Tværgående indsats for ledige unge 24. august 2015 Lasse Vej Toft KL s analyseenhed og Lone Englund Stjer, Center for Vækst og Beskæftigelse 28-08-2015 1
Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende og tværgående indsats KL s anbefalinger med vægt på behovet for en tværgående indsats 28-08-2015 2
Fælles udfordring fælles ansvar De politiske ambitioner at halvere antallet af unge på offentlig forsørgelse er store. Det vil kræve en dedikeret indsats, hvor alle har en fælles opfattelse af kerneopgaven og bidrager til at løse den. 28-08-2015 3
Udfordringen hvad siger analysen 28-08-2015 4
Rammevilkår: De flytter, de bliver og de kommer Mindre end halvdelen af 15-årige i Viborg bor i kommunen som 30-årige De stærkeste unge flytter de svagere bliver! Viborg tiltrækker unge udefra. Tilflyttere og indvandrere. Især tilflytterne er relativt ressourcestærke. Viborg taber på de unges flyttemønstre, men taber mindre end mange andre kommuner. 28-08-2015 5
Der er (for) mange unge på overførselsindkomst i Viborg Kommune 2014 Ca. 1.900 fuldtidspersoner under 30 år på overførselsindkomst Ca. 925 født i Viborg i 2014 28-08-2015 6
1. kvt 2004 3. kvt 2004 1. kvt 2005 3. kvt 2005 1. kvt 2006 3. kvt 2006 1. kvt 2007 3. kvt 2007 1. kvt 2008 3. kvt 2008 1. kvt 2009 3. kvt 2009 1. kvt 2010 3. kvt 2010 1. kvt 2011 3. kvt 2011 1. kvt 2012 3. kvt 2012 1. kvt 2013 3. kvt 2013 1. kvt 2014 3. kvt 2014 Antallet af offentligt forsørgede unge er steget efter krisen Personer 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 A-dagpenge (inkl. SUY,AMY) Sygedagpenge (inkl. jobafklaring) Integrationsydelse (KTH) Kontanthjælp (ekskl. flygtninge) Uddannelseshjælp For(revalidering) Ressourceforløb Fleksjob/ledyd Førtidspension 28-08-2015 7
Holstebro Herning Vejen Varde Faxe Skive Sorø Struer Faaborg-Midtfyn Viborg Kerteminde Brønderslev Klynge Antallet er højt ift. andre kommuner Pct. 25 20 15 10 5 0 16,5 12,3 12,6 13,0 13,8 13,9 14,5 14,5 14,5 14,8 15,1 1,3 1,1 1,2 1,4 1,2 1,5 1,3 2,5 2,9 2,2 1,9 2,9 2,6 1,1 2,6 1,1 2,7 3,1 3,1 2,9 1,2 1,3 4,8 5,2 5,7 6,5 5,9 4,4 6,3 5,8 5,1 6,0 7,0 1,5 19,6 3,5 1,4 1,4 1,5 1,7 1,8 1,9 2,5 1,3 2,1 2,9 1,9 1,8 2,8 1,9 8,2 14,0 2,7 1,2 5,6 A-dagpenge (inkl. SUY,AMY) Sygedagpenge (inkl. jobafklaring) Integration (KTH) Kontanthjælp (eksl.integration Uddannelseshjælp For(revalidering) Ressourceforløb Fleksjob/ledyd Førtidspension 28-08-2015 8
Nogle grupper af unge er mere udfordrede end andre i Viborg Der er den største andel offentligt forsørgede blandt Enlige mødre (40%) Indvandrere fra ikke-vestlige lande (23%) Enlige udeboende mænd (22%) Udeboende kvinder (16-19 %) Generelt er det de samme grupper, som er udsatte i Viborg som i klyngekommunerne Generelt lidt større udfordringer blandt kvinder (især enlig mødre) Mindre udfordringer ift. unge med ikke-vestlig baggrund 28-08-2015 9
Hvorfor er de unge udfordrede? grundskole De offentlig forsørgede unge har generelt klaret sig dårligt i grundskolen. Afgangsprøve gennemsnit: Unge under uddannelse (6,4) Unge i job (5,7) Unge på offentlig forsørgelse (4,4-5,2) 50 pct. af de aktivitetsparate unge har slet ingen registreret afgangsprøve fra 9. klasse Stor forskel på andel på offentlig forsørgelse på tværs af hvilken skole, de har gået på Udfordringerne er store, men ikke større end i sammenlignelige kommuner! 28-08-2015 10
Hvorfor er de unge udfordrede? Social arv En del af de unge har forældre, som har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid, da unge var 10-14 år. Blandt unge på uddannelseshjælp er det mere end halvdelen (mere en ¼ at tiden) 120 mødre har mindst to børn på offentlig forsørgelse. 20 mødre har mindst 3 børn på offentlig forsørgelse Udfordringerne er store, men ikke større end i sammenlignelige kommuner! 28-08-2015 11
