Planteforum 27. januar, Vissenbjerg 3. februar, Svendborg
Program 18.45 Velkomst v/ Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem 18.55 Ny kvælstofregulering får vi endelig mere kvælstof til rådighed eller strammes skruen yderligere? v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef 19.15 Ændrede rammer for naturpleje i 2015 v/ Michala Thomassen, miljøkonsulent 19.35 Omfordeling af kvælstof kan de veludviklede rapsplanter undvære noget, og hvor skal det flyttes hen? v/ Søren Lykkegaard Hansen, planteavlskonsulent 19.55 Manganmangel erfaringer fra praksis. Tidligt såede afgrøder gødning forår v/ Ove Englund, planteavlskonsulent 20.15 Pause 20.30 Svampebekæmpelse i hvede - ny strategi med flere forskellige midler v/ Henrik Skovgaard Larsen, planteavlskonsulent 20.50 Resistent græsukrudt. Er vi på vej mod engelske tilstande? v/ Mads Munkegaard, planteavlskonsulent 21.10 Hvad er din fremstillingspris på korn? v/ Kirsten Larsen, planteavlskonsulent 21.30 Stil skarpt på dit såbed hvad har vi lært i 2014, og hvad vil vi fokusere på i 2015? v/ Karen Linddal Pedersen, planteavlskonsulent 21.45 Tak for i aften v/ Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem
Velkommen v/ Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem
Ny kvælstofregulering - får vi endelig mere kvælstof til rådighed eller strammes skruen yderligere? v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef
Manglende kvælstof er dyrt! 18 pct. undergødskning Udbyttet er ca. 7 hkg for lavt Proteinindholdet er ca. 2 pct. enheder for lavt Samlet tab: Ca. 2 mia. kr. pr. år Ca. 800 kr. pr. ha
Hvilken vej går det? VKO-forslag Normreduktion på 18 pct. fjernes Gradvist med en tredjedel pr. år 2015-17 Under hensyntagen til Nitratdirektivet Målinger i alle vandoplande Afskaffelse af randzoner Vandplaner Reduktion i N-udledning på 7.800 t i 2021 1.600 t ved statslige tiltag, bl.a. vådområder 6.200 t ved andre tiltag Målrettet, dvs. stor forskel mellem vandoplande Virkemidler uafklaret Ekstra efterafgrøder (60.000 ha) afskaffes
Målsætninger på Fyn 4 hovedoplande Lillebælt Fyn (1.12) Odense Fjord (1.13) Storebælt (1.14) Sydfynske (1.15)
Østersøen Århus Bugt Bornholm Kalundborg Nordlige Kattegat Smålands-farvandet Roskilde Fjord Køge Bugt Djursland Øresund Storebælt Kruså Vadehavet Sydfynske Randes Fjord Limfjorden Nissum Fjord Horsens Fjord Lillebælt Fyn Ringkøbing Fjord Lillebælt/Jylland Odense Fjord Mariager Fjord Pct. reduktion (efter baseline) Reduktionskrav i vandområdeplan 2016-2021 30 25 20 15 10 5 0-5 -10-15
Reduktionskrav for Odense fjord 2021 Vandopland, ton N * Landbrug, kg N/ha ** Landbrug ekskl. naturbidrag, kg N/ha ** Udledning 2008-12 1.611 17 14 Udledning 2021 (baseline) 1.355 13 10 Mål for udledning 2021 965 8 5 Reduktion i fht. baseline 29 % 40 % 52 % Reduktion i fht. 2008-12 40 % 53 % 64 % *) Vandområdeplan 2016-2021 **) Egne beregninger.
Udledning til Odense Fjord 64%
Reduktionskrav for fynske oplande 2021 Vandopland Reduktion i fht. baseline* Landbrug ekskl. naturbidrag reduktion i fht. baseline** Landbrug ekskl. naturbidrag reduktion i fht. 2008-2012** Odense Fjord 29 % 52 % 64 % Lillebælt Fyn 25 % 35 % 47 % Sydfynske 16 % 25 % 46 % Storebælt 9 % 16 % 35 % *) Vandområdeplaner **) Egne beregninger.
