Havmølleparker og miljøet Erfaringer fra Horns Rev og Nysted
FORORD Fremtidens energikilde Vores fremtidige energiforsyning står over for en række udfordringer og er underlagt ustabile internationale forhold. For at kunne imødekomme disse udfordringer, spiller havvindmøller en central rolle. Havvindmøller kan ikke alene bidrage væsentligt til gennemførelsen af EU s målsætning om at 21 % af det samlede elforbrug i år 2010 skal komme fra vedvarende energi, men også bidrage til at opbremse den globale opvarmning og reducere vores afhængighed af kul, olie og gas. Vi er kommet langt siden 1980 erne, hvor størstedelen af vores elproduktion var baseret på kul, og hvor forsuring af skove og søer fra syreregn var det fremherskende tema i miljødebatten. I dag bliver 20 % af det danske elforbrug produceret på vindkraft. Inden for få år er vindmølleindustrien vokset til en markant industrisektor med stor værdi for eksport og beskæftigelse. Vi ser nu vindmølleparker som egentlige kraftværksblokke, ikke kun som enkeltstående vindmøller, og den danske vindmølleindustri er på forkant på det stadig mere konkurrenceprægede globale marked. I Energistrategi 2025 forventer Regeringen at se en markant stigning i brugen af vedvarende energi i de kommende år. Udviklingen vil blive understøttet af forskellige markedsbaserede styringsinstrumenter og investeringer i infrastruktur samt gennem forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter. Forudsat fortsat høje oliepriser og høje afgifter for CO₂udslip forventer vi, at en markant del af udbygningen med vedvarende energi vil komme fra havmølleparker. Vindressourcer er bedre på havet og det ser ud til at der kan findes passende placeringer så harmonien mellem disse store projekter og det omgivende miljø sikres. Vi er derfor glade for, at det danske miljøovervågningsprogram for store havmølleparker har opnået en positiv evaluering fra det internationale ekspertpanel International Advisory Panel of Experts on Marine Ecology. For at bibeholde den folkelige accept og fastholde hensynet til sårbare kyst- og havhabitater, er det vigtig at bygge videre på de positive erfaringer vi hidtil har opnået ved brug af marine arealplanlægningsinstrumenter. Havmølleparker påvirker omgivelserne, og det er nødvendigt at sikre at unikke havområder ikke bliver ødelagt. Arealplanlægning skal under hensyntagen til nettilslutning og andre arealinteresser sikre, at fremtidige havmølleparker bliver etableret i egnede områder, således at væsentlig skadelig miljøpåvirkning kan undgås eller formindskes. Vi står blandt andet overfor den udfordring at vurdere de kumulative effekter, som er forbundet med etablering af flere havmølleparker i samme område. Derfor er et havmølleudvalg i gang med at opdatere den danske havmøllehandlingsplan fra 1997. Udvalget skal bygge videre på vores hidtidige erfaringer og identificere egnede placeringer således, at de visuelle forstyrrelser og effekterne på dyrearter som havfugle og havpattedyr minimeres. Denne publikation beskriver de danske erfaringer med havvindmøller og diskuterer de miljømæssige udfordringer, som Danmark har undersøgt i relation til de 2 store demonstrationshavmølleparker ved Horns Rev og Nysted siden 1999. Flemming Hansen Transport- og Energiminister Connie Hedegaard Miljøminister 3
INDHOLD 3 6 8 10 12 14 16 18 20 24 28 32 36 40 42 Forord Udnyttelse af naturens kræfter med hensyntagen til naturbeskyttelse Gode erfaringer med danske havvindmøller Vindmøllepolitik i Danmark og EU Miljøvurderinger og offentlig deltagelse Horns Rev og Nysted havmølleparker Miljøforhold i anlægsfasen Miljøovervågningsprogrammet Bundsamfund: Ændring af bunddyr og -plantesamfund Fisk: Få effekter på fisk indtil nu Havpattedyr: Sæler og marsvin reagerer forskelligt Fugle: Adfærdsændringer og lav kollisionsrisiko Samfundsøkonomiske effekter: Positive holdninger Overordnede synspunkter på miljøovervågningsprogrammet fra IAPEME Flere informationer om havvindmøller og miljøet Havmølleparker og miljøet Erfaringer fra Horns Rev og Nysted Udgivet af Energistyrelsen November 2006 Amaliegade 44 1256 København K Telefon: 33 92 67 00 Fax: 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk Web: www.ens.dk ISBN: 87-7844-617-1 ISBNwww: 87-7844-619-8 Publikationen kan bestilles eller downloades fra Energistyrelsens Netboghandel: http://ens.netboghandel.dk Redaktion: Steffen Nielsen, Energistyrelsen og kommunikationsvirksomheden Operate A/S. Oplag: 2000 Tryk: Scanprint a/s Layout: Operate A/S Omslagsfotos: Nysted Havmøllepark: Nysted Havmøllepark Havlit: Greg Downing Erimitkrebs: Maks Klaustrup Torsk: Jens Christensen Gråsæl: Svend Tougaard
Figur 1: Horns Rev Havmøllepark er placeret i Nordsøen ud for Blåvandshuk, Jylland. Nysted Havmøllepark er placeret i Østersøen syd for Lolland 5
UDNYTTELSE AF NATURENS KRÆFTER MED HENSYNTAGEN TIL NATURBESKYTTELSE Trawltræk og fangst af bundlevende dyr og fisk fra Horns Rev. Foto: Daniel Bergmann Foto: Christian B. Hvidt Foto: Vattenfall Horns Rev Havmøllepark. Edderfuglen er en af de talmæssigt vigtige fuglearter ved Nysted Erfaringer fra miljøovervågningen af havmølleparkerne ved Horns Rev og Nysted Vindkraft er en af de vigtigste og mest lovende former for vedvarende energi. Vindmøller genererer ikke emissioner og ud fra en miljøbetragtning er de et fremragende alternativ til konventionel elproduktion fra olie, kul og naturgas. Danske erfaringer fra de sidste 15 år har vist, at havmølleparker er en attraktiv 6 mulighed. Havmølleparker har betydelige fordele da de modvirker klimaforandringer, sikrer energiforsyningen, afkobler den økonomiske vækst fra ressourceanvendelsen og skaber jobs. Parkerne påvirker imidlertid også omgivelserne med visuelle forstyrrelser, støj og effekter på naturen. I perioden 1999 til 2006 blev der gennemført et omfattende miljøovervågningsprogram, som skulle vurdere miljøeffekterne af verdens største havmølleparker: Horns Rev Havmøllepark og Nysted Havmøllepark. Dette hæfte sammenfatter programmets resultater. Efter en introduktion til de danske erfaringer med havvindmøller, vindmøllepolitikken i Danmark og EU, godkendelsesproceduren og havmølleparkernes tekniske detaljer behandles de centrale emner og resultater fra miljøovervågningsprogrammet (figur 2). Dette hæfte er baseret på bogen Danish Offshore Wind Key Environmental Issues, hvor resultaterne fra miljøovervågningsprogrammet beskrives og diskuteres mere indgående. Vigtigheden af arealplanlægning Havmølleparker er på mange måder en
