Herlufsholm Sogneblad Nummer 1 December 2015 - Januar - Februar - Marts 2016 79. årgang
Kirkelig vejviser Sognepræst Henning Marcher (kbf) Holbergsvej 112, tlf. 5577 5538. Kontor: H.C. Andersens Vej 20, tlf. 4021 5538. E-mail: hmar@km.dk Træffes bedst: Mandag-torsdag kl. 11.30-12.30, tirsdag tillige 17-18. Lørdag efter aftale. Træffes ikke fredag. Sognepræst Thomas Horneman-Thielcke Herlufsholm Allé 86, tlf. 5572 0378. Kontor: H.C. Andersens Vej 20, tlf. 20 248 248. E-mail: teh@km.dk Træffes bedst: Tirsdag-fredag kl. 11.30-12.30, torsdag tillige 17-18. Lørdag efter aftale. Træffes ikke mandag. Sognepræst Tom Thygesen Daugaard (Assisterende præst). Sognepræst Nete Ertner Rasmussen (Konfirmandunderviser). Tlf. 5556 4017. E-mail: ner@km.dk Herlufsholm Kirkekontor Herlufsholm Sognehus, H.C. Andersens Vej 20. Tlf. 5572 1770. E-mail: kirkekontor@herlufsholmkirke.dk Kordegn: Steen Fugl. Kordegnassistent: Anne-Marie Marcher. Mand., tirsd., onsd., fred. kl. 9.30-13.00. Torsdag kl. 11.00-13.00 og kl. 15.30-18.00. Kirkekulturmedarbejder Camilla Funch Kommunikation og pædagogisk udvikling. Kontor: H.C. Andersens Vej 20, tlf. 3091 1770. E-mail: kirkekultur@herlufsholmkirke.dk Organist Karsten Gyldendorf Tlf. 3061 0740. E-mail: kg@herlufsholmkirke.dk Organistassistent Marie Ottar Jespersen Tlf. 3022 2170. E-mail: moj@herlufsholmkirke.dk Herlufsholm Kirke Tlf. 5572 8974. Fra 1. maj til 30. sept. åben fra kl. 10-14. Alle torsdage åben fra kl. 11-14. Fra 1. okt. til 30. april åben fra kl. 10-12. Alle torsdage åben fra kl. 11-13. Alle søn- og helligdage åben fra kl. 10-12. Mandag lukket hele året. Kirketjenere Kirsten Idel og Bo Steen Bram, tlf. 5572 8974. E-mail: kirketjener@herlufsholmkirke.dk Graver Finn Dal Herlufsholm Alle 163, tlf. 5575 1297. Træffes alle hverdage kl. 11-13. E-mail: fd@herlufsholm.dk Menighedsrådets formand Poul Sandberg. Gravlundsvænge 8, 4700 Næstved, tlf. 2212 9944. E-mail: ps@herlufsholmkirke.dk Kirkens hjemmeside: www.herlufsholmkirke.dk Julegrisen Herlufsholm Menighedspleje samler penge ind til julehjælp til de mennesker, der har brug for en håndsrækning her op til jul. Man kan støtte på flere måder: 1) sende et beløb til menighedsrådets konto i Danske Bank: reg. nr. 0612, kontonummer 6120229298. 2) aflevere sit bidrag kontant på Kirkekontoret i åbningstiden. På forhånd stor tak! Herlufsholm Menighedspleje Julehjælp Ansøgningsskema til julehjælp fra Herlufsholm Sogns Menighedspleje fås ved henvendelse til Kirkekontoret, H. C. Andersens Vej 20. Skemaet afleveres samme sted senest den 10. december kl. 18.00, evt. i Kirkekontorets postkasse. Det er også muligt at henvende sig til en af kirkens to præster enten telefonisk eller på mail for hjælp til udfyldelse af skemaet. Børnekirke Ved alle gudstjenester søndage kl. 10.00 er der børnekirke med fortælling, juice og småkager under prædikenen. Det foregår i Kapitelsalen. Kirketaxa Har du problemer med at komme i kirke er kirketaxa en mulighed. Ring 5577 7272 (søndag morgen bedst mellem kl. 8 og 9), så vil afhentning og hjemkørsel blive aftalt. Pris 30 kr., betaling sker til kirketjeneren. Ligeledes kan kirketaxa benyttes til aftenarrangementer i Sognehuset. HerlufsHolm sogneblad nummer 1 december 2015 - Januar - februar - marts 2016 79. årgang Næste nummer udkommer medio marts 2016. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 1. februar. Udgivet af Herlufsholm Menighedsråd. Redaktion: Henning Marcher, Thomas Horneman-Thielcke, Camilla Funch, Birthe Ulrich Andersen (ansvarsh.). Illustrationer: Henning Marcher. Grafisk produktion: VISUEL Grafisk. Trykt med vegetabilske farver på miljøcertificeret papir. Forside Julen er familiernes højtid, hvor traditioner holdes højt i ære. Men julens mening er ikke blot familiehygge. Julen budskab om fred, glæde og en frelsers fødsel gælder hele jorden, der netop nu i en tid med krig og ufred, har brug for budskabet om fred og Guds nærvær. HM
