Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse, hvis dette skønnes nødvendigt. Den seneste version af normen findes på Klatreforbundets hjemmeside www.klatreforbund.dk. Formål Kursister på sikringskurser, uanset hvor de afholdes, skal lære de mest basale færdigheder og teknikker ensartet og sikkert uanset klub eller sted. Herved skal kursisterne blive i stand til at klatre og abseile på klatrevægge sammen med andre klatrere på en sikker og forsvarlig måde. Klatreforbundet kræver, at medlemsklubberne lever op til denne norm, ligesom Klatreforbundet anbefaler, at personer, samt andre organisationer og institutioner uden for Klatreforbundet, gør det samme. Indhold Denne norm specificerer to sikringskurser, som er modulopbygget. Kursus S1 omhandler aktiviteterne toprebsklatring og førstemandsklatring. Kursus S2 bygger på kursus S1 og omhandler abseil. Klubberne kan vedtage, at der indgår yderligere pensum i deres egne kurser, og klubberne kan forlange, at udefrakommende klatrere gennemfører et supplerende kursus. Sikringskursus S1 Kursus S1 er det første modul og det anbefales, at alle nye klatrere opnår rutine i indholdet i S1 som indledning til deres klatrekarriere. S1 er et minimumskrav for personer, som skal sikre uerfarne ved et klatrearrangement på klatrevæg (se Dansk Klatreforbunds norm for sikkerhed ved klatrearrangementer). På S1 forgår al sikring fra gulvet. Følgende emner indgår i sikringskursus S1: Førstehjælp Kursisterne skal orienteres om placering af førstehjælpskasse og nærmeste telefon. Toprebsklatring Kursisterne skal undervises i påtagning af sele, indbinding, bundsikring, sikringsteknik og kommunikation. Inden klatringen påbegyndes, skal kursisterne lære at kontrollere deres egen og makkerens sele, indbinding, føring af rebet i rebbremsen samt eventuel bundsikring. Udstyr Kursisterne skal lære om udstyret, som bruges i forbindelse med toprebsklatring og føring, herunder seler, reb, slynger, karabiner, bremser og ekspres-slynger. Udstyrets holdbarhed, vedligeholdelse og kassation skal omtales. Kursisterne skal få kendskab til de almindeligste seletyper, samt at man altid skal binde sig ind i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Kursisterne skal orienteres om, at klatrerebet er dynamisk og at der findes andre godkendte klatrereb end helreb men, at disse kræver særlig vejledning at bruge. Kursisterne skal lære ikke at træde på rebet, samt lære en hensigtsmæssig måde at kvejle reb op på. Kursisterne skal orienteres om, at slynger er statiske samt, at det anbefales, at der anvendes slynger, som er færdigsyede af producenten. Fordele og ulemper med Dyneema slynger omtales. Karabiner og bremser og deres anvendelse skal omtales. Under anvendelse af ekspres-slynger skal indklipning samt slid fra bolthængere på karabinerne omtales. Øvrigt udstyr som klatresko, kalk og brug af hjelm skal omtales. Version 06/2011/PC Side 1 af 5
Knuder Kursisterne skal lære at binde sig ind i rebet med et dobbelt 8-talsknob. Knobet anbefales afsluttet med en stopknude bestående af et dobbelt overhåndsknob som sidder tæt op ad 8-talsknobet. Alternativt skal tampen hænge frit og være 10 gange rebets diameter i længden. Både den der klatrer og den der sikrer skal bindes ind i rebet. Dette krav sikrer at både klatreren og sikringsmanden gentager indbindingen ofte af hensyn til læring, samt forbygger uheld senere i kursisternes klatrekarrierer ved, at de får en forståelse af faren ved at sikringsmanden ikke er bundet ind i rebet. Det er hensigtsmæssigt, at kursisterne lærer at binde et dobbelt halvstik samt et slyngestik, som kan anvendes i forbindelse med etablering af bundsikringer. Bundsikring Kursisterne skal lære brugen af bundsikring, samt lære om fordele og ulemper ved forskellige