Maks. kvælstofudvaskning fra rodzonen Mål for udledning fra landbrug 2021 kg N/ha* Kvælstofretention ifølge det gamle kort Max kvælstofudvaskning fra rodzonen kg N/ha* Odense Fjord 8 47 % 15 Lillebælt Fyn 12 47 % 23 Sydfynske 11 37 % 17 Storebælt 10 44 % 18 *) Egne beregninger. Kvælstofudvaskning (niveau) kg N/ha* Korn - raps sædskifter (JB 5-6) 30-50 Vårbyg m. efterafgrøde 15-20 Permanent græs 8-12
Konsekvenser af vandplaner? Tiltag Reduktion af normer Efterafgrøder Tidlig såning af vintersæd Udtagning af landbrugsjord Ha jord drænet gennem minivådområde Ekstra indsats, hvis der skal opnås en reduktion på 6.200 ton med hvert virkemiddel alene 28 pct. enheder yderligere normreduktion 26. pct. enheder ekstra efterafgrøder (520.000 ha) 1.020.000 ha ekstra tidlig sået vintersæd Udtagning af 375.000 ha landbrugsjord Afdræning af 1.240.000 ha gennem minivådområder Kommentar Det er meget usikkert, om en normreduktion alene kan give effekten på 6.200 ton. Det vil betyde, at ca. halvdelen af vintersæden skal erstattes af vårsæd. Det er urealistisk, at stort set hele vintersædarealet kan sås tidligt. Det vil være umuligt, at hele det drænede areal skal afvandes gennem minivådområder.
Fynsk svineproducent med 180 ha siger: Ønske Fuld kvælstofnorm tilpasset min bedrift! Ingen efterafgrødekrav udover det sædskiftemæssige mulige! Gevinst: + 190.000 kr. pr. år Hvad får jeg? Krav om reduktion af landbrugsbidraget med 60 pct. 100 pct. efterafgrøder eller 66. pct. udtagning Yderligere tab: - 200.000 kr. pr. år
Drænvandsundersøgelser på Fyn Drænvandsprøver 40 steder Vandløbsprøver 10 steder Skal bidrage til det faglige grundlag og den politiske kamp om kvælstofreguleringen Samarbejde med LRS og PS
Ny, målrettet kvælstofregulering? Bliver målsætninger i vandområdeplaner ændret inden vedtagelse i efteråret 2015, så målene er realistiske og med fokus på andet end kvælstof (politisk afgørelse)? Gødskning efter afgrødernes behov på alle arealer? Målrettet placering af efterafgrøder? Friere valg blandt flere virkemidler på den enkelte bedrift? Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål vedr. ny, målrettet kvælstofregulering!
Ændrede rammer for naturpleje i 2015 v/ Michala Thomassen, Miljøkonsulent
Tilskud til naturpleje NaturErhvervstyrelsen skal sikre effekt af brugen af offentlige midler Målretter midlerne til værdifuld natur Mere af den værdifulde natur plejes gennem ny, attraktiv tilskudsordning
Hvor kan der søges tilskud? 1. Min. 50 % af marken skal ligge i Særligt udpegede Natura 2000 områder 2. Arealer uden for natura 2000 med en HNV score over mindst 5 (HNV= Høj Natur Værdi) 3. Arealer i Natura 2000, hvor min. 90 % er gentegning af tilsagn 4. Vådområdeprojekter under Landdistriktsprogrammet
Der kan søges i N 2000, når min. 90 % er gentegning af et udløbet græstilsagn
Ændringer i tilskud til naturpleje Lempede sanktioner, færre tilbagebetalingskrav (også på nuværende tilsagn) Ingen krav om plantesammensætning Slåningskrav væk på arealer uden GB 2.600 kr./ha til afgræsning uden GB Ud af tilsagn ved salg/bortforpagtning Tilskudsfodring tilladt i kalveskjul
Kun én ordning til naturpleje Tilskud til pleje af græs- og naturarealer 5-årig ordning. Tilsagn ansøges i april og gælder fra september samme år. Hvis 1-årig art.68 ordning i 2014, kan der søges i Fællesskema 2015 med virkning fra september 2014, hvis betingelserne har kunnet opfyldes.