Frygt ikke; se, jeg forkynder jer en stor glæde! Sådan lyder ordene år efter år juleaften. Og disse ord er samtidig nogle af de første, jeg husker fra min barndoms jul. Jeg fattede ikke ordenes betydning de første år, men den helt specielle atmosfære af fred og glæde, som sænkede sig ned over menigheden juleaften, når præsten læste juleevangeliet, den stod for mig som noget særligt. Siden måtte jeg, som så mange andre mennesker, konstatere: Denne glædesfølelse eller glædesrus, som man uvilkårligt tænker på, når vi hører ordet glæde, hvor blev den af? - Des mere jeg forsøgte at føle mig glad, des mere følelseskold følte jeg mig. For verden er stadig fyldt af krig, voldtægt, skuffelser og andre uretfærdigheder. Med det perspektiv kan man spørge: Hvad gavn har jeg af ordene,»jeg forkynder jer en stor glæde? Som årene er gået er jeg kommet frem til en anden forståelse af, hvad glæde er. Glæde er ikke udelukkende en opstemt følelse, selvom den kan være skøn at opleve en gang imellem. Glæden er ikke begrænset til det følbare. Der står ikke i juleevangeliet, at der forkyndes jer en kraftig følelse, som I skal svæve på fra nu af. Nej, det er vort følelsesliv alt for svingende til. Glæde kan også være noget meget mere fundamentalt nemlig som et grundvilkår, der er der, lige meget hvordan jeg følelsesmæssigt har det. Juleevangeliet fortæller om et glædeligt nyt vilkår, der skal være for hele folket og for dig og mig: Gud vender os ikke ryggen trods vore mange fejl, men vil have fællesskab med os igennem Jesus. Det betyder, at vi aldrig er helt alene, lige meget hvor ulykkeligt det kan se ud. Dette forhold til Gud tænker vi ikke meget på, når vi har det godt, men når vi bliver slået ud af den ene eller anden grund, er det en kilde til ny glæde og fred. Og det gælder ikke bare juleaften, men hele livet! Henning Marcher 3
Julens læsninger Søndag den 20. december kl. 10.00 Kom i julestemning og bliv klogere på julen? Konfirmander og andre fra sognet vil denne søndag sætte fokus på baggrunden for julen. Der vil derudover være ekstra musik samt julesalmer. Julenat Der er i Herlufsholm Kirke tradition for at markere Jesu fødsel med en midnatsgudstjeneste. Mørket udenfor giver en hel særlig stemning og fred. Igen i år finder gudstjenesten sted julenat kl. 23.30 ved Henning Marcher. NB: Der er ingen taxaordning, da det er umuligt at få fat på en taxa denne aften. Aftengudstjenester Helligtrekongers aften Tirsdag den 5. januar kl. 19.30 i Herlufsholm Kirke Julens højtid slutter efter gammel tradition helligtrekongers aften. Vi markerer dette ved en hyggelig aftengudstjeneste kl. 19.30. Efter denne er alle inviteret til et mindre kaffebord i Kapitelsalen. Kyndelmisse vi bærer lys med glæde Tirsdag den 2. februar kl. 19.30 i Herlufsholm Kirke Denne aften samles vi og tænder lys i vintermørket, og vi glæder os over, at vi nu er kommet halvvejs igennem vinterhalvåret. Ordet kyndelmisse, som er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe, minder os også om, at Guds lys er kommet til verden. Derfor bærer vi lys med glæde, fordi mørkets magt er brudt. Christmas Carols Messe kom og vær med til at synge julemåneden i gang med engelske julesange Torsdag den 3. december kl. 19.30 i Herlufsholm Kirke Kom og vær med til at synge julemåneden i gang med alle de dejlige engelske julesange. Traditionen tro føres vi igennem julens fortælling ved både læsninger og ved at synge Carols sammen. Der vil medvirke kor fra både kirke og kostskole og mange flere. Alle er velkomne. 4