Hvorfor er de unge udfordrede? Psykisk sygdom Ca. 30 pct. af de unge aktivitetsparate har taget antidepressiv medicin i 2013 (ca. 240 unge) Ca. 20 pct. af de unge aktivitetsparate har taget antipsykotisk medicin i 2013 (ca. 150 unge) Ganske få har kontakt til psykolog Ca. 4 pct. har afsluttet en indlæggelse på psykiatrisk hospital i 2013 (ca. 30 unge) Udfordringerne er store, men ikke større end i sammenlignelige kommuner! 28-08-2015 12
Hvorfor er de unge udfordrede? uddannelse efter grundskolen To ud af tre modtagere af uddannelseshjælp har forsøgt sig med en uddannelse 40 pct. mere end en gang. Billedet er det samme i klyngen. Størstedelen af de unges uddannelse efter grundskolen er ikke-kompetencegivende, dvs. STU, produktionsskole, gymnasiale uddannelse og grundforløb på erhvervsuddannelserne For uddannelseshjælpsmodtagere er 2 ud af 3 grundforløb på erhvervsuddannelserne blevet afbrudt Der er en generel udfordring med højt frafald fra erhvervsuddannelserne i Viborg 28-08-2015 13
Gennemførelsesprocenter på erhvervsuddannelserne i Viborg Pct. 70% 60% 50% 40% 30% Viborg Klynge 20% 10% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I Viborg 1,7 grundforløb per hovedforløb I klyngen 1,1 grundforløb per hovedforløb 28-08-2015 14
Hvorfor er de unge udfordrede? Jobcenterets indsats Unge i Viborg Kommune er i off. forsørgelse i længere tid end i sammenlignelige kommuner I 2013 gik der forholdsvist lang tid før unge fik et aktivt tilbud (i 2014 på niveau med klyngen). Tilbuddene har været mindre effektive end i klyngekommunerne færre unge er kommet i job og uddannelse. Det er særligt vejlednings- og opkvalificeringsforløbene (som der er flest af), som har lav effekt, især for de svageste unge (som der er flest af) Meget få unge er blevet sanktioneret i Viborg kommune 28-08-2015 15
1. kvt 2006 3. kvt 2006 1. kvt 2007 3. kvt 2007 1. kvt 2008 3. kvt 2008 1. kvt 2009 3. kvt 2009 1. kvt 2010 3. kvt 2010 1. kvt 2011 3. kvt 2011 1. kvt 2012 3. kvt 2012 1. kvt 2013 3. kvt 2013 1. kvt 2014 3. kvt 2014 Udviklingen i brugen af sanktioner Sanktioner per 100 ledige 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Viborg Klynge 28-08-2015 16
Potentialet Nedbringe ungeledigheden 28-08-2015 17
Holstebro Herning Vejen Varde Faxe Skive Sorø Struer Faaborg-Midtfyn Viborg Kerteminde Brønderslev Klynge Hvert procentpoint koster i størrelsesordenen 10 mio. kr. i kommunale udgifter til offentlig forsørgelse Pct. 25 20 15 10 5 0 16,5 12,3 12,6 13,0 13,8 13,9 14,5 14,5 14,5 14,8 15,1 1,3 1,1 1,2 1,4 1,2 1,5 1,3 2,5 2,9 2,2 1,9 2,9 2,6 1,1 2,6 1,1 2,7 3,1 3,1 2,9 1,2 1,3 4,8 5,2 5,7 6,5 5,9 4,4 6,3 5,8 5,1 6,0 7,0 1,5 19,6 3,5 1,4 1,4 1,5 1,7 1,8 1,9 2,5 1,3 2,1 2,9 1,9 1,8 2,8 1,9 8,2 14,0 2,7 1,2 5,6 A-dagpenge (inkl. SUY,AMY) Sygedagpenge (inkl. jobafklaring) Integration (KTH) Kontanthjælp (eksl.integration Uddannelseshjælp For(revalidering) Ressourceforløb Fleksjob/ledyd Førtidspension 28-08-2015 18
Kort sigt ca. 10 mio. kr. inden for to år Ny aktiveringsindsats målrettet uddannelsesvalg, brobygning og virksomhederne Udnytte motivationseffekter omlægge nytteindsats og anvende sanktioner Reducere ventetider på indsats internt i jobcentret, til tilbud og i socialafdelingen Udbedre overlap i jobcentrets visitation 28-08-2015 19
Længere sigt ca. 25 mio. kr. inden for fire år Et tættere samarbejde på tværs af Job og Velfærd og Børn og Unge bl.a. om gråzone-unge og de mest udsatte familier Et tættere samarbejde internt i Job og Velfærd bl.a. om unge med psykiske lidelser Større fokus på progression og relationer Afklaring af organisatoriske, kompetencemæssige og kulturelle udfordringer i jobcentret Afsøgning af potentialet i investering i medarbejderressourcer Samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner 28-08-2015 20
Beregningsforudsætninger Kun kommunens andel af offentlige forsørgelsesudgifter Ingen antagelser om ændringer i udgifterne til administration og indsats (aktivering) Viborg har et af landets mest effektive jobcentre, når man ser på antallet af sager per medarbejder. Ingen antagelser om konjunktur Ingen antagelser om betydningen for kommunens indtægter via udligning, herunder ændringer i budgetgaranti og beskæftigelsestilskud Det vil kort sagt sige, at I ikke i fuldt omfang kan regne med, at en krone sparet er en krone tjent. 28-08-2015 21
