Til vandrådsmedlemmer og - suppleanter Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 30. april 2014 Sags id 14/1030 Sags id Sagsbehandler Dorrit Grytter Telefon direkte 76 16 15 43 E-mail dg@esbjergkommune.dk Referat Referat af møde i vandrådet for hovedopland 1.10 Vadehavet den 29. april 2014. Tilstedeværende i Vandrådet: 1. Bo K. Ludvigsen DANVA 2. Mikael Skov Danske Kloakmestre. 3. Olaf Hansen Kastrup-Tiset Landvindingslag 4. Asger Kristensen Sønderjyske Vandløb 5. Jens Asger Nielsen Bæredygtigt Landbrug 6. Per Vinther Landbrug & Fødevarer 7. Svend Åge Steenholdt Danske Vandløb 8. Bjarne Eg Dansk Akvakultur 9. Simon Simonsen Danmarks Sportsfiskerforbund 10. Cliff Vendelboe Kristensen Varde Å Sammenslutningen 11. Hanne Voetmann Friluftsrådet 12. Søren Eller Danmarks Naturfredningsforening Fra sekretariatet: 13. Søren Lunde Esbjerg Kommune 14. Thomas Winther Jepsen Esbjerg Kommune 15. Dorrit Grytter Esbjerg kommune Dagsordenpunkt 1: Velkomst ved Søren Lunde, samt opridsning af dagens program. Sidste gang diskuterede rådet kriterier for, hvilke vandløb indsatserne anbefales at foregå i. I dag skal I diskuterer, hvordan indsatserne gennemføres, altså hvilke virkemidler, vil rådet anbefale kommunerne, der bruges. Kommentarer til referat fra sidste møde: Telefon 76 16 16 16 Telefax 76 16 15 61 www.esbjergkommune.dk
Per Vinther anførte at der mangler noget om okkerindsatsen på den endelig opsamlingsliste for kriterier. Til listen tilføjes: at okkerindsatsen så vidt muligt sættes ind ved kilden. at okkerrapporten fra DHI anvendes som udgangspunkt. at datagrundlaget, også her skal være til stede eller fremskaffes af kommunerne. Der er afholdt teknikermøde den 28. april, hvor Vandrådets anbefalinger af kriterier til udvælgelse af vandløb blev diskuteret. Der er 20 udpegninger i DHI s okkerrapport, men der kan god være flere vandløb i de enkelte udpegninger, så kommunerne finder de vandløb hvor der fås mest for pengene. Okkerindsatserne ligger primært i Varde,, Tønder, Esbjerg Kommuner, men der er også indsatser i Vejen og Haderslev kommuner. Det blev anført at det ikke altid er nok med een indsats som f. eks. okkerindsatsen, men at virkemidlerne skulle bruges i sammenhæng Det er dog sådan, at hvis der er okker i vandløbet - specielt i opløst form - er det giftigt, og andre indsatser vil ikke give mening, før okkeren er væk. Dagsordenpunkt 2: Som optakt til diskussionen om virkemidler gennemgik Thomas Jepsen en stribe billeder af repræsentative vandløb, og hvilke virkemidler der kunne anvendes til løsning af de forskellige problemer. Power - pointen er vedhæftet som bilag. Vandløbene er delt op i: Type1 vandløb bundbredde < 2 m Type 2 vandløb bundbredde 2-10 m Type 3 vandløb bundbredde > 10 m Det er de samme vandløbstyper, der er brugt i virkemiddelkataloget. Under gennemgangen blev følgende emner taget op: Planter: er der konkurrence mellem gode vandløbsplanter og tagrør som breder sig ud i vandløbet fra brinkerne? Tagrørene kan skygge vandløbsplanterne ihjel, men det kan løses ved hævning af bunden så der skabes lys til de vintergrønne vandløbsplanter. Evt. kan en afretning af brinkerne fjerne tagrørene. Hvis rørlagte strækninger åbnes, skal der følge en vedligeholdelsespraksis med. Hvis en rørlagt strækning åbnes, vil det ske via en reguleringssag. Normalt vil der blive lagt op til, at den vedligeholdelsespraksis, som foregår op eller nedstrøms det rørlagte stykke, også kommer til at gælde på det stykke, der åbnes. Okkerrensningsanlæg medfører ofte, at vandtemperaturen hæves. Der kan derfor skulle plantes træer i tilknytning til dette virkemiddel, dog afhængigt af hvilke landskaber, der er tale - 2 -