Herlufsholmkorets julekoncert Herlufsholmkoret afholder sin traditionsrige julekoncert onsdag den 9. december kl. 19.30 i Herlufsholm Kirke. Koret dirigeres af Per Riis og akkompagneres af Palle Jespersen på klaver. Korets program vil indeholde de smukke danske, svenske, tyske og engelske julesange samt Mozarts Ave Verum Corpus. Endvidere medvirker messingensemblet Ringsted Kvartetten, som har et stemningsfuldt og varieret program med julemusik. Der er gratis adgang til koncerten. Juleaften for ensomme Odd Fellow Logen nr. 12 Herluf Trolle arrangerer igen i år juleaften for ensomme. Bor du i eller i nærheden af Næstved og er alene, eller kender du en, som vil være det, kan vi måske arrangere deltagelse hos os. Yderligere information: Jørn Haaber Christiansen Tlf. 2071 9898 eller e-mail jorn@internet.dk Juleaften for familier med børn Torsdag den 24. december kl. 11.00-11.30 I Herlufsholm Kirke er det nu blevet en fast tradition at give børnefamilier mulighed for at komme i kirke allerede juleaftens formiddag. Vi får besøg fra stalden i Betlehem, hvor Jesus blev født, og hører fortællingen om den første jul nogensinde. Vi synger salmer, og alle børn modtager til slut en lille gave i kirkedøren. I år er vi også så heldige, at der vil medvirke et børnekor bestående af kirkens minikonfirmander. 5
Del din søndag med verdens fattigste kvinder Søndag den 13. marts deltager Herlufsholm Sogn igen i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling til gavn for verdens fattigste. Folkekirkens Nødhjælp har siden 1999 haft en årlig landsindsamling, og i 2016 sættes der særligt fokus på verdens fattigste kvinder. Kvinder og piger er dem, der lider mest under fattigdom, men det er også dem, der bedst kan bekæmpe den. Når vi styrker kvinderne, kommer det ikke kun dem selv, men også deres familie og lokalsamfundet til gode. Alle kan være med til Indsamlingen den 13. marts, og Folkekirkens Nødhjælp ser frem til endnu en god dag med over 1000 små indsamlinger i hele landet. De indsamlede midler går bl.a. til: Familier på flugt med deres børn: De får uddelt mad, vand og hygiejnepakker, så de kan holde sult og sygdomme væk. Kvinder, der lever i dyb fattigdom og sult: De får hjælp til opstart af egen virksomhed og dyrkning af køkkenhaver, så de kan sikre familiens livsgrundlag. Kvinder, der undertrykkes: De styrkes gennem oplysning om deres rettigheder og får hjælp til at stå frem og tale deres sag. Tilmeldingen til indsamlingen kan ske til din lokale indsamlingsleder Leif Andersen på tlf. 2392 0476/ leifandersen@stofanet.dk eller til Herlufsholm Kirkekontor på tlf. 5572 1770/kirkekontor@herlufsholmkirke.dk Efter indsamlingen serverer Menighedsrådet varm suppe for indsamlerne. Indsamling i kirkeblokken I kirkens gamle kirkeblok samles der i det nye kirkeår ind til Herlufsholm Menighedspleje, der støtter bl.a. julehjælp til dem, der har behov for det. Herlufsholm Menighedsråd håber, at der i løbet af året vil blive givet en god gave i Kirkeblokken til dette formål. Askeonsdagsvandring Den 10. februar kl. 19.30. Siden middelalderen har det været skik at begynde fastetiden askeonsdag. En tværkirkelig initiativgruppe, som vi fra Herlufsholm Kirke også er en del af, står for arrangementet. Vi mødes kl. 19.30 i Sct. Peders Kirke og vil slutte med andagt og siden en kop kaffe i den katolske kirkes krypt. Evt. spørgsmål kontakt Henning Marcher tlf. 5577 5538. Åbent hus I anledning af 20 år i Herlufsholm Sogn som præst og 50 år som menneske vil der den 5. marts kl. 8-12 være brunch på Holbergsvej 112. Alle er velkomne. Henning Marcher 6