Det tværgående samarbejde En ung: De snakker ikke sammen. Man skal fortælle sin historie igen og igen En medarbejder: Det er legalt at arbejde i søjler. Vi gør ikke noget, mens vi venter på hinanden En leder: Søjlerne kender i bund og grund ikke hinandens muligheder. Vi kunne bruge ressourcerne smartere Mange gode tiltag til at fremme en forebyggende og tværgående indsats i Viborg Kommune (De utrolige år, tidlig screening, fraværskonsulenter, øgede bevillinger til forebyggende indsats, bedre overgange fra barn til ung, osv.) 28-08-2015 22
Reducer gabet mellem visioner og praksis Kulturforandring! Sat på spidsen: Den nuværende struktur og kultur understøtter effektiv implementering af specialistfagligheden. Hvis ambitionen om en markant reduktion af ungeledigheden skal blive til noget, er det nødvendigt at nedbryde det faglige tunnelsyn i søjlerne og sætte den unge i centrum for indsatsen. Fra hvad siger loven og hvem betaler - til hvad virker bedst og hvad er den bedste investering for kommunen som helhed. 28-08-2015 23
Reducer gabet mellem visioner og praksis Kulturforandring! Se den unge og indret indsatsen efter den unges behov (kontra en hær af specialister med hver sit nålestiksindgreb) Definer kerneopgaven på tværs af søjlerne og i søjlerne i forhold til målet sikrer at børn og unge får uddannelse og beskæftigelse Efterspørg at struktur, kultur og kompetencer understøtte en fælles løsning af kerneopgaven? Prioriter indsatsen hvem, hvor meget og hvordan? Brug lokalsamfundet virksomheder, organisationer, foreninger og ikke mindst uddannelsesinstitutionerne 28-08-2015 24
Tværgående udfordringer i forhold til at skabe bedre effekt Skolen 50 pct. har ikke en afgangsprøve De unge: Lærerne så ikke, hvor svært jeg havde det! Problemerne fyldte så meget i hovedet, at der ikke var plads til det faglige! Godt at I har styrket den forebyggende indsats. F.eks. Fraværskonsulenterne. KL anbefaler Fokus på handling (effekt og indhold i indsatsen). Er ansvaret forankret godt nok? Er der fælles forståelse af kerneopgaven? Tættere samarbejde mellem skolen og erhvervslivet. F.eks. Projekter i 6. klasse, hjælp til fritidsjob. 28-08-2015 25
Tværgående udfordringer i forhold til at skabe bedre effekt Overgang barn-voksen Gråzoneunge: Unge med store udfordringer uden en lang sag i familieafdelingen. De dukker pludseligt op i jobcenteret. Ikke skabt en rød tråd i indsatsen. KL anbefaler Bedre fagligt samarbejde om at skabe en rød tråd i indsatsen, så Viborg Kommune ikke taber de unge i overgangen mellem barn og voksen 28-08-2015 26
Tværgående udfordringer i forhold til at skabe bedre effekt Psykiske problemer Op til 50 pct. på psykofarmaka Medarbejderne: Stigende problem. De unge misser uddannelse, netværk, tilknytning til arbejdsmarkedet det er skidt for de unge og kommunens økonomi. KL anbefaler: Undersøg potentialet for effektiv forebyggelse og behandling på tværs af søjlerne i kommunen og i samarbejde med Regionen. Afdæk besparelsespotentialet Udarbejd en businesscase. 28-08-2015 27
Tværgående udfordringer i forhold til at skabe bedre effekt Udsatte familier 50 pct. har forældre på overførselsindkomst min. ¼ af tiden fra de var 10 til 14 år. En pige kommer ikke i skole, fordi hun er bange for, hvad der kan ske med hendes alkoholiserede mor. Medarbejdere/ledere fra alle søjler ønsker samarbejde om at knække social arv. KL anbefaler Nytænkning af de faglige samarbejde om udsatte familier, hvor f.eks. børn og unges skolegang er under pres og hvor forældrene er på overførselsindkomst. Udvælg f.eks. 40 familier til en særlig helhedsorienteret indsats. 28-08-2015 28