Tilskudssatser Med grundbetaling Kr./ha/år Afgræsning 1.650,- 2.600,- Slæt 850,- 1.050,- Uden Grundbetaling Minus GLM i 2015 Vælg hvert år i Fællesskema Min. 50 % synligt afgræsset den 15. sep. Hvis dyrene ikke har græsset nok, skal der slås. 1,2 SK/ha 1.juni-31.aug. Kontrollen tæller dyr. Ikke til arealer med grundbetaling
Fra 2015 bliver slåningskravet en støttebetingelse og ikke et GLM-krav Slåningskravet skal overholdes på alle græsarealer, hvor der søges grundbetaling Enten slåning af hele arealet: Slåning mindst en gang om året i perioden fra 1. juni til 15. september Arealer over 100 m2, der ikke er slået, er ikke støtteberettigede Eller afgræsning: Over 50 % af arealet skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm pr. 15. september Arealer over 100 m2, hvor plantedækket ikke bærer præg af afgræsning er ikke støtteberettigede
Hvad er HNV? Kort, der viser områder med stor sandsynlighed for høj naturværdi Formålet er at kunne målrette tilskud til pleje til de bedste arealer Arealer får værdi efter 14 parametre. 1 point pr. parameter. Jo højere score, jo bedre naturværdi Højest 13 (ikke både skrænt og lavbundsareal)
HIGH NATURE VALUE Point parametre Kystnærhed Stejle skrænter Lavbundsarealer Beskyttet natur Nærhed til beskyttet natur Nærhed til småbiotoper Økologisk drift Ekstensiv drift Artsparametre Planteindikator 1 Planteindikator 2 Planteindikator 3 Rødliste- og bilagsarter1 (Fund af 1 art) Rødliste- og bilagsarter 2 (Fund af mindst 4 arter)
Ændres HNV? Ny opdatering i februar. Årlig opdatering. Registreringen af 3 er dynamisk Småbiotop - ændringer kan forekomme Ingen point i plante- og artsparametre kan skyldes manglende oplysninger Få evt. kommunen eller din konsulent til at besigtige arealet
Rekreative arealer og Grundbetaling NaturErhvervstyrelsen kigger på hovedformålet med arealet: Ikke-støtteberettigede arealer: Rekreative arealer, herunder befæstede stier, borde/bænke, fritidsaktiviteter. Der må gerne være trampestier. Forpagtningskontrakter, skiltning og lokalplaner indgår i den samlede vurdering. Kun arealer, hvortil der søges grundbetaling, vurderes på om de er støtteberettigede efter disse kriterier. Tilsagn kun efter plejegræsordningen vurderes ikke efter formålet med arealet.
Opsummering på attraktive ændringer Ingen krav om plantesammensætning 2.600 kr. for plejegræsordning uden GB Lempede sanktioner Ud af tilsagn ved salg/bortforpagtning
Program for Naturplejeaften: 19:00 Velkomst, introduktion af Facebookgruppe og Natur-Erfa v/ Michala Thomassen, Centrovice 19:10 Samarbejdet mellem kommuner, lodsejere og dyreholdere omkring naturpleje v/lars Sønderby, Odense kommune 19:40 Tilskud og regler v/michala Thomassen, Centrovice 20:00 Kaffepause 20:30 Økonomi v/per Spleth, SEGES 20:55 Afsætning, mærkningsordning v/christian Christensen, Smag på Landskabet 21:30 Tak for i aften Pris 75 kr. inkl. kaffe og kage ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 1.marts på 7015 9900 eller www.centrovice.dk
Omfordeling af kvælstof kan de veludviklede rapsplanter undvære noget, og hvor skal det flyttes hen? v/ Søren Lykkegaard Hansen, Planteavlskonsulent
Kraftig vækst i efteråret Fyn: Sept - Nov 2014 Middeltemperatur 11,6 grad, næst varmeste siden 1874 316 soltimer, højest af alle landsdele Nedbør 163 mm = normalt Normalt 732 graddage fra 1. august til og med november Sådato Vissenbjerg Graddage til 31-11-2014 Graddage 31-11-2013 01-08-2014 904 837 10-08-2014 772 710 20-08-2014 669 600 Graddage = akkumulerede døgntemperatur over 5 grader 30-08-2014 585 486 10-09-2014 471 368
Fynske rapsmarker fra efteråret 2014 Atypisk mark, sået meget sent. Vægt af overjordiske plantedele pr m2 = 0,65 kg Typisk rapsmark. Vægt af overjordiske plantedele pr m2 = 1,8 kg
Metode til beregning af N optag Sammenhængen mellem kg. overjordisk biomasse og N optag i raps i efteråret. 45 x overjordiske plantedele pr.m2 i kg = N Optag 10 % tørstof 4,5 % N i tørstof Data fra 450 tyske forsøg Kun valid i tidlige vækststadier Kilde: Christian-Albrechts-University at Kiel