Opslagstavlen... tag siden ud og gem!!! Morgensang Kom og vær med til at synge morgensang i Herlufsholm Sognehus den sidste onsdag i måneden kl. 10.00. December holder vi fri, men vi mødes igen den 27. januar og den 24. februar. For 10 kr. kan der nydes kaffe og morgenbrød. En af sognets præster deltager, og organistens dejlige musik-ledsagelse til sangene kan nydes. Vel mødt! Julefest Tirsdag den 29. december kl. 14-16.30 i Sognehuset Herlufsholm Menighedsråd inviterer atter til julefest mellem jul og nytår. Kom og få et par hyggelige timer i selskab med Anders Roland, der vil synge og spille for os samt sognets præster, Henning Marcher og Thomas Horneman- Thielcke. Vi synger som sædvanlig mange af julens salmer og sange, men der vil også blive tid til at snakke og drikke kaffe. Til sidst er der lodtrækning med mange gode præmier. Alle er velkomne, så mød op til en hyggelig eftermiddag i Herlufsholm Sognehus. Kaffe/te med kage koster 30 kr. Julemarkedsklubben Så har vi afholdt julemarked igen, og i skrivende stund kender vi ikke resultatet, men vi regner med at fortsætte arbejdet i 2016. Det betyder at vi mødes igen i Sognehuset den 1. og 3. torsdag eftermiddag kl. 14-16 fra den 4. februar 2016. Vi hygger os, snakker og drikker kaffe, alt mens vi fabrikerer ting til næste års julemarked. Ting, der skal bruges til salg og lotterier for at skaffe penge til Mission Øst s arbejde blandt fattige bjergbønder i Myanmar, så deres børn kan komme i skole med henblik på at klare sig bedre i fremtiden. Vi kan godt bruge flere deltagere i arbejdet, så hvis du har lyst til at høre og se, hvad vi laver, er du velkommen til at deltage. Vil du gerne høre om arbejdet inden, kan du ringe til mig på tlf. 5573 9924. På Julemarkedsklubbens vegne Birthe Thrysøe Julemarkedsklubbens kalender: Den 4. februar, den 18. februar og den 3. marts Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 7
Lørdagsmøder Alle kan deltage i Lørdagsmøderne uanset alder. De finder sted én gang om måneden i vinterhalvåret i Herlufsholm Sognehus, H.C. Andersens Vej 20. Vi lytter til gode, ofte vidtberejste foredragsholdere, hører dejlig sang og musik og synger også selv. Så velkommen til en både oplivende og oplysende eftermiddag! Kaffe/te med kage koster 30 kr. Lørdagsmøde den 6. februar kl. 14-16.30 Andreas Kristensen: Cambodja tur retur. Sognepræst Andreas Kristensen har været udsendt med Danmission til Cambodja. Målet har været udviklingsarbejde og at støtte lokalbefolkningens ønske om at bevare Asiens sidste løvbærende regnskov mod ulovlig skovhugst. Han havnede midt i en konfliktfyldt virkelighed, hvor korruption, vold og trusler var hverdag, men samtidig hvor mod, determination, ønsket om frihed og retfærdighed var brændende levende virkelighed. Cambodja er et fantastisk spændende land med en urgammel kultur, men det er også et land med stor forskel på rig og fattig, hvor de rige er få og de fattige de fleste. Andreas Kristensen nåede mange gange på sin tur at fortryde, at han var taget afsted, men samtidig blev han også draget af ønsket om at gøre en forskel, ønsket om at støtte og hjælpe, ønsket om at bekæmpe de onde kræfter og ikke lade dem stå uimodsagt. Lørdag den 5. marts kl. 14-16.30 Jens Jørgensen: Emma Gad - gider vi? Alene navnet fremkalder billeder af god tone, pænt tøj, ordentlighed indtil det kedelige. Men Emma Gad, som er mest kendt som forfatter til Takt og Tone, var andet og mere. Og der var en grund til, at hun skrev sine regler for god opførsel. Hvordan har vi det i dag med sådanne regler. Emma Gad gad! Men gider vi? Det er nogle af de ting, som rektor, borgmester og MF er Jens Jørgensen vil komme ind på i sit foredrag. Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 8