om. Udledningen fra et okkerrensningsanlæg må max. være på 0,2 mg Fe++/l. Træer kan ikke uden videre plantes inden for åbeskyttelseslinjen eller i marsken. Der kan også være andre naturbeskyttelseshensyn, som gør sig gældende. Udpantning af vandløbsplanter kan medvirke til at mindske sandvandringen i vandløbet. Spærringsliste: kommunerne har indtil videre valgt 25 spærringer ud som undersøges nærmere. De fleste er styrt mindre reguleringsbygværker, der er tre dambrug i mindre vandløb, korte rørlægninger f. eks. under veje og et par lange rørlægninger på 100-200 meter. Nogen af de prioriterede spærringer har c- målsatte vandløb opstrøms. Dette kan være fordi, det er fiskeindekset der spiller ind, og ikke kun faunaklassen. Der ligger stadig en del dambrugsspærringer, som ikke er på listen. Planen er indtil videre at de fjernes med Vandplan 1 midler og at der derfor kan ses bort fra dem i denne sammenhæng. Økonomi: Den praktiske realisering af spærringerne behøver ikke blive så dyr som prisen i virkemiddelkataloget angiver. Dette er en overvejelse værd i f. eks. forbindelse med rørstyrt. Der kan godt være indsatser i private vandløb, da disse også indgår i vandplanerne. Hvis der er flere spærringer i et vandløb, er de beskrevet som sammenhængende i skemaet. Sandfang giver en kortvarig effekt. Vandløbet taber energi og giver sig til at erodere igen efter sandfanget. Store sandfang giver problemer, fordi de fine partikler, som binder tungmetaller osv., aflejres her. Det giver en væsentlig driftsudgift. Sand skal søges taget ved kilden eller måske skal vandløbet ikke være gydevandløb. Gydestryg skal bruges af fiskene hvert år, så der rodes op i gruset og evt. aflejret sand forsvinder. Dagsordenpunkt 3 Af diskussionen fremkom følgende forslag til kriterier vedrørende valg af virkemidler: Spærringer: Der åbnes til længst mulige strækninger. Tilstanden i det vandløb, der åbnes til, skal være i orden eller skal kunne bringes i orden ved brug af supplerende virkemidler. Billigst muligt - 3 -
Reguleringsbygværker kunne også løses med bundhævning og udlægning af grus frem for enhedsprisen på en spærring Tænk klimatilpasning ind så der ikke sker oversvømmelser ved store regnskyl efter fjernelse af en spærring. Fjernelse af en spærring giver ikke nødvendigvis bedre indeks for fisk og planter, hvis ikke stuvningszonen fjernes. Fjernelse af en spærring vil give forbedret afstrømning opstrøms og forringet afstrømning nedstrøms. Der bør derfor arbejdes nedefra, når det foregår i agerjord i omdrift. Landbruget mener ikke, at der skal arbejdes med c- målsatte vandløb, da de har lavet rigtig mange høringssvar vedrørende dette og forventer, at Staten tager alle c- målsatte vandløb ud af planerne. Rørlægninger i 3 jorde eller andre ekstensive arealer skal prioriteres før rørlægninger i agerjord Genslyngninger i agerjord skal undgås ved åbning af rørlægninger. Det vil betyde forringelse af ejendomsværdien. I stedet lægges vandløbet fra punkt A-B i en lige linje. Hvis der skal opnås mest muligt for pengene, vil det også blive dyrt i agerjord pga. erstatningerne. Det vil være misbrug af økonomiske midler at forsætte tidligere tiders fejl med at lave kanaliserede vandløb. Det er muligt at lave projekter i både 3 og Natura 2000 beskyttede områder hvis der er gode argumenter herfor og alle involverede er