N optag i de fynske rapsmarker 0,65 kg * 45 = 30 kg N 1,8 kg * 45 = 80 kg N
Dansk model Tysk Model Svensk Model Hvad kan vi gøre? - Og hvad gør vores naboer? SEGES Landwirtschaftskamm er Schleswig-Holstein SVENSK RAPS Normal optag 40 kg/n Efterår Omfordeling 50 % af mer- eller mindre optag Normal optag 50 kg/n efterår Omfordeling 70 % af mer- eller mindre optag Optimalt N- optag i efteråret 80-100 kg For hvert kg N optaget i efteråret trækkes 1,25 kg i foråret + forventet mineralisering (N-min forår) x 1,2
- 0,22 0,44 0,67 0,89 1,11 1,33 1,56 1,78 2,00 2,22 2,44 2,67 Optimal forårstildeling af N Forskellen på modeller i praksis Udgangspunkt ét behov på 250 kg N/ha der stilles til rådighed for rapsen over hele vækstperioden. 225 200 175 150 125 Reduktion i forårstildeling af N til vinterraps Normal N-Min /mineralisering forår = 30 kg 100 75 50 25 0 Tysk model Svensk model Dansk model Kg friskvægt 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120 Optag kg/n
Dansk model på de fynske eksempler Klip og vej overjordiske plantedele fra 1 m2 ved vækststop inden vinteren. Gentag dette flere gange over marken og gang gennemsnittet med 45. Resultat N optag i afgrøden pr/ha. Optimal N tildeling foråret efter: Eksempel: Hvis kvælstofoptagelsen i vinterrapsen i november måned bestemmes til 80 kg N pr. ha, bør man reducere kvælstoftilførslen om foråret med 20 kg N pr. ha (0,5 * (80-40)). Eksempel: Hvis kvælstofoptagelsen i vinterrapsen i november måned bestemmes til 30 kg N pr. ha, bør man forøge kvælstoftilførslen om foråret med 5 kg N pr. ha (0,5 * (30-40)). Obs: Er der tildelt mere end 40 kg N i handelsgødning, eller i ammonium N fra husdyrgødning i efteråret, vil modellen være mere usikker.
Udbytte hkg Udbytte i kg NaturErhvervsstyrelsen har beregnet undergødskningen til 18 % for 2015, hvor protein delvist værdisat. Afgrøder har forskellige responskurver. Kvælstofnormer N responskurve Vinterraps efter landforsøg 2011-2014 5000 4000 3000 2000 1000 0 0 50 100 150 200 Tilført kg kvælstof pr. ha N respons Prioritering og omfordeling efter den bedste produktionsøkonomiske fordeling er stadig aktuel. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 N responskurve Vinterhvede efter landsforsøg 2013-2014 0 50 100 150 200 N respons Tilført kg kvælstof pr. ha Kilde: Egen tilvirkning efter Oversigt for Landforsøgene tabelbilag 2011-2014
Kg N i Norm N-kvote 2014-2015 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 Udvikling i N-Kvote 2012-2015 2012 2013 2014 2015 Vinterrug Hybrid JB 2-4 Vinterraps JB 2-4 Vinterhvede JB 2-4 Vårbyg JB 2-4 Vinterrug Hybrid JB 5-6 Vinterraps JB 5-6 Vinterhvede JB 5-6 Vårbyg JB 5-6 Afgrøde N-Kvote 2014-15 i kg/n ha Vinterrug Hybrid JB 2-4 132 Vinterraps JB 2-4 175 Vinterhvede JB 2-4 138 Vårbyg JB 2-4 110 Vinterrug Hybrid JB 5-6 134 Vinterraps JB 5-6 181 Vinterhvede JB 5-6 156 Vårbyg JB 5-6 116
N-kvote kontra økonomisk optimum, 100% 90% 80% 70% 60% 50% udvalgte eksempler 85% 87% 86% Vinterraps Vinterhvede Vinterhvede 107% Afgrøde: Vinterraps Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Vinterrug Vårbyg Vinterhvede % N-kvote af opt. 85% 87% 86% 107% 93% 93% 90% 69% Forfrugt Alle Korn Korn Vinterraps Vinteraps Korn Korn Korn JB nr. ` 5-9 1-4 ` 5-6 1-4 ` 5-9 ` 1-4 `5-6 5-6 Husdyrgødning i sædskifte ja/nej nej nej ja ja ja/nej nej nej Værdisat protein - - - - - - + Gns. Udbytte 46,1 74,9 91,5 78,8 96,7 79,3 65,2 91,5 Vinterhvede 93% 93% 90% Vinterhvede Vinterrug Vårbyg 69% Vinterhvede Mangler Kg. N fra opt. 33 20,5 25-8,5 11 9,5 13 48,5 Kilde: Egen tilvirkning efter Oversigt over landforsøgene 2014
Hvordan skal omfordelingen prioriteres ud fra deres almindelig kvote? 1. prioritet Vinterhvede efter korn (2.års hvede) Sent sået vinterhvede på god jord, efter gode forfrugter f.eks. raps. 2. prioritet Vårbyg (Pas på protein, ved maltbyg) Vinterrug (Evt. større behov for vækstregulering). Obs: Forudsat at højværdi afgrøder, herunder græsfrø har fået tildelt kvælstof efter deres behov.