Koncerter Onsdag den 16. december kl. 19.30 JULEKONCERT I et samarbejde mellem billedkunstneren Helle Gantzel, cellisten Ajna Lillemæhlum, slagtøjspilleren Tineke Noordhoek og Herlufsholm Kirkes Kammerkor bliver der inviteret til en sanselig julekoncert med næring til både øjne og ører. Anja og Tineke improviserer musik til billederne med brug af julens melodier. Kammerkoret og Karsten Gyldendorf supplerer med julens skønneste korsange og orgeltoner. Gratis adgang. Søndag den 31. januar kl. 15.00 NYTÅRSKONCERT Midtsjællands Kammerorkester under ledelse af Lars Grundt. Solist: Karsten Gyldendorf, klaver. Musikken er som altid af Mozart: Klaverkoncert nr. 27 samt Linzersymfonien. Entré: 50 kr. for voksne. Søndag den 28. februar kl. 11.45 Matiné Per Nørgård: Vinterkantate. Herlufsholm Kirkes Kammerkor, sopranen Bente Vist, Karsten Gyldendorf, dirigent og organist. Gratis adgang. Søndag den 6. marts kl. 15.00: Prædebutkoncert med fløjtenisten Sofia Kayaya, der debuterer som solist fra musikkonservatoriet i Odense. Entré: 50 kr. for voksne. Søndag den 13. marts kl. 15.00 Musik til Mariæ Bebudelse Ringstedkoret under ledelse af Bjørn Monberg. Entré: 50 kr. for voksne. Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 9
Sognetræf I de kommende vintermåneder inviterer Menighedsrådet i Herlufsholm Sogn til en række aftenforedrag. De holdes på torsdage kl. 19.30 i Herlufsholm Sognehus, H.C. Andersens Vej 20. Kirketaxa kan benyttes af beboere i Herlufsholm Sogn. Kaffe/te og kage koster 30 kr. Torsdag den 28. januar får vi besøg af Jakob Birkler, lektor ph.d. og formand for Det Etiske Råd siden 2011. Jakob Birkler har udgivet en række bøger om filosofi og etiske spørgsmål. Han er cand. mag. i filosofi og psykologi og har ph.d. i medicinsk etik. Overskriften for aftenen er: Etiske dilemmaer gennem livet med hovedvægten lagt på dilemmaer ved livets afslutning. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er et af de mest komplekse etiske spørgsmål, der ofte fremkalder en skyttegravskrig mellem tilhængere og modstandere. Men hvad er op og ned i debatten, og hvad fortæller den nyeste viden? Foredraget sigter mod at præsentere et bedre grundlag for en frugtbar debat om aktiv dødshjælp. Man kan stille spørgsmålet om aktiv dødshjælp eller aktiv hjælp til døende, hvordan hjælper vi bedst. Så er det atter tid til at se efter et nyt sogneblad. Det er ved at være jul, så vi holder julemøde den 11. december, som er den anden fredag i måneden, som vi fortsætter med. Det bliver som sædvanlig Egon, der kommer og juler med os. Det bliver helt sikkert hyggeligt. Husk, at hvis I tager en ny med sammen med gavekortet, så er det gratis første gang. De efterfølgende måneder er mødedatoerne: Den 8. januar, den 12. februar og den 11. marts. Hvem, der underholder, er hemmeligt endnu; men det bliver spændende. Det er sikkert. Hjertelig gensyn til Cafékomsammen. På værternes vegne. Knud Holm Andersen. Sang og Studie Et godt tilbud til dig, der holder af sang og gerne vil fordybe dig i livsnære emner. Det afholdes over tre eftermiddage i Sognehuset, og tidspunktet er kl. 14.00-16.00. n n n Mandag den 4. januar Mandag den 1. februar Mandag den 7. marts Der vil være planlagt nogle gode sange og tekster, der knytter sig til emnet. Dette forårs emne er De syv kristne dyder. Der vil blive serveret kaffe og te. Det er ganske gratis at deltage, og der er ingen tilmelding nødvendig. Drøftelserne vil blandt andet tage udgangspunkt i Bibelen, sangtekster og deltagernes egne erfaringer. Vi glæder os til at se dig. På udvalgets vegne Henning Marcher Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 10
