Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Transkript

1 Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

2 Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor er der behov for alternative virkemidler De planlagte virkemidler og implementeringsplan Omsættelige kvoter hvad betyder disse Alternativer uden for dyrkningsjorden Lavbundsplanen Afslutning

3 Hvor meget skal landbruget reducere udledningen af kvælstof: Danmark Limfjorden Horsens Fjord Udledning, ton N Pct. fordeling Naturbidrag Spredt bebyggelse Punktkilder Landbrugsbidrag Krav til reduktion, pct. Punktkilder mv Landbrugsbidrag:

4

5 Reduktionskrav til landbrugsbidraget

6 Oversigt over virkemidler i vandplaner

7 Hvornår rammer kravene? Efterår Ingen jordbearbejdning Omlægning af fodergræs Efterafgrøder Ingen grønne marker Målrettede efterafgrøder Randzoner

8 Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsæd Forbudet gælder frem til 1. november på lerjord Forbudet gælder frem til 1. februar på sandjord Tilladt nedvisning (glyphosat fra 1. oktober) Gælder ikke ved efterafgrøder Økologer undtaget Gælder fra efteråret 2011

9 Forbud mod ompløjning af fodergræs fra 1/6 til 1/2 Kun omlægning af græs om foråret Ikke mulighed for såning af vintersæd efter græs Græs kan omlægge til græs igen frem til d. 15. august Gælder fra efteråret 2011

10 Flere efterafgrøder fra 2010/2011 Muligheden for at erstatte efterafgrøder med grønne marker borfalder Husdyrbrug 14 pct. efterafgrøder Planteavlsbrug 10 pct. efterafgrøder ha målrettede efterafgrøder fra 2011/2012

11 Flere efterafgrøder fra 2010/2011 Muligheder for at undgå efterafgrøder: Mellemafgrøder Reduktion af normen Udtagning af landbrugsjord Etablering af flerårige energiafgrøder Gylleseparering + afbrænding af fiber Etablering af minivådområder

12 De ha ekstra efterafgrøder placeres nedstrøms søer

13 De ha målrettede efterafgrøder pct. ekstra efterafgrøder I Ringkøbing Fjord opland

14 Tabel 1. Oversigt over tab ved stigende krav til efterafgrøder samt randzoner på planteavls og svinebedrifter. Kr. pr. 100 ha Husdyrhold Jordtype De Sædskifte nudrift Tab i forhold til nudrift ved krav til efterafgrøder * 14 pct. 21 pct. 37 pct. Svin JB 6 1,4 20 raps, 60 vinterhv., 20 vi.byg Planteavl JB 6 20 raps, 60 vinterhv., 20 vi.byg Svin JB 6 1,4 20 raps, 40 rødsv., 40 vinterhv Planteavl JB 6 20 raps, 40 rødsv., 40 vinterhv Svin JB 1, v. 1,4 20 raps, 20 vinterhv., 20 vi.byg, 40 vå.byg Planteavl JB 1, v. 20 raps, 20 vinterhv., 20 vi.byg, 40 vå.byg Svin JB 1, v. 1,4 33 vå.byg, 33 kartofl., 17 vinterhv., 17 vi.byg Planteavl JB 1, v. 34 vå.byg, 33 kartofl., 17 vinterhv., 17 vi.byg *På plantebrugene er kravene til efterafgrøder 4 procentenheder lavere end de anførte procenter

15 Yderligere reduktionskrav I Grøn Vækst er der sat et reduktionskrav ind på ton (55 pct. af den samlede reduktion), som ikke er defineret nærmere end omsættelige kvælstofkvoter Det er specielt disse ton, der indgår i diskussionen nu i de ministerielle arbejdsgrupper Hvis der skal ske en reduktion på de yderligere ton vil det blive dyrt, uanset hvor de skal findes.

16 Hvad betyder den yderligere reduktion i Ringkøbing Fjords opland Ringkøbing Fjord Limfjorden Samlet reduktionskrav, pct Med omsættelige kvoter, pct Reduktion i udledning med oms.kvoter, kg N pr. ha til fjorden Reduktion i tilførsel af kvælstof, kg N/ha i tilførsel til marken ) pct. af landbrugsbidraget alene

17 Økonomisk tab ved efterafgrøder og kvotereduktion Tab, kr. 23 pct. ekstra efterafgrøder, 40 kg N i ekstra reduceret kvote Ekstra efterafgrøder kr./ha kr. pr. ha Kvotereduktion kr./kg N kr. pr. ha Tab i alt, kr./ha kr. pr. ha

18 Hvad gør vi ved det. Mindre krav om reduktion end de ton Behovet i vandmiljøet er mindre En del af de ton vil komme af sig selv Proportionalitet det er for dyrt Større andel af kvælstofreduktionen uden for landbrugsarealet Større andel med vådområder Minivådområder Resten skal ske ved ændret arealanvendelse på sårbare arealer

19 Kvælstoftransport vådområder semi-naturlige Erfaringer fra 50 svenske konstruerede vådområder har vist en gennemsnitlig kvælstoffjernelse på 900 kg N pr. ha pr. år. Faktablad fra DMU og DJF: Konstruerede vådområder Pointen er at næringsstoffer fjernes tæt ved dræn! - større fjernelsesrate - færre konflikter med naturhensyn Flemming Gertz,Plan og Miljø

20 Ændring i arealanvendelse hvor store arealer Ringkøbing Fjord Limfjorden Ved gennemsnitlig udledning 13 pct. 40 pct. Ved dobbelt udledning 7 pct. 20 pct. Målrettet udtagning: Mindst behov for arealudtagning Men kan ramme hårdt i følsomme områder

21 Opland til Ringkøbing Fjord Placering af minivådområder