Opsummering Mange rapsmarker vil kunne trækkes mellem 20-30 kg N det kommende forår, for at flytte det til afgrøder med større økonomisk respons. Generelt bør man prioritere afgrøder/marker med størst uudnyttet økonomisk potentiale, men 2.års vinterhvede vil være oplagt for mange.
Manganmangel erfaringer fra praksis Tidligt såede afgrøder gødning forår v/ Ove Englund, Planteavlskonsulent
Vinterbyg, 23. november 2013. Svovlsur ammoniak tilført den 23. oktober i område med synlig manganmangel. Hele marken tilført 20 N i sv. a. (nedfældet før såning). 25 N 50 N 75 N 90 79 94 82 94 Manganmåling foretaget den 23. november - Over 90, ingen manganmangel - 75-89, moderat manganmangel
Foto fra 4. januar 2015. Vinterhvede, Mariboss, sået den 12. september. Fra venstre side er der tilført 10, 20 og 30 kg N i svovlsur a. den 6. oktober 2014. Marken er ikke sprøjtet med mangan i efteråret.
Foto fra 4. januar 2015. Vinterhvede, Mariboss, sået den 12. september. 10 N 20 N 30 N 82 36 90 91 Manganmåling foretaget den 11. januar 2015 - Over 90, - ingen manganmangel - 75-89, - moderat manganmangel - Under 40, - ekstrem manganmangel
Oktober 2014, vinterbyg, seksradet sort Placeret 10 N i 21-3-10 ved såning
Spørgsmål Er det vi kalder manganmangel om efteråret i virkeligheden en sekundær mangel, hvor den primære mangel er N? Har vi fået mere manganmangel de sidste 10-15 år, hvor N normerne er sat ned? (Og så kalker vi endda mindre, hvilket skulle give mindre manganmangel) Alle typer N gødninger giver åbenbart en effekt! (uforståeligt at 10 N giver så stor virkning) Gør jeres egne erfaringer Forsøgsarealer efterlyses
Afpudsning i vinterrug med skiveskårlægger den 17. november 2014. Magnifico sået den 2. september..
Foto af genvækst den 7. januar 2015
Afpudsning i vinterhvede med skiveskårlægger den 17. november 2014.
Foto af genvækst den 7. januar 2015
Optagelse i vinterhvede om efteråret, kg N pr. ha 50 45 40 35 30 25 20 Tidlig såning Normal såning 15 10 5 0 3 fs. 2014 6 fs. 2011-2013
Merudbytte for (de sidste) 60 kg N, hkg. pr. ha (op til norm N) 12 10 8 6 4 Tidlig såning Normal såning 2 0 3 fs. 2014 6 fs. 2011-2013
N til tidligt såede afgrøder Vinterraps. Afsluttes tidligt som sædvanligt Både handelsgødning og gylle Vinterbyg og rug Handelsgødning deles i 30/70 pct. (uden gylletilførsel) Hvis gylle tidligt så vent med handelsgødningen (kræver tilførsel af svovl) Vinterhvede Handelsgødning deles i 30/70 pct. (uden gylletilførsel) Ved gylletilførsel får disse marker sidst. Dvs. at der startes med handelsgødningen, som deles hvis der er noget at dele af (Stråforkortning. Start tidligt og følg evt. op senere)
Pause
Kom til Stil skarpt på dit såbed d. 28. maj 500 gæster besøgte etableringsdemoen i oktober 2014, og i maj 2015 følger vi op på de 5 forskellige etableringsmetoder i vinterraps og hvede. Vi sætter bl.a. fokus på: Vækstregulering i raps er der synlig effekt? Præcisionssåning stort potentiale ved enkornssåmaskiner. Demo i vårafgrøder. Gyllehåndtering: Eskelunds separeringsanlæg demonstreres. Demonstration af nedfældning, udlægning og forsuring af gylle. Derudover kan du opleve: Maskinudstilling Guidede ture i demonstrationsparcellerne I laden byder vi på gratis pølser, øl og vand Gratis adgang alle er velkomne! Vi glæder os til at byde jer velkommen d. 28. maj på Eskelund, Gaunbygård, Assensvej 45, 5560 Aarup
Svampebekæmpelse i hvede - ny strategi med flere forskellige midler v/ Henrik Skovgaard Larsen, Planteavlskonsulent
Agenda Svampesituationen 2014 Hvorfor så store svampeforekomster? Hvad lærte vi af forsøgene? Hvad gør vi i 2015? Konklusion
Vinterhvede 2009-2014, Septoria
Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse - 7 sortsforsøg 2014 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Bruttomerudbytte, hkg/ha 50 Gns. bruttomerudbytte for svampebekæmpelse i mest dyrkede sorter i alle forsøg i 2014: 12,2 hkg/ha 2013+2012 9,0-10,0 hkg/ha Foregående år 7 år 6-7 hkg/ha