Det er for børn... Juletræf Onsdag den 2. december kl. 10-10.30 I selskab med kirkens Bamsepræst Bumle pynter vuggestue-, børnehave- og dagplejebørn samt deres juleglade voksne igen i år kirkens juletræ med hjemmelavet julepynt. Vi synger et par af julens salmer med fagter til og hører et børnevenligt uddrag af julefortællingen med rekvisitter. Til slut ønsker vi hinanden glædelig jul, og alle tilmeldte børn modtager en lille julehilsen. Tilmelding på kirkekultur@herlufsholmkirke.dk Luciaoptog Søndag den 13. december kl. 10.00 En folk hvidklædte luciapiger fra 8. klasse på Herlufsholm Skole gæster med deres ualmindeligt smukke sang og lys denne ellers helt almindelige gudstjeneste i december. Fastelavn Søndag den 7. februar kl. 10.00 Ved familiegudstjenesten synger minikonfirmanderne fastelavnssang, og vi bliver lidt klogere på, hvad fastelavn oprindeligt betød og kan betyde i dag. I Klostergården kåres dagens kattekonger og -dronninger samt årets bedste udklædning. Vi serverer fastelavnsboller og lidt varmt at drikke. Velkommen til forårets minikonfirmander Vi glæder os meget til at byde et nyt hold minikonfirmander fra Ll. Næstved Skole velkommen til 10 sjove og spændende undervisningsgange i kirke og sognehus. Som minikonfirmand lærer du dig selv, dine kammerater og kristendommen bedre at kende. Undervisningen består i et møde med Bibelens allermest børnevenlige fortællinger, bearbejdet gennem leg, samtaler og kreative aktiviteter såsom teater, sang og billedkunst. Hver gang, vi mødes, spiser vi frugt og kiks og drikker saftevand. Vi ses til opstart torsdag den 21. januar. Familietid fortælling, leg og fælles aftensmad Onsdag den 20. januar og den 16. marts kl. 17-19 i Herlufsholm Sognehus Familietid er et af kirkens nyeste tiltag. Det henvender sig til børnefamilier, som sætter pris på go tid sammen på en helt almindelig onsdag ingen stress, jag og tilberedning af aftensmad. Familier som også kan lide at høre en god fortælling, og som synes, at det er sjovt at arbejde kreativt videre med fortællingen i fællesskab med andre børn og voksne. Vi laver bålhygge i gården, og de allermindste kan lege sammen i vores legerum. Aftensmaden koster 15 kr. per person, som betales kontant eller via Mobile Pay. Børn under 2 år spiser gratis. Tilmelding til Camilla på kirkekultur@ herlufsholmkirke.dk senest 5 dage før. Familietid i januar og marts er endnu ikke endeligt planlagt, men følg med på vores hjemmeside og facebookside via herlufsholmkirke.dk, hvor du i det nye år kan læse om menuen samt hvilke fortællinger og værkstedsaktiviteter, vi tager udgangspunkt i begge gange. På gensyn! Babysalmesang Babysalmesang er blevet udråbt til en af folkekirkens største succeser i nyere tid. I Herlufsholm er tilslutningen også stor. Så stor at vi siden september haft to hold hver tirsdag, kl. 9.30-10.15 og kl. 10.15-11.00. Vi synger, leger og danser med de mindste i kirkens smukke rum. Babyer i alderen 2-12 måneder er velkomne med deres mor eller far. Interesserede kan tilmelde sig hos Marie Ottar Jespersen på 3022 2170. 11
Femkløverarrangement i Herlufsholm Sognehus På job i verdens brændpunkter Onsdag den 9. marts kl. 19.30 får vi besøg af journalist Simi Jan, som er TV2 Nyhedernes korrespondent. Hun dækker hovedsageligt krige og konflikter i Mellemøsten, Afghanistan og Pakistan og har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. Berlingske Fonds journalistpris og Danners ærespris. I 2012 debuterede hun med den anmelderroste bog Til te hos Taleban. Simi Jan har et indgående kendskab til forholdene i Mellemøsten og har boet i både Pakistan og Afghanistan i næsten fem år. Simi Jan giver os en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje hør historierne bag om historierne på TV. Gennem personlige beretninger fortæller hun om at rapportere fra verdens brændpunkter. Om at turde bo i et land med en konstant terror- og kidnapningstrussel. Om at arbejde som kvinde i et mandsdomineret fag og rapportere fra konservative lande, hvor kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge. Om den grænseløse gæstfrihed og næstekærlighed midt i krigen. Om mødet med kristne i en anden verden. Simi Jan har mødt hævntørstige talebankrigere og sexede fotomodeller. Fået tilbudt ægteskab af en grønøjet mullah og oplevet arrangerede ægteskaber mellem kristne. Der