HORNS REV HAVMØLLEPARK NYSTED HAVMØLLEPARK Bundfauna og -flora Fisk Havpattedyr Vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse har skabt kunstige levesteder for dyre- og plantelivet, hvilket har øget diversiteten og biomassen i området. På grund af områdets lave saltholdighed og mangel på rovdyr er der udviklet monokulturer af blåmuslinger på vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse. Introduktionen af nye levesteder kan få positive effekter på fiskesamfundene efter fuld udvikling af de kunstige rev. Ingen sammenhæng mellem styrken af det elektromagnetiske felt og de undersøgte fiskearters bevægelsesmønstre. Sæler blev kun påvirket af ramningen af fundamenter. Både til havs og på land var sælerne generelt set upåvirkede af opførelsen såvel som driften af havmølleparken. Antallet af marsvin faldt en smule under Antallet af marsvin faldt markant under anlægsarbejderne, men steg igen efter anlægsarbejderne og er efter to års drift idriftsættelsen. kun langsomt ved at vende tilbage. Fugle Holdninger Fugle undgår generelt havmølleparkerne og nogle arter er fortrængt fra tidligere fødesøgningsområder. Risikoen for at kollidere med vindmøllerne er lillle. Effekterne på populationsniveau er ubetydelige. Mere end 80 pct. af respondenterne fra lokalområderne er positive eller meget positive overfor havmølleparkerne. Hovedparten mener, at havmølleparkernes virkning på fugle og det marine miljø er neutral. Næsten to tredjedele mener, at havmølleparkernes effekt på landskabet er neutral eller ligefrem positiv. Mere end 40 pct. foretrækker at fremtidige havmølleparker flyttes uden for synsvidde. Der er en væsentlig forskel på villigheden til at betale for placering af vindmøller på afstande hvor den visuelle forstyrrelse er relativ lille, dvs. op til 18 km fra kysten. Ved Horns Rev var der ingen ekstra villighed til at betale for at få møllerne uden for synsvidde ved at øge afstanden fra 18 til 50 km fra kysten. Figur 2: Sammenfatning af de vigtigste resultater fra miljøovervågningsprogrammet af Horns Rev Havmøllepark og Nysted Havmøllepark. attraktiv mulighed, men denne type af infrastruktur til havs skal altid respektere det sårbare marine miljø. Passende placeringer af mølleparker er en afgørende forudsætning for at begrænse de negative effekter på natur og miljø, og i denne sammenhæng er arealplanlægning et vigtigt redskab. Overordnet viser miljøovervågningsprogrammet af Horns Rev og Nysted, at det er muligt at konstruere havmølleparker på en miljømæssigt bæredygtig måde, som ikke medfører væsentlig skade på naturen. Udsigterne for en fremtidig udbygning af havmølleparker er dermed lyse, forudsat at miljøeffekterne af nye parker, inklusive de kumulative effekter af flere parker, stadig analyseres nøje og tages i betragtning i vurderinger af virkninger på miljøet (VVM). Foto: Christian B. Hvidt Torsk fanget ved Nysted Havmøllepark 7
GODE ERFARINGER MED DANSKE HAVVINDMØLLER Middelgrunden, med sine 20 stk. 2 MW-vindmøller lige uden for København, er et eksempel på fælleseje mellem det lokale elselskab og et lokalt vindmøllelaug organiseret i et andelsselskab. Otte danske havmølleparker opført siden 1991 Danmark er et lille og tætbefolket land med en relativ lang kystlinie. Derfor er det oplagt, at fremme vindmølleudbygningen, ved placeringer til havs. En sådan udvikling er mulig, fordi de højere omkostninger til opførelse og drift af havvindmøllerne i en væsentlig grad opvejes af en øget elproduktion. 8 Siden 1991 er der opført otte havmølleparker i danske farvande (Figur 3). Pilotprojekterne ved Vindeby, Tunø Knob og Middelgrunden blev efterfulgt af de to store demonstrationsprojekter ved Horns Rev og Nysted i 2002 og 2003. Siden 2000 har Energistyrelsen også godkendt tre kystnære projekter ved Rønland, Frederikshavn og Samsø. Godkendelserne af alle otte projekter indeholdt specifikke krav til beskyttelse af det marine miljø. Demonstrationsprogram for store havmølleparker Der er gennemført flere undersøgelser af rammebetingelserne og mulighederne for opførelse af vindmølleparker til havs. Udover at pege på placeringer for de små pilotprojekter, blev samtlige interesser i anvendelsen af de danske farvande i forhold til havvindmøller senest kortlagt i 1995. På grundlag af havmøllehandlingsplanen fra 1997 pålagde regeringen elselskaberne, at gennemføre et stort demonstrationsprogram for havmølleparker. Formålet var at få kortlagt de økonomiske, tekniske og miljømæssige forhold, for at igangsætte
Foto: Samsø Miljø- og Energikontor Samsø havmøllepark ved Paludans Flak er en del af øens ambitiøse projekt for at nå hundrede procent forsyning med vedvarende energi. Navn på vindmøllepark Idriftsættelsesår Møllekapacitet Samlet effekt Foto: DONG Energy Forventet årlig produktion Vindeby, Falster 1991 11 450 kw 5 MW ca. 10 GWh Tunø Knob, Odder 1995 10 500 kw 5 MW ca. 15 GWh Middelgrunden, København 2001 20 2 MW 40 MW ca. 95 GWh Horns Rev 1 2002 80 2 MW 160 MW ca. 600 GWh Samsø 2003 10 2.3 MW 23 MW ca. 80 GWh Rønland, Harboøre 2003 Frederikshavn 2003 4 2 MW 4 2.3 MW 2 2.3 MW 1 3 MW 17 MW ca. 70 GWh 8 MW ca. 20 GWh Nysted Havmøllepark 2003 72 2.3 MW 165 MW ca. 600 GWh Figur 3: Danske havmølleparker i drift i 2006 udviklingen af havbaseret vindkraft, og udpege udvalgte områder for fremtidige havmølleparker. Programmet inddrog både statslige og lokale myndigheder, og skabte rammnerne for den efterfølgende formelle godkendelsesprocedure. blev afleveret til myndighederne i 2000 og ansøgningerne om byggetilladelserne blev godkendt i 2001. Foto: Jan Kofod Winther/SEAS Horns Rev og Nysted fra plan til projekt I 1999 gav Energistyrelsen grønt lys til gennemførsel af forundersøgelser af beliggenhederne ved Horns Rev og Nysted. VVM-redegørelserne (vurdering af virkninger på miljøet) for begge projekter Vindeby, vest for Lolland, var verdens første havmøllepark. Parkens 11 stk. 450 kw-vindmøller gav de danske elselskaber en uvurderlig ekspertise på området. 9
