Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri

Relaterede dokumenter
INTELLIGENTE ENERGIYDELSER I LAV- ENERGIBOLIGER BASERET PÅ BRUGER- DREVEN INNOVATION

EnergyFlexHouse - Baggrund

Energirenovering af boliger og indeklima

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

Bygningers energiforbrug

Caverion Energi og miljø

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Anders Sælan, Henning Larsen Architects

ELFORSK indsatsområder og strategi

Samfundet bliver elektrisk

Elforsk programmet prioriterer at:

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Fra Vindkraft til Varmepumper

IDAs Klimaplan Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om gevinstanalyse d. 11. august September 2017 Energistyrelsen

Den almene boligsektor i 2050

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Energirenovering af Ryesgade 30

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Analyse af energimærker for parcelhuse

Erhvervspotentialer i energibranchen

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

MicroVent Home System

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

bæredygtig g erhvervspolitik

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Varmepumpedagen Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Du har frøene. Forskning, udvikling og demonstration som rykker. - vi hjælper dig med at få dem til at spire

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Målinger og analyser, D26

Smart Energy eller Smart Energi

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Jysk Trykprøvning A/S

Case stories fra Teknologisk Institut

Der er god økonomi og sund fornuft i at vælge energibesparende løsninger i det moderne kontorbyggeri.

Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri udgave September 1999

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

LagringsProjekt støttet af Elforsk. Deltagere: Lithium Balance NILAN Teknologisk Institut

COAT HOUSE

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

Markedet for energieffektivisering

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Brug af data ved Energibesparelser, Energimærkning, samt Intelligente (Flexible) Bygninger. Henrik Madsen (DTU Compute)

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008

Passivhuse & renovering

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12.

Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

Bygninger og Smart Grid

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Energirenovering Den almene boligsektor i 2050

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Energirådgivning EnergiMidt

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Levende Kulturarv - på bygningens præmisser

Vagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima

Niko Home Control. Det smarte hjem

Det offentlige som foregangsbygherre

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

Værdisættelse Af Bæredygtigt Byggeri

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

Transkript:

Brugeradfærd og grønne løsninger Energy Flex House Family - et ELFORSK projekt Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri Samarbejdspartnere: Nilan Fischer Seluxit Asger bc LYS Ole Ravn Teknologisk Institut

2010-2020 Husholdninger/boliger Effekt - EnergiEffektivisering og decentral VE (skøn): Energirenovering 7% Lavenergibyggeri 1% Energieffektiv adfærd 5% Energieffektivt udstyr 2% Øget VE-del: Fleksibelt el-forbrug 2½% Smart grids 2½% Central VE 10%

Scenen:

Synliggørelse af energiforbrug

Implementerede styringer i EnergyFlexHouse Basisstyring en simpel grundstyring, som de tre avancerede styringer tager udgangspunkt i. Indeklimaoptimeret styring en styring som opretholder et indeklima der lever op til DS/EN15251 Energioptimeret styring en styring med fokus på energibesparelser Brugerdrevet styring her vil brugerne manuelt kunne indtaste deres ønsker til ventilation, solafskærmning og varme

Delsystemer Mekanisk ventilation Naturlig ventilation Rumvarme Solafskærmning

Basisstyringen Temperatur Sommersituation Vintersituation 18 C 23,5 C 22 C 23,5 C Mekanisk ventilation CO 2 Forskel mellem indtag og afkast over 150 ppm RH% Forskel mellem indtag og afkast over 2g/kg Termisk En indetemperatur(t inde ) > 25 C Naturlig ventilation Sommersituation T inde > 24 C Vintersituation T inde > 25 C Med mindre T inde < T ude Udvendig solafskærmning Køres ned hvis T inde > 23,5 C og hvis Global indstråling >400 W/m 2 Varme Aktiveres hvis Sommersituation T inde < 18 C Vintersituation T inde < 22 C

De avancerede styringer Zoneinddeling af huset Temperatursetpunkter Varierende åbningsarealer i vinduerne Zone 2 Temperaturstyring med hysterese Zone 1 Automatisk styring af bypass Brug af bevægelsessensorer Zone 5 Zone 3 Zone 4 Zone 1

De avancerede styringer Stage 1 Skema 1 Master Er tagvinduerne åbne og regner det? Luk tagvinduerne Er mindst et sidevindue åben og regner det? Hvis vind fra ø (0-180 ): luk østvindue Hvis vind fra v (180-0 ): luk vestvindue Blæser det mere end 7 m/s fra ø (0-180 ) og er østvindue åbent eller blæser det mere end 7 m/s fra v (180-0 ) og er vestvindue Stage 200 Skema 3, ventilation Skema 2, indetemp,

Erfaringer med styring af EnergyFlexHouse Indeklimastyring - Undgår overophedning om sommeren - Bedre indeklima Energioptimeretstyring - Sænkning af indetemperatur i perioder Brugerdrevenstyring - Brugeradfærd - Udluftning - Gæster

KWh Energisparepotentiale 250 200 150 100 Aktuelt forbrug Forventet forbrug 50 0 Indeklima korrigeret Energioptimeret Brugerdreven Indeklimastyring Energioptimeret styring Brugerdreven styring : 23,9 kwh/dag : 21,6 kwh/dag : 30,4 kwh/dag

Konklusioner Brugeradfærdens betydning for energiforbruget er relativt større for lavenergibyggeri sammenlignet med konventionelt byggeri Det er af afgørende betydning for energiforbruget i et lavenergihus at indeklimaet styres præcist og at bygningsinstallationerne indkobles i den rigtige rækkefølge Testfamiliens subjektive brugervurdering har været uvurderlig i udviklingsforløbet. Bl.a. har det vist sig at brugerne skal have visse frihedsgrader hvis potentialet skal realiseres Barrierer med hensyn til at få produkter af forskelligt fabrikat til at kommunikere teknik og ansvar

Spørgsmål 1. Hvilken innovation har fundet sted i projektet? Udvikling af styringsmodul til energieffektiv intelligent styring af indeklimaet baseret på brugerdreven innovation 2. Hvor stort er potentialet og hvordan passer teknologien ind i det fremtidige grønne energisystem? Energieffektiv adfærd skønnes at udgøre 15-20% af potentialet på husholdningsområdet. Teknologien skal udbygges i smart grid sammenhænge 3. Hvordan kan teknologien bidrage til dansk grøn vækst og beskæftigelse? Øget beskæftigelse: producenter og leverandører af automatik, rådgivere og udførende (medvirker desuden til at gøre øvrige effektiviseringstiltag mere rentable) 4. Kan teknologien eksporteres? Ja!

Spørgsmål (fortsat) 5. Hvilke aktiviteter og forsknings- og udviklingsområder skal der fokus på for at understøtte udbredelsen af teknologien. Generalisering af styringsalgoritmer til typehuse og energirenoveret byggeri Styring af bygningen i smartgrid sammenhænge. Intelligent styring efter prissignaler og vejrmeldinger Klar synliggørelse af konsekvenser ved et givet brugervalg F&U og demonstration indenfor større bygninger