positivt indstillet. Sand: Sandvandring skal stoppes ved kilden, som kan være ødelagte dræn, sammenbrudte rørstrækninger, men det må erkendes at sand og okker er et problem, der kommer af området geologiske forhold. Okker: Løses ved bassiner Statens datagrundlag er gammelt, men det skal være i orden Der holdes fokus på DHI s rapport Bedst med to små okkerrensningsanlæg frem for et stort og så tæt på kilden som muligt De resterende 146 km: Se på de billigste virkemidler Brug alt tilgængeligt datagrundlag bl.a. DTU-Aqua s rapporter og deres fiskeplejeplaner Brug virkemiddel 2.6 og 2.7 Brug træer hvor det er en mulighed dog ikke i de store ådale Anvend helhedsløsninger ingen halve løsninger Type 1 og 2 vandløb er de billigste at arbejde i. Ved udskiftning af bund lægges grus - og den rigtige slags - til max. regulativmæssig bund. - 4 -
Virkemiddel 2.5, 2.19 og 2.13 kan have en positiv effekt på N set i forhold til slutrecipienten Vadehavet og kan derfor være værd at overveje selv om de er dyre. Der arbejdes primært i de ekstensive arealer. Hævet vandstand i skove kan også give problemer i forhold til skovdrift. Projektmagerne skal holde sine løfter, så der ikke efterfølgende opstår problemer i forhold til lodsejerne. e Der bør laves en syns- og skøns forretning både før og efter projekters gennemførelse. Så undgås mange problemer, og lodsejere vil vide, hvad de går ind til. Det ønskes, at kommunerne tager munden fuld, og at der laves en bruttoliste så der er noget at vælge imellem, samt at spekteret af projekter bliver bredt. Spildevandsrensning skal være gennemført i vandløbet, hvilket også indgår også som en del af indsatsprogrammet i Vandplan 1. Søren Lunde opsummerede: Generelt anbefales: Vælg omkostningseffektivt Undgå som udgangspunkt agerjord Prioriter at datagrundlaget er i orden. Herud over anbefales: Spærringer: prioriter indsatser, som åbner for mange km vandløb med målsætningsopfyldelse. Rørlægninger: genslyngninger nedprioriteres (men udelukkes ikke), hvis det foregår i agerjord. Sandfang: sand stoppes ved kilden. Okker: virkemidlet giver sig selv, men fokus på, at datagrundlaget skal være ok. Vandløb i øvrigt: brug de billige virkemidler som groft grus, udskiftning af bund og træer ( genslyngning er for dyrt men er dog ikke helt afskrevet Hvis økonomien tillader det, så mulighed for ådale med N og P-fjernelse (undgå i agerland og med lodsejeropbakning) Det kan ikke forventes, at kommunernes forslag til indsatsprogram (som forelægges til drøftelse i vandrådet næste gang) har karakter af bruttolister, men kommunerne bør overveje, hvorledes vandrådet får de bedste muligheder for at komme med alternative forslag f.eks. forslag om at visse spærringer, der er medtaget af kommunerne, erstattes af andre, som man finder mere relevante. Dagsordenpunkt 4: - 5 -
Søren Lunde ridsede det videre forløb op: Vandrådets anbefalinger går videre til de respektive fagudvalg i de 10 kommuner i en orienteringssag. Forvaltningerne laver et forslag til indsatsprogram Forslaget forelægges Vandrådet 24. juni til drøftelse Forslag til indsatsprogrammet laves herefter færdigt og sendes til politisk behandling sammen med Vandrådets kommentarer Det politisk vedtagne indsatsprogram forelægges vandrådet d. 18. september til kommentering. Herefter sender sekretariatet indsatsprogrammet til Staten sammen med vandrådets bemærkninger (samt eventuelle mindretalsudtalelser, som udformes af den enkelte organisation). Dagsordenpunkt eventuelt: Ingen bemærkninger. - 6 -