placeringer af sikringsmanden i forhold til bundsikringen og klatreruten. Kursisterne skal lære brugen af en sandsæk eller lignende som ballast. Sikringsteknik Sikringsteknikken skal demonstreres grundigt og der skal lægges megen vægt på, at kursisterne lærer at bruge håndskifte og at have en fast hånd på bremserebet hele tiden. Kursisterne skal lære at sikre med en rebbremse af Sticht-typen. Fordele og ulemper ved henholdsvis Sticht, 8-tal og Gri-Gri skal omtales. Nedfiring af klatreren skal ske i et roligt tempo, hvor sikringsmanden har begge hænder på bremserebet. Under nedfiring, skal klatreren holde overkroppen lodret, ansigtet ind mod væggen og benene spredt. Sikringsmanden skal lære at slække rebet, når klatreren er nede. Når sikringsteknik ved toprebsklatring er blevet rutine, kan kursisterne lære at sikre ved føring (førstemandsklatring). Bevægelsesteknikker Kursisterne skal lære grundlæggende bevægelses-teknikker for klatring såsom brug benene, tænk på tyngdepunktet og trepunktsreglen. Specialteknikker såsom mantelshelf, bridging og jam skal omtales, når det er naturligt i forbindelse med de klatrede ruter. Risici for og forebyggelse af sportsskader skal omtales. Adfærd og kommunikation Kursisterne skal lære hensynsfuld opførsel. De skal lære at undgå uopmærksomhed og unødig råben. Når klatrerne er klar, men inden klatringen påbegyndes, skal der laves makkertjek. Kursisterne skal lære at anvende følgende udtryk: DU ER SIKRET - når sikringsmanden er klar til at sikre klatreren. JEG KLATRER når klatreren er klar til at gå i gang med at klatre JEG SÆTTER MIG når klatreren vil sætte sig i rebet (normalt ved topankret) og vil fires ned. TAG MIG UD - når klatreren ikke har behov for at være sikret mere. DU ER UDE - når sikringsmanden har taget rebet ud af bremsen og ikke sikrer klatreren længere. DET ER MIG - når rebet er stramt som opfordring til førstemand om at sikre andenmand. STRAM OP - når klatreren ønsker rebet strammet, eksempelvis når klatreren skal hvile i rebet. SLÆK - når rebet er for stramt. REB - når reb smides eller der trækkes reb ned. STEN - når alt andet end reb falder ned. Kursisterne skal lære, at hvis der er mulighed for misforståelser, skal der anvendes personnavne sammen med nævnte udtryk. Hvis der er tvivl om, hvad der er blevet sagt/råbt, skal der siges/råbes GENTAG. Førstemandsklatring. Kursisterne skal lære at føre ruter på bolte på klatrevæg. De skal lære om korrekt indklipning af rebet i ekspres-slynger samt om fordele og ulemper ved de forskellige måder, man kan vende slyngerne på. Kursisterne skal lære, hvornår man klipper sig ind i henholdsvis den første og de øvrige bolte. Sikringsmanden skal spotte klatreren, indtil rebet er klippet i den første bolt. Herefter skal der lægges vægt på flydende sikringsteknik, hvor rebet skal skiftevis slækkes og strammes op i takt med, at ruten klatres. Kursisterne skal lære at sikre så klatreren undgår betydelige fald eller at ramme hylder ved et fald. Sikringsmanden skal være opmærksom på, at klatreren ikke springer bolthængere over rebet skal klippes i alle bolthængere på en rute. Farerne ved pendulstyrt skal omtales. Ulemperne ved rebtræk skal omtales. Version 06/2011/PC Side 2 af 5