VINDMØLLEPOLITIK I DANMARK OG EU Fortsat udbygning med havmølleparker Danmark har en lang tradition for at føre energipolitik med brede politiske flertal og med inddragelse af en lang række aktører som energiselskaber, virksomheder, kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og forbrugere. Da den første energikrise ramte Danmark og resten af verden i midten af 1970erne blev udnyttelsen af vedvarende energi som erstatning for fossile brændsler særligt interessant. Derfor blev der igangsat ambitiøse udviklingsprogrammer for vindkraft i mange lande. Siden har der været en enorm teknologisk udvikling og vækst i omsætningen. Moderne danske vindmøller er blevet stadig højere og en ny vindmølle kan i dag producere omkring 100 gange mere elektricitet end en vindmølle fra 1980. Kickstart af dansk vindkraft Fremme af vindkraft har været en del af alle danske energiplaner med skattefordele, produktionsstøtte, lokalt ejerskab og aftaler med energiselskaberne som de vigtigste efterspørgsels-stimulerende virkemidler. Teknologifremme i form af forsknings- og udviklingsprogrammer, forsøgsstationer for vindmøller og certificeringsordninger har også været vigtige redskaber. 10 Et af de vigtigste incitamenter til udbygning af vindkraften har været forpligtelse for de systemansvarlige virksomheder (Energinet.dk) og forbrugerne til at aftage elproduktion fra vedvarende energi til en fast pris. Den faste pris gjorde investering i vindmøller til en meget sikker investering for private virksomheder og borgere. Med elreformen i 1999 blev det danske elmarked liberaliseret, hvilket opsplittede elselskaberne i produktions- og transmissionsselskaber. Reformen fastlagde også principperne for den fremtidige udbygning af vedvarende energi. Den nuværende politik går ud på, at styrke konkurrencen i energisektoren gennem markedsbaserede virkemidler, for dermed at fremme omkostningseffektiviteten i produktionen af vedvarende energi. Stærke internationale forpligtelser EU s medlemslande har vedtaget et samlet vejledende mål for udviklingen af vedvarende energi. I 2010 skal 21 % af medlemslandenes elektricitetsforsyning således komme fra vedvarende energikilder. Vindkraften har en vigtig rolle at spille, hvis EU skal opfylde målet, og i mange medlemslande vil havmølleudbygningen spille en hovedrolle. Selvom potentialet i udbygningen af havvindmøller ser lovende ud på langt sigt, står teknologien i dag over for udfordringer både i form af krav til den teknologiske udvikling og konkurrence om pladsen med andre brugere af havets ressourcer. Andre vigtige udfordringer er forenelighed med det europæiske energinet og en sikker integration med energisystemet samt konkurrencedygtighed på det liberaliserede europæiske elmarked. Alle disse udfordringer tages op til behandling i Københavnsstrategien 2005 (Copenhagen Strategy) om udbygning af havvindmøller i Europa. I forhold til miljøet peger strategien på udvikling og brug af marin arealplanlægning som et af EU s medlemslande sigter mod, at vedvarende energi skal udgøre 21% af elproduktionen i 2010 Udbygningen af havmølleparker blev støttet af et bredt politisk flertal da Folketinget i 2004 vedtog nye energiaftaler. Foto: Europa-Kommissionen Foto: Folketinget
de vigtigste redskaber til at opnå optimale placeringer af havvindmøller. Også i andre lande er der et stort potentiale for at øge størrelsen og antallet af havmølleparker, især i Nordsøen og Østersøen hvor Storbritannien, Sverige, Irland, Holland og Tyskland har opført eller godkendt en produktionskapacitet på over 7.000 MW. Blandt andre europæiske lande med konkrete planer om udbygning af havvindmøller kan nævnes Spanien, Belgien og Frankrig. Politiske aftaler om fremtidige havmølleprojekter Regeringen indgik i 2004 tre energipolitiske aftaler med brede flertal i Folketinget. En af disse aftaler havde til formål at fremme den fortsatte udbygning af havvindmøller. Aftalen indførte et nyt markedsorienteret prissystem for vindkraft og lagde grunden for opførelsen af to nye havmølleparker ved Horns Rev og Rødsand (se tekstboks). Hvis oliepriserne forbliver høje, og hvis ambitiøse internationale klimamål resulterer i højere priser på CO₂-kvoter, vil vindkraft og bioenergi blive mere konkurrencedygtigt og andelen af vedvarende energi vil stige kraftigt. Under sådanne vilkår vil vindkraft kunne dække mere end 50% af det danske elforbrug i 2025, hvoraf det meste forventes at komme fra havvindmøller. I 2005 påbegyndte Energistyrelsen arbejdet med en ny plan for placering af fremtidige havmølleparker i perioden fra 2010 til 2025. Processen bygger på havmøllehandlingsplanen fra 1997 samt erfaringerne fra Horns Rev og Nysted og den følger principperne for en strategisk miljøvurdering. HORNS REV 2 OG RØDSAND 2 De to nye vindmølleparker ved Horns Rev og Rødsand med en kapacitet på hver 200 MW vil kunne forsyne tilsammen 350.000-400.000 husstande med elektricitet. Det svarer til 1.400-1.600 GWh eller 4% af det samlede danske elforbrug. I juni 2005 vandt DONG Energy udbuddet for Horns Rev 2 og i april 2006 vandt et konsortium bestående af DONG Energy og E.ON Sverige udbuddet for Rødsand 2. Det næste skridt for energiselskaberne er at gennemføre forundersøgelser og udarbejde en miljøvurdering (VVM), der skal kortlægge alle effekter på natur og miljø. VVM-redegørelserne bliver sendt i offentlig høring. VVM for Horns Rev 2 blev sendt i offentlig høring i oktober 2006. Vindmøllerne forventes at blive sat i drift i løbet af 2009-2010. Kul og vind. Foto: DONG Energy 11
MILJØVURDERINGER OG OFFENTLIG DELTAGELSE Godkendelse af havmølleparker er baseret på miljøvurderinger og høring af alle interesserede parter Retten til udnyttelse af vindkraft på havet tilhører den danske stat og tilladelse til forundersøgelser og udnyttelse af vindkraft på havet gives af Energistyrelsen. Proceduren for opførelse af havvindmøller er udviklet i takt med erfaringerne fra de første otte danske havmølleprojekter. Energistyrelsen fungerer i den sammenhæng som koordinerende instans og eneste myndighedsindgang for de mange, ofte modstridende, interesser forbundet med opførelsen af havvindmøller. Tilladelser til forstudier og udnyttelse af vindkraft til havs kan kun gives efter afholdelsen af en udbudsrunde eller efter offentliggørelsen af en modtaget ansøgning hvor andre interesserede parter opfordres til også at indgive en ansøgning. VVM-redegørelser og høring Det er en forudsætning for alle havmølleparker at der først foretages en vurdering af virkningerne på miljøet (en VVM-redegørelse) efterfulgt af en høring af offentligheden, myndighederne og relevante organisationer. Udover at undersøge vindforhold, havstrømme og bundforhold, som er nødvendige at kende for at planlægge opførelsen af mølleparken, skal tilbudsgiveren også vurdere hvordan mølleparken vil påvirke det marine miljø. Beskrivelsen af miljøkonsekvenserne skal dække fauna og flora, havbunden, vand, luft, klimaforhold, arkæologiske forekomster, effekter på