DA DA DA
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Om revision af fastsættelse af referencesatserne 1. REFERENCESATS OG KALKULATIONSRENTE Inden for rammerne af Fællesskabets kontrol med statsstøtte anvender Kommissionen en referencesats og en kalkulationsrente. Referencesatserne anvendes til at måle støtteækvivalenten af en foranstaltning, især når den udbetales i flere rater, og beregne støtteelementet ved rentegodtgørelsesordninger. De anvendes også, når det skal kontrolleres, om de minimis-reglerne og gruppefritagelsesforordningerne overholdes. Den nuværende beregningsmetode er beskrevet i Kommissionens brev til medlemsstaterne (18/8/1997) og i flere meddelelser fra Kommissionen. Efter metoden beregnes en basissats 1 ud fra den femårige interbankrente (swap) i september, oktober og november det foregående år. Referencesatsen fås derefter ved tillæg af yderligere 75 basispoint. Hvis den femårige interbankrente (swap) ikke foreligger, baseres satsen på femårige statsobligationer med et tillæg på 25 basispoint plus 75 basispoint. Med den nuværende metode sondres der ikke mellem små og mellemstore virksomheder og store virksomheder. 2. BAGGRUND FOR REFORMEN Hovedårsagen til igen at undersøge metoden til beregning af referencesatserne er, at de nødvendige finansielle parametre ikke altid er til rådighed i samtlige medlemsstater, især de ti nye medlemsstater 2. Derudover kan den nuværende metode forbedres med henblik på: at tage højde for drastiske og pludselige udsving på finansmarkederne at tage højde for debitors kreditværdighed og sikkerhedsstillelse at forstå rentekurvens form i medlemsstaterne 3. På grund af mulige forbedringer har den nuværende metode imidlertid den fordel, at den accepteres af de fleste medlemsstater, og at den er enkel at anvende. 1 2 3 I dette dokument anvendes "basissats" og "den gennemsnitlige rentesats" i samme betydning. Det er den sats, der opnås ved en gennemsnitsberegning før anvendelse af en justeringsfaktor, der tager hensyn til den pågældende medlemsstats særlige forhold. De nuværende referencesatser for disse medlemsstater er de satser, som medlemsstaterne har opgivet som svarende til en passende markedsrente. Metoden til at fastsætte disse satser er forskellige i de enkelte medlemsstater. Dermed forstås den grafiske gengivelse af forholdet mellem den effektive rente på instrumenter af samme kvalitet, men med forskellig løbetid. DA 1 DA
Formålet med denne meddelelse er at forelægge en enkel metode, der bygger på det nuværende system, der opvejer nogle af dettes ulemper, der er anvendelig sammen med de forskellige finansielle systemer i Den Europæiske Union (især i de nye medlemsstater), og samtidig er enkel at anvende. 3. UNDERSØGELSE Generaldirektoratet for Konkurrence har bestilt en undersøgelse hos Deloitte & Touche 4, hvori der foreslås et system med to søjler: en såkaldt "standardmetode" og en "avanceret" metode. 3.1. Standardmetode Efter denne metode offentliggør Kommissionen hvert kvartal en basissats, der beregnes på grundlag af forskellige løbetider - 3 måneder, 1 år, 5 år og 10 år - og forskellige valutaer. IBOR-satser 5 og "ask swapsatser" anvendes, hvis disse parametre foreligger, ellers anvendes rentesatserne for statsobligationer. Det tillæg, der anvendes for at fastsætte referencesatsen for et lån, beregnes i henhold til låntagerens kreditværdighed og sikkerhedsstillelse. I henhold til virksomhedens ratingkategori (denne "rating" foretages af kreditvurderingsselskaber ved større virksomheder eller af banker ved SMV) udgør den gældende margen i normale tilfælde (normal vurdering og normal sikkerhedsstillelse 6 ) 220 basispoint. Dette tillæg kan stige til 1650 basispoint ved "lav" kreditværdighed og ringe sikkerhedsstillelse. 3.2. Avanceret metode Med denne metode kan medlemsstaterne udpege en uafhængig beregningsinstans, f.eks. en centralbank, med ansvar for jævnligt at offentliggøre en rimelig referencerentesats for et større antal løbetider og hyppigere end ifølge standardmetoden. Bevæggrunden for denne metode er, at den pågældende institution har en anden viden og er tættere på de finansielle og bankmæssige data end Kommissionen. I så tilfælde skal Kommissionen og en ekstern revisor godkende beregningsmetoderne. Med denne metode kan det overvejes i visse tilfælde at give mulighed for en såkaldt "opting out". 3.3. Ulemper På trods af de to metoders økonomiske relevans, skal der gøres særlig opmærksom på visse vanskeligheder: (a) Standardmetode: Den løser ikke problemet med manglende finansielle data i de nye medlemsstater og medfører nye parametre, der ikke er lettilgængelige. Denne standardmetode kan begunstige store virksomheder i forhold til SMV, som enten ikke har nogen rating, eller hvis rating er mindre 4 5 6 Se GD Konkurrences websted: http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/others/: Interbankrente på pengemarkedet. Sager, hvor modtager har en passende vurdering (BB) og en tabsgivet misligholdelsessats på mellem 31 % og 59 %. DA 2 DA