Forskel i merudbytte i hvede i Danmark efter brug af fungicider Kilde: Landsforsøgene
Godt år for septoria 2014
Effekt af såtid på septoriaangrebet! 2014
2 x ½ Epoxiconazole
Svampemidler Triazoler epoxiconazol (Viverda, Bell, Ceando, Opus m.fl) difenoconazol (Armure) metconazol (Osiris, Juventus 90) propiconazol (Bumper m.fl) prothioconazol (Proline, Prosaro) tebuconazol (Folicur m.fl.) Strobiluriner azoxystrobin (Amistar m.fl.) picoxystrobin (Aproach) pyraclostrobin (Viverda, Comet, Opera) SDHI boscalid (Viverda, Bell) Andet cyprodinil (Kayak, Stereo, Unix) metrafenon (Flexity, Ceando) mancozeb (Dithane NT) folpan (Folpan)
Bell St. 31 Svampebekæmpelse i hvede, højt smittetryk af Septoria, 4 fs. 2014 15/4 St. 32 28/4 St. 33 6/5 St. 39 23/5 St. 59 7/6 St. 71 23/6 Brutto merudb. hkg/ha Netto, hkg/ha 105 kr/hkg Netto, hkg/ha 175 kr/hkg 2) 0,5 x x x x x x 24,4 3) 0,375 x x x x x x 22,3 4) 0,375 x x x x x 21,2 5) 0,375 x x x x 18,0 6) 0,5 x x x 19,4 7) 0,375 x x x 17,1 8) 0,25 x x x 17,4 9) 0,5 x x 13,2 10) 0,375 x x 13,6 11) 0,5 x x 14,5 LSD2-11 2,3 7,6 8,6 9,8 8,9 11,0 10,3 12,2 7,6 9,0 8,9 14,3 14,1 14,4 12,5 14,4 13,0 14,3 9,8 10,9 11,1
Merudbytte, hkg/ha Delt aksbeskyttelse st. 37-39 og st. 55-61 I forsøg med højt smittetryk af 18 Septoria var en samlet mængde på 1675-100 6 fs. procent Proline+Rubric, dosis ved den delte aksbeskyttelse optimal i 2014 14 Hvede 105 kr/hkg 4 fs. Viverda, 12 Set over årene har en samlet mængde 10 på 50-100 procent dosis været optimal 8 6 4 2 0 100% 75% 50% 130% 75% 50% Bruttomerudbytte Nettomerudbytte (0,25 Flexity i alle led i st. 31)
Midler til akssprøjtning - pløjede marker 2015 Bell Bell+Comet/Comet Pro Bell+Proline Proline + Rubric Viverda
Metabolit belastning i hvede - beregnet på aktivstof 1,0 Viverda 40 % 0,75 Bell 40 % 0,1 Bumper 10 % 0,5 Prosaro 25 % 0,25 Opus/Maredo/Rubric 25 % 0,3 Ceando 20 % Juventus 90 og Proline er gratis i dette regnestykke
Eksempel på sprøjtestrategi 2015 Stadie Løsning Normaldosis % af maks. dosis (maks. 100%) 33-37 0,3 Prosaro /0,2 Proline 39 0,15 Proline + 0,25 Bell 59 0,5 l Viverda/Bell 30/16 15/0 35 0 +13 33 20/27
Konklusion - svampe i hvede Vælg resistente hvedesorter Pas på med tidlig såning Maksimalt 3 svampesprøjtninger tilstræbes pr. sæson (selv i 2014 har 3 sprøjtninger været det økonomisk optimale) Brug omkring 75 % af normaldosering omkring skridning (Svarer til ca. 2x(0,5 l Bell/Viverda) eller 2x(0,15 l Proline + 0,25 Bell)) Brug effektive midler og kun samme triazol maks. 2 gange pr. vækstsæson (Brug kun Bell/Viverda/Proline/Rubric maks. 2 gange pr. vækstsæson) I Anvend blandinger af forskellige virkemekanismer, (f.eks. Bell = triazol + SDHI, Viverda = triazol + SDHI + strobilurin, blandinger af triazoler f.eks. Bell + Proline)
Resistent græsukrudt Er vi på vej mod engelske tilstande? v/ Mads Munkegaard, Planteavlskonsulent
Baggrund Resistent græsukrudt har været et problem i over 20 år i England. Italiensk rajgræs og især ager-rævehale er tolerante overfor de mest anvendte herbicider. Visse arealer kan ikke længere dyrkes normalt. Vi observerede resistent ager-rævehale i 2001 for første gang i DK. I UK regner man med, alle der har sprøjtet, har resistente populationer. Da jeg begyndte som konsulent var det allerede et problem i visse dele af vores område. Jeg har spurgt mine kollegaer om, hvordan billedet er i dag
v
v v
Hvorfor bliver især ager-rævehale et problem? Den trives godt med fugtig jord Den spirer frem (ca. 80 %) om efteråret (når vi sår hvede) Den er en god konkurrent til korn. Engelske forsøg viser, at udbyttet halveres for hver 500 rævehaleplanter/m2 Spredes kun med frø. En plante sætter op til 20 aks typisk med 100 levedygtige frø i hvert Den kaster sine frø inden høst af korn Der kræves 95 % bekæmpelse for ikke at forøge bestanden Det er altså meget vigtigt at vide noget om de her frø!