Kursisterne skal lære styrtteknik og i denne sammenhæng skal fangryk og faldfaktor og betydning af disse omtales for kursisterne. Kursisterne skal lære korrekt indklipning af rebet i dertil egnede topankre. Orientering Kursisterne skal orienteres om mulighederne for at komme videre indenfor klatring, om at finde klatremakkere og kurser. Dansk Klatreforbund og de ressourcer som findes på Klatreforbundets hjemmeside skal omtales. Der skal gøres opmærksom på forskellen mellem klatring på klatrevæg og på klippe. Sikringskursus S2 Inden sikringskursus S2 gennemføres, skal kursisterne have bestået kursus S1 og stadig have rutine i dets pensum. Følgende emner indgår i sikringskursus S2: Førstehjælp Kursisterne skal orienteres om placering af førstehjælpskasse og nærmeste telefon. Udstyr Kursisterne skal lære om det ekstra udstyr, som bruges i forbindelse med abseil, herunder 8-talsbremsen og prusik-slyngen. Holdbarhed og kassation skal omtales. Kursisterne skal orienteres om egnede snore til prusik-slynger (UIAA godkendt accessory cord af passende diameter), passende længder af færdigbundne prusik-slynger, samt at en prusik-slynge er statisk. Kursisterne skal lære, hvordan de binder en prusik sammen med dobbelt fiskeknude samt, hvordan den strammes, før prusik-slyngen tages i brug. Abseil Kursisterne skal i første omgang lære at abseile på dobbelt reb (typisk et helreb lagt dobbelt). Kursisterne skal lære at abseile med både Sticht og 8-tal. Fordele og ulemper ved brug af henholdsvis Sticht og 8-tal skal omtales. Ved brugen af 8-tal, skal kursisterne lære, hvordan 8-tallet kan låses med abseil rebet. Kursisterne skal lære anvendelse af prusik i forbindelse med abseil og hertil relevante klemknuder. Fordele og ulemper ved placering af prusikken over og under rebbremsen skal omtales og demonstreres. Ved placering af prusikken under rebbremsen, skal der lægges der vægt på, at prusikken ikke kan nå op til rebbremsen og faren ved at det sker, skal omtales. Kursisterne skal lære at løsne en låst prusik. Kursisterne kan prøve at abseile på et enkelt reb for at opleve, hvor meget mindre friktion der er, i forhold til at abseile på et dobbelt reb. Kursisterne skal lære at abseile i et roligt tempo og kursisterne gøres opmærksomme på faren ved ikke at gøre det. Kursisterne skal lære at abseile med hovedet opad, overkroppen lodret, ansigtet ind mod væggen og med benene spredt. Etablering af standplads Kursisterne skal lære at anvende dertil indrettede ankre på klatrevægge til etablering af standplads, samt skift fra standplads til abseil. I dette sikringskursus er etablering af standplads ved to typer ankre krævet: Et V anker bestående af to bolthængere med fast kæde mellem dem og en låsekarabin eller to modsatrettede karabiner fastmonteret midt på kæden. To uafhængige bolthængere eller lignende som er monteret med passende afstand til hinanden. Såfremt en klatrevæg er forsynet med andre former for topankre, for eksempel et metalrør, skal sikringskurser som afholdes på klatrevæggen yderligere omfatte håndtering af disse ankre. Ved et V anker, skal kursisterne lære indklipning med en enkelt kohale. Kohalen består af en færdigsyet godkendt slynge fastgjort i selens indbindingspunkt. Rebet til abseil fastgøres i låsekarabinen eller de to modsatrettede karabiner på V ankret. Version 06/2011/PC Side 3 af 5
Etablering af en standplads ved to uafhængige bolthængere skal ske med to kohaler, som monteres mellem selens indbindingspunkt og hver sin bolthænger. Til montering af abseilrebet skal der, med en færdigsyet godkendt slynge og 3 karabiner, etableres et fikseringspunkt mellem de to bolthængere. I alle tilfælde anvendes der låsekarabiner. Kursisterne skal lære at tilrettelægge fikseringspunktet således, at vinklen i slyngen mellem de to bolthængere er af en tilpas lille vinkel samt orienteres om faren ved for stor en vinkel. Der er den ulempe ved abseil fra to uafhængige bolthængere, at man bliver nødt til at lade noget udstyr blive hængende på væggen. Ved skift fra standplads til abseil, skal kursisterne lære håndtering af rebet for at hindre, at det tabes. Desuden skal kursisterne lære at binde rebets ender sammen og at råbe REB, før rebet kastes ned. Rebets midtpunkt placeres ved ankeret. Kursisterne skal orienteres om at denne fremgangsmåde er af hensyn til forebyggelse