landskabet og kystsikkerhed. Derudover skal VVM-redegørelsen også vise hvordan negative miljøeffekter kan mindskes eller kompenseres samt angive alternative placeringsmuligheder for havmøllerne. Vigtig inddragelse af offentligheden Opførelsen af havmølleparker kræver både tilladelse til forundersøgelser og en endelig godkendelse af projektet byggetilladelsen. Begge tilladelser afhænger af en offentlig høringsproces. Når en ansøgning, inklusive en VVM-redegørelse, er afleveret sender Energistyrelsen materialet i høring i mindst otte uger. Politisk beslutning Screening / Strategisk miljøvurdering Offentlig høring Udbud af havmøllepark Tilladelse til forundersøgelser gives til det vindende tilbud Erfaringerne fra de første VVM-procedurer for havmølleparker viser, at de involverede myndigheder, interesseorganisationer og borgere alle benytter sig af høringen af VVM-redegørelserne for at afgive kommentarer, som siden bidrager til den endelige afgørelse. Godkendelse og klageadgang Når VVM-proceduren er afsluttet træffer Energistyrelsen afgørelse om den endelige godkendelse. Efter offentliggørelsen har berørte parter mulighed for at klage til Energiklagenævnet over afgørelsen. Efter godkendelsen af et projekt skal ansøger i et detailprojekt redegøre for, hvordan godkendelsens betingelser for opførelsen af havmølleparken vil blive overholdt. Anlægsarbejdet kan først begynde, når Energistyrelsen har afgjort, at den fremsendte dokumentation er tilstrækkelig. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Offentlig høring Byggetilladelser med bl.a. miljømæssige betingelser. Figur 4: Godkendelsesproceduren for etablering af havmølleparker i Danmark efter udbud. 12
Foto: Vattenfall Figur 5: Visualisering og fotografi af Horns Rev Havmøllepark. VVM-redegørelsen for Horns Rev viste en række visualiseringer af vindmølleparkens udseende fra forskellige steder ved kysten. Her vises visualiseringen af vindmølleparken set fra Blåvands Huk (øverst) og et fotografi taget efter opførelsen (nederst). VVM REDEGØRELSE Reglerne om VVM-redegørelser er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 815 af 28. august 2000 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af elproduktionsanlæg på havet. En ansøger til en havmøllepark skal udarbejde en miljøredegørelse for at sikre, at miljøforholdene inden for definerede anlægs-, påvirknings- og referenceområder er undersøgt og beskrevet, at alle kendte miljøpåvirkninger i forbindelse med etablering og drift af vindmølleanlæg er overvejet og vurderet på forhånd, og at myndigheder og offentligheden har et grundlag for at vurdere og tage stilling til projektet.
HORNS REV OG NYSTED HAVMØLLEPARKER To store mølleparker til havs med 152 møller og en samlet kapacitet på 325 MW I 1999 gav Energistyrelsen grønt lys for forundersøgelserne ved Horns Rev og Nysted. I sommeren 2000 blev VVM-redegørelserne for begge havmølleparker offentliggjort og i 2001 blev opførelsen af begge parker godkendt. Horns Rev Havmøllepark Horns Rev Havmøllepark blev opført af Elsam i sommeren 2002. I juli 2006 overtog Vattenfall 60% af ejerskabet i havmølleparken og dermed også ansvaret for driften og vedligeholdelsen af parken. Havmølleparken består af 80 vindmøller opført i et gitter-mønster. Hver mølle har en kapacitet på 2 megawatt (MW). Den totale installerede kapacitet er 160 MW. Elproduktionen fra havmølleparken skønnes at svare til elforbruget i lidt over 150.000 danske husstande. Horns Rev Havmøllepark er placeret i Nordsøen syd for det egentlige Horns Rev vest for Blåvandshuk (Figur 6). Afstanden til Blåvandshuk er ca. 14 km. Havmølleparken dækker et areal på ca. 24 km². Selve havmølleparken er placeret uden for naturbeskyttelsesområder, men landføringskablerne går gennem et Ramsarområde samt EF-fuglebeskyttelses- og habitatområde (Natura 2000-område). Nysted Havmøllepark Nysted Havmøllepark blev bygget i et joint venture bestående af DONG Energy og E.ON Sverige. DONG Energy har ansvaret for driften mens SEAS Transmission A/S ejer nettilslutningen, dvs. transformerstationen på havet og landføringskablet. Havmølleparken består af 72 vindmøller placeret i 8 nord-syd vendte rækker. Hver Foto: Christian B. Hvidt HAVMØLLEPARKERS BESTANDDELE En vindmølle består af et tårn som bærer nacellen (møllehuset) og de tre møllevinger. I dag har danske havvindmøller typisk en kapacitet på omkring 2-2,3 MW og en totalhøjde på omkring 110 m, men i fremtiden vil de utvivlsomt blive større (Figur 8). Den nuværende vindmølleteknologi er baseret på fundamenttyper som er velegnede for lavvandede områder. Disse fundamenter er enten gravitationselementer af beton (Nysted) eller pælefundamenter af stål (Horns Rev). På dybere vand vil man muligvis i fremtiden kunne bruge trefodede eller firefodede fundamenter i stil med dem, der i dag anvendes til små havbaserede olie og gasfelter. Den strøm som havmølleparken producerer transmiteres i søkabler som er gravet eller spulet ned i havbunden. Søkablerne mellem vindmøllerne samles i en transformerstation hvorfra et nedgravet søkabel fører strømmen videre ind til land og forbindes til det resterende transmissionsnet. Horns Rev Havmøllepark. 14
Figur 6: Kort over området med Horns Rev Havmøllepark. Figur 8: Dimensionerne på en vindmølle. MEGAWATT KAPACITET Elektricitet måles typisk i watt (W), kilowatt (kw) megawatt (MW) osv., hvor 1 MW svarer til 1.000 kw eller 1 mio. W. Hvis en vindmølle har en kapacitet på 2 MW betyder det, at møllen vil producere 2 MW energi pr. time ved maximal drift. Figur 7: Kort over området med Nysted Havmøllepark. I de danske havområder med de bedste vindhastigheder, såsom Horns Rev, svarer det til en maximal produktion 40-50% af året. vindmølle har en kapacitet på 2,3 MW. Den samlede effekt er 165,6 MW. Elproduktionen fra parken forventes at kunne forsyne hvad der svarer til ca. 145.000 husstande med vedvarende energi. Nysted Havmøllepark er placeret i Østersøen ca. 10 km syd for byen Nysted på Lolland. Lige nord for havmølleparken ligger Rødsand formationen med sine to revler, der grænser op til Rødsand Lagunen (Figur 7). Havmølleparken dækker et areal på ca. 28 km². Tæt ved ligger Rødsand sælreservat og Hyllekrog vildtreservat. Hele området nord for parken er udpeget som Ramsarområde samt EF-fuglebeskyttelsesområde for at beskytte vilde fugle og trækfugle og som et EU habitatområde (Natura 2000-område) for at bevare og genoprette de marine levesteder og den naturlige fauna og flora. 15