Frø af ager-rævehale Spirer ikke fra større dybde end 5 cm! Flest henfalder i uberørt stub. Efter 3 år i jord er 97 % døde. Har en lille stak på avnen. Sidder fast i mekanik.
Efterår: 1,5 boxer + 10 g lexus Forår: 0,5 Atlantis + 120 g Broadway Udbytte vurderet af landmanden: 80 Hkg 25 Hkg
Forsøg på Langeland 2014 Sort jord Senere eft.år Forår Planter før høst Udbytte Hkg/ha Kontrol 491,0 44,6 0,2 Topik + 10 g 10 Lexus + 0,1 CDQ SX DFF + 2 Boxer + 0,5 Renol 218,0 69,3 10 Lexus + 0,1 DFF + 2 Boxer 2 Boxer + 0,1 Oxitril + 0,1 DFF 2 Boxer + 0,1 Oxitril + 0,1 DFF 2 Boxer + 0,1 Oxitril + 0,1 DFF 2 Boxer + 0,2 Oxitril 2 Boxer + 0,1 Oxitril + 0,1 DFF 0,75 Atlantis + 1,5 Boxer + 0,1 DFF 10 g CDQ SX + 0,15 Agropol 366,0 63,3 0,2 Topik + 0,5 Starane XL 22,0 82,6 + 0,5 Renol 0,2 Topik 165 g Broadway + 0,5 Renol + 0,5 PG26N 0,2 Topik 0,93 Cossack + 0,5 Renol + 0,5 Mero EC 80 220 g Broadway + 0,5 PG26N 1,2 Othello + 0,5 Mero EC 80 0,9 Atlantis + 0,5 Mero EC 80 18,0 78,9 0,0 82,0 75,0 76,4 1,0 76,4 2,0 75,5
Landsforsøgene i 2014 viste også at DFF booster effekten af 2 l Boxer 2 Boxer + 0,2 Oxitril 2 Boxer + 0,1 DFF + 0,1 Oxitril 0 20 40 60 80 Procent effekt efterår Oversigten 2014, s. 63, 9 forsøg 2013-14
Ikke-kemisk bekæmpelse af agerrævehale i vinterhvede IPM-tiltag Gennemsnitlig effekt, % Interval, % Antal undersøgelser Udsat såtid 37-64 - 82 16 Højere udsædsmængde 30 + 8-53 15 Sort med høj konkurrenceevne 27 + 9-36 4 Vårafgrøde 80 + 70-90 3 Pløjning 67-20 - 96 25 Uddrag fra udredning af Lutman & Moss for Syngenta 2009
Agerrævehale er det nye flyvehavre Opdager man en plet, så lug den af! Høst marker med ager-rævehale til sidst. Snit halmen fra markerne, og rens mejetærskeren grundigt. Lad stubben ligge så lang tid som muligt. Så sent på arealer, hvor der er konstateret agerrævehale. Pløj i det omfang det giver mening. Mis aldrig chancen for at bruge kerb.
I katastrofeområder
I katastrofeområder Arealer hvor frøpuljen er meget stor Dyrk noget andet! Majs, roer, spinat, ærter eller hestebønner. De er vårsået og åbner for midler som stadigt er effektive. Undgå for alt i verden at hele ejendommen bliver sådan!
Hvad er din fremstillingspris på korn? v/ Kirsten Larsen, Planteavlskonsulent
Din fremstillingspris? Tjener jeg penge? Fokus på det, der betyder mest!
