lav strøm, for hurtig svejsehastighed samt forkert indstilling af balance og frekvens. Bindingsfejl kan også opstå, hvis oxidhinden ikke er renset tilstrækkeligt af emnet, og derved kommer til at ligge mellem grundmaterialet og smeltebadet. Oxidindeslutning Oxidindeslutninger opstår ved at grundmateriale eller tilsatsmateriale, ikke er tilstrækkeligt afrenset for oxid. Svejsefugernes kanter skal afrenses umiddelbart før svejsning påbegyndes. En forkert indstilling af balancen kan også medføre oxidindeslutning i svejsemetallet. Balancen skal være indstillet med tilstrækkelig plus-tid til, at oxiden oprenses under svejsning. Oxidindeslutninger kan også være et resultat af forkert fugevinkel. Porer Porer defineres som hulrum, da det reelt er hulrum opstået i svejsningen på grund af indespærrede gasser. Poredannelse er et ofte forekommende fænomen ved TIGsvejsning, da der er mange muligheder for, at denne fejl kan opstå. Porer i svejsemetallet skyldes hydrogen. Porer dannes i det størknende smeltebad, fordi hydrogen kan opløses bedre i smeltet end i størknet aluminium. Derfor har størkningshastighed en betydning i forhold til, hvor meget hydrogen, der kan nå at komme ud af smeltebadet inden størkningen. Porer kan derfor opstå ved for høj svejsehastighed kombineret med lav strøm. Kilder til hydrogen er olie/fedt, fugtighed og snavs, som kan være til stede på grundmaterialet samt tilsatstråden. I enkelte tilfælde kan porer skyldes forurenet gas. Revner Revner kan opstå som både langsgående og tværgående revner. Revnerne kan opstå i svejsemetallet, i den varmepåvirkede zone eller i grundmaterialet. Revner, som forekommer i svejset aluminium, kan deles op i to grupper: Smelterevner. Størkningsrevner. Størkningsrevner forekommer i selve svejsemetallet og optræder både som langsgående og tværgående revner. De skyldes krympespændinger og for hurtig størkning af svejsemetallet, som ved fx svejsningens afslutning. Smelterevner dannes i grundmaterialet tæt ind til svejsningen og skyldes opsmeltning af faser med lavt smeltepunkt i forbindelse med trækspændinger. I nogle legeringstyper er der stor risiko for revner, hvis der ikke tilføres tilsatstråd i tilstrækkelig mængde under svejseprocessen.

Fugeformer og fugetildannelse Fugeformerne, som anvendes ved svejsning af aluminium, er stort set de samme som for stål, dog vil fugevinklen være større. Man bør imidlertid være opmærksom på, at smeltebadet ved svejsning af aluminium er mere tyndtflydende, og det giver mulighed for brug af mindre fugeåbninger. Tildannelse Tildannelse af svejsefuger eller skærpninger i aluminium bør foretages med omtanke, da grundmaterialet er meget sårbart. Aluminium kan ikke som stål skæres med almindelige skærebrændere, det kan skæres med plasmabrænder. Termisk tildannelse Termisk tildannelse kan ske ved plasmaskæring. Det kan dog blive nødvendigt at foretage mekanisk efterbearbejdning af skærezonen for at fjerne det oxidlag, som dannes på materialet. Laserskæring er ikke så skadeligt for materialet og vil kræve mindre efterbearbejdning af emnerne. Inden svejsning Hvis materialerne har været udsat for en forurening affedtes de med et egnet fedtopløsningsmiddel. Erfaring viser, at sprit giver et fuldt tilfredsstillende resultat og ikke er så skadeligt, som andre kendte midler. Herefter børstes svejsefugen og materialets over- og underside med en rustfri stålbørste, som kun anvendes til aluminiumsarbejde. Dette gøres for at fjerne det oxidlag, som altid findes på overfladen af aluminium. Eventuelle grater fjernes med fil eller afgrater, som ligeledes kun benyttes til aluminium. Det er vigtigt, at der affedtes før børstning, da man under børstningen ellers vil arbejde et fedt/olielag ned i materialet og dermed vanskeliggøre en senere fjernelse. Det er vigtigt, at omgivelserne, svejsebordet, hjælpeværktøjer, handsker og de klude, der benyttes, er helt rene og kun bliver benyttet til aluminiumsfremstilling. Renlighed er en forudsætning for en god kvalitet. Mekanisk spåntagende tildannelse Til skærpning af plader fås maskiner, der nibler det overflødige materiale bort. Til I-fuger er det kun nødvendigt at fjerne graterne efter klipning eller savning. Ved X-, K- og V-fuger må pladekanterne bearbejdes efter skæringen. Hjørnesøm 17 Til større og uhåndterlige plader og profiler benytter man ofte elektriske håndværktøjer som rundsav eller kanthøvl. Ved mindre plader og korte profiler udføres fugetildannelsen oftest i en værktøjsmaskine. Hertil er især en båndsav velegnet, men man kan også benytte en afretterhøvl. T-søm T-søm Overlapsøm Profiler bliver ofte fremstillet med færdige svejsefuger. Ved slibning bør man være opmærksom på, at de valgte slibematerialer er egnet til aluminium. Uegnet slibemateriale vil hurtigt mættes med aluminium og derved tilføre mere varme end nødvendigt. Overlapsøm Fig. 19 Kantsømme kan være udformet som overlapssøm, hjørnesøm eller T-søm

T-søm Hjørnesøm Metoder til opbygning af svejsestrenge Opbygning af svejsestrenge deles normalt op i to metoder, nemlig pendling og strengning. Med pendling menes, at der svejses med sidebevægelser, og med strengning forstås, at man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Overlapsøm Kantsøm Pendling 2 1 Strenget op 3 1 2 Fig. 20 Eksempler på svejsesømme Fig. 21 Opbygning af strenge 18

Typiske fejltyper Visuel kontrol Den første metode, der bør anvendes ved kontrol af svejsesømme af enhver art, er den visuelle kontrol. Ved at se på en svejsning og vurdere overfladens udseende og geometri og ved at måle de fejltyper, som er angivet i DS/ EN ISO 10042, får man faktisk et godt indtryk af svejsningens kvalitet og selvfølgelig også af svejserens faglige dygtighed. 0 0 5 0 10 5 0 5 10 15 0 a-målslære 15 10 60 4 7 3 5 50 1,5 7 9 11 5 mm inch Kantmålslære 6 Visuel kontrol foregår ved brug af først og fremmest øjnene og så lidt værktøj som en a-målslære og en kærvmåler. Ud over at vurdere svejsningens overflade, bør der foretages et makroslib eller en knækprøve med for at kontrollere korrekt indtrængning i roden. Fig. 22 Kontrol af svejsning Visuel kontrol er en både god og billig kontrolmetode, som enhver svejser kan lære og bør anvende til kontrol af hver eneste svejsning, der udføres. Typiske fejltyper for kantsømme Aktuelle svejsesøm Nominelle svejsesøm b Nominelle svejsesøm Aktuelle svejsesøm Aktuelle svejsesøm Nominelle svejsesøm h Fig. 23 Sidekærv (5011) Fig. 24 Konveks a-mål (503) Fig. 25 For stort a-mål h a h 19 Nominelle svejsesøm h Aktuelle svejsesøm z2 h h a a z1 a Fig. 26 For lille a-mål (5213) Fig. 27 Ulige store kateter (512) Fig. 28 Manglende indtrængning i rod (402) h Fig. 29 Bindingsfejl (401) a = Svejsningens størrelse b = Overvulstens bredde h = Højden eller bredden af fejlen z = Benlængde i en kantsøm

Arbejdsmiljø og sikkerhed 20 Elektricitet VEN ELLER FJENDE Elektricitet er for nutidens svejsere en uvurderlig forbundsfælle. Den giver energien til så godt som alle faser i svejsearbejdets udførelse. Behandlet med den respekt, omtanke og indsigt, som enhver forbundsfælle har krav på, vedbliver den at være en uvurderlig hjælper. Behandlet respektløst og med ligegyldighed, får du derimod en stærk fjende, som i værste fald kan forårsage din egen eller andre menneskers lemlæstelse eller død. Det er strømmen, der er farlig Hvor farligt et elektrisk stød er for mennesket afhænger af flere ting: Om der svejses med AC (vekselstrøm) eller DC (jævnstrøm). Den elektriske strøms størrelse. Strømmens karakter. Strømmens vej gennem legemet og den tid påvirkningen varer. Ved TIG-svejsning i ulegeret og højtlegeret stål anvendes der jævnstrøm (DC). Svejsning med jævnstrøm er til sammenligning med vekselstrøm (AC) ikke så farlig. Men da der er tale om elektrisk strøm, bør man altid tage sig i agt. Elektricitetens virkning på kropsfunktionen Elektrisk stød Vi har sikkert alle prøvet at få et elektrisk stød, og er vi heldige så uden at få mén af det. Kommer hånden ved et uheld i kontakt med elektriciteten, får smertefornemmelsen os ubevidst og lynhurtigt til at trække hånden væk. Strømmens påvirkning varer kun et øjeblik, og normalt er der ikke sket andet, end at vi har haft en ubehagelig oplevelse. Faren for ens liv opstår, hvis strømmen passerer i eller nær hjerteregionen. I visse situationer er der også risiko for alvorlige følgevirkninger som en følge af vores reaktion. Det kan fx være ved arbejde på stillads og lignende, hvor der er fare for at styrte ned. Luftforurening Ozon er en forureningskilde ved TIG-svejsning i aluminium. Selv om ozonmængden afhænger af strømstyrken, er det i de fleste TIG-svejsesituationer nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse mod ozon. Her er der tale om udsugning og åndedrætsværn, eller en kombination af begge dele. Ozonen kan kun fjernes effektivt ved anvendelse af lavtryksudsugning. Røgudviklingen ved TIG-svejsning af aluminium er derimod meget lille, og normalt har den ingen arbejdsmiljømæssig betydning.

Arbejdsinstruktion FW 141 PA P/P 3mm Forarbejde før hæftning Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 mm tilbage i svejsningen, og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. 75-80 Fig. 1 Ret pladerne, så der kan opnås en ensartet svejsefuge. Emnerne afrenses for fedt, olie mv. med et egnet affedtningsmiddel. Oxidhinden fjernes med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med egnet affedtningsmiddel. 22 Ophæftning Pladerne ophæftes kant mod kant i position PA. Se fig. 1. Hæft med samme data som angivet i svejsevejledningen og hold en hæftelængde på 10-15 mm. Hæft enderne først og fordel derefter hæftningerne som vist på fig. 1. Kontroller efter ophæftning, at der ikke er kantforskydning eller luft imellem pladerne. Fig. 2 Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsning Svejsning i pos PA Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. FW 141 PA P/P 3mm Svejsningen udføres i én streng. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå en jævn overvulst. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Brændervinklen holdes på 75-80 i forhold til svejseretningen, og tråden tilsættes i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt, at holde vinkel på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Se fig. 2. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C. Der udføres evt. et makroslib.

Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: FW 141 PA P/P 3mm Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: FW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 3 mm til 3 mm Rørdiameter: Ø mm til Ø mm Fugeprofil: Varmebehandling: 0 Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW PA P/P 3 mm Baggas: - Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 Svejsestilling: PA A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, mm Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Argon DS EN ISO 14175 forskrif. 23 Svejsehast mm/min Energi Q Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A mm V Strækkelg. mm mm Kj/mm 1 AC 121-148 12,2-14,9 126-154 12 0,34-0,6 Gas flow L/min Strengbredde mm Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som mulig 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

Arbejdsinstruktion FW 141 PB P/P 3 mm Forarbejde før hæftning 75-80 45 24 Fig. 1 Ret pladerne. Emnerne afrenses for fedt, olie mv. med et egnet affedtningsmiddel. Oxidhinden fjernes med en rustfast stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med egnet affedtningsmiddel. Ophæftning Pladerne ophæftes i position PA, som vist i fig. 1, eller som et T. Hæft med samme data som angivet i svejsevejledningen og hold en hæftelængde på 10-15 mm. Hæft enderne først og fordel derefter hæftningerne som vist i fig. 1. Kontroller, at emnerne danner en vinkel på ca. 90, og at der ikke er luft mellem emnerne inden svejsning. Fig. 2 Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 mm tilbage i svejsningen, og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsning Svejsning i pos PB Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. FW 141 PB P/P 3mm Svejsningen udføres i én streng. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå et korrekt a-mål. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Brændervinklen holdes på 75-80 i forhold til svejeretningen og på 45 i forhold til nederste fugekant. Tråden tilsættes i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinkel på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, niveau C.

Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: FW 141 PB P/P 3mm Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: FW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 3 mm til 3 mm Rørdiameter: Ø mm til Ø mm Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW 141 PB P/P 3 mm Baggas: - Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 Svejsestilling: PB A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, mm Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Argon DS EN ISO 14175 forskrif. 25 Svejsehast mm/min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A mm V Strækkelg. mm mm Kj/mm L/min 1 AC 121-148 12,2-14,9 126-154 12 0,34-0,60 10-12 Energi Q Gas flow Strengbredde mm Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

Arbejdsinstruktion FW 141 PF P/P 3 mm Forarbejde før hæftning Fig. 1 26 Ret pladerne, så der opnås en ensartet svejsefuge. Emnerne afrenses for fedt, olie mv. med et egnet affedtningsmiddel. Oxidhinden fjernes med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med egnet affedtningsmiddel. Ophæftning Pladerne ophæftes i position PA som fig. 1, eller som et T. Hæft med samme data som angivet i svejsevejledningen og hold en hæftelængde på 10-15 mm. Hæft enderne først og fordel derefter hæftningerne som vist på fig. 1. Kontroller, at emnerne danner en vinkel på ca. 90, og at der ikke er luft mellem emnerne inden svejsning. Svejsning Svejsning i pos PF Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. FW 141 PF P/P 3 mm Svejsningen udføres i én streng. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå et korrekt a-mål. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsningen. Brændervinklen holdes på 75-80 i svejseretningen. Tråden tilsættes i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinklen på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Fig. 2 75-80 45 Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 mm tilbage i svejsningen og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, niveau C.

Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: FW 141 PF P/P 3mm Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: FW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 3 mm til 3 mm Rørdiameter: Ø mm til Ø mm Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW 141 PF P/P 3 mm Baggas: - Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 Svejsestilling: PF A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, mm Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Argon DS EN ISO 14175 forskrif. 27 Svejsehast mm/min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A mm V Strækkelg. mm mm Kj/mm L/min 1 AC 121-148 12,2-14,9 126-154 12 0,34-0,6 10-12 Energi Q Gas flow Strengbredde mm Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

Arbejdsinstruktion FW 141 PA P/P 2 mm Forarbejde før hæftning 75-80 28 Fig. 1 Ret pladerne, så der kan opnås en ensartet svejsefuge. Emnerne afrenses for fedt, olie mv. med et egnet affedtningsmiddel. Oxidhinden fjernes med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med egnet affedtningsmiddel. Ophæftning Pladerne ophæftes kant mod kant i position PA. Se fig. 1. Hæft med samme data som angivet i svejsevejledningen og hold en hæftelængde på 10-15 mm. Hæft enderne først og fordel derefter hæftningerne som vist på fig. 1. Kontroller efter ophæftning, at der ikke er kantforskydning eller luft imellem pladerne. Svejsning Svejsning i pos PA Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. FW 141 PA P/P 2mm Svejsningen udføres i én streng. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå en jævn overvulst. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Brændervinklen holdes på 75-80 i forhold til svejseretningen og tråden tilsættes i ca. 90 i forhold til TIG- brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt, at holde vinkel på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Fig. 2 Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 mm tilbage i svejsningen og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C. Der udføres evt. et makroslib.

Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: FW 141 PA P/P 2mm Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: - Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 2 C Maks. 2 C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 2 mm til 2 mm Rørdiameter: Ø mm til Ø mm Fugeprofil: Varmebehandling: 0 Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW PA P/P 2 mm Baggas: - Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 Svejsestilling: PA A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, mm Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 1,6-2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Argon DS EN ISO 14175 forskrif. 29 Svejsehast mm/min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A mm V Strækkelg. mm mm Kj/mm L/min 1 AC 90-110 12,2-14,9 126-154 12 0,26-0,47 10-12 Energi Q Gas flow Strengbredde mm Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

Arbejdsinstruktion FW 141 PB P/P 2 mm Forarbejde før hæftning 75-80 45 30 Fig. 1 Ret pladerne. Emnerne afrenses for fedt, olie mv. med et egnet affedtningsmiddel. Oxidhinden fjernes med en rustfast stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med egnet affedtningsmiddel. Ophæftning Pladerne ophæftes i position PA, som vist i fig. 1, eller som et T. Hæft med samme data som angivet i svejsevejledningen og hold en hæftelængde på 10-15 mm. Hæft enderne først og fordel derefter hæftningerne som vist i fig. 1. Kontroller, at emnerne danner en vinkel på ca. 90, og at der ikke er luft mellem emnerne inden svejsning. Fig. 2 Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 mm tilbage i svejsningen og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Svejsning Svejsning i pos PB Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. FW 141 PB P/P 2 mm Svejsningen udføres i én streng. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå et korrekt a-mål. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Brændervinklen holdes på 75-80 i forhold til svejseretningen og på 45 i forhold til nederste fugekant. Tråden tilsættes i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinkel på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, niveau C.

Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: FW 141 PB P/P 2mm Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: FW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 2 mm til 2 mm Rørdiameter: Ø mm til Ø mm Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW 141 PB P/P 2 mm Baggas: - Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 Svejsestilling: PB A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, mm Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 1,6-2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Argon DS EN ISO 14175 forskrif. 31 Svejsehast mm/min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A mm V Strækkelg. mm mm Kj/mm L/min 1 AC 90-110 12,2-14,9 126-154 12 0,26-0,47 10-12 Energi Q Gas flow Strengbredde mm Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

Arbejdsinstruktion FW 141 PF P/P 2 mm Forarbejde før hæftning Fig. 1 Ret pladerne, så der opnås en ensartet svejsefuge. Emnerne afrenses for fedt, olie mv. med et egnet affedtningsmiddel. Oxidhinden fjernes med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med egnet affedtningsmiddel. 45 32 Ophæftning Pladerne ophæftes i position PA, som vist i fig. 1, eller som et T. Hæft med samme data som angivet i svejsevejledningen og hold en hæftelængde på 10-15 mm. Hæft enderne først og fordel derefter hæftningerne som vist i fig. 1. Kontroller, at emnerne danner en vinkel på ca. 90, og at der ikke er luft mellem emnerne inden svejsning. Svejsning Svejsning i pos PF Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. FW 141 PF P/P 2 mm Svejsningen udføres i én streng. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå et korrekt a-mål. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Brændervinklen holdes på 75-80 i svejseretningen. Tråden tilsættes i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt, at holde vinkel på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Fig. 2 75-80 Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 mm tilbage i svejsningen, og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, niveau C.

Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: FW 141 PF P/P 2 mm Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: FW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 2 mm til 2 mm Rørdiameter: Ø mm til Ø mm Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Arbejdsinstruktion: FW 141 PF P/P 2 mm Baggas: - Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 Svejsestilling: PF A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, mm Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 1,6-2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Argon DS EN ISO 14175 forskrif. 33 Svejsehast mm/min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A mm V Strækkelg. mm mm Kj/mm L/min 1 AC 90-110 12,2-14,9 126-154 12 0,26-0,47 10-12 Energi Q Gas flow Strengbredde mm Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

Egne noter: 34

Afsluttende arbejdsprøver Der afsluttes med to arbejdsprøver. Gennemførelse af prøve Lodtrækningsprøve Der foretages en lodtrækning ud fra følgende stillinger: FW-P/P-PA- n antal strenge. FW-P/P-PB- n antal strenge. Obligatorisk prøve FW-P/P-PF-n antal strenge. Prøverne udføres med vekselstrøm i henhold til de svejsevejledninger, der er anvendt til de foregående øvelser. Prøverne skal indeholde synlige start/stop. Bedømmelse Afsluttende arbejdsprøver skal overholde kvalitetskravene i henhold til DS/EN ISO 9606-2. Fejl fundet ved ikke destruktive prøvningsmetoder skal ligge indenfor de specificerede grænser for niveau C i DS/EN ISO 10042. 35

Bilag A Svejsestillinger Ovenned liggende PA PB Stående Lodret svejst faldende PG Svejsepositioner efter DS/EN ISO 6947 PC 36 Rør fast vandret akse svejst faldende PF PD Sideind Lodret svejst stigende Rør fast vandret akse svejst stigende PE Underop Underop

Bilag D Wolfram typer Strømtype Mærkningsfarve Klassifikation Legeringselementer Legeringsindhold Gengivet som farve AC Grøn WP Ingen Ingen DC/AC Grå WCe 20 CeO2 1,8 til 2,2 DC/AC Sort WLa 10 La2O3 0,8 til 1,2 DC/AC Guld WLa 15 La2O3 1,3 til 1,7 DC/AC Blå WLa 20 La2O3 1,8 til 2,2 DC Rød WTh 20 ThO2 1,7 til 2,2 Fig. 1 Eksempel på Wolframelektroders mærkning Da alle wolframelektroder til forveksling ligner hinanden, kan det være svært præcist at afgøre, hvilken elektrode, der er tale om. For at kunne skelne den ene elektrode fra den anden har man en standardiseret farvemærkning af elektrodens yderste ende. Mærkningsfarven er bestemt ud fra, hvilket legeringselement Wolframelektroden er til legeret med, og hvor mange procent. Elektrodedimension Wolframelektroden fremstilles i diametre fra 0,5-0,8 mm. Elektroden vælges ud fra, hvilken strømtype og strømstyrke, der svejses med. Elektrode diameter mm Vekselstrøm (Ampere) Ren Wolfram Wolfram med oxider 1,0 15-55 15-70 1,6 45-90 60-125 2,0 65-125 85-160 2,5 80-140 120-210 3,2 150-190 150-250 4,0 180-260 240-350 37 Fig 2 Elektrodedimensioner Slib af wolframelektroder Det er vigtigt at slibningen af wolframelektroden udføres korrekt, da det har stor indflydelse på lysbuen. Slibesporene skal altid ligge på langs af elektroden. Se fig. 4. l = 1...1,5 d l l d d Fig. 3 Forkert slibning, der bevirker, at der dannes en stor lysbue med en bred varmezone Fig. 4 Korrekt slibning, der giver en lille lysbue med en smal varmezone