af uheld i kursisternes klatrekarrierer i forbindelse med abseil andre steder end på klatrevægge, hvor konsekvenserne af en fejl kan være alvorlige. Sikringsbeviser Efter endte kurser kan kursisten få udstedt sikringsbeviser for henholdsvis kursus S1 og S2, hvis kursisten behersker alle dele af pensummet. Et kursusbevis udstedes på baggrund af en færdighedsprøve. Til formålet er der en tjekliste på sidste side i denne norm. Beviser til S1 og S2 kan hentes fra Klatreforbundets hjemmeside og udstedes af instruktøren samt underskrives af en repræsentant fra klubbens bestyrelse eller arrangøren. Klubberne må internt opdele S1 i topreb og førstemandsklatring, men et S1 sikringsbevis må først udstedes, når klatreren behersker hele S1 pensum. Instruktører og kursusvarighed Instruktører på sikringskurserne skal som minimum være Vægklatreinstruktører. Det anbefales, at S1 har en varighed på 2 x 3 timer (eller 3 x 2 timer), at kursisterne hertil har i alt 6 timers egentræning på klatrevæggen. Forløbet afsluttes med en færdighedsprøve. Forløbet skal tilrettelægges, så kursisterne kan opnå rutine i toprebsklatring, før de går videre. Det anbefales, at S2 har en varighed på 3 timer, at kursisterne derefter har 3 timers egentræning på klatrevæggen. Forløbet afsluttes med en færdighedsprøve. Aldersgrænsen Personer skal være fyldt 15 år for at få udstedt et sikringsbevis. Der er dog intet til hinder for, at børn yngre end 15 år lærer pensummet (se aldersvejledning på Klatreforbundets hjemmeside). Meritoverførsel fra klippeklatrekurser En person som har gennemført et klippeklatrekursus kan få merit for deltagelse i undervisning i sikringskurserne S1 og S2, dog skal der aflægges færdighedsprøverne for at få udstedt sikringsbeviser. Hvis personen har rutine i pensa for både S1 og S2, kan færdighedsprøverne for S1 og S2 afholdes på samme tid. Opretholdelse og virke i en klub At en person har gennemført et sikringskursus, sikrer i sig selv ikke, at personen i al fremtid optræder ansvarsbevidst og pædagogisk i aktiviteterne dækket af kursets pensum. Bestyrelserne i de enkelte klatreklubber har ansvaret for at have overblik over, hvilke roller klatrerne har i klubben i forhold til uerfarne og ved klatrearrangementer samt, at deres undervisere og instruktører til stadighed lever op til gældende normer. For at være kvalificeret til at sikre, klatre, eller abseile, med uerfarne og andre klatrere skal man klatre regelmæssigt og have rutine i pensummet i de relevante sikringskurser. At dette sker, skal den enkelte klatrer kunne redegøre for - f.eks. ved henvisning til sin klub eller til en logbog. Det anbefales, at enhver klatreklub, institution eller skole, der beskæftiger sig med klatring på klatrevæg, har minimum en klatrer/medarbejder, der er uddannet Vægklatreinstruktør. Version 06/2011/PC Side 4 af 5
Tjekliste - S1 Tjekliste - S2 Kursistnavn Kursistnavn Udstyrskendskab seler reb slynger karabiner bremser ekspres-slynger Toprebsklatring påtagning af selen indbinding af klatreren indbinding af sikringsmand bundsikring makkertjek kommunikation sikringsteknik bevægelsesteknik nedfiring Førstemandsklatring kommunikation spotting sikringsteknik faldteknik brug af ekspres-slynger indklipning i mellemsikringer indklipning i topankret nedfiring Udstyrskendskab prusik-slynge 8-talsbremse Etablering af standplads etablering ved et V-anker etablering ved to bolthængere Skift fra standplads til abseil håndtering af rebet rebets ender bindes sammen rebets midtpunkt placeres ved ankret råbet REB ved nedkastning af reb Abseil montering af rebbremsen montering af prusik over rebbremsen montering af prusik under rebbremsen abseileteknik frigørelse af låst prusik låsning af 8-talet frigørelse af 8-talet Version 06/2011/PC Side 5 af 5