Tværgående udfordringer i forhold til at skabe bedre effekt Snitflader Social, Sundhed og Jobcenter Sagerne kan gå i stå i månedsvis, mens vi venter på hinanden (Social Jobcenter). Der er et stort behov og potentiale i et intensivt og godt samarbejde mellem Social, Sundhed og Jobcenteret. F.eks. om psykiske problemer, bostøtte og misbrug. KL anbefaler Afdæk målgruppen (hvor er fælles indsats relevant) Afdæk benspænd f.eks. økonomi Definer kerneopgaven og serviceniveauet Afklar snitfladerne. F.eks. i forhold til bostøtte kontra mentor 28-08-2015 29
Tværgående udfordringer i forhold til at skabe bedre effekt Snitflader socialafdeling og jobcenter Sagerne kan gå i stå i månedsvis, mens vi venter på hinanden. Der er et stort behov og potentiale i et intensivt og godt samarbejde mellem Social, Sundhed og Jobcenteret. F.eks. om psykiske problemer, bostøtte og misbrug. KL anbefaler Definer målgrupperne, kerneopgaven og afklar serviceniveauet og snitfladerne. F.eks. i forhold til bostøtte kontra mentor evt. en fælles pulje. 28-08-2015 30
Tværgående udfordringer i forhold til at skabe bedre effekt Styrk relationen til den unge - Rollemodellen De unge, som oplever, at de har fået hjælp til at komme videre, nævner altid et navn, xx min reservemor (UU vejlederen), Slagter xx Kommunen derimod er et stressede system. Leder: Der er ikke plads til alle de behandlere, som en ung har i den etværelses lejlighed, de ofte har. KL anbefaler Strukturen og kulturen skal understøtte, at det er klart, hvem der har ansvaret for at skabe forandring/gøre en forskel for den unge, og skabe en relation - hvis det er relevant. Er det en medarbejder i Sundhed, som har viden om psykologiske problemer og har fået en god kontakt? Er det en frivillig mentor, en medarbejder på en virksomhed, hvor den unge har været i praktik, sagsbehandleren, UU-vejledningen, jobvejlederen m.m. 28-08-2015 31
Udfordringer i Jobcenteret i forhold til at skabe bedre effekt Relativt flere stærke unge er på overførselsindkomst i Viborg Kommune Budskabet i loven er, at stærke unge, som umiddelbart kan starte på en uddannelse eller i job ikke skal være i det kommunale system. Hvorfor har Viborg flere stærke unge på overførselsindkomst? Pga. lav sanktioneringsgrad og nyttejob uden stærk motivationseffekt? KL anbefaler Sanktioner stærke unge, som ikke overholder ret og pligt krav. Genovervej fastsatte principper for anvendelsen af nytteaktivering Fokus på om visitationen af unge som uddannelsesparat/- jobparat er retvisende. 28-08-2015 32
Udfordringer i Jobcenteret i forhold til at skabe bedre effekt Relativt flere svage unge er på overførselsindkomst i Viborg Kommune Viborg kommune har lavest effekt af tilbud især for de svageste ledige og især ift. vejledning og opkvalificering. Medarbejder: En del unge kvalificerer sig ikke til de tilbud, vi har i tilbudsviften. KL anbefaler: Tilbuddene skal afspejle de unges behov definer målgruppen, mål, kerneopgaven og virksomme mekanismer og omlæg tilbuddene, så de matcher de unges behov. Opstil mål og forventninger til indsatsen ved henvisningen og følg op på om målene nås (f.eks. via progressionsmåling). Styrk effektopfølgningen på jeres tilbud Mere udbredt og målrettet brug af virksomhedsvendte tilbud Udvid uddannelsesbrobygning tilpasset 28-08-2015 mere udfordrede unge 33
Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Lav gennemførelse på erhvervsuddannelserne (1,7 grundforløb per hovedforløb i Viborg, klyngen 1,1) Etablere mere konkret samarbejde Forum 100 en start, men ikke nok Tættere kontakt ml. UU-vejledere og undervisere/vejledere på udd.institutioner Uddannelsesplanen som overgangsredskab Brobygningsforløb som del af aktivering med inspiration i IGMU Afsøge potentialet for en fremskudt jobcenterenhed på udd.institutionerne 28-08-2015 34
Samarbejdet med virksomhederne Erhvervslivet sidder med en del af nøglen til succes. Bredt set større fokus på arbejdsmarkedets behov og kendskab hertil Implementering af jobcentrets virksomhedsstrategi Opfølgning på virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb både i jobcentret og bredere Håndholdt virksomhedsindsats for svageste unge 28-08-2015 35
Spørgsmål 28-08-2015 36