fordelagtig (især på grund af asymmetrisk information over for långiver). Der kan opstå tvister om beregningsmetoden for tillægget i forbindelse med kreditværdighed og sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsesniveauet forekommer særlig svært at måle (det bør baseres på tab ved misligholdelse og derfor sandsynligheden for insolvens, parametre, der anvendes i Basel II-aftalen, og som kræver oprettelse af komplekse databaser). Medlemsstaternes opgave bliver ikke forenklet, heller ikke hvad angår beregninger, der anvendes til kontrol af, hvorvidt medlemsstaterne overholder de minimis-reglen og gruppefritagelsesforordningerne. (b) Avanceret metode: Den avancerede metode kan vise sig at være problematisk, når den anvendes ved støtteordninger; markedsrenternes volatilitet kan gøre forskellen mellem den underliggende rente for en låneordning og den gældende referencesats så fordelagtig for låntageren, at visse foranstaltninger bliver uforenelige med statsstøttereglerne. Den kvartalsmæssige justering af rentesatserne vil komplicere sagsbehandlingen, da de beregnede støttebeløb kan variere drastisk fra begyndelsen af vurderingsfasen og datoen for Kommissionens endelige beslutning. 4. KOMMISSIONENS BESLUTNING For at undgå disse problemer foreslår Kommissionen en metode, der: er enkel at anvende (især for medlemsstaterne, når de arbejder med foranstaltninger, der er omfattet af de minimis-reglerne eller gruppefritagelsesforordningerne) ikke straffer medlemsstaterne i forhold til den nuværende metode og gør det lettere for de ti nye medlemsstater at anvende referencesatserne giver mulighed for hyppigere opdatering af referencesatserne og derfor bedre afspejler de gældende markedsbetingelser ikke sondrer mellem SMV og store virksomheder. Desuden giver denne metode mulighed for at undgå usikkerhed og komplekse beregningsmetoder inden for et omskifteligt bank- og finansmiljø som følge af gennemførelsen af Basel II-aftalen, hvilket kan få væsentlige konsekvenser for kapitalallokeringen og bankernes adfærd. Kommissionen agter derfor at vedtage den forenklede metode, der er beskrevet nedenfor: DA 3 DA
Beregningsgrundlag: 3 måneders IBOR Basissatsen baseres på pengemarkedsrenten for tremånederslån, der findes i næsten alle medlemsstater, således at Kommissionen forbeholder sig ret til at anvende længere løbetider i visse tilfælde. Hvis disse rentesatser ikke foreligger, anvendes rentesatsen for statsobligationer eller i undtagelsestilfælde data fra medlemsstaterne. Margen: [220] basispoint Der lægges et tillæg på [220] basispoint 7 til denne rentesats. Den referencesats, der derved opnås, gælder for lån med normal sikkerhedsstillelse. Ellers beregnes et tillæg på mindst 400 basispoint 8. Risikotillæg Hvad angår kriseramte virksomheder, som er underlagt de særlige bestemmelser for rednings- og omstruktureringsstøtte 9 lægges et tillæg på mindst 1 000 basispoint (ved normal sikkerhedsstillelse) 10 til basissatsen. Opdatering Der skal foretages en opdatering af referencesatsen hvert halve år (p.t. hvert år). Således udregnes basissatsen på grundlag af 3 måneders IBOR fra september, oktober og november året før. Den derefter fastsatte basissats træder i kraft den 1. januar. Basissatsen opdateres på grundlag af 3 måneders IBOR fra marts, april og maj i indeværende år. Denne nye sats træder i kraft den 1. juli. Derudover skal der for at tage højde for væsentlige og pludselige ændringer foretages en opdatering, hver gang den gennemsnitlige rentesats, der beregnes over de foregående tre måneder, afviger mere end 10 % fra den gældende sats. Denne opdatering træder i kraft på den første dag i den anden måned efter de måneder, der er anvendt som beregningsgrundlag. Fra datoen for denne meddelelses offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende vil Kommissionen ikke længere anvende: Kommissionens meddelelse om en teknisk tilpasning af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EFT C 66 af 1.3.2001, s. 7) 7 8 9 10 Denne margen på 220 basispoint blev fastsat som normal margen for et lån med normal sikkerhedsstillelse og tilfredsstillende vurdering. Denne margen er stort set uafhængig af lånets løbetid. Denne margen på mindst 400 basispoint afspejler Kommissionens nuværende praksis. Undersøgelsen nævner margener på 340 til 750 basispoint afhængigt af den enkelte sag. Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering, især artikel 25, litra a), som henviser til "en sats, der mindst svarer til rentesatsen på lån ydet til sunde virksomheder og især til de referencesatser, der fastsættes af Kommissionen." Margen, der ifølge undersøgelsen gælder for virksomheder med en dårlig vurdering (svarende til CCC-C) og normal sikkerhedsstillelse. DA 4 DA
Kommissionens meddelelse om en teknisk tilpasning af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EFT C 241 af 26.8.1999 s. 9) Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3) Kommissionens skrivelse til medlemsstaterne om referencesatsen og kalkulationsrenten (18.8.1997) (http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/legislation/18081997_en.html) DA 5 DA