MILJØFORHOLD I ANLÆGSFASEN Særligt fokus på beskyttelsen af havpattedyr som marsvin og sæler Foto: DONG Energy De overordnede miljøforhold ved Horns Rev og Nysted havmølleparker blev undersøgt og beskrevet i de respektive vurderinger af virkninger på miljøet (VVMredegørelser). Dette udgjorde grundlaget for de miljøkrav som blev stillet i Energistyrelsens endelige godkendelse af projekterne byggetilladelserne. Miljøledelsessystemer For at sikre, at byggetilladelsens miljøbetingelser blev godt forankret i projekterne blev der indført miljøstyringssystemer, der beskrev procedurer og vejledninger, som var gældende for alt personale på byggepladsen. Systemerne omfattede bl.a. forhold som affaldshåndtering, måling af støj, procedurer i forbindelse med beskyttelse af havpattedyr ved ramning af pæle og spunsvægge og beredskabsplaner i tilfælde af miljøulykker såsom oliespild. Miljøbetingelserne blev også integreret i kontrakterne med entreprenører og underleverandører (se tekstboks). Efter anlægsfasen kunne man bl.a. på grundlag af måling af sedimentspild og mængden af bortgravet sediment konkludere, at byggetilladelsens miljøbetingelser blev overholdt. Under anlægsarbejdet registrede man desuden affaldsproduktionen (mængder og typer) samt fund af interessante marinarkæologiske genstande. Betingelserne for ramning af vindmøllefundamenter og spunsvægge samt færdsel i havmølleparkerne fik særlig opmærksomhed, da disse aktiviteter bl.a. kan forstyrre havpattedyrene i området. Etablering af vindmølletårn i Horns Rev Havmøllepark. 16
BYGGETILLADELSENS MILJØKRAV Miljøkravene for anlægsfasen ved Horns Rev og Nysted varierede, da de to områder er meget forskellige og har forskellige naturbeskyttelsesbehov. Overordnet er der i forskellig prioriteringsrækkefølge taget hånd om de følgende punkter i anlægsfasen ved begge havmølleparker: Overvågning af sedimentspild Ulykker og oliespild Affaldshåndtering Forsigtighedsforanstaltninger ved ramning af fundamenter mv. Klapning af bortgravet sediment Marinarkæologi Registrering af færdsel i området Foto: Nysted Havmøllepark Skibet Ocean Ady foran den første vindmølle i Nysted Havmøllepark. Mølle nr. 2, 3 og 4 ligger klar på dækket. Foranstaltninger til beskyttelse af havpattedyr I forbindelse med midlertidigt støjende anlægsaktiviteter skulle der gennemføres en indsats for at bortskræmme havpattedyr i nærheden af havmølleparkerne, som ellers kunne tage skade af de høje støjniveauer. Ved anlæg af fundamenterne ved Horns Rev Havmøllepark, og ved etablering af en spunsvæg ved et fundament samt funderingen af fire meterologimaster ved Nysted Havmøllepark, blev der foretaget ramninger som fremkaldte støj af høj intensitet. Kravet om at advare og bortskræmme havpattedyr inden ramningen påbegyndte blev opfyldt gennem brugen af såkaldte pingere (akustiske alarmer) og sælskræmmere samt procedurer for langsom opstart af ramningen. Brugen af disse redskaber blev registreret og overvåget. Begrænsning og kontrol af færdsel Nysted Havmøllepark er placeret ca. 2 km fra et naturreservat og 4 km fra Rødsand sælreservat. Dette har stillet særlige krav til begrænsning og kontrol af færdslen i området. Alle personer i anlægsarbejdet blev orienteret om at færdsel til og fra havmølleparken kun måtte finde sted i en speciel transportkorridor og at adgang til naturreservatet var forbudt uden forudgående godkendelse. For at sikre overholdelse af miljøkravene samt af sikkerhedsårsager blev al færdsel til og fra områderne registreret og afrapporteret. Dermed blev færdslen til og fra havmølleområdet og dens effekter på sårbare naturområder begrænset mest muligt. I anlægsfasen blev der sat fokus på beskyttelsen af havpattedyr som gråsæler. Montering af vindmøllevinger i Nysted Havmøllepark. Foto: Nysted Havmøllepark Foto: Svend Tougaard 17
MILJØOVERVÅGNINGSPROGRAMMET Måling af miljøeffekter før, under og efter opførelsen af vindmølleparkerne Foto: Maks Klaustrup Byggetilladelserne for Horns Rev og Nysted forpligtigede operatørerne til at udføre omfattende miljøovervågningsprogrammer, som skulle indeholde en detaljeret måling af miljøforholdene før, under og efter opførelsen af de to havmølleparker. I perioden 1999 til 2001 blev der, som led i VVM-undersøgelserne, udført basisundersøgelser af miljøforholdene ved Horns Rev og Nysted, med henblik på at etablere et sammenligningsgrundlag for undersøgelserne under og efter opførelsen af havmølleparkerne. Selve miljøovervågningsprogrammet begyndte efter disse undersøgelser. Administration og dialog I perioden 2001 til 2006 havde miljøovervågningsprogrammet et budget på 84 mio. kr., som blev finansieret over nettarifferne af alle elforbrugere som en offentlig forpligtelse. Arbejdet blev koordineret af Miljøgruppen bestående af Skov- og Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Vattenfall og DONG Energy. Miljøovervågningens resultater blev fulgt løbende af et internationalt ekspertpanel af fremtrædende havmiljøforskere (The International Advisory Panel of Experts on Marine Ecology IAPEME) med specielle kompetencer indenfor programmets forskellige dele. Ekspertpanelet evaluerede med jævne mellemrum programmets resultater og kom med anbefalinger til det videre arbejde. Beslutningsprocessen omkring program- Dykker tager prøver af bundfaunaen i Horns Rev Havmøllepark. 18
Visualisering og socioøkonomiske undersøgelser Hydrografi Hydrografi og kystmorfologi Bundfauna og -flora langs 132 kv kabel Bundfauna og -flora i vindmølleområdet Fisk i vindmølleområdet Fisk, tobis Elektromagnetiske felter og mulige effekter på fisk Overvågning af marsvin Overvågning af sæler Overvågning af fugle Udvikling af nye levesteder met har været karakteriseret af åbenhed og løbende dialog med alle involverede parter. Miljøgruppen har f.eks. været i løbende dialog med en grøn følgegruppe bestående af repræsentanter for Verdensnaturfonden (WWF), Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Greenpeace, Dansk Ornitologisk Forening og Organisationen for Vedvarende Energi. Miljøovervågningens fokus Miljøovervågningsprogrammets undersøgelser og analyser har beskæftiget sig med: Bundfauna og -flora: Undersøgelser af bundfauna og flora med fokus på introduktionen af nye levesteder i form af vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse omkring fundamenterne. Fisk: Undersøgelser af fiskeforekomster omkring vindmøllerne og erosionsbeskyttelsen og elektromagnetiske felters påvirkning af fisk. Havpattedyr: Undersøgelser af marsvins og sælers adfærd i og omkring havmølleparkerne. Fugle: Undersøgelser af rastende, fouragerende og migrerende fugle, herunder estimering og overvågning af kollisioner med vindmøllerne. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Figure 9: Miljøundersøgelser foretaget ved Horns Rev Havmøllepark ( ) og Nysted Havmøllepark ( ). Holdninger: Sociologiske og miljøøkonomiske studier af borgernes holdninger til vindmøllerne. BACI metoden Alle undersøgelserne blev så vidt muligt foretaget på grundlag af den såkaldte BACI-metode ( Before After Control Impact Før Efter Kontrol Påvirkning ), som er en metode til statistisk beskrivelse af miljøeffekterne af omfattende menneskeskabte forandringer. Undersøgelserne blev opdelt i tre faser bestående af tre års basisundersøgelser (Før), overvågning under opførelsen af vindmølleparkerne og tre års overvågning under driftsfasen (Efter). Visse undersøgelser kunne af naturlige årsager ikke foretages før opførelsen af vindmølleparkerne. Det gælder bl.a. undersøgelserne af fugles kollision med vindmøllerne og effekten af de kunstige rev som skabes af møllefundamenterne og erosionsbeskyttelsen omkring fundamenterne. MILJØOVERVÅGNINGSPRO- GRAMMETS MÅL Miljøovervågningsprogrammet blev igangsat for at kortlægge miljøforholdene før, under og efter de to havmølleparkers opførelse. Programmet skulle belyse: Risikoen for væsentlige negative miljøeffekter. Den økologiske sårbarhed af de pågældende områder. Områdernes egnethed i forhold til at undersøge bestemte effekter. Miljøeffekternes relevans i forhold til beslutninger om fremtidige udbygninger af havvindmøller i og udenfor områderne. Vigtigheden af de forskellige effekter i relation til miljøbetingelserne og overvågningsprogrammets økonomiske ramme. Brug af en akustisk dataindsamler (T-pod) udenfor Horns Rev Havmøllepark. Udstyret optager de ekkolokaliseringslyde som marsvin udsender. Foto: Vattenfall 19
BUNDSAMFUND: ÆNDRING AF BUNDDYR OG -PLANTESAMFUND Vindmøllefundamenter og den omgivende erosionsbeskyttelse fungerer som tilflugtssted for sårbare arter Hovedpåvirkningen ved opførelsen af Horns Rev og Nysted havmølleparker knytter sig til introduktionen af vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse på en havbund som tidligere bestod af relativt ensartet sand. Disse hårdbundsstrukturer, som dækker 0,2% af de to parkers samlede areal, har ført til nye levesteder og lokalt forandret havbundens dyre- og planteliv fra et sandbundssamfund, hvor de fleste dyr lever i havbunden, til et hårdbundssamfund med en større individtæthed og biomasse. De levesteder, som introduceres med vindmølleparkerne, egner sig til kolonisering af en række forskellige arter af bunddyr og alger, og hårdbundsstrukturerne kan, både individuelt og som helhed fungere som et kunstigt rev og som tilflugtssted for truede eller sårbare arter. Derudover forventes det, at introduktionen af hårdbundssamfund lokalt vil øge fødetilgængeligheden for fisk, som igen vil kunne føre til en forøgelse af den tilgængelige føde for marine havpattedyr og fugle. Forskelle i den oprindelige fauna I basisundersøgelserne ved Horns Rev blev der ikke fundet nogen vegetation og den oprindelige faunasammensætning var typisk for et sandbundsmiljø. Faunaen var meget varieret med børsteormene Goniadella bobretzkii og Ophelia borealis og tykskallet trugmusling som de karakteristiske og dominerende arter. Mobil bundfauna blev ofte fundet i området, bl.a. hesterejen, som er et vigtigt fødeemne for både fugle og fisk. Ved Nysted blev den oprindelige fauna karakteriseret som tilhørende et Macoma-samfund, der er typisk for lavvandede kystområder i de indre farvande og opkaldt efter østersømuslingen Macoma balthica. Bundfaunaen var meget homogen, og visse arter var typiske brakvandsindikatorer. Blåmuslinger blev lokalt fundet i stort antal svarende til mere end 35% af den totale biomasse af bunddyr. Omfattende kolonisering af blåmuslinger Hårdbundsstrukturerne knyttet til etablering af Horns Rev vindmøllerne blev overvejende koloniseret af arter der ikke tidligere var observeret i sandbundssamfundet, hvilket førte til en samlet forøgelse af artsrigdommen i området. Det koloniserende samfund ved Nysted bestod primært af arter som også tidligere var observeret i området. På vindmøllefundamenterne blev der nærmest udviklet monokulturer af blåmuslinger. I begge områder var der i begyndelsen en omfattende kolonisering af blåmuslinger. I 2003 blev arten fundet i mængder på 90.000-200.000 individer pr. m² på de øvre Erosionsbeskyttelse med blåmuslinger i Nysted Havmøllepark Foto: Maks Klaustrup 20
Søstjerne på erosionsbeskyttelse i Horns Rev Havmøllepark. Søstjernen er et rovdyr, der spiller en nøglerolle i hårdbundssamfundet ved Horns Rev Foto: Maks Klaustrup 21
Den i Vadehavet truede havcypres overvokset af Jassa marmorata. Foto: Jens Christensen. 22
METODE dele af vindmøllefundamenterne. Ved Horns Rev mindskedes blåmuslingernes dominans i de følgende år, mens den vedblev med at være dominerende ved Nysted. Den vigtigste grund til denne forskel antages at være den højere saltholdighed ved Horns Rev, og dermed tilstedeværelsen af mere effektive rovdyr som søstjerner. Udvikling af algesamfund Der blev observeret en gradvis ændring i de fastsiddende algesamfund med hensyn til de dominerende arter og deres fordeling på de nye hårdbundsstrukturer. På den øvre del af Horns Rev vindmøllefundamenterne skiftede algedækket fra en første kolonisering af grønne trådalger til Rødalgen Polysiphonia fibrillosa blev fundet på fundamenterne i både Horns Rev og Nysted havmølleparker. en mere varieret og permanent bevoksning af grønne, brune og røde alger. Nogle af de samme arter blev også fundet på fundamenterne ved Nysted. Foto: Maks Klaustrup Foto: Maks Klaustrup Der blev gennemført seks undersøgelsestogter af bundfaunaen og vegetationen før og efter opførelsen vindmølleparkerne. På Horns Rev indsamlede dykkere kvantitative prøver af bundfaunaen og sedimentet. Ved Nysted indsamlede dykkere blåmuslinger på muslingebanker. Havbundens udseende og dækningsgraden af forskellige bundsamfund blev bestemt og kortlagt ved brug af specialdesignet undervandsfotograferingsudstyr. Bundsamfundene på vindmøllefundamenterne blev undersøgt ved prøvetagning på seks vindmøller i Horns Rev Havmøllepark og på otte vindmøller i Nysted Havmøllepark. Prøvetagningsstederne blev valgt ud fra forskelle i dybde og lokalisering af møllerne. Blåmuslinger med vækst af hydrozoer i Nysted Havmøllepark.
FISK: FÅ EFFEKTER PÅ FISK INDTIL VIDERE Vindmøllefundamenterne kan få positive effekter efter fuld udvikling af hårdbundssamfundene Overordnet har undersøgelserne ved Horns Rev og Nysted kun påvist få effekter på fisk som følge af anlæg og drift af vindmølleparkerne. To forhold der på længere sigt kan have en effekt på fisk er: 1) Introduktion af nye hårdbundsstrukturer i form af vindmøllernes fundamenter og den omgivende erosionsbeskyttelse og 2) de elektromagnetiske felter, der opstår omkring søkabler. Nye levesteder Opførelsen af en havmøllepark vil uundgåeligt føre til tab af oprindelige levesteder på grund af etablering af fundamenterne og erosionsbeskyttelsen, som består af sten udlagt omkring fundamentet. Samtidigt vil disse nye strukturer komme til at fungere som kunstige rev, og dermed skabe nye levesteder for dyr og planter. Ved Horns Rev og Nysted havmølleparker optager fundamenter og erosionsbeskyttelse hvad der svarer til 0,2% af den oprindelige sandbund. Sådanne nye habitater i form af hårde strukturer som består af beton, stål og sten kaldes kunstige rev. fundamenter også påvirke lokale strømme omkring fundamentet. Det antages endvidere, at gravearbejde i forbindelse med etablering af fundamenter og kabler kan påvirke sedimentets sammensætning. Disse forhold kan muligvis påvirke flere fiskearter, fx tobis, i form af forandringer i fødegrundlaget, ændrede muligheder for nedgravning og ændrede antal rovdyr. Forskellige områder Man finder ikke de samme fiskearter ved Horns Rev og Nysted, og dette er primært på grund af en række fysiske og biologiske faktorer, der varier mellem de to områder. De to områder adskiller sig især i forhold til saltholdigheden, hvor Nysted med sin placering i Østersøen har en lavere saltholdighed end Horns Rev, der ligger i Nordsøen. Mindst 42 fiskearter blev observeret i området omkring Horns Rev. Den mest talrige artsgruppe er tobiser, med havtobis, kysttobis og plettet tobiskonge som de mest almindelige arter. Ved Nysted blev der observeret 43 fiskearter. De mest talrige arter er østersø sild, torsk, alm. ulk, skrubbe, europæisk ål og ålekvabbe. Torsk ved Horns Rev. Foto: Jens Christensen. Fuld udvikling af dyre- og plantesamfund på kunstige rev tager normalt mange år, fordi alle arter ikke koloniserer de nye levesteder samtidigt og nogle arter fortsætter deres vækst gennem flere år. Den fulde effekt af det nye levested, eller det kunstige rev, kan derfor først forventes efter en længere årrække. Ubetydelige reveffekter I alt 12.099 og 18.388 fisk blev registreret med et avanceret ekkolod i de undervandsakustiske undersøgelser ved henholdsvis Horns Rev og Nysted. I begge havmølleparker bekræftede supplerende fiskeri at artssammensætningen var ensartet i og uden for havmølleparken. Udover den direkte effekt ved etableringen af nye levesteder, kan vindmøllernes De undervandsakustiske undersøgelser bekræftede ikke den forventede revef- 24
Tobis og søstjerne ved stensætning i Horns Rev Havmøllepark. Foto: Maks Klaustrup 25
Foto: Naturfocus Figur 10: Illustration af en undervandsakustisk måling (ekkolodning). fekt, altså at fundamenterne tiltrækker fisk og at der står flere fisk ved fundamenterne end udenfor fundamenterne. Der kunne dog ses tendenser til lokale effekter af fundamenterne. Reveffekten kan med tiden blive mere tydelig efterhånden som koloniseringen og udviklingen af de biologiske samfund skrider frem. I Nysted Havmøllepark blev der observeret lokale variationer i fiskenes bevægelsesmønstre, men de var ikke statistisk signifikante. I Horns Rev Havmøllepark steg antallet af tobis med ca. 300% fra 2002 til 2004 og i samme periode faldt det med 20% i kontrolområdet udenfor havmølleparken. Det er derfor ikke sandsynligt at havmølleparken påvirker tobisen negativt. Endvidere blev der ikke fundet ændringer i sedimentsammensætningen omkring vindmøllerne på Horns Rev, der kunne føre til negative effekter på tobiserne. 26 Elkabler har begrænset effekt Undersøgelserne af effekterne fra de elektromagnetiske felter fra 132 kv søkablet ved Nysted var karakteriseret af stor kompleksitet og problemer med prøvetagningen og analyserne. Resultaterne viste, at fiskenes adfærd ændres omkring kablet, men analysen af de indsamlede data kunne ikke bekræfte en sammenhæng mellem den observerede adfærd omkring kablet og styrken af de elektromagnetiske felter. En alternativ forklaring på den observerede adfærd kan være, at fiskene reagerer på de fysiske forhold omkring kablet, idet havbunden ikke har været helt reetableret efter udgravning og nedlægning af søkablet. Ud fra den nuværende viden er det imidlertid ikke muligt at drage faste konklusioner om, og i så fald hvor meget, fiskene forstyrres. Fangst ved Nysted Havmøllepark.
METODE Foto: Christian B. Hvidt Fiskenes udbredelse ved Horns Rev og Nysted blev registreret ved brug af avanceret undervandsakustisk udstyr for at undersøge effekten af de kunstige rev på fiskenes forekomst, antal og biomasse ved fundamenterne. Som et supplement til de undervandsakustiske målinger blev der også fisket med traditionelt udstyr (fiskenet mv.) for at samle viden om sammensætningen af arter. Da tobisen er en af de dominerende fiskearter ved Horns Rev blev fiskens forekomst undersøgt før og efter opførelsen af vindmølleparken, ligesom mulige ændringer i sedimentstrukturen, der kunne påvirke tobisens levested. Undersøgelser af elektromagnetiske felters effekter på fisk blev foretaget i Nysted Havmøllepark, hvor fiskenes bevægelser omkring elkablerne blev registreret med specialdesignet udstyr. Som en del af overvågningsprogrammet ved Nysted blev bevægelsesretningen for den europæiske ål undersøgt ved hjælp af mærkning og genfangst af ål.
HAVPATTEDYR: SÆLER OG MARSVIN REAGERER FORSKELLIGT Sæler blev næsten ikke påvirket af havmølleparkerne mens marsvins aktiviteter faldt i parkerne i anlægsperioden og i Nysted også i driftsperioden Havmølleparker kan påvirke havpattedyr på flere forskellige måder. Den fysiske tilstedeværelse af vindmøllerne og anlægsaktiviteterne kan få dyrene til at undgå området, helt eller delvist. Den vigtigste faktor er sandsynligvis undervandsstøj i forbindelse med anlægsfasen. Anlægsaktiviteter kan forårsage støj, og specielt pæleramning forårsager meget høje lydtryk, som kan skade dyr på tæt hold. Vindmøller udsender også støj i driftsfasen, men med betydeligt lavere lydniveau, og som kun er hørbart for havpattedyr i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Opførelsen af havmølleparker medfører en permanent forandring af det lokale miljø, hvor vindmøllefundamenterne og erosionsbeskyttelsen bliver koloniseret af nye alger og dyrearter. Dette vil kunne medføre en forandring i fiskefaunaen i området, som sandsynligvis vil være neutral eller ligefrem positiv for sæler og marsvin. De vigtigste resultater Både Horns Rev og Nysted havmølleparker er dele af meget større fødesøgningsområder for sæler. Ingen generelle forandringer i adfærden hos sæler i havet eller på land kunne forbindes med opførelsen af vindmølleparkerne. Som den eneste effekt, blev der observeret en reduktion af antal sæler på land i Rødsand sælreservat under ramning af spunsvægge ved Nysted. Undersøgelserne ved Horns Rev Havmøllepark viste et lille fald i tilstedeværelsen af marsvin i anlægsfasen, men der kunne ikke påvises effekter i driftsfasen. Ved Nysted Havmøllepark var der et markant fald i antallet af marsvin i både anlægsfasen og driftsfasen. To år inde i driftsfasen ses effekten stadig, men der er indikationer på en langsom tilbagevenden. Ved begge havmølleparker blev marsvin tydeligt påvirkede af pæleramning. Ved begge parker blev der brugt afværgeforanstaltninger for at beskyttelse havpattedyrene mod skader under ramningen. Sæler bliver ved Horns Rev Horns Rev Havmøllepark er placeret midt i et vigtigt fødesøgningsområde for spættet sæl. Sæler blev observeret i havmølleparken før, under og efter opførelsen, pånær under pæleramning. Undersøgelserne viste ingen effekter efter anlægsfasen. Sæler omkring Nysted kun påvirket af pæleramning Ved Nysted var det et vigtigt spørgsmål hvorvidt opførelsen og driften af havmølleparken påvirkede adfærden hos spættede sæler og gråsæler i det nærliggende Rødsand sælreservat. Selvom vindmølleparken kun lå 4 km væk fra reservatet kunne der ikke ses en generel effekt på tilstedeværelsen af sæler på land. Den eneste klare forbindelse med anlægsaktiviteterne var under ramning af spunsvægge ved et enkelt fundament, hvor færre Spættet sæl med satelitsender fastgjort til hovedet. Spættede sæler på Langli Sand nær Horns Rev med byen Hjerting i baggrunden Spættet sæl. Foto: Jacob Tougaard Foto: Svend Tougaard Foto: DMU 28
Foto: Jonas Teilmann Marsvins aktivitet faldt i vindmølleområdet under opførelsen. Ved Horns Rev vendte aktiviteten tilbage til det normale i driftsfasen. 29
Foto: Jonas Teilmann Marsvins aktivitet faldt betydeligt ved Nysted Havmøllepark under opførelsen og i de to første år af driftsfasen. sæler opholdt sig på land i reservatet. Små effekter på marsvin ved anlæg af Horns Rev Forud for miljøovervågningsprogrammet var det kendt at Nordsøens østlige del og dermed også Horns Rev var hjemsted for mange marsvin og at Horns Rev spillede en vigtig rolle som fødesøgningsområde for marsvin. Visuelle observationer fra skib viste at der var en lille effekt på marsvin i anlægsfasen, men antallet vendte 30 tilbage til det oprindelige niveau i driftsperioden. I perioder med pæleramning forlod marsvin hele Horns Rev området. Langsom tilbagevenden til Nysted Antallet af marsvin i Østersøens vestlige del, inklusive området omkring Nysted, er generelt lavere i Nordsøen ved Horns Rev. Forekomsten af marsvin i vindmølleparken faldt kraftigt i anlægsfasen og de to første år af driftsfasen. I perioder med pæleramning forsvandt dyrene helt fra området. Mens forstyrrelserne i anlægsfasen var ventede, så var den langsomme tilbagevenden til området uventet. Årsagen til den langsomme tilbagevenden er ukendt, men en mulig forklaring kan være, at området generelt er af mindre betydning for marsvin, og at de derfor er mindre motiverede til at blive i området når de bliver forstyrret.
Vindgenerator Foto: Jonas Teilmann Antenne Fugletårn Kamera 1 Kameratårn Solceller Antenne Kamera 2 Sælreservat Batteriboks Figur 11: Rødsand sælreservat med sæler hvilende på land. Observationstårnet og kameratårnet som blev brugt i undersøgelserne er markerede. Til højre et nærbillede af kameratårnet METODE Havpattedyr er svære at studere til havs og de traditionelle visuelle undersøgelser fra skibe og fly blev derfor suppleret med eller helt erstattet med andre metoder, herunder akustisk overvågning med stationære dataindsamlere, fjernbetjent videoovervågning og mærkning af dyr med satelitsendere. OVERVÅGNING AF SÆLER Sæler er svære at observere til havs og derfor blev deres bevægelsesmønstre registreret ved hjælp af satelitsendere, der blev fastgjort på sælerne. Ved Rødsand sælreservat blev der sat sendere på fem spættede sæler og seks gråsæler før opførelsen af Nysted Havmøllepark og på Rømø, 50 km fra Horns Rev, blev 21 spættede sæler i perioden før, under og efter opførelsen af Horns Rev Havmøllepark udstyret med sendere. Overvågning af sæler ved Rødsand foregik fra et observationstårn forud for anlægsfasen og med et fjernstyret kamerasystem under og efter anlægsfasen. Disse observationer blev suppleret med månedlige tællinger fra fly ved Rødsand og øvrige sællokaliteter i området. OVERVÅGNING AF MARSVIN Tilstedeværelsen af marsvin ved Horns Rev og Nysted blev målt ved hjælp af akustiske overvågningssystemer og sammenlignet med et eller flere referenceområder udenfor mølleparkerne. Marsvin udsender kontinuerligt ekko-lokaliseringslyde for at orientere sig og fange fisk. Disse lyde blev optaget af dataindsamlere (T-PODs) forankret i havmølleparkerne og i referenceområder udenfor parkerne. Seks T-PODs blev udsat i og omkring hver havmøllepark. Ved Horns Rev blev ændringer i marsvinenes rumlige fordeling også undersøgt ved hjælp af visuelle observationer fra skib (linietransekttællinger).