er lagt op til et spændende og indsigtsfuldt foredrag, fortalt med liv og sjæl af en kvinde, der brænder for sit arbejde. Et Femkløverarrangement er et samarbejde mellem Næstveds fem bykirker. Kaffe og kage koster 30 kr. Påskeretræte i Herlufsholm Kirke 12 Lørdag den 12. marts kl. 9.00-14.00 Denne retræte vil tage sit udgangspunkt i påskens fascinerede fortælling. Igennem tekstlæsning, meditation og nærværs øvelser vil vi arbejde os dybere ind i os selv og teksternes univers. Fra indtoget i Jerusalem palmesøndag, skærtorsdags måltid og tilfangetagelsen i Gethsemane have, langfredags korsfæstelse til påskemorgens nyskabelse af det døde liv, tager vi på rejse ind i passionsugen. Der vil blive serveret et mindre måltid undervejs. Hvis du vil vide mere om, hvad retræte går ud på eller bare er nysgerrig og har nogle spørgsmål til dagen eller andet, så er du velkommen til at kontakte mig. Hust at der under alle omstændigheder er tilmelding til sognepræst Thomas Emil Horneman- Thielcke enten på tlf. 20 248 248 eller på mail teh@ km.dk senest 3 dage inden.
Nyt fra Menighedsrådet På vej ind det nye kirkeår kan vi konstatere, at vi har gang i rigtig mange aktiviteter i Herlufsholm Sogn. Det trækker naturligvis på vores resurser og det gælder også vores 2 sognepræster. Igen i år har vi overdraget et af vores 7 konfirmandhold til Nete Ertner Rasmussen, sognepræst ved Everdrup Kirke. Vi har også fået mulighed for at trække på Tom Thygesen Daugaard, som er sognepræst ved kirkerne i Krummerup, Hårslev og Ting Jellinge. Denne mulighed gør, at vi bl.a. har mulighed for at have handlinger på eftermiddage, hvor vores egne præster er optaget af konfirmandundervisning. Julemåneden byder naturligvis igen i år på rigtig mange handlinger i kirken for både store og små. Efter et par års pause slutter vi igen julens handlingerne med aftengudstjeneste på helligtrekongersaften den 5. januar. Påsken falder allerede i marts måned i 2016, så derfor udkommer det næste sogneblad i midten af marts, tidsnok til at fortælle om påskens handlinger. Med ønsket om en glædelig jul og et velsignet nytår. Poul Sandberg Menighedsrådsmøder Alle menighedsrådsmøder er offentlige og afholdes i Herlufsholm Sognehus. Møderne begynder kl. 19.00, og datoerne er følgende torsdage: Den 10. december, den 21. januar og den 25. februar. Se i øvrigt kirkens hjemmeside www.herlufsholmkirke.dk og i rubrikken Det sker i kirken i Næstved-Bladet. Dagsorden og referat kan ses på hjemmesiden. Nye ansøgere til Herlufsholm Sognelegat efterlyses Herlufsholm Sognelegat uddeles nu for tredje gang og kan søges af alle, der bor i eller har tilknytning til Herlufsholm Sogn. Formålet med legatet er at støtte et studie, en studierejse eller en aktivitet, der er til gavn for sognet. Hvad det så skal være, er op dig! Den eneste betingelse for at modtage legatet er, at du efterfølgende skal delagtiggøre Herlufsholm Sogn i dine oplevelser. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2016. Legatet uddeles i løbet af foråret i forbindelse med Menighedsmødet. For yderligere information kan henvendelse rettes til Henning Marcher på tlf. 5577 5538. Sidste års legatoverrækkelse til repræsentanter fra Kammerkoret Cantemus, som søgte om legatet til en korkonkurrence i Sopot i Polen samt Karen Hjerrild Andreasson, som modtog legatet på sin datter Trine Hjerrild Andreassons vegne. Trine Hjerrild Andreasson (nr. 3 fra højre) deltog i projektet Verdensborger i Palæstina sammen med sin efterskole. 13
Konkurrence Når biskoppen i middelalderen indviede en kirke, gjorde han det med vievand, og hvor det ramte væggene, malede man kors. Tæl hvor mange indvielseskors, der er gemt på siderne i bladet. Det store viste til højre på denne side tæller også med. Send eller aflever løsningen til Herlufsholm Kirkekontor inden den 1. februar. Vinderne kan afhente præmien på Kirkekontoret, og løsningen vil blive opslået i udhængsskabet ved Sognehuset. Der var igen mange deltagere i konkurrencen i forrige nummer, og de tre heldige vindere blev: Poul-Erik Poulsen, Wesselsvej 47, 4700 Næstved. Lene Anette Frederiksen, Chr. Winthersvej 51, 4700 Næstved. Ole Hansen, Drachmannsvænge 7, 4700 Næstved. Chokoladepræmien kan afhentes på Kirkekontoret i åbningstiden. Navn og adresse: Kunst i Sognehuset Herdis Kristensen fra Nykøbing Falster er ny udstiller i Sognehuset. Hun begyndte at male i en sen alder. I 2010 startede hun med at male med olie, og senere kom akvarelmaling og tegnekurser til. I de senere år er det gået stærkt. Motiverne finder hun ved Marielyst, i naturen, i samvær med børn og børnebørn og iagttagelser i dagligdagen. 14
Gudstjenester i Herlufsholm Kirke DECEMBER Søndag den 6. december 2. søndag i advent Kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 13. december 3. søndag i advent, Lucia Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 20. december 4. søn. i adv, Julens læsninger Kl. 10.00 Henning Marcher Onsdag den 24. december Juleaften Kl. 11.00 THT og HM Kl. 14.30 Henning Marcher Kl. 16.00 Thomas Horneman-Thielcke Kl. 23.30 Henning Marcher Torsdag den 25. december Juledag Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Fredag den 26. december 2. juledag Kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 27. december Julesøndag Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke JANUAR Fredag den 1. januar Nytårsdag Kl. 16.00 Henning Marcher Søndag den 3. januar Helligtrekongers søndag Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Tirsdag den 5. januar Helligtrekongers aften Kl. 19.30 Henning Marcher Søndag den 10. januar 1. søndag eft. helligtrekonger Kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 17. januar Sidste søn. e. helligtrekonger Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 24. januar Septuagesima Kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 31. januar Seksagesima Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke FEBRUAR Søndag den 2. februar Kyndelmisse Kl. 19.30 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 7. februar Fastelavn Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 14. februar 1. søndag i fasten Kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 21. februar 2. søndag i fasten Kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 28. februar 3. søndag i fasten Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke MARTS Søndag den 6. marts Midfaste Kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 13. marts Mariæ bebudelse Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 20. marts Palmesøndag Kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Kirkekaffe Efter gudstjenesten indbydes alle til en kop kaffe/te eller juice i den gamle kapitelsal. Her kan man tale med præsten også om gudstjenesten og prædikenen og andre fra menigheden om stort og småt, byde velkommen til nye kirkegængere og høre nyt om livet i menigheden. Kirketaxa Tlf. 5577 7272 Ring til Næstved Taxa på tlf. 5577 7272. (Søndag morgen bedst kl. 8-9). Pris 30 kr. Betaling sker til kirketjeneren. I øvrigt henvises til side 2. www.herlufsholmkirke.dk 15
Glimt fra sognets fotoalbum... 2439_VISUEL Grafisk Løvfaldsturen den 24. september gik i år til den nyrenoverede Faxe Kirke, og kaffen blev drukket på Faxe Vandrerhjem. Der var mange mennesker til Høstgudstjenesten den 27. september, og mange deltog også i arrangementet i Klostergården bagefter. Den 3. oktober gik turen til Søfartsmuseet i Helsingør og Rudolf Tegners Museum og Statuepark. Vejret var fantastisk! Den 25. oktober efter gudstjenesten var temaet i Klostergården Halloween.