Fremstillingspris Kr/ha Kr/hkg 190 Øvrige omkostninger 170 150 150 Stykomkostninger Maskinomk. inkl. arbejde Jordleje EU-støtte 130 110 90 123 105 70 hkg 85 hkg 100 hkg Udbytte hkg
Fremstillingspris Kr/ha Kr/hkg 190 Øvrige omkostninger 170 150 143 150 157 70 hkg/ha Stykomkostninger Maskinomk. inkl. arbejde Jordleje EU-støtte 130 110 90 123 129 117 110 105 100 2.000 2.500 3.000 85 hkg/ha 100 hkg/ha Kr Stykomkostninger
Fremstillingspris Kr/ha Kr/hkg 190 192 70 hkg/ha 170 164 158 85 hkg/ha Øvrige omkostninger Stykomkostninger Maskinomk. inkl. arbejde Jordleje 150 130 110 135 135 111 115 135 100 hkg/ha EU-støtte 90 95 3.000 5.000 7.000 Kr Maskinomkost. inkl. løn
Fremstillingspris Kr/ha Kr/hkg 190 192 70 hkg/ha 170 164 158 85 hkg/ha Øvrige omkostninger Stykomkostninger Maskinomk. inkl. arbejde Jordleje 150 130 110 135 135 111 115 135 100 hkg/ha EU-støtte 90 95 3.000 5.000 7.000 Kr Forpagtning
Maskinomkostninger Tommelfingerregler Kr. pr. ha Brændstof (100 l pr ha) 450 Vedligehold 600 Maskinstation, netto 0 Afskrivning (15%) 1.000 Forrentning (5%) 340 Løn inkl. ejeraflønning (5,5 time pr ha) 1.110 I alt 3.500 + gylle 600 Maskinsaldo 6.700
Omkostning til transport pr. ha Eksempel: 10 ha drives, 10 km fra hovedejendommen med minimal logistik 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 Vinterhvede udbytte 85 hkg 34 kørsler til og fra det forpagtede af 10 km. I alt 340 km i transport. 22 km/t = 15,5 timer transport 421 kr./timen = 650 kr./ha. 500 0 Omkostning til transport ved stigende markstørrelse Fremstillingspris v. 85 hkg pr. ha 26 kr. 15 kr. 8 kr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Ha Afstand 5 km Afstand 10 km Antal kørsler Plov 1 Såmaskine 1 Gødningsspreder 2 Sprøjte 3000 L 150 l/ha 6 Mejetærsker 1 Kornkørsel 15 ton vogn 6 I alt inkl. Retur 34 Afstand km 10 Km transport i alt 340 Km/t 22 Transport: Timer i alt 15,5 Omkostning pr.time kr. 421,00 Omkostning til tranport pr ha. kr. 650,00
Praktisk eksempel på hvad det koster i forskellige markstørrelse
Fokus på det, der betyder mest
Fokus på det, der betyder mest Optimering af markbruget Højt udbytte Kvalitet i arbejdet Styr på omkostninger Maskinpark er tilpasset behovet Høj effektivitet i marken Mandskab er veluddannet Benchmark og tidsregistrering Logistik Jordleje/forpagtningspris
Ny ERFA-gruppe med fokus på bundlinjen i dit markbrug Intro-møde den 25. februar kl. 14-16 Gratis! Tilmelding på centrovice.dk
Stil skarpt på dit såbed Hvad har vi lært i 2014, og hvad vil vi lære i 2015? v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent
Stil skarpt på dit såbed 40 såmetoder med vinterraps og vinterhvede er vist!
Hvad har vi lært, raps Udsædsmængder Halm 20 kg N immobiliseres Væselhale
Hvad har vi lært, raps Har du styr på dit plantetal? Grubbesåmaskinen lavede det flotteste såarbejde, uafhængigt af hvorvidt der har ligget halm eller ej. Fremspirringsprocenten var 25,4% lavere, hvor der lå halm forud for etablering I led med halm blev immobiliseret 20-25 kg N i efteråret. Planterne så betydelig ringere ud.
Hvad har vi lært, hvede Sådybde Halm Hair pinning
Hvad har vi lært, hvede Rotorsæt på pløjet jord, er den mest sikre etableringsmetode Alle de såmaskiner vi har set arbejde, har svært ved at håndtere snittet halm på jord. Fokus på plantetal, udsædsmængder og på indsåning af såmaskiner.
Hvad skal vi lære til foråret Gyllehåndtering Separation Udlægning fra rør Forsuring Designergylle Såteknik præcisionssåning Ny sensorteknik Det magiske hjørne!
Tak for i aften v/ Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem